Søg det rette selskab
1. Kan man påvirkes af sin omgangskreds? Hvordan gav Salomon udtryk for dette?
„SIG mig hvem du omgås, og jeg skal sige dig hvem du er,“ lyder et gammelt ord. Det er måske ikke den helt rigtige måde at bedømme et menneske på, men det er afgjort rigtigt at et menneskes omgangskreds kan have en stærk indflydelse på det, enten i en god eller en dårlig retning. Som den vise kong Salomon sagde: „Omgås vismænd, så bliver du viis, ilde faren er tåbers ven.“ (Ordsp. 13:20) Og som aldrig før gør en tiltagende dårlig indflydelse sig i dag gældende for at vende mennesker bort fra deres kærlige Skaber Jehovas ophøjede, rene tanker og til de selviske, kødelige og materialistiske tanker der kendetegner denne verden som er underlagt Satan Djævelen. Dette gør det yderst vigtigt at alle mennesker der elsker retfærdighed skiller sig ud fra denne verden og tilbeder Gud ved at søge samfund med ham og efterligne ham. — 2 Kor. 4:4; Joh. 15:17-19.
2. Hvad blev følgerne af at søge henholdsvis ret og dårligt selskab i Noas dage?
2 At søge det rette selskab er et spørgsmål om liv og død. Dette viste sig på Vandflodens tid i Noas dage da dæmonerne havde materialiseret sig for at medvirke til menneskeslægtens forringelse og fordærv. Vi læser: „HERREN [Jehova] så, at menneskenes ondskab tog til på jorden, og at deres hjerters higen og tragten kun var ond dagen lang.“ Men Noa fulgte ikke flertallet; han sluttede sig ikke sammen med disse mennesker og delte ikke deres fordærvede tanker: „Noa var en retfærdig, ustraffelig mand blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud.“ Han og hans familie søgte det rette selskab og de overlevede den tids verdenskatastrofe. — 1 Mos. 6:1-12; Hebr. 11:7; 2 Pet. 2:5.
3. (a) Hvilke forhold, forudsagt af apostelen Paulus i 2 Timoteus 3:1-5, gør det vigtigt at undgå dårligt selskab i dag? (b) Ved hvilke profetiers opfyldelse har Gud i vor tid truffet en verdensomspændende foranstaltning til at mennesker kan søge det rette selskab?
3 Hvis det var et spørgsmål om liv og død at søge det rette selskab i Noas dage, må det være det for dem der lever i endens tid der, som Jesus sagde, skulle være som Noas dage. Apostelen Paulus giver en beskrivelse af ondskaben blandt mennesker i de sidste dage, og siger så: „Dem skal du holde dig fra,“ og således undgå dårligt selskab. (Matt. 24:37-39; 2 Tim. 3:1-5) I vor tid berøres dette at søge det rette selskab også i høj grad af opfyldelsen af de bibelske profetier der har at gøre med disse sidste dages indsamling af den trofaste rest af Kristi åndelige brødre og deres genrejsning som Guds hus under den større Noa, Kristus Jesus. Til den genoprettede menighed af disse salvede vidner som udgør resten af det åndelige tempel, kommer der nu en stor skare mænd og kvinder fra alle nationer; de søger det rette selskab for at lære Guds veje at kende så de kan gå på hans stier. — Es. 2:2-4; Åb. 7:9, 14.
Undgå dårligt selskab
4. (a) Hvilket manende råd finder vi i 2 Korinter 6:14-18 om at undgå dårligt selskab? (b) Hvis rette selskab nævnes?
4 I forbindelse med spørgsmålet om at undgå verdens fordærv og i stedet komme sammen med Guds folk, skrev apostelen Paulus: „Træk ikke i ulige åg med de vantro, thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke? . . . eller hvordan kan den troende have lod og del med den vantro? . . . Vi er jo den levende Guds tempel, thi Gud har sagt: ’Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud, og de skal være mit folk.’ Derfor: ’Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige.’“ Læg mærke til at rådet om at undgå dårligt selskab gentages, ’dem skal du holde dig fra’, ’drag bort fra dem’, ’skil jer ud’, og så ’vil jeg tage imod jer’. Vi har altså intet fællesskab, ingen lod og del, med de vantro. Vi kan med andre ord ikke søge selskab med dem hvis vi ønsker at søge Guds selskab. — 2 Kor. 6:14-18; Ez. 37:27; Es. 52:11; Ez. 20:41.
5, 6. (a) Hvad menes der, og hvad menes der ikke med rådet om at undgå dårligt selskab, og hvordan kan et sådant dårligt selskab påvirke ens tilbedelse? (b) Hvilket råd til de første kristne understreger dette?
5 Dette vil naturligvis ikke sige at den indviede kristne skal udelukke sig selv fra al kontakt med den nuværende tingenes ordning. Under sit arbejde, sin daglige tilværelse og i sin forkyndelse, kommer den kristne i berøring med sin arbejdsgiver, sine arbejdskammerater, forretningsforbindelser, familie, naboer og andre. Skulle han undgå enhver kontakt med andre mennesker var han næsten nødsaget til at forlade jorden. (1 Kor. 5:10) Men at ’holde sig fra sådanne’, at undgå at komme sammen med dem, vil sige ikke at have fællesskab med dem hvis tanker ikke er i harmoni med Guds tanker, altså ikke at have del i deres tanker og handlinger. Materialistisk sindede menneskers tankegang er ikke i harmoni med Guds. Selv om sådanne bekendte ikke er uærlige eller umoralske, beskæftiger deres tanker sig ikke først og fremmest med tilbedelsen af og tjenesten for Jehova. Den der regelmæssigt kommer sammen med dem vil snart tænke som de. Udsætter man sit sind for at blive påvirket af deres tanker vil ens tro på den nye verden svækkes, nidkærheden vil dø hen, uangribeligheden få et knæk, og samvittigheden sløves, så man ikke mere tager Jehovas krav om studium og tjeneste alvorligt. Man vil ikke mere følge de nyttige studie- og tjenestevaner man havde dannet sig. Det er denne fare apostelen Paulus tænkte på da han advarede kristne mod at komme sammen med dem der ikke satte deres håb til en opstandelse og følgelig ikke havde nogen spore til at opføre sig ret. „Lad jer ikke lede vild! ’Slet omgang fordærver gode sæder [nyttige vaner, NW].’ Bliv ædru, som ret er, og synd ikke; der er jo nogle, som ganske mangler kendskab til Gud.“ (1 Kor. 15:33, 34) Hvorfor have de samme tanker som de der intet kendskab har til Gud og som heller ikke bekymrer sig derom? — Fil. 3:18, 19.
6 Alligevel er der dem der mener at de kan tillade sig at søge omgang med verdslige venner eller slægtninge når det drejer sig om selskabelighed. Men hvordan kan en kristen ’aflægge den gamle personlighed som svarer til hans tidligere adfærd’ og ’iføre sig den nye personlighed der blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed’, hvis han vedblivende kommer sammen med dem der stadig følger bedrageriske lyster? (Ef. 4:22-24, NW) Nej, „gør derfor ikke fælles sag med dem! Thi I var forhen mørke, men nu er I lys i Herren; I skal vandre som lysets børn . . . Vælg, hvad der er velbehageligt for Herren. Vær ikke meddelagtig i mørkets golde gerninger“. (Ef. 5:7-11) „Så I ikke i den tid, I endnu har tilbage i kødet, lever efter menneskers lyster, men efter Guds vilje,“ siger Peter, og han fortsætter „derover undrer de sig nu og spotter jer, når I ikke med de andre styrter jer ud i den samme strøm af udsvævelser.“ Vi skulle være som fremmede og midlertidige indbyggere når det drejer sig om denne generations opførsel. — 1 Pet. 4:2-4; 2:11, 12.
7. Hvilket råd indeholdt Guds lov ved Moses angående nært slægtskab med falske tilbedere?
7 Jehova understregede faren ved at søge dårligt selskab i de love han gav israelitterne da de var ved at berede sig til at drage ind i det forjættede land, hvor de ville komme i nær kontakt med de hedenske kana’anæere. „Du må ikke slutte pagt med dem eller vise dem skånsel. Du må ikke besvogre dig med dem, du må hverken give en af deres sønner din datter eller tage en af deres døtre til din søn; thi så vil de få din søn til at falde fra HERREN [Jehova], så han dyrker andre guder.“ Israels senere historie er et sørgeligt eksempel på hvad der sker når man lader hånt om dette princip. — 5 Mos. 7:2-4.
8, 9. (a) Hvordan berørtes Lot i sin tid af gudløse menneskers opførsel? (b) Hvad er der galt hvis en kristen nyder at komme sammen med denne verdens mennesker og er velset i deres midte? (c) Hvordan er mulighederne for at lede ikke-troende til sandheden på denne måde?
8 Hvis man bevarer en god samvittighed, det vil sige, bevarer sin samvittighed følsom over for Jehovas principper, kan man ikke glæde sig over at komme sammen med denne verden. Husker du hvordan Lot var til mode i Sodoma? Vi læser at han „led under de tøjlesløse menneskers udsvævende liv. Thi mens denne retfærdige mand boede iblandt dem, pintes han dag ud og dag ind i sin retfærdige sjæl ved de lovløse gerninger, han så og hørte“. (2 Pet. 2:7, 8) Skønt Lot boede iblandt dem og forkyndte for dem hverken tænkte eller handlede han som de; han led og pintes i sin sjæl på grund af deres opførsel. Hvis en kristen i dag nyder at komme sammen med denne verden og kan lide den måde verden tænker på, så er der noget i vejen med hans samvittighed. Hvis hans samvittighed er opøvet ret, skulle den lide under et sådant fællesskab. Og hvis vor opførsel og tale er sådan at verdslige mennesker er glade for at komme sammen med os, så er der noget galt med vor opførsel; for hvis vor opførsel og tale var ret, skulle den forurolige deres samvittighed fordi den dadler eller fordømmer dem. — 1 Pet. 3:16; Ef. 5:11, NW.
9 Vi skulle aldrig lade os forlede til at tro at vi ved at dyrke sådanne bekendtskaber kan hjælpe andre mennesker til at lære sandheden at kende. Man vil aldrig kunne lede verdslige omgangsfæller til sandheden ved at gå ind på deres dårlige tanker og tage del i deres forkerte handlinger, men sådanne mennesker vil sandsynligvis trække den troende bort fra sandheden. (1 Kor. 5:6) Kun hvis vi genspejler Guds tanker i vor tale og vore handlinger, hvis vi deler Guds tanker med andre, hvis vi deler lyset med dem kan vi føre dem ud af mørket og ind til lyset. — 1 Pet. 2:9; Fil. 2:15, 16.
10, 11. (a) Hvorfor var det ikke forkert af Jesus at komme sammen med syndere, og hvordan følger Jehovas vidner hans eksempel i dag? (b) Hvordan kan den kristne sammenlignes med en læge der kommer i nær kontakt med syge mennesker?
10 Men nogle vil måske spørge om Jesus ikke kom sammen med foragtede syndere og skatteopkrævere. Jo det gjorde han, men ikke for at tillægge sig deres tanker og tage del i deres snak og opførsel. Han var der for som Jehovas ypperste vidne at dele Jehovas tanker med disse mennesker. Jehovas vidner følger i dag den samme fremgangsmåde. De isolerer sig ikke i selvretfærdighed, som de mennesker Esajas omtaler, og siger ikke at de er bedre eller mere hellige end andre. De henvender sig til alle slags mennesker i deres hjem og på gaderne, og de taler med dem og hører hvordan de ser på tingene så de kan hjælpe dem. Men de deler ikke disse menneskers tanker, eller tillægger sig deres indstilling. De har fællesskab med lyset og ønsker at dele lyset med andre. — Luk. 7:34; Es. 65:5; Matt. 5:16.
11 Man kan drage en sammenligning mellem den kristne tjener for Gud og en læge der betjener et overtroisk, sygdomshærget folk i junglen. En sådan læge vil ikke tøve med at hjælpe disse mennesker, men han ville aldrig så meget som et øjeblik overveje at antage de ideer og tanker som rører sig i hans patienters overtroiske sind, eller tillægge sig deres sygdomsspredende sædvaner og usle sanitære forhold. Han ønsker ikke at blive smittet af dem; han ønsker derimod at delagtiggøre dem i den kundskab han har om helbredelse og sanitære leveregler. Han ønsker at gøre dem raske, ikke selv at blive syg; at belære dem om hvordan de kan forbedre deres forhold, ikke at fordærve sin egen rene levevis. Således også med det kristne vidne for Jehova i dag, han vil forkynde for alle slags mennesker så de kan blive åndeligt sunde, men han vil aldrig sænke sin egen standard og begynde at antage denne verdens tankegang. — Luk. 5:30-32; Åb. 22:1, 2.
Søg opbyggende selskab
12. Hos hvem kan man i dag finde det rette selskab, og hvilket eksempel satte det første århundredes kristne?
12 Dersom man ønsker at opnå og bevare åndelig sundhed må man komme sammen med åndeligt sunde mennesker. Vil man opnå visdom må man komme sammen med forstandige mennesker. I disse sidste dage har Jehova, for at give sine tjenere rette omgangsfæller, samlet dem ind til en verdensomspændende menighed, den nye verdens samfund af Jehovas vidner. Hvis vi ønsker at få del i Guds tanker og i de tanker der hører hans nye retfærdsverden til, må vi komme sammen med dem der har sådanne tanker. Sådan var det da de første kristne blev indsamlet, og sådan er det i dag. „De holdt fast ved apostlenes lære og ved fællesskabet, ved brødsbrydelsen og bønnerne.“ (Ap. G. 2:42) De troende kristne kom sammen for at blive åndeligt styrkede, og for at deres samvittighed kunne blive positivt og gunstigt stemt over for rette gerninger. Var der noget bedre sted dette kunne ske end i menigheden hvor apostlene og andre modne, nidkære Guds tjenere var til stede?
13. Hvilken gavn har man af at søge sammen med modne kristne, og hvilken vejledning giver Bibelen herom?
13 Herom skrev Paulus: „Tænk på dem som styrer jer, dem som har talt Guds ord til jer, og efterlign deres tro mens I holder jer for øje hvordan deres adfærd er.“ (Hebr. 13:7, NW) Ja, søg omgang med dem der er gode eksempler i troen, læg mærke til deres adfærd eller opførsel, se hvor godt du står mål med deres trofaste eksempel, og gør så de nødvendige fremskridt. Søg ikke omgang med dem der vil undskylde din samvittighed, men med dem der vil revse den. „Øret, der lytter til livsens revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.“ „Vær mine efterfølgere, brødre! og agt på dem, der vandrer efter det forbillede, I har i os.“ „Bliv mine efterfølgere, ligesom jeg igen er Kristi efterfølger!“ Dette forudsætter at man søger det rette selskab, kommer sammen med åndeligt modne og nidkære mennesker, såsom tjenere i menigheden og andre. — Ordsp. 15:31; Fil. 3:17; 1 Kor. 11:1.
14, 15. (a) Hvordan styrkes man når man overværer menighedens møder? (b) Hvorfor er der nogen der svigter møderne, og hvad kan følgen blive heraf?
14 Den bedste måde hvorpå man kan komme sammen med ’dem der har talt ordet til jer’, dem som er gode eksempler, er at overvære menighedens møder regelmæssigt. Dette er en behagelig afveksling og styrkefornyende oplevelse for alle hvis daglige tilværelse og arbejde nødvendiggør at de må omgås verdslige mennesker hvis tale og opførsel er dem en gru. „Lad Kristi ord i rigt mål bo hos jer, så I med al visdom lærer og påminder hverandre med salmer, hymner og åndelige sange og synger med taknemmelighed i jeres hjerter for Gud.“ „Lad jer fylde af Ånden, så I taler hverandre til med salmer og hymner og åndelige sange.“ Overværelse af møderne, hvor vi fortæller oplevelser eller giver kommentarer eller lytter til belærende foredrag ud fra Guds ord, hjælper os til at pleje samvær med Gud og at tilegne os hans tanker. Det er et sådant samvær man skulle dyrke. — Kol. 3:16; Ef. 5:18-20.
15 Vi bør komme sammen oftere og oftere efterhånden som den nuværende ordnings fuldstændige afslutning nærmer sig. „Lad os urokkeligt holde fast ved håbets bekendelse . . . og lad os give agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen menighedsforsamling, som nogle har for skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig.“ Når man forsømmer at søge det rette selskab sløves ens åndelige skelneevne, samvittigheden bliver ufølsom og man forledes til at synde, netop som apostelen Paulus påpegede lige efter at han havde givet råd om at komme sammen: „Thi synder vi med vilje efter at have lært sandheden at kende, gives der ikke mere noget offer for vore synder.“ (Hebr. 10:23-26) Hvorfor så tillægge sig de samme vaner som de der svigter menighedens møder på grund af manglende værdsættelse, familiekomsammen med nogle der ikke er med i sandheden, eller andre personlige interesser? Sagde Jesus ikke: „Min moder og mine brødre, det er dem, som hører Guds ord og handler efter det“? (Luk. 8:21) Er det ikke langt vigtigere at komme sammen med Guds familie i lydighed mod hans befaling end at behage andre som ikke elsker Gud? Disse få timer hver uge er af meget stor værdi, for her kommer de tanker frem som man bør have del i. Her bliver ens samvittighed vakt så man kan ’vælge, hvad der er velbehageligt for Herren’ og ’se nøje til hvorledes man vandrer, som en viis der udnytter det gunstige øjeblik’ og som ’ikke er uforstandig, men forstår hvad der er Jehovas vilje’. — Ef. 5:10, 15-17.
Selskabelige sammenkomster
16. (a) Hvordan og hvorfor bør man være kræsen med selskabelig underholdning? (b) Hvilken bibelsk regel gælder også her?
16 Også ved sammenkomster med selskabelig underholdning for øje deler man andres tanker. Man bør være lige så omhyggelig og kræsen når man skal vælge hvem man vil dyrke selskabeligt samvær med og hvad man vil foretage sig, som når man vælger hvilke religiøse møder man vil overvære. Selv når man kommer sammen for at slappe af skulle det være ens ønske at udveksle opbyggende tanker der opmuntrer til nidkærhed og trofasthed i Jehovas tjeneste, der lægger vægt på renhed, dyd og uangribelighed og giver udtryk for påskønnelse og taknemmelighed over for Gud. Også her skulle vi ’tale hverandre til med salmer og hymner og altid sige Gud, vor Fader, tak for alle ting’. (Ef. 5:13, 20) Regelen gælder også når det drejer sig om underholdning og afslapning. „Lad os altså stræbe efter det, der fører til fred og indbyrdes opbyggelse.“ — Rom. 14:19; 1 Tim. 4:12; 2 Tim. 2:22; Tit. 2:6-8; 3:8; Kol. 3:16, 17; Rom. 15:2.
17. Nævn nogle måder hvorpå selskabeligt samvær kan gøres interessant, afslappende og dog opbyggende.
17 Hvorfor lade konversationen præge af denne verdens tankegang? Eller, hvorfor lade nogen trække sig tilbage for at begynde på tossede lege hvor både tale og opførsel bliver vovet, simpel, og måske endda umoralsk? At efterligne denne verden er det samme som at pleje omgang med den. Hvor langt bedre er det ikke om de der er modne sørger for at konversationen er opbyggende og interessant for alle som er til stede, ældre såvel som unge. Måske kunne man arrangere forskellige bibelske quizzes hvor spørgsmålene er belærende og alligevel tager hensyn til hvor megen kundskab hver enkelt af de tilstedeværende har. Du kan citere et skriftsted og se hvem eller hvilket hold der kan huske bog, kapitel og vers, eller du kan nævne et skriftsted og se hvem der kan citere det. Giv en beskrivelse af visse kendsgerninger der knytter sig til en kendt bibelsk person og se hvem der kan finde frem til hvem personen er; det samme kan man gøre med steder eller historiske begivenheder. Fortæl oplevelser, gendriv indvendinger, drøft nye eller interessante punkter fra Vagttårnet eller anden litteratur udgivet af Selskabet, eller nyligt stedfundne verdensbegivenheder der opfylder profetien eller giver et bedre indblik i forholdene i almindelighed med tanke på interessante samtaleemner. Jehovas tjenere er ikke ensidige. De kan høste udbytte af at drøfte mange andre emner, ligesom de også kan lide at tale muntert sammen og have det morsomt, uden dog at overskride lødighedens grænse. Husk at alt bør ske efter regelen: „Det, der fører til fred og indbyrdes opbyggelse.“
18. Hvad andet bør man være opmærksom overfor når man vil gøre noget til opbyggelse af alle i menigheden?
18 Ved hjælp af denne regel kan man ikke alene afgøre hvad man skal gøre når man trænger til selskabelig adspredelse, men også hvor ofte man skal søge adspredelse. Den vil også hindre at der dannes kliker i menigheden, hvilket ikke er opbyggende. Rådet om at komme sammen med teokratisk sindede, åndeligt modne mennesker, og få del i deres tanker er ikke ensbetydende med at man skal ignorere de nye eller svagere i menigheden. Tværtimod vil de modne gøre en bestræbelse for at være sammen med de svage eller mindre modne og dem der er tilbageholdende eller generte, både ved møderne og når de byder dem velkomne i deres hjem hvor de har indbudt dem til et måltid, til aftenkaffe eller en selskabelig aften med det formål at lære dem bedre at kende, at hjælpe dem med at blive bedre kendt med andre, og for at de kan blive opbygget. I forståelse af princippet om at stræbe efter det der fører til opbyggelse, skulle ingen udelukkende vælge at komme sammen med dem der er noget i denne verden eller dem der er velstående, og således danne klasseskel. Kom sammen med alle i menigheden uden at vise partiskhed, idet I stræber efter at opbygge de fattige såvel som de rige, de svage såvel som de stærke. Brødre som nyder anseelse i denne verden og som sidder økonomisk godt i det må være forsigtige når de udviser gæstfrihed, så de ikke udelukkende søger at komme sammen med fremstående tilsynsmænd i organisationen, som om de derved kunne opnå en vis åndelig fremtrædende position. Det er naturligvis i overensstemmelse med Bibelen at vise ’de ældste, som er gode forstandere, dobbelt ære’, og de der viser en sådan ældste gæstfrihed har en udmærket lejlighed til at blive opbygget ved en lærerig samtale om Guds ord. Men motivet må være at man ønsker åndelig opbyggelse, ikke anseelse, ved denne omgang. — Rom. 14:1; 15:1, 2; 1 Kor. 14:12; 1 Tess. 5:14; Jak. 2:2-5, 9; 1 Tim. 5:17, 18.
19. I hvilke andre retninger vil vi omhyggeligt undgå dårligt selskab og søge det rette, og hvorfor?
19 Endelig har vi det yderst vigtige led i vor omgang med andre gennem det vi læser, ser på, lytter til og tænker på. Også her får vi del i andres tanker, og når man er alene og koncentrerer sig om sit læsestof, er sindet meget påvirkeligt. Hvis man ikke ønsker at komme sammen med gudløse mennesker der spotter Guds ord, eller med umoralske, fordærvede mennesker, skulle man heller ikke i enrum have del i deres tanker og handlinger ved at læse deres produkter. Hvis ’utugt og urenhed end ikke bør nævnes iblandt jer, som det sømmer sig for de hellige’, skulle man heller ikke lytte til noget sådant. (Ef. 5:3, 12) Hvis det er ’skammeligt at nævne’ er det også skammeligt at skrive om det eller at læse om det. At læse derom i aviser, blade og bøger eller at se sådanne umoralske handlinger på film er det samme som at have fællesskab med de umoralske mennesker hvis handlinger beskrives, eller med den der beskriver dem. Den der dyrker et sådant fællesskab vil aldrig kunne bevare sit sind og sine ønsker i harmoni med den Hellige. Når man læser, lytter til radioen eller ser fjernsyn eller film bør man derfor sørge for at være i godt selskab. Det man læser, lytter til eller ser på kan være belærende og oplysende, eller måske morsomt, men det skulle altid være opbyggende. Sindet kan ikke beskæftige sig med Guds tanker som de åbenbares i hans ord, og samtidig have del i gudløse, kødeligtsindede, umoralske menneskers tanker. — 1 Pet. 1:13-16; Jak. 3:11; 4:8.
20. Hvilket håb har de der søger sammen med de retskafne?
20 Ja, det er visdommens vej at undgå dårligt selskab og at søge det rette selskab. „Når visdom kommer i dit hjerte . . . skal tænkeevnen holde vagt over dig . . . for at udfri dig fra den onde vej, fra det menneske der taler fordærvet, fra dem der forlader retskaffenhedens stier for at vandre ad mørkets veje, fra dem som glæder sig over at gøre det onde, som glæder sig over ondskabens fordærv; dem hvis stier er krogede og som er afvegne i deres vante færd . . . Hensigten er at du skal vandre ad gode menneskers vej og at du skal holde dig til de retfærdiges stier. For de retskafne er dem der skal bo på jorden, og de dadelfri er dem der vil blive ladt tilbage på den.“ (Ordsp. 2:10-22, NW) Denne verdens tankegang fører til død. Guds tanker fører til liv. „Verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ (1 Joh. 2:17) Søger du dårligt selskab vil det kun bestå en kort tid. Søger du det rette selskab vil det vare til evig tid. Søg det rette selskab, og glæd dig derover for evigt!