„Kærligheden opbygger“

„Kundskaben“ opblæser, men kærligheden opbygger. — 1 Kor. 8:1.

 1. Hvilke skriftsteder viser, hvor betydningsfuldt det er at have kundskab? tro? gerninger?

GUDS ORD, Bibelen, tillægger kundskab stor betydning. Den siger formanende: „Tag mod kundskab fremfor udsøgt guld.“ Den advarer også om, at folk skal gå til grunde af mangel på kundskab. Bibelen lægger også vægt på tro: „Uden bro er det umuligt at have [Guds] velbehag.“ „Løft i al jeres færd troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes gloende pile.“ Guds ord lader heller ingen tvivl tilbage om værdien af gerninger, for „ligesom legemet er dødt uden ånd, således er jo også troen død uden gerninger“. — Ordsp. 8:10; Hos. 4:6; Hebr. 11:6; Ef. 6:16; Jak. 2:26.

 2. Hvilken betydning har kærlighed i sammenligning med kundskab, tro og gerninger?

² Hvor livsnødvendige kundskab, tro og gerninger end er, findes der dog noget, der er af endnu større betydning, ja så betydningsfuldt, at kundskab, tro og gerninger uden det ville være for intet at regne. Og hvad er så det? Kærlighed. Som apostelen Paulus så udmærket udtrykker det: „Havde jeg end profetisk gave og kendte alle hemmeligheder og sad inde med al kundskab, og havde jeg al tro, så jeg kunne flytte bjerge, men ikke havde kærlighed, da var jeg intet. Og uddelte jeg end alt, hvad jeg ejer, til de fattige . . ., men ikke havde kærlighed, da gavnede det mig intet.“ — 1 Kor. 13:2, 3.

 3, 4. a) Hvordan betragter Jehova kærlighed? b) Af hvilke andre grunde indtager kærligheden den fornemste plads?

³ Det er således klart, at kærlighed indtager den fornemste plads. Intet under, at vi læser: „Gud er kærlighed.“ Læg mærke til, at Gud ikke blot viser kærlighed på den måde, at han er retfærdig, viis og mægtig, men det er på en ganske særegen måde, at Gud er kærlighed. Og selv om Jehova Gud er almægtig og den eneste retmæssige suveræn, sætter han en ære i at herske over sine fornuftbegavede skabninger med kærlighed. Ja han siger: „Jeg elsked dig med evig kærlighed, drog dig derfor i nåde.“ Det er grunden til, at alle hans befalinger kan sammenfattes i et eneste ord: kærlighed; kærlighed til ham af hele vort hjerte, af hele vort sind, af hele vor sjæl og af hele vor styrke, og kærlighed til vor næste som til os selv. — Jer. 31:3; Mark. 12:30, 31.

⁴ Kærligheden indtager også den fornemste plads, fordi „kærligheden aldrig svigter“. Eftersom Jehova havde udrustet sine skabninger med evnen til at nære kærlighed, kunne han trygt tage imod Satans udfordring, hvori disse skabninger blev indblandet, sådan som det fremgår af Jobs tilfælde; for Gud vidste, at kærlighed ville sætte dem i stand til at bevare deres retskaffenhed trods alt det, Djævelen ville bringe over dem. Kærligheden er derfor mere end nogen anden egenskab, vi måtte besidde, medvirkende til at ophøje Jehovas navn. Og hvorfor kan kærligheden udrette alt dette? Fordi „kærligheden opbygger“. — 1 Kor. 13:8, NW; 8:1; Jobs bog, kapitlerne 1, 2 og 42.

Hvorfor og hvordan kærligheden opbygger

 5, 6. Hvorfor opbygger kærligheden, og af hvilke guddommelige handlinger fremgår det?

⁵ Kærligheden opbygger, fordi den „søger ikke sit eget“. Den tilskynder alle til at stræbe, ikke efter personlig vinding, men efter det, der er til vinding for andre. Kærligheden opbygger, fordi den hører og ser, forstår og værdsætter, er betænksom og hensynsfuld over for andre. Den lægger mærke til andres gode egenskaber og muligheder, deres behov, og hvilke lejligheder den har for at opfylde dette behov. Den er praktisk og tager initiativet ligesom Jehova. Den gør noget for andre og giver, uselvisk og gavmildt. Det var først og fremmest kærlighed, der drev Jehova til at skabe os. Han har i sandhed sørget for os i rigt mål og udrustet os med mange egenskaber, så vi til fulde kan glæde os over alle disse gaver! Det var, „fordi HERREN [Jehova] elskede“ israelitterne, at han udfriede dem fra trældom og førte dem ind i et land, der flød med mælk og honning. Og var det ikke kærlighed, kærlighed til den nye vorden, der fik ham til at give sin enbårne søn? — 1 Kor. 13:5; 10:33; 2 Kor. 8:24; 5 Mos. 7:8; Joh. 3:16.

⁶ Kærligheden opbygger endvidere, fordi den er mild og venlig, nænsom og barmhjertig. Omend Jehova er den „store, vældige, forfærdelige Gud“, føder han sig dog ikke hævet over at give udtryk for kærlighedens hjertevarmende egenskaber, som kan virke opbyggende på hans skabninger. „Som en fader forbarmer sig over sine børn, forbarmer HERREN [Jehova] sig over dem, der frygter ham.“ Selv en moders barmhjertighed kan fortabe sig, men det gør hans ikke. Ja, „Herren er nåderig og barmhjertig“. — 5 Mos. 10:17; Sl. 103:13; Jak. 5:11.

 7, 8. Af hvilke andre grunde opbygger kærligheden, og hvorfor kan kærligheden ikke lide nederlag?

⁷ Der er endnu flere grunde til, at kærligheden opbygger. Kærligheden opbygger, fordi hver og en af os har behov for at give og modtage kærlighed; fordi vi behøver hinanden, ligesom de forskellige lemmer på legemet behøver hinanden; fordi den får os til at holde Jehovas bud, og fordi den driver frygten ud; frygt virker hæmmende og ville således være en hindring for at bygge op. De bestræbelser, vi har gjort os, er måske ikke blevet udført lige så dygtigt eller med så heldige resultater, som vi havde håbet eller haft til hensigt; de er måske oven i købet blevet misforstået eller afvist, som det så ofte sker, når vi tilbyder forbipasserende på gaderne eller folk ved dørene den gode nyhed om Guds rige; alligevel er kærligheden opbyggende, fordi den opbygger os, om ikke altid dem, vi prøver at hjælpe. Kærligheden kan simpelt hen ikke lide nederlag. — 1 Joh. 5:3; 4:18, NW.

⁸ Og endelig opbygger kærligheden, fordi den ikke taber modet og giver op, men holder ud. „Kærligheden er langmodig“, den „tåler alt, . . . udholder alt“. Kærligheden fuldfører sit forsæt, ligesom bonden bliver ved lige til høsten. Hvilket eksempel på langmodighed Jehova har sat os i den måde, hvorpå han har handlet med menneskene og i særdeleshed med Israels folk! Det har ikke været forgæves, for på grund af den kan han pege på en lang række af trofaste vidner, og når tiden er inde dertil, vil han se den fuldstændige virkeliggørelse af sine hensigter vedrørende sit navns ophøjelse, når han vil være „alt for alle“. (NW) — 1 Kor. 13:4, 7; 15:28.

 9. Hvorfor må vi ikke forveksle kærlighed og sentimentalitet?

⁹ Lad det i forbigående være sagt, at kærlighed ikke må forveksles med sentimentalitet, en følelse, der går langt ud over fornuftens grænser, og som man hengiver sig til for følelsens egen skyld. Hellere end at se sit barn græde og være ulykkeligt vil en sentimental far eller mor føje sig efter ethvert af barnets luner og vil undlade at straffe det, når det kunne være nødvendigt. Men de forældre, der virkelig elsker deres barn, vil optræde med fasthed, når det er påkrævet. Jehova er kærlig, men han er ikke sentimental. Derfor læser vi, at „den, Jehova elsker, tugter han, ja i virkeligheden straffer han enhver, som han tager imod som en søn“. Der er intet sentimentalt ved tugt, men den er opbyggende, den er kærlig. — Hebr. 12:6, NW.

Kærligheden opbygger familiekredsen

10. Hvorfor opbygger kærlighed til Jehova familiekredsen?

¹⁰ Noget af det, kærligheden opbygger, er familiekredsen. Og fremfor noget andet vil kærlighed til Jehova opbygge familiekredsen. Hvorledes det? Fordi kærligheden til Jehova har hans og den nye verdens samfunds gode navn for øje. Bryd familiekredsen, og det vil resultere i separation, utroskab, skilsmisse og forbrydelser begået af børn og voksne, hvilket alt sammen bringer forsmædelse over Jehova og den nye verdens samfund og derfor lige noget, der passer Satan Djævelen. Det er grunden til, at Jehova er interesseret i at bevare familiekredsen, og Djævelen i at ødelægge den. Ligesom kristne først og fremmest gik ind i ægteskabet, ikke kun for at opnå ægteskabelig lykke, men af kærlighed til Jehova og hans retfærdige krav, således kan denne samme kærlighed blive den stærkeste bevæggrund for vort ønske om at gøre ægteskabet til en succes ved at opbygge familiekredsen.

11. Hvad betyder det at elske et menneske? Hvordan kan en ægtemands kærlighed opbygge hans hustru åndeligt?

¹¹ Som det så udmærket er blevet sagt, betyder det at elske et menneske „at sørge for det og føle sig ansvarlig for dets liv og vækst og udvikling af alle dets evner og kræfter“. Ægtemanden har på grund af sin bibelske stilling som hustruens hoved naturligvis en afgjort forpligtelse i så henseende, og kærligheden vil hjælpe ham til at opbygge sin hustru. Kærlighed til hende vil hjælpe ham til at sætte det rette eksempel med hensyn til studium af Guds ord, nidkærhed for tjenesten og den rette kristne opførsel. Da hendes velfærd er ham magtpåliggende, vil han lægge tyngdepunktet i livet der, hvor det hører hjemme, nemlig på Rigets interesser, og i det øjemed vil han opdyrke åndeligsindethed ved at lede samtalen i hjemmet ad baner, der kan virke højnende, og ved at sørge for, at hans hustru også har tid til studium, møder og tjeneste. Mens han ikke vil forsømme hendes materielle behov, vil han ikke glemme, at hans hustru behøver kærlighed endog mere, end hun behøver materielle goder, for hun kan om nødvendigt selv skaffe sig disse, men hun kan ikke selv skaffe sig den kærlighed, hengivenhed og værdsættelse, som hun trænger så hårdt til. Kærlighed vil derfor få ægtemanden til at se og lægge mærke til sin hustrus gode egenskaber og give udtryk for sin værdsættelse, for læser vi ikke: „En kvinde, som frygter HERREN, skal roses,“ og er det ikke ret selvfølgeligt, at det er hendes mand, der først og fremmest udtaler denne ros? Jo vist! — Ordsp. 31:30.

12, 13. Hvordan vil ægtemanden optræde på de mere intime områder af det ægteskabelige samliv, og hvilken gavn vil han selv få heraf?

¹² Alt dette omfattes af den bibelske formaning: „På samme måde bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer.“ Ja, den omfatter mere end det. Kærligheden vil gøre ham betænksom og hensynsfuld på de mere intime områder af deres ægteskabelige samliv, og vil få ham til at vise tålmodighed og forståelse, når hun lider under de skiftende sindsstemninger, der er særegne for det feminine køn. Ægtemanden opbygger også sin hustru ved at give agt på formaningen i Ordsprogene 5:15-20 om kun at lade sig charmere af sin hustru og ikke af nogen anden kvinde, for først da kan hustruen helt hellige sig sine pligter i sikker forvisning om hans troskab. — Ef. 5:28.

¹³ Og der findes måske intet bedre kendetegn på en mands kærlighed til sin hustru og hans omsorg for at opbygge hende end hans indstilling over for den ægteskabelige ret, hans mest sårbare sted, hvad selviskhed angår. Han vil ikke alene „yde sin hustru, hvad han er hende skyldig“, fordi han ikke har „myndighed over sit eget legeme, men det har hans hustru“, men han vil også i overensstemmelse med Mattæus 7:12 tænke på og vise hendes følelsesliv tilbørligt hensyn og ikke misbruge sin ret, blot fordi hustruen ikke har „myndighed over sit eget legeme, men det har hendes mand“. At en mands betænksomhed i så henseende kan være medvirkende til, at hustruen opbygges åndeligt, ligger i følgende ord af Peter: „Ligeledes skal I mænd leve med forstand sammen med jeres hustruer som med en svagere skabning; og vis dem ære som dem, der også er medarvinger til livets nådegave, for at jeres bønner ikke skal hæmmes.“ Og at mådehold og selvbeherskelse i denne sag endog kan opbygge manden intellektuelt og åndeligt, anerkendes ikke alene af lægevidenskaben, men fremgår også af Paulus’ vejledning herom. (Se 1 Korinter 7:1, 5.) — 1 Kor. 7:3, 4, NW; 1 Pet. 3:7.

Kærligheden opbygger også ægtemanden

14. Hvorledes kan hustruens kærlighed opbygge hendes mand?

¹⁴ Til trods for at hustruen er den „svagere skabning“, kan hendes kærlighed dog opbygge hendes mand. Hvis han hører til dem, der „arbejder hårdt med at tale og undervise“, vil hun være blandt de første til at regne ham værdig „til dobbelt ære“. I stedet for at prøve at kommandere over sin mand vil hun huske på, at Guds ord kræver af hustruer, at de skal „underordne sig deres mænd i alle ting“. Hendes kærlighed kan opbygge hendes mand, ikke ved at hun udarbejder hans foredrag for ham eller kritiserer ham, men ved at hun lader ham få de gunstigste forhold at studere under, ikke tager sig selv for højtideligt og ikke plager ham med hver eneste lille bekymring eller ærgrelse. Også ved at hun er ærlig og oprigtig, når han beder om hendes mening, og ved på rette måde at sørge for hans legemlige velbefindende. — 1 Tim. 5:17; Ef. 5:24, NW.

15. Hvordan bør hun se på sig selv, og hvorfor vil kærligheden gøre en kvinde taktfuld?

¹⁵ Kærligheden vil bevirke, at en hustru er hengiven, loyal og forstående over for sin mand, hvilket vil styrke ham, især når han arbejder under stærkt pres. Det vil hjælpe hende til at se sig selv i det rette lys, ikke som sin mands hoved og heller ikke som hans dørmåtte, men som hans medhjælp, der står ved hans side, idet hun ikke søger at skubbe sig selv i forgrunden, men dog heller ikke er for genert og tilbageholdende til at række en hjælpende hånd, når der er brug for det. Kærligheden vil skænke hende evnen til at se, hvornår dette er påkrævet. Kærligheden vil gøre en kvinde taktfuld og beskeden, og det vil også opbygge manden: „En duelig kvinde er sin ægtemands krone, en dårlig er som edder i hans ben.“ En ubetænksom og taktløs hustru bringer skam både over sig selv og sin mand: „Som guldring i svinetryne er fager kvinde, der ikke kan skønne.“ — Ordsp. 12:4; 11:22.

16. a) Hvordan kan en hustrus kærlighed virke opbyggende på hendes mand, når det gælder den ægteskabelige ret? b) Af hvem vil hun med sikkerhed modtage sin løn, om ikke af sin mand?

¹⁶ Den sværeste prøve på hustruens kærlighed er måske, som i mandens tilfælde, hendes villighed til at samarbejde med ham, når det gælder den ægteskabelige ret. Hvis hun elsker sin mand, vil hun ikke tyrannisere ham på grund af hans behov for hende og vælge at ignorere, hvilken byrde han må bære for hendes skyld, og at den eneste bibelske grund til, at han har påtaget sig at bære denne byrde på nuværende tidspunkt, er den tiltrækning mellem kønnene, som Gud har nedlagt i dem hver især. Hun vil tværtimod være taknemmelig for, at hun kan bidrage til hans mentale, følelsesmæssige og fysiske velbefindende. Kærligheden vil på den anden side hjælpe hende til ikke at føle sig skuffet eller tilsidesat, når tjenesten for Gud undertiden kræver, at „de, der har hustru, [skal] være, som om de ingen havde“. Og hvad enten det påskønnes fuldt ud eller ej, vil den kristne hustru gøre sit til at opbygge sin mand i tillid til, at hun vil modtage sin løn af Jehova, og i bevidstheden om, at hun ved en sådan handlemåde opbygger sig selv. — 1 Kor. 7:28, 29.

17. Hvilken forståelse vil hjælpe manden og hustruen til at sætte større pris på hinanden?

¹⁷ Ja, kærlighed vil få både mand og hustru til at opbygge hinanden. En af de mange måder, de kan gøre dette på, er ved at være tålmodige og bære over med hinandens svagheder og skjule dem over for fremmede, for læser vi ikke, at „kærlighed skjuler en mangfoldighed af synder“? Kærligheden vil også hjælpe dem til at forstå og påskønne, at Gud skabte Eva „som et komplement“ til Adam. Den kærlige ægtemand vil derfor ikke forvente, at hans hustru altid skal være lige så klarttænkende, som han kunne ønske det, og den kærlige hustru vil heller ikke forvente af sin mand, at han skulle være lige så følelsesfuld som hun. Kærligheden vil samtidig sætte ægtefællerne i stand til i den andens stærke sider at se, på hvilke områder de kan forbedre sig selv. Ægtemænd og hustruer har i sandhed store muligheder for at opbygge hinanden! — 1 Pet. 4:8; 1 Mos. 2:18, NW.

Kærligheden opbygger børnene

18. Hvilke videnskabelige vidnesbyrd viser, at kærlighed opbygger børnene?

¹⁸ Intetsteds kommer den sandhed, at „kærligheden opbygger“, måske så stærkt frem, som når det gælder børneopdragelse. Moderne lægevidenskabelige undersøgelser har vist, at ikke alene er moderkærligheden en uundværlig faktor for såvel de mindre som de større børns mentale og fysiske vækst, men også at manglende moderkærlighed er den største medvirkende årsag til udvikling af ungdomsforbrydere. Et eksperiment, som nogle videnskabsmænd foretog med rotteunger, kan give os et talende billede af kærlighedens evne til at virke opbyggende. I nogle minutter hver dag tog videnskabsmændene rotteungerne op, holdt dem tæt ind til sig og strøg dem blidt ned over ryggen fra nakken til halen. De, der blev kælet for på denne måde, tog mere på i vægt, udviklede en kraftigere benbygning og var mindre frygtsomme under fremmedartede forhold end andre rotter. Da rotterne som voksne blev sat på vanskelige prøver — for eksempel blev de anbragt således, at de ikke kunne røre sig i otteogfyrre timer, uden mad og vand — led de rotter, der var blevet plejet med kærlighed, langt mindre skade på deres organisme end dem, der ikke havde modtaget denne særlige pleje. (Science News Letter, den 2. januar 1954) At det samme gælder menneskene, ses af den rapport, der er udarbejdet over en gruppe på 165 husmødre, embeds- og forretningsfolk, der regelmæssigt besøger et af New Yorks største hospitaler, Bellevue, for at bringe forsømte patienter blandt børnene lidt kærlighed, „en medicin, som de bedste hospitaler ikke kan købe“, som „gør underværker“, og som er „et vitamin, uden hvilket spædbørn svækkes eller falder hen i åndssvaghed og de større børn har tendens til at vantrives eller blive forbryderspirer“. — Saturday Evening Post, den 30. juli 1955.

19. Hvad bør især fædre mærke sig?

¹⁹ Kærlighed vil få forældrene til at se deres børns behov, og på hvilken måde de kan dække dette behov, især det åndelige, idet de naturligvis samtidig skelner imellem, hvad barnet ønsker, og hvad det virkelig trænger til. Kærlighed vil gøre forældrene til muntre, ligevægtige og sunde kammerater for deres børn, og især vil den gøre faderen til den kammerat, som sønnerne har så hårdt brug for. Videnskabelige undersøgelser har vist, at en af de vigtigste årsager til, at mange drenge slutter sig sammen i vandaliserende „bander“, er den, at de har savnet et sundt kammeratskab med voksne mænd. Særlig I fædre bør derfor mærke jer Guds befaling gennem Moses: „Du skal indprente dine børn dem [mine bud] og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.“ At indprente betyder at få noget til at sætte sig varigt fast i bevidstheden, „at lære en noget på en eftertrykkelig, indtrængende, alvorlig måde“. — 5 Mos. 6:7.

20. Hvorfor bør forældre ikke ærgre sig over at give deres børn den tid, det kræver at opdrage dem ordentligt?

²⁰ Forældrekærligheden opbygger, fordi den ikke ærgrer sig over at give børnene den tid, der ellers kunne have været tilbragt med verdslige adspredelser. Den lejer ikke en barnepige som erstatning. Kærligheden vil ikke engang ærgre sig over den tid, der tilbringes sammen med børnene, og som ellers kunne have været tilbragt med anden teokratisk virksomhed. Tid er en hovedbetingelse for at kunne opdrage børnene i „Jehovas tugt og myndige formaning“, og forældrepligterne kommer i første række. Dette forekommer måske nogle at være en drastisk udtalelse, men lad fædrene huske på, at forsømmelighed med hensyn til deres børns opdragelse kan gøre dem uegnede til at indtage en tjenerstilling! Kærligheden vil bevirke, at jeres børns åndelige velfærd ligger jer stærkt på sinde, endog mere end den åndelige fremgang, de interesserede gør ved jeres private bibelstudier. — Ef. 6:4, NW; 1 Tim. 3:4, 5.

21. På hvilken måde vil forældrekærligheden opbygge børnene åndeligt?

²¹ Forældrekærligheden vil hjælpe jer til at opbygge jeres børn, fordi den vil sætte jer i stand til at forstå, dem, tålmodigt at ræsonnere med dem og forvisse jer om, at de virkelig fatter betydningen af det, I bestræber jer for at lære dem. Ligesom kærlighed sætter en hustru og moder i stand til med det samme at mærke, at hendes mand eller børn ikke er raske, således bør kærlighed sætte jer i stand til at opdage den mindste åndelige svaghed hos jeres børn, så I kan helbrede den, før det er for sent. Ved at studere lektien til menighedens møder sammen med dem, ved at overvåge deres forberedelse af punkter på programmet og ved at lade dem ledsage jer i alle grene af den kristne forkyndergerning vil I lægge en god grundvold for deres karriere som kristne ordets tjenere.. Vis nænsomhed, mildhed og barmhjertighed, men bliv ikke sentimentale. Husk, at „hvo riset sparer, hader sin søn, den, der elsker ham, tugter i tide“. Glem heller ikke, at selv ved sådanne lejligheder gælder det, at kærligheden „lader sig ikke ophidse“. — Ordsp. 13:24; 1 Kor. 13:5.

Børnenes rolle

22. Hvilken forpligtelse påhviler der børnene med henblik på deres egen opbyggelse?

²² I børn kan også gøre noget til, at familiekredsen opbygges, ja det er i virkeligheden en nødvendighed, at I yder jeres bidrag, dersom I selv skal opbygges. I kan lette jeres forældres byrde og derved give dem mere tid og energi til at opbygge sig selv. Uanset hvor meget jeres forældre anstrenger sig for at opbygge jer åndeligt, vil de ikke være i stand til det, medmindre I har det rette sindelag. „Selv drengen kendes på det, han gør, om han er ren og ret hans færd.“ Kærlighed til Jehova og kærlighed til jeres forældre vil bevirke, at I villigt efterkommer befalingen: „Adlyd jeres forældre i alt.“ Kærlighed vil få jer til at samarbejde med jeres forældre og ikke modarbejde dem i deres bestræbelser for at opbygge jer. Kærlighed vil hjælpe jer til at se deres irettesættelser af jer i det rigtige lys, at det er noget, de gør til jeres eget bedste.. — Ordsp. 20:11; Kol. 3:20.

23. Hvordan kan børnene være medvirkende til at opbygge deres forældre?

²³ Men det er ikke alt. Som kristne vidner for Jehova har jeres forældre mange forpligtelser ud over det, at de skal sørge for jer i materiel og åndelig henseende. Ved kærlighed og lydighed og ved villigt samarbejde kan I lette deres arbejde med at tage vare på jer. Kærlighed vil ydermere hjælpe jer til at se, hvad der skal gøres i huset, og vil få jer til at give en hånd med, hvor I kan, uden at det først skal fortælles jer, hvad I skal gøre, og uden at I mukker over, at sådanne pligter tager jer bort fra legen. En sådan betænksomhed vil medvirke til, at jeres moder opbygges, for det vil give hende tid og kræfter til bibelstudium, til at deltage i menighedens møder og til at gå ud i den kristne forkyndergerning. Ved at passe på, at I ikke stiller unødvendige krav til jeres faders pengepung og til hans tid og tålmodighed, kan I også bidrage til at opbygge ham. På alle disse forskellige måder kan I vise, at I er forstandige, og forstandige børn skaber lykkelige forældre. (Ordsp. 15:20; 27:11) Ja, hvert medlem af familiekredsen, manden, hustruen, forældrene, barnet, har forpligtelser over for de andre, og ved at lægge kærlighed for dagen kan hver enkelt opbygge de andre såvel som sig selv, alt sammen til Jehovas pris.