En opførsel der vidner om næstekærlighed
1. hvorfor er det så vigtigt at en kristen opfører sig rigtigt blandt mennesker i verden?
DEN OPFØRSEL som er den gode nyhed værdig begrænser sig ikke til hjemmet eller familiens kreds men omfatter alt hvad man foretager sig, og det uanset tidspunktet og hvem man kommer i berøring med. Første Peter 2:12 formaner os: „Lad jeres færd blandt hedningerne være god, så de — på grund af de gode gerninger, de får at se — på deres besøgelsesdag kan prise Gud netop for det, de nu bagtaler jer for, som om I var forbrydere.“ Disse ord viser os hvorfor vor opførsel er så vigtig. Vor opførsels gode gerninger kan få mennesker fra nationerne til at ære Gud, fordi de får øjnene op for den forskel der er imellem indviede kristnes og denne verdens opførsel. De giver sig til at tænke over sagen, og når de undersøger den nærmere opdager de at forskellen beror på at Jehovas vidner er indviet til Jehova og har et sikkert håb om at komme til at leve i en ny verden. De ser tillige at den opførsel som Jehovas tjenere lægger for dagen ikke udspringer af et hyklerisk ønske om at behage mennesker og blive æret af mennesker, men at alle deres handlinger gøres ’af hele deres sjæl som for Jehova’. (Kol. 3:23, 24, NW) Sådanne gode gerninger er et sandt udtryk for kærlighed til Jehova og til næsten.
2. På hvilke to måder viser en kristen især sin næste kærlighed?
2 Jesus sagde at vi skulle elske vor næste som os selv. Eftersom vi søger hvad der gavner os selv, idet vi sørger for at få nok at spise og et sted at bo samt griber det storslåede håb om at leve i den nye verden, ønsker vi at vor næste har det samme som vi. En kristens nærmeste „næste“ er hans medvidner i den nye verdens samfund og selvfølgelig medlemmerne af hans egen familie. Desuden har han pligt til at gavne alle mennesker efter som lejlighed byder sig. At forkynde den gode nyhed er i sandhed en kærlig gerning over for næsten, men den kristne viser også sin næste kærlighed ved at lade sin forkyndelse ledsage af en eksemplarisk opførsel. Dersom han blot forkyndte for andre men ikke levede i overensstemmelse med det han forkyndte, ville han gøre sig skyldig i hykleri, hvilket kunne få andre til at snuble og vende sig bort fra Rigets budskab. Og en sådan handlemåde ville ikke være kærlig, vel? Altså er det meget om at gøre at vi opfører os på en måde som er den gode nyhed værdig. „Se til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt; men stræb altid efter at gøre det gode, både mod hverandre indbyrdes og mod alle. Prøv alt, hold fast ved det gode! Hold jer fra det onde i enhver skikkelse!“ — 1 Tess. 5:15, 21, 22.
3. Hvornår, hvor og hvorfor må en tjener for Jehova holde sig „fra det onde i enhver skikkelse“?
3 Hvis Jehovas indviede tjener bestandig vil eje Guds velsignelse og sammen med Guds folk blive regnet værdig til livet i den nye verden må han i samkvemmet med sin næste, i den kristne menighed, på sin arbejdsplads, hvor han end befinder sig og hvilke omstændigheder han end kommer ud for, altid stræbe efter at opføre sig som Bibelen kræver og ’holde sig fra det onde i enhver skikkelse’.
Ærlighed og sanddruhed
4. Hvilken kategori af mennesker hører løgnere til, og hvilken straf vil ramme dem?
4 Et vigtigt krav den kristne må opfylde er at han skal være ærlig og sanddru. I denne gamle verden er der en udbredt mangel på ærlighed og sanddruhed, og derfor tør folk ikke længere stole på hinanden. De er bestandig på vagt og er meget forsigtige når de indgår forretninger, for de venter at andre vil snyde dem. Mange mennesker siger en løgn lige så frimodigt som de ville sige sandheden, og uden at føle mindste skam. Denne tingenes ordning beherskes af „denne verdens gud“, Satan Djævelen, „den åndemagt, som nu er virksom i ulydighedens børn“. Satan er „en løgner, ja, løgnens fader“. Derfor er løgn og andre former for uærlighed Satans frembringelser, og løgnere hører i realiteten med til „ulydighedens børn“. Vi kan herudfra se hvorfor Guds ord regner ubodfærdige „løgnere“ for at høre til blandt „morderne og de utugtige og troldmændene“, der kun fortjener en evig undergang. — 2 Kor. 4:4; Ef. 2:2; Joh. 8:44; Åb. 21:8.
5. Hvad er en af de almindeligste grunde til at folk lyver? Hvilket råd giver Efeserne 4:25 imidlertid?
5 Lyver man eller er man uærlig, skader man andre. Løgn er det modsatte af sandhed. Når folk lyver er det fordi de af en eller anden grund ønsker at skjule sandheden — og en af de almindeligste grunde til at de ikke vil have andre skal opdage den urette handling de har begået, er at de ønsker at slippe for straf eller irettesættelse. Nogle mennesker lyver i den hensigt at føre andre bag lyset og derved opnå personlige fordele. Men hvad grunden end er, kommer sandheden en dag frem, og den det er gået ud over bliver skuffet og mister tilliden til den som bedrog ham. Bibelen giver dette nøgterne råd: „Derfor, aflæg løgn og tal sandhed, hver med sin næste.“ — Ef. 4:25.
6. Hvilken slags mennesker får lov at leve i den nye verden, og hvad vil man gøre nu dersom man ønsker at være iblandt dem?
6 Man skal imidlertid ikke alene være ærlig i ord men også i handling. Påtager man sig ansvaret for en andens ejendom eller penge, vil man handle uærligt dersom man misbruger sin stilling og anvender ejendom og midler til eget gavn og ikke efter ejerens bestemmelse. I virkeligheden er det akkurat det samme som at stjæle, at tage noget uden ejerens samtykke. Fordi vi lever i en verden hvor uærlighed og tyveri hører til dagsordenen føler folk det nødvendigt at låse alle døre og opbevare alle værdigenstande og penge bag lås og lukke, ja til endog at stille levnedsmidler i aflåsede skabe. Men i den nye verden, som inden længe er en kendsgerning, vil det være anderledes, for de mennesker som da lever vil være ærlige, troværdige og pålidelige. De mennesker der håber at komme til at leve i denne nye verden må derfor allerede nu lægge disse egenskaber for dagen og lade være med at stjæle eller på anden måde være uærlige, for alt sådant er udslag af den gamle personlighed og det „tidligere levned“. (Ef. 4:22) Bibelen befaler: „Den, der stjæler, må ikke mere stjæle, men skal hellere slide i det og bruge sine hænder til noget godt, for at han kan have noget at give af til den, som er i nød.“ — Ef. 4:28.
7. (a) Hvordan kan man gøre sig skyldig i at stjæle tid? (b) Hvad skal man kunne sige om det arbejde en kristen udfører?
7 Disse ord af apostelen Paulus leder tanken hen på en anden form for at stjæle eller være uærlig, nemlig måden hvorpå vi anvender vor tid. Jo, det er muligt at stjæle tid. Hvis en mand for eksempel har indgået en kontrakt om at arbejde et vist antal timer hver dag for en aftalt løn, vil han stjæle sin arbejdsgivers tid dersom han i arbejdstiden tager sig af sine private anliggender og forsømmer sit arbejde. Apostelen sagde at den kristne skulle „bruge sine hænder til noget godt“ og „slide i det“. Han må altså yde et ærligt stykke arbejde og være en samvittighedsfuld og pålidelig arbejder der udretter alt hvad han skal som var det for Jehova. Paulus skrev til Kolossenserne (3:22): „Vær i alle forhold lydige mod jeres jordiske herrer, ikke med øjentjeneste som de, der vil tækkes mennesker, men af et oprigtigt hjerte i ærefrygt for Herren.“ På lignende måde skal arbejdsgiveren være ærlig og retfærdig over for sine arbejdere. „I herrer! yd jeres trælle, hvad ret og billigt er; I ved jo, at også I har en Herre i Himmelen.“ — Kol. 4:1.
8. Hvorledes kan et pålideligt og ærligt udført arbejde siges at være udtryk for næstekærlighed?
8 Bærer man sig ad på denne måde viser man sin kærlighed i handling. Hvordan det? Lad os sige at en hævder at være et kristent vidne for Jehova men på sin arbejdsplads er upålidelig og uærlig. Mon det ikke ville gøre det vanskeligt for arbejdsgiveren at lytte til den gode nyhed når den fortælles ham af et andet vidne? Naturligvis. Den som nærer ægte kærlighed til sin næste vil undgå „det onde i enhver skikkelse“ og ikke lægge sin næste hindringer i vejen for at tage imod sandheden. „Kærligheden gør ikke næsten noget ondt,“ skrev apostelen Paulus. — Rom. 13:9, 10.
9. Hvilke råd gives der med hensyn til at låne penge?
9 Låner man penge uden at have i sinde at betale dem tilbage efter aftalen, er man ligeledes uærlig, og det i en grad der grænser til tyveri. Ja, man er i virkeligheden ond hvis man ikke betaler tilbage hvad man har lånt, men har benyttet sig af andres godhjertethed og venlighed. For „den onde låner og betaler ikke tilbage“. (Sl. 37:21, NW) Det giver anledning til mange vanskeligheder dersom nogle låner og ikke betaler tilbage. Det er langt bedre aldrig at låne, hvis det kan undgås. Men tvinges man af omstændighederne til at anmode sin kristne broder eller sin næste om et lån, skal man gøre sig alle anstrengelser for at betale alt tilbage inden for en rimelig tid.
Lad dine ord være opbyggende
10, 11. (a) Forklar forskellen mellem den gamle verdens og den nye verdens norm for tale og selvbeherskelse. (b) Hvorledes foregik Jesus os her med et godt eksempel?
10 Næstekærlighed kan man også vise ved den måde man taler på. I verden taler man med hårde og bitre ord. Mennesker søger at vise at de er stærkere end andre og at de står over dem ved at tale til dem i en grov tone. Ofte ser vi mennesker blive vrede og tabe besindelsen så de ligefrem råber til hinanden. En sådan opførsel er ikke udtryk for kærlighed til næsten. Læser man i Bibelen lærer man ikke noget om at Jesus Kristus opførte sig på den måde, vel? (Ef. 4:20) Selv om han var meget modig, støttede Guds rige af hele sin magt, og til tider irettesatte sandhedens modstandere kraftigt, mistede han aldrig ligevægten eller selvbeherskelsen. Han var altid rolig, og over for sine efterfølgere var han venlig, hensynsfuld og tålmodig, selv når han måtte sætte dem i rette. Til Jesu efterfølgere lyder derfor følgende vejledning: „Lad ingen rådden snak udgå af jeres mund, men kun ord, som er gode til fornøden opbyggelse, så de kan blive til velsignelse for dem, der hører dem. Al bitterhed og hidsighed og vrede og skrig og spot være fjernt fra jer som i det hele al ondskab! Men vær gode mod hverandre og barmhjertige, så I tilgiver hverandre, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.“ — Ef. 4:29, 31, 32.
11 Hvilken forskel er der ikke på den tale og den opførsel som kendetegner mennesker i denne gamle verden og de mennesker som Gud giver lov til at leve i hans nye verden! Og denne gode opførsel er i sandhed kærlighed vist i handling! Hvor opbyggende virker det ikke når nogen taler venligt til os! Hvor trøstende er det ikke at blive tilgivet i kærlighed når man har forurettet en eller anden! Hvor denne venlighed og tilgivelse vises i handling hersker der fred, og det er grunden til at der hersker en sådan enhed og endrægtighed inden for den nye verdens samfund af Jehovas vidner.
12. Hvad har bibelskribenten Jakob at sige om den urette brug af tungen?
12 Alt dette er ensbetydende med at der må ske store forandringer i vor livsførelse, og disse vil koste en virkelig indsats. Det gælder ikke mindst når vi skal lære at styre tungen. Det kan umuligt behage Gud at vi i ét øjeblik priser ham og i næste øjeblik taler nedsættende om vor broder eller vor næste. Hvis det skete, så er det sandt at der „af den selv samme mund udgår både velsignelse og forbandelse“. Skal det være sådan? „Mine brødre! således bør det ikke være,“ forklarer den inspirerede skribent Jakob. „Kan samme kildevæld give både velsmagende og bittert vand? Kan et figentræ, mine brødre! bære oliven, eller et vintræ figener? Ej heller kan en salt kilde give fersk vand.“ — Jak. 3:10-12.
13. Hvordan beviser man at man er viis og forstandig?
13 Guds ord giver dig vejledning i hvordan du på rette måde skal bruge tungen, ligesom det også leder dig i din handlemåde. Studerer du Guds ord og får forståelse af det bliver du viis. At du har opnået visdom og forståelse ses af den måde du opfører dig på, af det du gør og siger. Jakob, Jesu halvbroder, skrev i et af Bibelens breve: „Er der nogen viis og forstandig iblandt jer, så skal han ved sin gode færd lade det komme frem i gerning med visdommens sagtmodighed. Men huser I bitter misundelse og egennytte i jeres hjerter, så ros jer ikke løgnagtigt på trods af sandheden! Den ’visdom’ kommer ikke ovenfra, men er jordisk, sjælelig, og stammer fra de onde ånder. . . . Men visdommen ovenfra er først og fremmest ren, dernæst fredelskende, mild, hensynsfuld [rede til at adlyde, NW], fyldt med barmhjertighed og gode frugter, fri for partiskhed og hykleri. Og retfærdighed er frugt af en sæd, der sås i fred til gavn for dem, som stifter fred.“ — Jak. 3:13-18.
Forstå og adlyd sandhedens ord
14. Hvad vil det sige at studere, og hvad fordrer det?
14 Disse ord viser nødvendigheden af bestandig at studere Guds ord og hente næring derfra, for det indeholder visdommen ovenfra. At studere vil ikke blot sige at læse stoffet igennem og derpå lade det hele gå i glemmebogen. Det vil heller ikke sige at man skal tilegne sig nogle oplysninger på samme måde som et barn gør det i skolen, så man kan huske det hele og gentage det ord for ord, men uden at forstå det. At studere vil sige at læse med en bestemt hensigt, med ønsket om at lære og at forstå. Det betyder at man af al sin evne søger at fatte meningen med de skrevne ord, at forstå grunden til at netop den vejledning er givet og at se hvordan et bibelsk lærepunkt forholder sig til og stemmer med Bibelens øvrige lære. Det kræver tankevirksomhed, der for mange er en stor anstrengelse. Men dette er en af de udfordringer som den gode nyhed stiller os overfor.
15. (a) Hvorfor er det så nødvendigt at forstå og gøre det Jehova befaler? (b) Hvorledes illustrerede Jesus dette i Mattæus 7:24-27?
15 Hvis man virkelig værdsætter den gode nyhed om Riget og håbet om at leve evigt i den nye verden, vil man vise det ved at gøre en „samvittighedsfuld anstrengelse“ for at øge sin ’nøjagtige kundskab om Gud’, den kundskab vi finder i Bibelen. (2 Pet. 1:2, 5, NW) Indse hvor nødvendigt det er at have nøjagtig kundskab om „de hellige skrifter, som kan gøre dig viis til frelse“. (2 Tim. 3:15) Den rette grundvold for fremtidigt liv hviler ikke alene på at man hører, men på at man forstår og dernæst gør det Jehova befaler ved Jesus Kristus. Dengang Jesus var på jorden fortalte han en lignelse der meget kraftigt understreger denne tanke: „Enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og handler efter dem, han ligner en klog mand, som byggede sit hus på klippegrund. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og kastedes mod det hus, men det faldt ikke; thi dets grundvold var lagt på klippen. Men enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og ikke handler efter dem, ligner en dåre, som byggede sit hus på sand. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom og vindene blæste og slog imod det hus; og det faldt, og dets fald var stort.“ — Matt. 7:24-27.
16, 17. Hvorfor er det nu så vigtigt og fornuftigt at adlyde Jehova som hersker?
16 Jesus fortalte denne lignelse for at vise sine disciple at det eneste fornuftige og praktiske var at rette sig efter Jehovas vilje, som han havde lært dem. Bibelens nøjagtige kundskab lærer os hvordan vi på en praktisk måde skal handle til gavn for vor næste så vi ved hvad vi skal sige for at det kan være „til fornøden opbyggelse“ og vore ord kan blive „til velsignelse for dem, der hører dem“. Af større betydning er det imidlertid at en sådan visdom giver os forståelse af hvad det vil sige at elske Jehova. Den viser os hvor nødvendigt det er, som Jakob skriver, at være „rede til at adlyde“ universets suveræne hersker. Håbet om en fremtidig tilværelse afhænger derfor ganske af om vi ’underordner os under Gud’ og ’adlyder Gud som hersker’ (NW). — Kol. 4:5, 6; Jak. 3:17; 4:7; Ap. G. 5:29.
17 At følge denne handlemåde er sand visdom. Er Jehova Gud ikke den Almægtige der kan tage liv og skænke liv? Er hans rige ved Kristus ikke det mægtigste af alle riger, det der vil stå til evig tid når det har tilintetgjort alle verdens riger? (Dan. 2:44) Det vil derfor være ufornuftigt at lade hånt om Guds lov og forspilde lejligheden til at lære hvad Bibelen siger om hans vilje. Hvor forstandigt er ikke apostelens råd: „Se derfor nøje til, hvorledes I vandrer, at det ikke er som uvise, men som vise, så I udnytter det gunstige øjeblik, thi dagene er onde. Derfor, vær ikke uforstandige, men forstå, hvad der er Herrens vilje.“ — Ef. 5:15-17.
18. (a) Hvordan skal vi tage imod den gode nyhed og få forståelse af den? (b) Hvad må vi dernæst gøre?
18 Hvad er det Jehova vil at du skal gøre? Først og fremmest at du skal lytte opmærksomt til den gode nyhed der forkyndes af hans tjenere på jorden i disse sidste tider. Ligesom et sædekorn sås og slår rod i jorden, således skal du ydmygt lade sandhedens ord slå rod i dit hjerte og sind. Studer personligt Guds ord, stræb efter at vokse i forståelse af det så du ved nøjagtigt hvad Jehova ønsker du skal gøre. Efterhånden som du „forstår det“ og erkender hvad Guds vilje er, må du sætte alt ind på at leve i overensstemmelse med den. Vend dig bort fra verdens handlemåde og lad hele din færd genspejle Guds nye verdens principper. Det er vort oprigtige håb at oplysningerne på de foregående sider vil hjælpe dig til at følge apostelens gode råd: „Ophør med at lade jer forme efter denne tingenes ordning, men bliv forvandlet gennem en fornyelse af jeres sind, for at I kan forvisse jer om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje.“ (NW) — Matt. 13:23; Rom. 12:2.
19. Hvad vil det sige at indvi sig til Jehova, og hvad er det rette grundlag for dette skridt?
19 Når man således har bragt sin livsførelse i harmoni med Guds krav, fordi man oprigtigt elsker Gud, er man i stand til at tage et meget vigtigt skridt — at foretage en acceptabel indvielse til Gud, afgive et løfte om at gøre Guds vilje, og derefter i vidners påsyn lade sig døbe i vand som symbol på denne indvielse. Indvielsen består i at man under bøn til Jehova træffer en højtidelig beslutning om at ville gøre Guds vilje. Dette er en beslutning som ingen andre kan træffe for en; man må selv gøre det under bøn. Man må indvi sig af hele sit hjerte og være overbevist om at man nu kan tjene Jehova på en måde der er hellig og antagelig i hans øjne. Det er ikke en beslutning man skal tage i et øjebliks opstemthed, fordi følelserne løber af med en. Den skal være et resultat af et alvorligt studium, hvorunder man anvender sin fornuft og tænkeevne så man får den rette forståelse og kommer til at værdsætte den store forret som det er at tjene Jehova. — Rom. 12:1, NW.
20. Hvad er Guds vilje for dem der har indviet sig?
20 Det er Guds vilje at den som indvier sig skal forkynde den gode nyhed om Riget for andre fra hus til hus og samtidig opføre sig på en måde der er den gode nyhed værdig. Det er sand kærlighed til Gud og næsten.
21. (a) Hvilket spørgsmål må man i egen interesse stille sig selv? (b) Hvorfor skal man ikke blive modløs hvis man synes denne færd er vanskelig? (c) Hvad skal man gøre dersom nyheden om Guds rige skal være en virkelig „god nyhed“ for en?
21 Den gode nyhed er en udfordring. Vil du tage den op? Vil du ydmygt adlyde Guds vilje og tage det ansvar der følger med den gode nyhed? Måske tænker du ved dig selv at det vil blive en alt for vanskelig færd. Det er sandt, som Jesus sagde, at „snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den“. Men lad ikke det gøre dig modløs. De der finder livets vej og lykkeligt gennemvandrer den, gør det ikke i egen kraft. De der i al oprigtighed ønsker at tjene Jehova og leve til hans ære i den nye verden vil han lede og styrke så de kan blive på livets vej og gøre hans vilje. I bjergprædikenen udtalte Jesus også: „Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.“ (Matt. 7:14, 7) Hav derfor tro på Jehova, den sande Gud, og på hans søn, Kristus Jesus, der ofrede sit liv for at vi kunne blive udfriet fra synd og død, og som nu hersker i himmelens rige som Guds kronede konge. Hav tro på den lovede nye verden. Begynd allerede nu at leve som en lydig undersåt under det himmelske rige og lad andre vide at dette rige er menneskers eneste fremtidshåb. Vis i alt hvad du foretager dig at du elsker Jehova Gud af hele dit hjerte og sind, af hele din sjæl og styrke, og at du elsker din næste som dig selv. Så er nyheden om Guds rige i sandhed en „god nyhed“ for dig, idet den giver dig vished for at du kan leve evigt under retfærdighedens og fredens regering.