Brug hvad du ejer til ære for Gud

„ÆR med din velstand [Jehova],“ siges der i Guds inspirerede ord, Bibelen. Denne velstand omtales også i en sang som Jehovas kristne vidner synger. Sangen der har overskriften „Indvielse“ står i bogen Sange til Jehovas pris. Et par strofer i denne sang lyder: „Tag hver dag, hver enkelt stund og lad dem fyldes med pris fra min mund. Tag mit sølv og mit guld dertil, intet jeg holde tilbage vil.“ — Ordsp. 3:9.

Disse ord giver et godt billede af de kristnes indstilling over for deres aktiver og midler fra det øjeblik de indvier sig til Jehova. Fra da af må de stå Jehova til regnskab for at de bruger deres aktiver på en gudfrygtig måde.

Tid

Tid er et af de indviede kristnes værdifulde aktiver som de må stå Gud til regnskab for. De kristnes tid, ja selve deres liv, tilhører Jehova Gud, for „I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme“. Da de kristne er blevet købt og betalt med Jesu Kristi dyrebare blod, står det dem ikke frit for at bruge deres tid til ugudelige forehavender. „Thi det er nok,“ skrev en af Jesu Kristi apostle, „at I tidligere har gjort hedningernes vilje.“ — 1 Kor. 6:20; 1 Pet. 4:3.

Tid de før brugte til selviske formål anvender de nu med glæde til Guds ære, og navnlig til at hjælpe andre, så også de kan høre om Guds rige og hvordan det vil gøre ende på den nuværende onde tingenes orden. „Thi dagene er onde,“ advarer de inspirerede skrifter os om. „Se derfor nøje til, hvorledes I vandrer, at det ikke er som uvise, men som vise, så I udnytter det gunstige øjeblik.“ (Ef. 5:15, 16) De indviede kristne „udnytter“ tiden ved at drage fordel af alle deres kristne privilegier — ved at studere Guds ord, ved at overvære den kristne menigheds møder, ved at forkynde den gode nyhed — på bekostning af mindre væsentlige gøremål. De bruger deres tid til ære for Gud.

Kræfter og energi

Et andet af de indviede kristnes værdifulde aktiver er deres kræfter. Ganske vist er nogle efterhånden blevet ældre og det kniber med kræfterne, men de gør hvad de kan for at ære Gud med de kræfter der er tilbage. Når vi bruger vore kræfter og energi i Guds tjeneste og bliver trætte, føles det ikke som en tyngende byrde, men denne træthed giver os en følelse af tilfredshed, fordi vi ved at vor „møje er ikke forgæves i Herren“. (1 Kor. 15:58) Vi ønsker at efterligne Guds søn, Jesus Kristus, der uforbeholdent brugte sine kræfter i Guds tjeneste. Ved en lejlighed kom Jesus til den samaritanske by Sykar, og den bibelske beretning fortæller os at „da Jesus var træt af rejsen, satte han sig nu ved brønden“. Han havde brugt sine kræfter i tjenesten for Gud og satte sig ned for at hvile mens hans disciple var gået i forvejen for at købe noget mad. Men da en samaritansk kvinde kom ud til Jakobsbrønden hvor han sad, gav han sig trods sin træthed til at forkynde for hende for med dette opbud af sine kræfter at ære Gud. Mange kom til troen på grundlag af denne samtale fordi Jesus ignorerede sin træthed og lod tjenesten for Gud komme i første række. — Joh. 4:6-42.

Ved en anden lejlighed faldt Jesus i søvn midt på dagen af ren og skær udmattelse, sådan havde han anstrengt sig i tjenesten for Gud. Jesus og hans disciple var gået om bord i en båd for at sejle over på den anden side af søen. „Så lagde de fra land. Og medens de sejlede, faldt han i søvn.“ Jesus trængte til denne søvn fordi han havde brugt sig selv op i tjenesten og måtte have kræfterne fornyet. Han sov så hårdt at hans disciple måtte vække ham da en storm brød løs, for hverken blæsten eller bølgegangen fik ham til at vågne. — Luk. 8:22-24; Matt. 8:24, 25.

Hvilket eksempel er ikke Jesus Kristus, „troens banebryder og fuldender“, for de kristne! Vi bør rette vort blik mod ham og efterligne ham og anvende vore kræfter på fornuftig måde og ikke spilde dem på nytteløse formål. I stedet for at spilde kræfter på ting der kan skade vort helbred, og i stedet for at blive opslugt af hobbier eller sport eller at dyrke for megen selskabelighed og gå for sent i seng, vil vi huske at vi skal stå Gud til regnskab for hvordan vi bruger vor tid og vore kræfter. — Hebr. 12:2.

Økonomiske midler

De velhavende ville have en fordel hvis de kunne berige Gud med deres økonomiske midler. Men som David sagde i en bøn til Gud: „Din, [Jehova], er storheden, magten, æren, glansen og herligheden, thi alt i Himmelen og på jorden er dit.“ (1 Krøn. 29:11) Eftersom alt tilhører Jehova kan vi ikke berige ham på nogen måde, men vi kan anvende vore midler til hans ære. Det vil ikke sige at vi skal bruge alle vore penge i den direkte forkyndelse af Guds rige eller lægge hver en øre vi tjener i bidragsbøssen i rigssalen. Nej, vi må bruge nogle af vore midler til vore personlige fornødenheder og til vor families underhold. Det er en berettiget anvendelse af vore midler, for „hvis nogen ikke sørger for slægtninge, især da for sine husfæller, har han fornægtet troen“. — 1 Tim. 5:8.

En gudfrygtig anvendelse af vore midler betyder ikke at vi skal leve fuldstændig spartansk. Det betyder ikke at en kristne skal undvære alt hvad han kunne klare sig foruden. Det vil ikke sige at vi ødsler vore midler bort hvis vi køber os et ordentligt gulvtæppe eller et billede til at hænge på væggen. Vi kunne undvære disse ting, men i de fleste tilfælde er det ikke et misbrug af penge at anskaffe sig disse ting hvis vi har midlerne til det. Hvad er afgørende for om man ødsler sine penge bort eller ej? Forholdene, ens indtægter, ens behov og hvad det man anskaffer skal bruges til. Hvis en kristen giver penge ud til noget som han aldrig bruger og som ikke beriger hans tilværelse, anvender han ikke sine midler på en gudfrygtig måde. Forholdene kan variere. Det der er ødselhed for den ene behøver ikke at være det for den anden.

Penge kan gives ud til noget der er direkte forkert, ganske uanset den enkeltes forhold. Man kunne for eksempel sige: ’Jeg har rigeligt med penge og derfor råd til at spille hasard.’ Men hasardspil er urigtigt for den kristne at give sig af med; han kan ikke tillade sig at bruge sine penge på den måde. Han må stå Jehova Gud til regnskab for alle sine midler, ikke bare for en del af dem. Det er aldrig rigtigt at ødsle penge bort.

Foruden disse muligheder for at støtte arbejdet kan de som ser sig i stand til det indsende bidrag til Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab. Hvordan anvendes de indsendte midler? På gudfrygtig måde. Selskabet bruger blandt andet disse midler til at opretholde missionærhjem, betelhjem og landskontorer, hvorfra der udsendes bibler og bibelhåndbøger. Hovedkontorets og afdelingskontorernes personale får en månedlig godtgørelse på kr. 96,00 eller det beløb der svarer hertil i landets mønt. Lige fra Selskabets præsident og samtlige bestyrelsesmedlemmer og helt ned til det sidstankomne medlem af familien får de alle nøjagtig samme beløb. De har indviet deres liv til at fremme Guds riges interesser, og den godtgørelse de modtager er dem blot en hjælp til at dække deres personlige udgifter og de udgifter de har i forbindelse med deres forkynderarbejde blandt folk.

Selskabet driver også Vagttårnets bibelskole Gilead i New York, hvortil der hentes elever fra alle verdensdele. Selskabet betaler rejsen og eleverne får kost, logi og gratis undervisning plus en lille månedlig godtgørelse. Efter ti måneders kursus sendes de ud til fremmede lande for der at forkynde Guds rige sammen med deres medkristne.

Der er også forkyndere af Guds rige der virker som missionærer og specialpionerer. Disse støttes direkte af Selskabet så de kan bruge al deres tid i selve forkynderarbejdet. Sidste år anvendte Selskabet 2.808.000 dollars til at støtte dette arbejde med at forkynde den gode nyhed i hele den beboede verden. Selskabet brugte endvidere 495.000 dollars til at støtte de 1983 zone- og sektionstjenere i deres heltidstjeneste. Disse tjenere besøger regelmæssigt menighederne for at styrke dem åndeligt, og de tilrettelægger kristne stævner. Alle de her nævnte heltidsforkyndere af Riget modtager sammen med andre heltidsarbejdere, nemlig pionererne og feriepionererne, al den litteratur de afsætter, under produktionsprisen, hvilket sætter dem i stand til lettere at dække deres udgifter. På denne måde anvender Selskabet de midler det modtager til det presserende forkyndelsesarbejde der blev forudsagt i Mattæus 24:14 og som udføres af Jehovas kristne vidner. Selskabet bruger alle sine midler til Jehovas ære.

For at hjælpe Selskabet så det kan lede og udvide forkyndelsen af Riget sender Jehovas vidners menigheder efter evne bidrag ind til Vagttårnsselskabet for at støtte det verdensomspændende vidnearbejde. Jehovas vidner som enkeltpersoner såvel som andre der ønsker at være med til at fremme dette undervisningsarbejde, har alle den forret at støtte arbejdet med deres midler. I Danmark sendes disse bidrag til Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab, Kongevejen 207, Virum, giro 3468.

Selskabet vil sætte stor pris på at de som ønsker at indsende bidrag i løbet af året, allerede nu meddeler Selskabet pr. brev hvor meget de håber at kunne sende direkte til Selskabet i det kommende år til fremme af forkyndelsen af den gode nyhed. Selskabet betragter ikke denne forhåndsmeddelelse som noget løfte, men som et fingerpeg om hvad den enkelte vil kunne afse af sine midler, alt efter som Jehova lader det lykkes for ham. Denne meddelelse vil være Selskabet en stor hjælp ved tilrettelæggelsen af arbejdet.

Uanset forholdene, ærer den indviede kristne Jehova med sin velstand. Vi har alle et vist mål af tid, kræfter og midler hvormed vi kan ære Gud. Så når Jehovas vidner synger sangen „Indvielse“, kommer det fra hjertet. De bruger alle deres aktiver på en gudfrygtig måde.