Undgå plagen der rammer verdens ånd
„De blev alle fyldt af Helligånden, og de talte Guds ord med frimodighed.“ — Ap. G. 4:31.
1. Hvad må det store Babylon ifølge Guds retskendelse erfare før dets tilintetgørelse?
BABYLON den Store har verdens ånd og vil gå til grunde lige så sikkert som det gamle Babylon ved Eufratfloden. Guds retskendelse over det store Babylon lyder imidlertid på at han vil sende en række plager over det før den endelige dom eksekveres. I fortiden tildelte han Ægypten et vældigt slag ved at sende en række plager over dette daværende verdensrige fordi det mishandlede hans folk. Han sagde til Ægyptens konge eller farao, som nægtede at løse israelitterne fra det uretfærdige trællearbejde han havde pålagt dem: „Denne gang vil jeg sende alle mine plager mod dig selv og mod dine tjenere og dit folk, for at du kan kende, at der er ingen som jeg på hele jorden. Thi ellers havde jeg nu udrakt min hånd for at ramme dig og dit folk med pest, så du blev udryddet fra jordens overflade; dog derfor har jeg ladet dig blive i live for at vise dig min magt, og for at mit navn kan blive forkyndt på hele jorden.“ (2 Mos. 9:13-16) I lighed hermed sendes der syv plager over den nuværende tingenes ordning.
2. Hvad står de syv plager som udtryk for?
2 Disse syv plager er domsplager, idet de står som udtryk for de ugunstige domme som Jehova Gud fælder over den nuværende tingenes ordning før det store Babylon, den babyloniske religions verdensimperium, endeligt tilintetgøres. — Åb. 15:5 til 16:21.
3. (a) Hvordan har det store Babylon handlet med jordens folk og konger? (b) Hvad mærker denne skøge nu, og hvad kan vi gøre for at undslippe?
3 Som skildret i apostelen Johannes’ syn sidder Babylon den Store på folk og skarer og folkeslag og tungemål, som det undertrykker og udsuger. Samtidig udøver det „herredømme over jordens konger“, med hvem det bedriver religiøs utugt ved at blande religion med politik for at stå sig godt med disse politiske herskere og nyde deres støtte og bevågenhed. I Jehova Guds øjne bærer denne skøge sin del af den blodskyld der hviler på verden. Igennem nogle år har hun nu mærket de domsplager han har sendt over hende. De, vor læser, har måske også mærket disse plager og ønsket Dem fri for dem. Men da plagerne kommer fra den højeste Gud Jehova gennem hans engle kan ingen på jorden forhindre deres udgydelse. Hvad kan vi da gøre for at undslippe dem?
4. Hvordan lyder opfordringen til os fra himmelen, og hvorfor må vi efterkomme den uden tøven?
4 Vi kan følge den opfordring som apostelen Johannes hørte fra himmelen: „Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager. Thi hendes synder har hobet sig op, så de når til Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu.“ De sidste plager der kommer over hende er død, sorg og sult, og hun vil blive opbrændt med ild, „thi stærk er Herren, vor Gud, som har dømt hende“. (Åb. 18:4-8) For at undgå de plager der nu hjemsøger hende og de plager der til sidst vi tilintetgøre hende må vi drage ud fra hende. Der er ingen tid at spilde, for de plager der bringer endelig undergang over hende vil komme så hurtigt som indtraf de „på én og samme dag“.
5. Hvad bliver det nødvendigt at gøre for at slippe ud af det store Babylon?
5 For at slippe ud af det store Babylon bliver det nødvendigt at slutte sig til dem som Gud kalder „mit folk“. De er altså Jehovas folk. Det er nødvendigt at tilbede ham, sådan som patriarken Noa gjorde efter Vandfloden og efter at hans sønnesøns søn Nimrod havde grundlagt Babylon med dens falske religion. — 1 Mos. 6:9; 8:18-20; 9:28 til 10:12.
6, 7. (a) Hvorfor er der grund til at være ved godt mod? (b) Hvad er fælles for disse mennesker, og hvilket navn går de under i dag?
6 Men fat mod. Tusinder af gudfrygtige mennesker har allerede fulgt opfordringen fra himmelen og er draget ud af det store Babylon. De ønsker ikke at være i trældom dér længere og at blive undertrykt og udsuget af det. Disse frihedselskende mennesker findes i alle jordens egne, idet vi har rapporter fra 194 lande og områder, og de repræsenterer 162 sprog.
7 De har skilt sig ud fra den babyloniske religions verdensimperium for udelukkende at dyrke den eneste levende og sande Gud, Bibelens Gud, ham der alene bærer navnet Jehova. (Sl. 83:19; Es. 12:2; 26:4) De er kristne, men ikke af den slags som man møder i kristenheden. De ser hen til Jesus Kristus og følger ham som deres leder og eksempel, og han har vist dem hvordan man bør tjene og tilbede Jehova som Gud. Han var „det troværdige og sanddru vidne“ og derfor den ypperste i den lange række vidner der begyndte med den første martyr, Abel, og når helt frem til de kristne vidner i vor tid. (Hebr. 11:4 til 12:3; Åb. 1:5; 3:14; Joh. 18:37) Disse gudfrygtige mennesker der er draget ud af det store Babylon (kristenheden indbefattet) er i dag de kristne vidner for Jehova. — Se Esajas 43:10-12; 44:8.
8. Hvad erfarer de med hensyn til de plager der udsendes?
8 Alle de der har fulgt opfordringen fra himmelen og er draget ud af den babyloniske religions verdensimperium mærker ikke de plager som på Jehova Guds befaling kommer over denne tingenes ordning før det store Babylons undergang. Ja, de er i virkeligheden selv med til at udsende de symbolske plager.
9, 10. (a) Hvem er plagerne lagt i hænderne på, og hvad repræsenterer de? (b) Hvorfor virker de som plager på mennesker af denne verden?
9 Ifølge apostelen Johannes’ syn, som er gengivet i Åbenbaringsbogens femtende kapitel, kommer der i alt syv plager, der er lagt i hænderne på syv engle der træder frem fra Guds himmelske helligdom eller tempel. De syv plager udgydes naturligvis ikke fra syv bogstavelige skåle og fremkalder ikke bogstaveligt de virkninger der beskrives i Åbenbaringsbogens sekstende kapitel. Eftersom der siges at skålene er „fyldt med Guds harme“, er plagerne udtryk for at Guds vrede rammer det hvorover plagerne udgydes. De repræsenterer Guds retskendelser over ting og forhold der har hans mishag.
10 plagerne er ugunstige domme der afslører det de udgydes over og viser os hvordan tingene tager sig ud i Guds øjne når han sidder i dommersædet, og hvordan folk der begunstiger, støtter og drager fordel af disse ting og forhold bliver bedømt af Gud fra et retsligt synspunkt. Disse retskendelser går stik imod den mening som verdens mennesker, der er forført af „denne verdens fyrste“, i almindelighed har om tingene. Når Guds retskendelser forkyndes i hele verden kommer de derfor som plager for mennesker der er af denne verden.
11. (a) Hvem må forkynde Guds retskendelser, og hvorfor må de gøre det? (b) Hvem er disse forkyndere?
11 Eftersom skålene med plagerne er betroet syv engle der står under Guds befaling, må forkyndelsen af de vredesdomme de repræsenterer stå under hellige himmelske engles usynlige ledelse. Disse engle materialiserer sig ikke så de kan ses af mennesker. Arbejdet med at forkynde Guds retskendelser over denne tingenes ordning må derfor udføres af Jesu Kristi trofaste efterfølgere, som apostelen Johannes hørte til. Forkyndelsesarbejdet må udføres af dem for hvem englene er „ånder i Guds tjeneste, som sendes ud til hjælp for deres skyld, der skal arve frelse“. (Hebr 1:13, 14) Som kendsgerningerne i vor tid viser er disse forkyndere de kristne vidner for Jehova. De har lyttet til opfordringen fra ham og er draget ud af det store Babylon.
Guds vredesskåle udgydes
12. Hvornår begyndte de at udsende det budskab der svarer til den første plage?
12 Vi går tilbage til året 1922 og betragter Jehovas vidners årsberetning for det år. Vi lægger mærke til at bibelstudenterne, som Jehovas vidner dengang kaldtes, på dette tidspunkt begyndte at udsende et budskab til hele det menneskelige samfund, der da var optaget af at bringe sig selv på fode igen ved hjælp af Folkeforbundet. Det var et budskab der var hentet fra Guds ord og som svarede til den plage som den første engel udgød ifølge Åbenbaringen 16:2. Budskabet tog sin begyndelse med den resolution som bibelstudenterne vedtog ved det internationale stævne i Cedar Point, Ohio, i 1922, og dens virkning var som beskrevet i profetien.
13. Hvornår og hvor begyndte man at udsende de efterfølgende plager?
13 Ved de internationale stævner og landsstævner der blev holdt i de følgende seks år — 1923 i Los Angeles (Kalifornien), 1924 i Columbus (Ohio), 1925 i Indianapolis (Indiana), 1926 i London, (England), 1927 i Toronto (Ontario, Canada) og 1928 i Detroit (Michigan) — blev der ligeledes vedtaget modige resolutioner, som blev trykt og uddelt på mange sprog i hele verden. Budskaberne der forkyndtes i disse resolutioner og i de ledsagende foredrag var domsbudskaber og svarede til resten af de symbolske plager hvis virkninger beskrives i Åbenbaringen 16:3-21. Sammen med artikler og foredrag i disse år banede de syv resolutioner vej for senere, supplerende domsbudskaber, og rækken af domsbudskaber er ikke forbi endnu.
14, 15. (a) Hvornår og hvor fik disse plager en storslået bekræftelse? (b) Hvad gjorde denne stævnerække til ét kontinuerligt verdensstævne?
14 I sommeren 1963 fik indholdet af Åbenbaringsbogens sekstende kapitel en storslået bekræftelse i et budskab der gav genlyd jorden rundt. En række stævner, hvis tema var „En evigvarende god nyhed“, blev holdt for Jehovas vidner over en periode på ti uger fra den 30. juni til den 8. september og strakte sig fra Nordamerika til Europa, Asien, Australien, og Stillehavsøerne nord og syd for ækvator. Stævnerækken indledtes i Milwaukee, Wisconsin, og sluttede i Pasadena, Kalifornien; begge steder varede stævnet otte dage.
15 Det der gjorde disse stævner til ét kontinuerligt verdensstævne var ikke blot det ensartede program men også den omstændighed at en gruppe på 583 stævnedeltagere efter stævnet på Yankee Stadium i New York (det andet stævne i rækken) rejste jorden rundt og overværede stævnerne i de forskellige stævnebyer. Under rejsen gjorde de ophold i Grækenland, Libanon og Jordan, hvor Jehovas vidner ikke havde fået lov at holde et offentligt stævne, men de besøgte her bibelske steder og mødtes med lokale Jehovas vidner.
16. (a) Hvad blev vedtaget ved disse stævner, samt i Grækenland, Libanon og Jordan? (b) Hvor mange i alt vedtog den, og hvordan bliver kendskabet til den udbredt?
16 Efter et indledende foredrag, der fremlagde grundene for vedtagelsen af en resolution, blev stævnedeltagerne ved hvert af disse stævner præsenteret for en utvetydig resolution, som de vedtog både med alvor og begejstring. Resolutionen blev i Milwaukee vedtaget af 53.112, i New York af 84.890, i London af 39.663, i Stockholm af 22.009, i München af 91.748, i Milano af 16.262, i Manila af 24.508, i Melbourne af 9427, i Auckland af 4293 og i Pasadena af 81.082. I Grækenland, Libanon og Jordan blev resolutionen sendt til de lokale menigheder, som vedtog den efter at have hørt det indledende foredrag. I alt blev resolutionen vedtaget af 454.977, som personligt afgav deres stemme til fordel for den. Resolutionen bliver nu forelagt stævnedeltagere ved landsstævner i andre lande. Den er samtidig blevet offentliggjort i The Watchtower for 15. november 1963 (Vagttårnet for 15. februar 1964), der er udsendt i et samlet oplag på 4.200.000 eksemplarer på 66 sprog, og vil således blive spredt over hele jorden.
17. Hvad omfattede denne ene resolution, og hvad lagde den frem for det menneskelige samfund?
17 Resolutionen samt den bibelske drøftelse i det indledende foredrag omhandlede hovedpunkterne i de syv plager der nævnes i Åbenbaringens sekstende kapitel, det vil sige alle de domsbudskaber der i årene 1922 til 1928 var blevet udsendt i syv på hinanden følgende resolutioner med ledsagende artikler og foredrag. Uden omsvøb lagde denne sidste resolution de hårde kendsgerninger frem for hele det organiserede menneskesamfund uden hensyn til hvilke følger det kunne få. Hvilke kendsgerninger var det? Disse:
18. Hvilken kendsgerning gjorde den først opmærksom på?
18 Mennesker har ignoreret Guds lovede rige og favoriseret tilbedelsen af de nuværende politiske organisationer, og denne af mennesker frembragte tingenes ordning på jorden vil derfor gå til grunde. I Guds øjne plages de der støtter denne tingenes ordning af ondartede og slemme „bylder“ som ikke vil læges. De varsler død.
19. Hvad var den anden kendsgerning?
19 Yderliggående politiske bevægelser og organisationer, frembragt af det hvileløse menneskehav, har også pådraget sig Guds vrede. Disse radikale bevægelsers bestræbelser betegnes i hans dom som menneskeblod der er udgydt og størknet og derfor hverken har nogen levendegørende eller livsopretholdende kraft.
20. Hvad gik den tredje kendsgerning ud på?
20 Menneskene har foretrukket at inddrikke hvad menneskelige kilder har at sige, lære, prædike og publicere, i stedet for at drikke af livets kilde, Jehova Guds råd og vejledning. Det vil betyde døden for dem. Det har medført frygtelig blodsudgydelse. I stedet for livsopretholdende vand vil menneskene til sidst komme til at drikke deres eget blod. De vil lide døden for den store Dommers hånd.
21. Hvad var den fjerde kendsgerning?
21 Menneskene har nægtet at anerkende Skaberen, Jehova Gud, som den store åndelige Sol der skænker liv, lys og sundhed. De har hævet mænd og kvinder til deres politiske, økonomiske, sociale og religiøse himle og ser hen til disse prominente personer efter oplysning og varme. Det har medført en plage fra Gud: de er blevet svedet af de sole som de selv har valgt sig. Mens de hærges af den brændende hede de udsættes for fra deres menneskelige undertrykkere, spotter de Guds navn, som nu er blevet åbenbaret for dem, og viser ikke noget tegn på anger og omvendelse. Derfor opnår de ingen beskyttelse hos ham. Han sender dem kun en plage.
22. Den femte kendsgerning?
22 De politiske institutioner på jorden har ikke deres oprindelse hos Gud, Skaberen, men har lige fra Nimrods tid og frem til vore dage haft deres oprindelse hos hans modstander, Satan Djævelen! Den trone hvorfra hele det jordiske politiske system behersker menneskene, har det erhvervet sig ved at slå en handel af med Guds ærkefjende. (Åb. 16:10; 13:1-4; Matt. 4:8-10; Luk. 4:5-8) Gud holder derfor sin velsignelses lys tilbage så menneskenes rige er indhyllet i et mørke som stadig tager til, og politikerne kender ikke noget menneskeligt middel hvorved man kan finde vej ud af det.
23. Den sjette kendsgerning.
23 Det store Babylon, den babyloniske religions verdensimperium, har behersket folkene ligesom det gamle Babylon beherskede Eufratfloden. Det har forhindret jordens folk i at søge Guds rige først. Jehova Gud og den konge han har indsat, Jesus Kristus, vil sørge for at det store Babylons „vand“ udtørres så „byen“ berøves sit forsvar og dens undergang er vis. Jordens „konger“ eller politiske herskere, som det store Babylon har bedrevet åndelig utugt med og som er i færd med at ruste sig til krig, er blevet et bytte for dæmoner. Under disses påvirkning drives de frem til en Harmagedon-katastrofe i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. De kommer alle til at give afkald på deres nationale selvbestemmelsesret.
24. Hvad var den syvende kendsgerning?
24 I de forløbne fire tusind år er der skabt en særlig atmosfære som verdens mennesker har levet i og levet af. Denne atmosfære eller „luft“ er ikke velsignet af Jehova Gud, han som på skabelsesugens anden dag frembragte himmelhvælvingen, den atmosfære som er nødvendig for levende, åndende skabninger på jorden. Den „luft“ som jordens folk og byer og det store Babylon indånder og lever ved er „verdens ånd“. Det er en ånd der udgår fra „denne verdens gud“, Satan Djævelen. Fra sit dommersæde retter Jehova også sin opmærksomhed mod den, og den må modtage sin domsplage med alle dens skæbnesvangre følgen. — Åb. 16:17-21.
25. Hvilken virkning har den syvende plage i sammenligning med de foregående plager?
25 De første seks plager ramte alle sammen ting der er nødvendige for menneskets eksistens på jorden, nemlig jorden, hvorfra det får sin føde, floder og kildevæld, hvorfra det henter vand, og solen, der giver lys, varme og energi. Men den syvende og sidste plage rammer det nødvendigste af alt, selve den „luft“ som menneskene skal indånde. Uden den lever de ikke ret længe. En plage der rammer den, vil få de alvorligste følger og vil få begivenhederne til at kulminere. Det er netop hvad der sker!
26. Hvordan gav Jehova plagerne større styrke med resolutionen i 1963?
26 Gennem de 454.977 stævnedeltagere der vedtog resolutionen ved Jehovas vidners stævner i sommeren 1963 har universets store Dommer øget de syv symbolske plagers styrke. Langt de fleste af dem der vedtog resolutionen i 1963 havde ikke været med til at forkynde „de syv plager“ i årene 1922-1928, da disse budskaber lød for første gang, og havde derfor meget lidt kendskab til deres indhold. Med denne ene sammenfattende resolution erklærede de sig nu for den store Dommer Jehova Gud og for udsendelsen af de plager der var skildret profetisk i Åbenbaringens bog, kapitel 16.
27. Hvad udrettede stævnedeltagerne der vedtog resolutionen således på et eneste år, og hvad må de nu gøre?
27 Med vedtagelsen af resolutionen i 1963 stillede de sig således med en eneste handling og af egen fri vilje bag udsendelsen af disse plager. På et eneste år indhentede de hvad man før havde været syv år om at gennemføre. Nu skal det imidlertid vise sig om de holder deres ord. Vil de leve op til de alvorlige beslutninger de tog og som de gav udtryk for i resolutionen af 1963?
Nødvendigt at have den rette ånd
28. (a) Hvordan går resolutionen af 1963 i dybden, og hvordan ses dette især af dens to sidste afsnit? (b) Hvilken beslutning gav stævnedeltagerne udtryk for i disse to afsnit?
28 Resolutionen af 1963 går i dybden idet den gør opmærksom på selve den ånd der fylder og præger indviede, døbte kristne og tilskynder dem til handling som kristne vidner for Jehova Gud. Dette træder særlig tydeligt frem i resolutionens to sidste afsnit, som vi atter bringer her til fornyet overvejelse:
AT vi, selv om vi nu er nødt til at leve i denne verden, ikke vil inddrikke denne verdens ånd, for det er ikke Guds ånd, men Djævelens, „denne verdens fyrstes“ ånd. Ledet af denne usynlige fyrstes ånd har menneskene i årtusinder plejet det faldne, fordærvede køds gerninger. Nu høster verden frugterne af at den har indsuget Satan Djævelens ånd og har dyrket kødets gerninger, det kød der ligger i strid med Gud. Babylons religiøse modstykke i nutiden har ikke plejet Guds ånd i menneskene, så disse kan høste Guds ånds frugter og vinde det evige liv i den nye tingenes ordning. Verden vil derfor rammes af enorme vanskeligheder som af et jordskælv uden lige, og alle dens politiske institutioner og nutidens religiøse Babylon vil synke i grus, uanset de menneskeskabte institutioner syner imponerende og urokkelige som bjerge eller isolerede som øer i havet;
AT der derfor umiddelbart foran os ligger den mest betydningsfulde tid i menneskenes historie, at den time nærmer sig da Gud vil eksekvere sin retfærdige dom, og at vi befinder os på afgørelsens dag. Mens vi ser alle denne verdens dødsdømte nationer på march under dæmonernes indflydelse, er det vor faste beslutning at blive stående urokkeligt på Guds og Messias’ oprettede riges side, idet vi altid beder Gud skænke os et større og større mål af sin ånd. Og mens vi bestræber os for at opdyrke Guds ånds frugter og fortsætte den rene og ubesmittede gudsdyrkelse, vil vi beholde Guds fulde rustning på og blive ved med at kæmpe, ikke imod kød og blod, men imod „ondskabens åndemagter i himmelrummet“, indtil Satan, „denne verdens fyrste“, og hans dæmoner er kastet ned i afgrunden for at blive dér under Kristi tusindårige herredømme. Vi takker Jehova Gud for den tjeneste som hans hellige engle under Kristus Jesus har ydet til gavn for os. Med deres bistand og hjulpet af Guds hellige ånd og ord vil vi uden partiskhed forkynde alle mennesker ’den evigvarende gode nyhed’ om hans messianske rige og om hans domme, der rammer fjenderne som en plage; men når de eksekveres vil det betyde frihed for alle de mennesker der ønsker at tilbede Gud, Skaberen, i ånd og i sandhed.
29. (a) Hvordan forkyndes disse vredesplager også (b) Hvad må man være i besiddelse af for at kunne forkynde disse vredesplager?
29 De ugunstige domme eller retskendelser som er skildret symbolsk ved Gud syv vredesplager forkyndes ikke blot denne stævneresolution. De kundgøres i alle publikationer fra Vagttårnsselskabet, som forestår udgivelsen af Jehovas vidners bøger og skrifter. Skal man deltage i forkyndelsen af disse „syv plager, som bliver de sidste“ kræves der både mod og frimodighed, selv om forkyndelsen foregår under usynlige engles ledelse. Der skal frimodighed til at tage et afgjort standpunkt med den nationale tilbedelse af den politiske stat og mod den fælles tilbedelse af den internationale organisation for fred og sikkerhed, De forenede Nationer, som nu tæller 113 medlemslande. Den første plage er rettet direkte mod denne politiske tilbedelse.
30. (a) Hvorfor er det ikke så svært at være imod det symbolske „hav“ i de demokratiske lande? (b) Hvordan må den kristnes stilling trods alt være også i disse lande?
30 I lande hvor yderliggående politiske bevægelser er upopulære, hæmmes af forbud og holdes uden for regeringen, er det måske ikke så svært at være imod det symbolske „hav“ der raser mod den stabile symbolske „jord“, de gamle konventionelle og hævdvundne styreformer. Men selv i Vestens „demokratiske“ lande må en indviet og døbt Jesu Kristi efterfølger forholde sig absolut neutral i alle politiske stridigheder. Sande kristne forstår hvor det symbolske dyr, hele det synlige, jordiske politiske system, har sin magt og myndighed, sin trone, fra. Som vist med den femte plage hersker „dyret“ over et mørkets rige, og dets undersåtter spotter himmelens Gud. Åbenbaringen 13:1-4 åbenbarer at det politiske „dyr“ har fået sin magt og sin trone fra det samme sted og på det samme grundlag som Nimrod, der var „en mægtig jæger i opposition til Jehova“. — 1 Mos. 10:8-12, NW.
31. Hvad må de kristne underordne sig i alle lande, men hvad kan de ikke deltage i?
31 I Romerne 13:1-7 får de neutrale Jesu Kristi efterfølgere befaling til at underordne sig „øvrighederne“ eller „de højere myndigheder“ i den nuværende tingenes ordning på jorden. Dog må de gøre som deres fører, Jesus Kristus. De er ikke „af verden“ og kan derfor ikke deltage i denne verdens politik og dens blodsudgydelse, hvilket den tredje plage hentyder til. (Joh. 15:18, 19; 17:14-16) Derfor hader verden dem.
32. (a) Hvordan åbenbarer den sjette plage verdens krigsplaner? (b) Hvad vil de kristne vidner ikke være med til? Hvad er grunden, og hvilke følger får det for dem?
32 Som skildret med den sjette plage marcherer alle jordens „konger“ eller politiske herskere og deres hære i dag af sted under slagord og propaganda som er inspireret af dæmoner. Deres mål er at tage opstilling ved et såkaldt Har-Magedon for dér at kæmpe en afgørende kamp med himmelens og jordens Skaber, universets suveræne hersker, og den kamp de samles til kaldes „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Hvilke chancer har nu disse „konger“ og deres hære for at vinde en kamp mod Gud, den Almægtige? Jehovas kristne vidner véd at disse kampberedte modstandere af Gud ikke har nogen chancer for at vinde denne kamp. De vil ikke marchere sammen med folk der vil kæmpe mod Gud, og da folk i almindelighed marcherer sammen med de politiske herskere og deres hære, bliver den almægtige Guds kristne vidner udsat for kritik. I flere lande er der forbud mod at de forkynder den gode nyhed om Guds rige, ja endog mod at de kommer sammen med deres kristne brødre til fælles gudsdyrkelse. De må gå under jorden.
33. Hvilket budskab må forkyndes i dag, og hvordan modtages det af verden?
33 I dag må budskabet imidlertid forkyndes på hele den beboede jord, for alle folk uden undtagelse. I sin profeti om denne tingenes ordnings ende udtalte Jesus Kristus følgende profeti, som hans sande efterfølgere opfatter som en befaling til dem: „Denne gode nyhed om Riget skal forkyndes på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så skal enden komme.“ (Matt. 24:3, 14, NW) At denne verden eller tingenes ordning med dens regeringer hører op, betyder ikke at der herefter skal herske anarki, at der ikke længere skal være nogen regering over menneskene. Når de ufuldkomne jordiske regeringer møder deres endeligt ved Har-Magedon vil den almægtige Guds rige ved Jesus Kristus overtage al magt og myndighed og herske til evig tid til gavn for alle retsindige mennesker. Trods denne gode nyhed hades Jehovas vidner af alle folk, som forudsagt af Jesus. — Matt. 24:9-12.
34. (a) Hvad ville sande kristne få brug for, som forudsagt i Åbenbaringen 13:10 og 14:12? (b) Hvorfor ønsker vi ikke at blive ramt af den syvende plage?
34 Det betyder at forkynderne af den gode nyhed har brug for udholdenhed i disse sidste dage hvor det symbolske dyr og dets billede øver deres virksomhed, hvilket også er forudsagt i Åbenbaringen 13:10 og 14:12. Skal de kristne holde fast ved deres tro og holde ud til den endelige sejr er vundet må de have en anden ånd end den verden har. Som et lufthav indhyller denne verdens ånd „den store by“ (det vil sige Babylon den Store), „folkeslagenes byer“ og alle symbolske „bjerge“ og „øer“. Denne verdens gud har sørget for at hele hans verden er omgivet af denne ånd og indånder den. Som den syvende og sidste plage viser, er Jehova Guds vrede rettet mod denne ånd eller „luft“ som det store Babylon og folkeslagenes byer indånder og lever af. Denne plage fører til ulykke for alle dem den sendes imod, og vi ønsker naturligvis ikke at blive ramt af den.
35, 36. Hvad må vi ifølge Efeserne 5:17-20 gøre for at undgå den syvende plage og det der følger efter den?
35 Vi må gøre noget for at undgå denne plage fra Gud og den ødelæggelse som det symbolske jordskælv og haglstenene afstedkommer. I den resolution som Jehovas vidner vedtog ved deres stævner verden over i 1963 har de allerede givet udtryk for hvad de vil gøre. Endvidere fortæller apostelen Paulus, der advarede stærkt imod „verdens ånd“, hvad vi kan gøre i denne tid hvor verden rammes af de symbolske plager:
36 „Forstå, hvad der er Herrens vilje. Og drik jer ikke fulde i vin, det fører kun til udsvævelser; men lad jer fylde af Ånden, så I taler hverandre til med salmer og hymner og åndelige sange og synger og spiller i jeres hjerte for Herren og altid siger Gud, vor Fader, tak for alle ting i vor Herres Jesu Kristi navn.“ — Ef. 5:17-20.
37. (a) Hvad opnår vi ved at lade os fylde med Guds ånd? (b) Hvad kan vi gøre for at blive fyldt med Guds ånd?
37 Hvis vi lader os fylde med Guds ånd, bliver der ingen plads til „verdens ånd“. Det fører ikke til beruselse, til bedøvelse af vore sanser, men Guds ånd vil virke som en kraftig stimulans der tilskynder os til at leve efter Guds vilje, hvilket til sidst vil medføre Guds godkendelse og ikke en plage fra ham. For at blive fyldt med Guds ånd må vi regelmæssigt læse og meditere over hans åndelige ord, Bibelen, og rette os efter det i vort daglige liv. Vi har imidlertid også brug for Guds ånd for at forstå hans skrevne ord og leve efter det. Derfor må vi bede til Gud om at få hans ånd. Hans søn Jesus Kristus sagde: „Når da I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen fra Himmelen give Helligånden til dem, som beder ham!“ (Luk. 11:13) Vi kan altså regne med at Gud med glæde vil besvare vor bøn.
38. Hvordan blev den første kristne menigheds behov for Guds ånd opfyldt ved en bestemt lejlighed?
38 Vi husker hvordan den nye kristne menighed i det gamle Jerusalem ved en lejlighed følte et stærkt behov for Guds ånd. Mennesker, nemlig dommerne ved den jødiske højesteret, havde påbudt dem ikke at forkynde den gode nyhed om Guds rige ved Kristus, hvorimod Gud ved sin søn Jesus Kristus havde pålagt dem at forkynde dette budskab og salvet dem til denne gerning. De havde brug for hjælp og styrke for ikke at give efter for mennesker der kæmpede mod Gud. Derfor rettede de denne bøn til ham: „Og nu, Herre! se til deres trusler og giv dine tjenere, at de med fuld frimodighed må tale dit ord, idet du udrækker din hånd til lægedom, og der sker tegn og undere ved din hellige tjeners, Jesu, navn.“ Blev denne bøn besvaret? Beretningen fortæller videre: „Og da de havde bedt, rystedes stedet, hvor de var forsamlede; og de blev alle fyldt af Helligånden, og de talte Guds ord med frimodighed.“ (Ap. G. 4:13-31) Guds ånd hjalp dem til at lyde hans befaling — med frimodighed!
39. Hvordan hjalp Guds ånd profeten Mika på samme måde?
39 Guds ånd havde samme virkning på dem som på profeten Mika, der af Jehova Gud havde fået det hverv at forkynde Israels (Jakobs) folk dets synd og brøde: „Jeg derimod er ved [Jehovas] Ånd fuld af styrke, af ret og af kraft til at forkynde Jakob dets brøde, Israel, hvad det har syndet.“ (Mika 3:8) Derfor forkyndte Mika trods folkets protester.
40. Hvad mere må vi gøre for at blive fyldt med Guds ånd, og hvad er grunden?
40 For at blive fyldt med Guds ånd har vi brug for mere end personligt bibelstudium og bøn. Vi må også komme sammen med menigheden, ligesom menighedens medlemmer mødtes på apostlenes tid. Når menighedens medlemmer kommer sammen til lokale møder og til stævner, er det en helt anden atmosfære de kommer ind i, en atmosfære der er vildt forskellig fra denne verdens dødbringende ånd. Vi kan blot tænke på stævnerne i 1963. Hvorfor hersker der en anden atmosfære her? Fordi det er Jehova Guds ånd der hviler over menighedsforsamlingen og gennemtrænger den. Ved disse kristne møder vil vi simpelt hen modtage et større mål af Guds ånd, hvis vi er modtagelige for den. Det har vi brug for.
41. Hvorfor må vi efterkomme opfordringen til at lade os fylde med Guds ånd?
41 I dag må vi efterkomme apostelens opfordring til at lade os fylde med Guds ånd hvis vi vil undgå den plage der nu sendes over „verdens ånd“ og hvis vi vil være med til at forkynde „Guds ord med frimodighed“, både offentligt og fra hus til hus.