Guds menighed bevares ren i hans domstid

„Ved I ikke, at en smule surdej syrer hele dejen?“ — 1 Kor. 5:6.

 1. Hvorfor er kristne meget interesserede i renhed?

RENHED er til gavn for legemet — både fysisk renhed og moralsk renhed. Når man sørger for at bevare en sådan renhed, lever man et sundere liv. Det der således gælder menneskelegemet, gælder også det legeme der udgøres af menigheden af Kristi Jesu sande disciple, der i dag findes overalt på jorden. Jehova Gud kræver renhed i dette legeme af sine tjenere — til sit eget navns ære og til varig gavn for alle som elsker ham. — 2 Kor. 6:17; Es. 52:11; Mal. 3:2, 3.

 2, 3. Hvilken pligt må kristne hyrder eller tilsynsmænd derfor varetage, i harmoni med den apostolske vejledning?

² Da apostelen Paulus skrev til nogle af sine medkristne for nitten hundrede år siden, formanede han: „Jag efter fred med alle og efter den helliggørelse uden hvilken ingen skal se Herren, og se til . . . at ingen giftig rod skyder op og volder vanskeligheder og mange besmittes af den, at der ikke er nogen utugtig eller nogen som ikke værdsætter det der er helligt, som Esau, der i bytte for ét måltid gav sine rettigheder som førstefødt bort.“ — Hebr. 12:14-16, NW.

³ Idet hyrderne for Guds hjord jager efter fred med alle, må de altså beskytte hjorden mod uønskede elementer der kunne dukke op og vinde indpas. De må være realistiske og erkende at „en smule surdej syrer hele dejen“. — 1 Kor. 5:6; Ap. G. 20:28.

Hvordan spørgsmålet om stofmisbrug bør betragtes

 4, 5. (a) Hvilket spørgsmål er for nylig blevet overvejet under bøn? (b) Hvilke afgørende forskelle er der når man sammenligner de nævnte statsprogrammer med andre former for medicinsk behandling?

⁴ I dag er stofmisbrug nær ved at være en epidemi i mange lande. Det er indlysende at et sådant misbrug ikke hører hjemme hvordan i Guds rene menighed.a Men hvordan stiller sagen sig for dem der, som led i et statsanerkendt program, tager kontrollerede mængder af et eller andet præparat (for eksempel metadon) som erstatning for et farligere stof, for eksempel heroin? De der benytter sig af et sådant statsprogram siger måske at de ikke gør noget ’ulovligt’, at de ikke får de hallucinationer der normalt følger med stofmisbrug, og at de er i stand til at udfylde en plads i samfundet som ’nyttige borgere’. Hvad nu hvis sådanne mennesker søger at blive optaget i Jehovas vidners verdensomspændende menighed som anerkendte, døbte medlemmer? Kan man acceptere at de lader sig døbe?

⁵ Disse spørgsmål er blevet overvejet under bøn. Set ud fra Bibelen synes det klart at de der benytter sig af et sådant program ikke opfylder betingelserne for at kunne lade sig døbe, eftersom de stadig må betragtes som afhængige af stoffer. Ganske vist er det under visse forhold korrekt at bruge sådanne stoffer eller præparater, nemlig ved behandlingen af fysiske eller organiske sygdomme. Men den der er afhængig af et stof som metadon kan ikke med rette sammenlignes med en diabetiker, der har en organisk sygdom som kræver behandling med insulin, eller med en der har kronisk gigt eller fremskreden kræft og modtager medicinsk behandling for at få dulmet smerten. De der har sukkersyge, gigt eller kræft bruger ikke de medicinske præparater for at undgå en ubehagelig og smertefuld „afvænning“ fra „hårde“ stoffer; de bruger heller ikke den medicinske behandling som en slags krykke der skal hjælpe dem med at bevare ligevægten mentalt og følelsesmæssigt. Læger ordinerer også beroligende midler for at skaffe patienter midlertidig lindring eller afhjælpe søvnløshed, eller for at forberede patienter til et kirurgisk indgreb, men heller ikke en sådan brug af lægemidler er det samme som at være trælbundet af et vanedannende stof.

 6, 7. Hvad kan man indvende mod sådanne programmer selv om de måske regnes for at være ’lovlige’, og hvilke spørgsmål rejser dette?

⁶ Det afgørende er ikke om det er ’lovligt’ at bruge et eller andet præparat, for eksempel metadon, med myndighedernes anerkendelse. I nogle lande kan narkomaner ganske legalt få udleveret heroin på statsapoteker. Dette gør det ikke rigtigt, bibelsk set.

⁷ I de nævnte statsprogrammer erstatter man i virkeligheden blot ét euforiserende stof (for eksempel heroin) med et andet som regnes for mindre skadeligt. Men nu skriver aviserne endda at metadon sælges på gaden til stofmisbrugere, ligesom ’ulovlige’ stoffer. I stedet for at tage den smerte der er forbundet med en afvænning og derefter leve et stoffrit liv, søger de der tager metadon at undgå eller at udsætte det tidspunkt da de må se deres problem i øjnene og overvinde det. Dette rejser følgende spørgsmål: Hvor meget ville deres dåb være værd? Hvad ville den betyde?

 8. Kan man sige at de der tøver med at gå på afvænning opfylder de krav Bibelen stiller til Guds søns disciple? Begrund svaret.

⁸ Kristus Jesus sagde at enhver der ønskede at være hans discipel skulle „tage sin marterpæl op“ og følge ham, ja være villig til endog at miste livet for hans skyld. (Luk. 9:23, 24, NW; Joh. 12:25) Enhver der bliver døbt bør i sit hjerte have truffet denne beslutning. Hvis nogen er villig til at bære en „marterpæl“ og er parat til at følge Jesus med livet som indsats, kan vedkommende da sige at han ikke er villig til at udholde smerten ved en afvænning fra euforiserende stoffer? (Jævnfør Romerbrevet 6:6; Galaterbrevet 5:24; Kolossenserbrevet 3:5.) De lidelser der er forbundet med en afvænning er i virkeligheden kun en naturlig konsekvens af en uret handlemåde, en ’høst’ af noget man har ’sået’. — Gal. 6:7.

 9. (a) Hvilke spørgsmål kan man med rette stille angående dem der modtager stoffer som led i et statsprogram og som ønsker at blive døbt? (b) Hvilket eksempel satte Guds søn for os i denne henseende?

⁹ Har den pågældende i fuldt omfang ’fattet et andet sind og omvendt sig’ fra sin tidligere levevis? (Matt. 3:8; Ap. G. 26:20) Kan han virkelig af hele sit hjerte og sind og af hele sin sjæl og styrke fremstille sig for Gud som Hans træl, hvis han fortsat er trælbundet af vanedannende stoffer? (Mark. 12:29, 30) Har den der benytter sig af et sådant statsprogram virkelig tro på Guds ord, for eksempel det der siges i Filipperbrevet 4:6, 7, hvor det loves at Guds fred vil ’bevare vore hjerter og vore tanker’ hvis vi ser hen til ham i tro? Stoler han på Guds ånds kraft, eller tvivler han på denne kraft og sætter sin lid til at et eller andet præparat vil beskytte hans hjerte og sind og hjælpe ham til ikke at miste kontrollen over sig selv? Hvor er den „selvbeherskelse“ der er en frugt af Guds ånd? (Gal. 5:22, 23, NW) Da Jesus var ved at blive pælfæstet nægtede han at drikke „vin med myrra i“, øjensynlig fordi han var fast besluttet på at bevare sine sansers fulde brug mens han beviste sin integritet til selve døden. (Mark. 15:23) Han satte således et eksempel for os, idet han viste at man trygt kan stole på at Guds kraft kan bringe en gennem afgørende prøvelser.

10, 11. Hvorfor er det rimeligt at forvente at de der gerne vil døbes først overvinder deres eventuelle trang til euforiserende stoffer, og hvorfor gør man dem ikke nogen virkelig tjeneste hvis man godkender dem som dåbskandidater før de har overvundet en sådan last?

¹⁰ Det skal ikke nægtes at det er meget vanskeligt at overvinde afhængigheden af heroin eller et andet „hårdt“ stof, og at det kun lykkes for langt de færreste. Men det at det dog lykkes for nogle, viser at det kan gøres. Ja, når folk i verden har været i stand til det, skulle man i langt højere grad forvente at de der ønsker at blive Guds søns sande disciple er i stand til det. I stedet for blot at gå fra afhængighed af ét stof til afhængighed af et andet, som for eksempel metadon, bør de tage udfordringen op og stole på at Gud vil hjælpe dem med at komme ud af trældommen.

¹¹ Hvis man accepterer at nogle lader sig døbe før de har brudt med en sådan vane, billiger man faktisk at de skyder spørgsmålet fra sig og udsætter afgørelsen. Det vil ikke være nogen virkelig hjælp for dem, for en dag bliver de nødt til at se spørgsmålet i øjnene og tage et klart standpunkt. Der kan snart komme en tid da de ikke længere kan benytte sig af de omtalte statsprogrammer. Hvis de optages i menigheden som anerkendte medlemmer nu, mon de så ikke en dag i fremtiden kan blive årsag til stor fare eller alvorlig skændsel? Og vil dét at de fuldt ud accepteres i menigheden mon ikke, selv før da, svække nogle af vore kristne brødres modstandskraft mod at bruge euforiserende stoffer? Vi kan ikke tilsidesætte menighedens interesser som helhed for at begunstige en enkelt. — Gal. 5:9; 6:10.

Et konsekvent standpunkt i forbindelse med brugen af tobak

12-14. Kan afhængighed af tobak sammenlignes med afhængighed af andre stoffer, og hvilket spørgsmål rejser dette?

¹² Dette rejser imidlertid spørgsmålet om hvorvidt man så ikke bør indtage det samme standpunkt vedrørende dåb af nogle der stadig bruger tobak. Også de er jo forfaldne til et skadeligt produkt, hvad enten de ryger, tygger eller snuser tobakken. Læg mærke til hvad en rapport i Science World for 9. april 1973 siger:

¹³ „Det stof . . . der skaber afhængighed, er nikotin. . . . I løbet af et minut eller to efter at en har ’taget et sug’ på en cigaret, er der nikotin i hjernen. Men 20 til 30 minutter efter det sidste ’sug’ har det meste af nikotinen forladt hjernen og er gået videre til andre organer. . . . Det er netop på dette tidspunkt at rygeren har behov for en cigaret til. . . . Hvis der ikke er nogen nikotin, ’hungrer’ kroppen efter den. Undertiden bliver kroppen ligefrem syg hvis den ikke får nikotin. Afvænningssymptomer — sygdomsfornemmelser — melder sig. . . . Blandt disse symptomer kan nævnes døsighed, anfald af hovedpine, mavebesvær, svedeture og uregelmæssig hjertevirksomhed.“

¹⁴ Der er endog regeringer der har følt sig tilskyndet til at udsende alvorlige advarsler om faren ved at bruge tobak. Spørgsmålet er altså: Kan de der endnu ikke har frigjort sig fra tobaksvanen, lade sig døbe?

15. Hvordan giver Bibelens principper et svar på dette spørgsmål, selv om tobak ikke direkte nævnes i Bibelen?

¹⁵ De bibelske vidnesbyrd leder til den konklusion at det kan de ikke. Som forklaret i tidligere numre af dette blad har det græske ord farmakiʹa — som bibelskribenterne brugte og som er oversat med „trolddom“, „udøvelse af spiritisme“ (NW) eller „spiritistiske handlinger“ (NW) — den oprindelige betydning „anvendelse eller indgiven af lægemidler, tryllemidler, gift“. (Gal. 5:20; Åb. 9:21) Ordet kom til at betegne trolddom eller spiritistiske handlinger på grund af den nære forbindelse der er mellem spiritisme og brugen af bedøvende midler. Oprindelig brugte de amerikanske indianere også tobak på denne måde. Dette produkt kan derfor med rette stilles i klasse med de vanedannende stoffer der sigtes til med det græske ord farmakiʹa. Tobaksnikotinen påvirker ganske vist ikke sanserne og sindet på samme måde som de „hårde“ stoffer, for eksempel heroin, eller de såkaldt psykedeliske stoffer som LSD, men den øver alligevel en udtalt virkning på sindet og er stærkt vanedannende. Ved slutningen af den anden verdenskrig var der steder i Europa hvor cigaretter var mere værd end penge. Det berettes at prostituerede solgte sig selv for nogle få cigaretter, og andre var parate til at give afkald på rationeringsmærker til fødevarer for at få tobak.

16. (a) Hvilke vægtige grunde er der til at man bør give afkald på en sådan vane? (b) Kan tobaksbrugere undskylde sig med det der står i Første Mosebog 1:29?

¹⁶ Tobakkens skadelige virkning på legemet er velkendt, og dens tilsmudsende virkning er lige så tydelig. Vi viser afgjort ikke respekt for det liv Skaberen har givet os hvis vi misbruger og tilsmudser vort legeme ved at bruge tobak. Læger udsender advarsler om at kvinder der ryger under en graviditet er i større fare for at abortere end andre kvinder. I et sådant tilfælde ville der også være tale om en grov respektløshed over for livets hellighed. De der er forfaldne til tobak kan ikke forsvare sig på Bibelens grund ved at sige at det er Gud der har skabt tobaksplanten og at den hører med til de „urter“ som Gud har givet menneskene „til føde“. (1 Mos. 1:29) De bruger jo ikke planten som „føde“ ved at spise de grønne blade som salat eller ved at koge dem som spinat. Nej, de lader bladene gennemgå en konserveringsproces, hvorefter de nyder de tørrede, brune blade — enten ved rygning, tygning (uden dog at synke saften) eller snusning — for at opnå en fysisk stimulans, hvilket alt sammen er meget skadeligt for legemet og sindet.

17-19. (a) Hvilke ransagende spørgsmål bør de der er afhængige af tobak overveje hvis de ønsker at blive døbt? (b) Hvilke produkter gælder dette også?

¹⁷ De spørgsmål vi har stillet angående dem der bruger stoffer under et statsanerkendt program, kan også udmærket stilles vedrørende dem der bruger tobak og gerne vil døbes. Har de virkelig ’fattet et andet sind og omvendt sig’, eller klynger de sig stadig til en vane som de selv véd er i strid med bibelske principper? (Rom. 6:19; 1 Tess. 4:7; 5:22) I Andet Korinterbrev 7:1 siger apostelen: „Da vi nu har disse forjættelser, mine elskede! så lad os rense os fra alt, som besmitter legeme og ånd, og gennemføre hellighed i gudsfrygt.“ Har de der bruger tobak lagt sig dette på sinde? Ingen vil vel hævde at de der lever i Guds nye orden vil være afhængige af tobak og behøve spyttebakker og askebægre og forurene luften med tobaksrøg som andre må indånde.

¹⁸ Bør de der er afhængige af tobak derfor ikke lægge vanen af nu, som et udtryk for at de tror på denne rene nye orden og nærer kærlighed til den retfærdighed der vil råde i den? Hvis de ønsker at stå „uplettede og dadelfri“ for Gud når hans tid er inde til at eksekvere sin dom, bør de så ikke tage et afgjort standpunkt nu, i stedet for måske at håbe at ’den store trængsel’ på en eller anden måde vil udvirke en forandring og befri dem for deres trang til nikotin? (2 Pet. 3:11-14) Når ’den store trængsel’ har gjort det umuligt at købe tobak, vil det ikke blive spor lettere at bryde vanen, tvunget af omstændighederne, end det er at gøre det nu, med ønsket om at behage Gud.

¹⁹ Det der her er sagt om brugen af tobak gælder i lignende grad brugen af sådanne skadelige, vanedannende produkter som betelnød og kokaplantens blade (disse blade indeholder kokain, som ganske tydeligt har en sløvende virkning på sindet).b

Nødvendigt at tage et afgjort standpunkt nu

20, 21. Hvilket afgørende standpunkt tager Jehovas vidner nu, i betragtning af de ting der her er fremført? Hvorfor er dette også til gavn for dem der er afhængige af de nævnte stoffer?

²⁰ I årtier har Jehovas vidners publikationer advaret mod brugen af tobak og andre vanedannende stoffer. Næsten alle i Jehovas vidners menigheder indser at det er forkert at bruge disse produkter. Nyinteresserede bør derfor også tage et afgjort standpunkt og ikke udskyde afgørelsen ved at bede om at blive døbt og blive optaget i menigheden, eller om at være med til at fremholde oplysninger fra podiet i rigssalen, mens de stadig er forfaldne til nikotin eller andre skadelige stoffer.c Nu da den nye orden er meget nær, er det afgjort i harmoni med Guds ord at vi indtager det standpunkt at de der ikke er villige til at give afkald på sådanne skadelige vaner som de ligger under for, ikke opfylder betingelserne for at kunne blive døbt og betragtet som anerkendte medlemmer af Jehovas kristne menighed.

²¹ Hvis vi anerkendte dem som medlemmer af menigheden ville vi måske ligefrem gøre dem en bjørnetjeneste, idet vi ville dulme deres samvittighed. Nægter vi derimod at anerkende dem, gør vi dem måske en tjeneste, idet vi hjælper dem til at indse at de må tage et afgjort standpunkt og forberede sig til livet i Guds nye orden. De der tager en sådan udfordring op, vinder en moralsk sejr der virkelig styrker dem og giver dem tillid til at Gud både kan og vil hjælpe.

22-24. (a) Hvad bør man gøre nu hvis man er døbt og stadig er afhængig af sådanne produkter? Hvorfor er det rimeligt at forvente dette? (b) Hvordan må menigheden stille sig til dem der er døbt og som ikke vil give afkald på en sådan vane?

²² Hvordan stiller sagen sig så for dem der allerede er blevet døbt og som dengang brugte sådanne vanedannende produkter som tobak eller euforiserende stoffer, eller som gennemgik en behandling svarende til det nævnte „metadonprogram“, og som stadig fortsætter dermed? De kan nu få en rimelig periode, for eksempel seks måneder, til at befri sig for deres afhængighed. Ved at gøre dette vil de vise et oprigtigt ønske om at forblive inden for Jehova Guds rene menighed af indviede tjenere.

²³ Når nogle kan klare en smertefuld afvænning fra et „hårdt“ stof for at blive en sand discipel af Guds søn, så skulle de der er afhængige af tobak eller lignende produkter afgjort ikke have noget at indvende imod at gennemgå de lettere kvaler det koster dem at befri sig for deres vane. Hvis nogle ikke vil gøre dette, sætter de bestemt et meget dårligt eksempel for dem der stræber efter at overvinde trangen til et „hårdt“ stof og som således har taget en langt vanskeligere udfordring op.

²⁴ Hvad nu hvis nogle der allerede er døbt, ikke er villige til at ophøre med at bruge skadelige og vanedannende produkter? Så viser de, ligesom Esau, at de „ikke værdsætter det der er helligt“, idet de foretrækker sådanne vaner fremfor det privilegium at høre til Jehovas rene folk. De må derfor udstødes af menigheden, på grund af en adfærd der ikke sømmer sig for en kristen. — 1 Kor. 5:7; Hebr. 12:15, 16, NW.

25. Behøver de der nu giver afkald på en sådan skadelig vane at lade sig gendøbe?

²⁵ Vil det være nødvendigt at de der nu holder op med at bruge tobak eller et andet skadeligt produkt, lader sig gendøbe? Nej, det synes ikke at være tilfældet. Kundskab medfører et ansvar og oplærer samvittigheden. (1 Tim. 1:13) Menigheden lod dem engang forstå at deres afhængighed af et sådant produkt ikke var „til hinder for“ deres dåb, og de blev døbt i overensstemmelse med denne forståelse. (Ap. G. 8:36) Men hvis én føler at han fremstillede sig til dåb med en dårlig samvittighed på grund af en sådan vane, kan han naturligvis godt lade sig gendøbe. Det er en beslutning han personligt må træffe.

Tiden for Guds domme

26. Hvad bør vi huske i forbindelse med disse retningslinjer?

²⁶ Nogle vil sikkert synes at disse retningslinjer vedrørende åndelige og moralske anliggender inden for Jehovas kristne vidners menigheder er meget strenge. De er imidlertid ikke givet i et forsøg på at optræde egenmægtigt eller diktatorisk. Strengheden kommer i virkeligheden fra Gud, der taler gennem sit skrevne ord. I betragtning af den tid vi lever på er det meget vigtigt at de der ønsker at behage Gud og komme ind i hans retfærdige nye orden, alvorligt overvejer hvad de kan gøre for at leve et rent liv.

27-29. (a) Hvorfor følte apostelen Peter, der var medlem af det styrende råd i det første århundrede, sig tilskyndet til at skrive til sine brødre? Hvilket emne skrev han om? (b) Hvilket alvorligt spørgsmål rejste han med hensyn til hvem der ville blive godkendt under Guds dom?

²⁷ For nitten hundrede år siden, i det første århundrede, var apostelen Peter medlem af den kristne menigheds styrende råd. I denne egenskab skrev han breve med vejledning og instruktioner til Jehovas folks menigheder. Peter indså at den kristne menighed dengang befandt sig ved slutningen af den jødiske tingenes ordning, der havde Jerusalem og templet som midtpunkt. Hans Herre, Jesus Kristus, havde forudsagt at en sådan afslutning ville indtræffe i det daværende slægtled. (Matt. 23:36; 24:34) Det var en meget alvorlig tid, især for de jødekristne — også fordi romerrigets kristenforfølgelse var lige ved at bryde løs. Peter følte sig derfor tilskyndet til at skrive til sine medkristne.

²⁸ Han skrev sit første brev omkring år 62-64, kort før det jødiske oprør mod romerriget i år 66, som førte til at Jerusalem og byens tempel blev ødelagt i år 70. Peter vidste at han snart skulle dø, og han følte sig forpligtet til at advare sine medkristne imod at styrte sig ud i „den samme strøm af udsvævelser“ som de ikke-kristne i verden. For at understrege hvor vigtigt det var at undgå en sådan fordærvende handlemåde, om det så skulle koste forfølgelse, viste Peter hvor fremskreden tiden var, ved at skrive: „Alle tings ende er nær; vær derfor besindige og ædru [ikke på flugt fra virkeligheden ved brug af bedøvende stoffer], så I kan bede.“ (1 Pet. 4:4-7) Sagen var så meget mere alvorlig fordi Guds domstid allerede var begyndt med hensyn til den kristne menighed. Hvem kunne stå som godkendt under Guds ransagende og prøvende blik? Ikke de der tog let på tingene, ikke de der fulgte verden i dens udsvævelser, ikke de der egenrådigt fortsatte med ukristne vaner for at tilfredsstille det fordærvede, faldne kød. (Ordsp. 1:32, 33) Apostelen Peter skrev:

²⁹ „Lider han, fordi han er kristen, så skal han ikke skamme sig, men ved dette navn gøre Gud ære! Thi nu er tiden inde da dommen tager sin begyndelse med Guds hus; men kommer den over os [Guds hus] først, hvad skal det så ende med for dem, der er ulydige mod Guds evangelium? Og hvis den retfærdige kun frelses med nød og næppe, hvad skal der så blive af den ugudelige og synderen [inden for den kristne menighed]? Derfor skal også de, som efter Guds vilje må lide, overgive deres sjæle til den trofaste Skaber, alt imens de gør det gode.“ — 1 Pet. 4:16-19.

30. Hvorfor er det meget risikabelt for en døbt kristen på nogen måde at efterligne „den ugudelige og synderen“, især nu?

³⁰ Selv når en trofast Jesu Kristi discipel forbliver ’retfærdig’ inden for den kristne menighed, frelses han kun „med nød og næppe“. Hvis en døbt kristen på nogen måde efterlignede „den ugudelige“ og „synderen“, ville det gøre hans frelse langt sværere. Ja, ville han i det hele taget kunne opnå at blive frelst? Dette er noget som kristne i vor tid bør tænke over. Med hensyn til den nuværende generation kan det i sandhed siges at „alle tings ende er nær“. Gud er allerede i gang med at afsige dommen over sit „hus“ af tilbedere. Denne dom er omtalt i Malakias’ profeti, kapitel tre, hvor der fortælles at Jehova kommer til sit åndelige tempel, ledsaget af Jesus Kristus som „pagtens engel“. Hvem vil den guddommelige Dommer, Jehova, vidne imod og betragte som lovbrydere og syndere? I Malakias 3:5 siger han:

31-33. (a) Hvordan understreger Malakias 3:5 den alvorlige fare der truer dem der nu er afhængige af vanedannende produkter? (b) Hvilke andre skriftsteder viser at der er en forbindelse mellem spiritisme og brugen af bedøvende midler?

³¹ „Jeg nærmer mig eder til dom og vidner i hast mod troldmændene [farmakousʹ, ifølge den græske Septuaginta], ægteskabsbryderne, menederne og dem, som undertrykker daglejere, enker og faderløse, gør fremmede uret og ikke frygter mig, siger Hærskarers [Jehova].“

³² Læg mærke til at de første Jehova nævner at han vil vidne imod om deres urette gerninger, er „troldmændene“. I den græske Septuaginta-oversættelse, der blev udarbejdet af nogle jøder i Alexandria før Kristi tid, gengives ordet „troldmændene“ med det græske ord farmakousʹ. Det er det samme ord der bruges i Åbenbaringen 21:8, hvor nogle oversættere gengiver det med „troldmændene“, men hvor New World Translation bruger udtrykket „sådanne som øver spiritisme“. Fortidens troldmænd øvede afgjort spiritisme. Det græske ord der anvendes om dem, betyder bogstaveligt „blandere af medikamenter, bedøvende midler og trylledrikke“. De var den tids narkotikasælgere.

³³ Den førkristne, græske Septuaginta-oversættelse benytter det beslægtede, græske ord farʹmakon (som bogstaveligt betyder „tryllemiddel, gift“, men som oversættes med „trolddom, trolddomskunster“) mindst fem gange. Den afguderiske dronning Jesabel i fortidens Israel øvede farʹmakon (i flertal) eller „trolddomskunster“. (2 Kong. 9:22, LXX) Hun blev henrettet af kong Jehu, der handlede som Jehovas skarpretter. De der søgte råd hos de professionelle „troldmænd“ eller spiritister øvede også selv spiritistiske handlinger og blev dømt til døden.

34-36 (a) Hvorfor er det rimeligt at brugen af sådanne stoffer nu bliver genstand for den store Dommers opmærksomhed? (b) Hvilket ansvar hviler nu på dem der tjener som hyrder for Guds hjord?

³⁴ Det er derfor ikke så mærkeligt — her i vor tid med det udbredte stofmisbrug og det voksende tobaksforbrug — at de der nyder sådanne produkter nu bliver genstand for den store Dommers opmærksomhed. Jehova Gud, den øverste Dommer, er i sit åndelige tempel, og han prøver og ransager især dem der gør krav på at tilbede ham på dette hellige sted. Han har lovet at han vil vidne i hast mod troldmændene eller dem der øver spiritisme, der lige fra gammel tid har haft en vis tilknytning til vanedannende, trælbindende stoffer.

³⁵ Ønsker vi at Jehova Gud skal vidne i hast mod os fordi vi er afhængige af euforiserende stoffer eller andre skadelige, vanedannende produkter, ting som udsætter os for dæmonernes påvirkning? Når Jehova i den kommende ’store trængsel’ dømmer dem der er afhængige af sådanne stoffer, betyder det at de tilintetgøres. (Åb. 21:8) Han ønsker afgjort ikke sådan nogen i sine kristne vidners menighed nu, her i „afslutningen på tingenes ordning“. I forbindelse med det lovede „ny Jerusalem“ siges der i Åbenbaringen 22:15: „Udenfor er hundene og giftblanderne [farmakoiʹ] og de utugtige og morderne og afgudsdyrkerne og enhver, som elsker og øver løgn.“

³⁶ Det er derfor i dyb erkendelse af vort ansvar over for Jehova Gud at vi udsender disse instruktioner. I overensstemmelse hermed må de ældste, som åndelige hyrder for Guds hjord, sørge for at sådanne uønskede personer ikke får plads som godkendte, døbte medlemmer i Jehovas kristne vidners menigheder.

[Fodnoter]

[Illustration på side 402]

Mange i verden forbinder nydelse med rygning. Men er det kristent at ryge?

[Illustration på side 404]

Hvis man ønsker at blive et indviet, døbt vidne for Jehova, må man undlade at bruge tobak