kunne få skæbnesvangre følger for os i åndelig henseende. — Efeserne 6:11, 13.

6. Hvad kræver det af os at have ’sandheden spændt som bælte om lænden’?

⁶ Apostelen fortsætter med følgende opfordring: „Stå derfor fast, med sandheden spændt som bælte om jeres lænd.“ (Efeserne 6:14) I fortiden bestod bæltet på den militære rustning af et læderbælte der blev båret om taljen eller hofterne. Ofte var det beslået med små metalplader der gav større beskyttelse. Det var også her krigeren bar sit sværd eller sin daggert. Hvad vil det sige at en kristen har sandheden spændt som bælte om sin lænd? At have sandheden fra Guds ord spændt som et bælte vil sige at have et nært forhold til den, så vi kan bruge Bibelen til at besvare spørgsmål med. Ligesom bæltet på den militære rustning skulle beskytte krigeren, sådan vil sandheden beskytte os og give os tillid til at vi kan bære vore byrder. Hvis vort sind således til stadighed er optaget af sandheden fra Gud, vil det afgjort hjælpe os til at stå fast over for Satan.

7. Hvad vil det sige at være iført „retfærdighedens brystharnisk“?

⁷ Derefter opfordrer apostelen os til at være „iført retfærdighedens brystharnisk“. (Efeserne 6:14) På Bibelens tid bestod et brystharnisk af skæl, ringe eller plader af metal, og det tjente først og fremmest til at beskytte hjertet. For at være iført dette retfærdighedens brystharnisk må vi først og fremmest ’vogte vort hjerte’. (Ordsprogene 4:23) Vi kan kun holde stand mod Satan hvis vort hjerte tilskynder os til at tjene Jehova og til at leve et rent liv, så vi ikke øver en moralsk fordærvende indflydelse blandt Jehovas folk. — 1 Peter 1:14-16.

8. Hvad indebærer det at vi er ’udrustet med fredens gode nyhed som sko på vore fødder’?

⁸ Det næste Paulus nævner er at vi skal være ’udrustet med fredens gode nyhed som sko på vore fødder’. (Efeserne 6:15) Hvad ligger der i dette udtryk? At vi er meget aktive med hensyn til at forkynde Rigets budskab på en fredelig måde, sådan som Jesus underviste de 70 evangelieforkyndere: „Hvor I går ind i et hus skal I først sige: ’Måtte dette hus have fred.’“ (Lukas 10:5) Vi kommer ikke for at diskutere med folk. Vi kommer for at bringe dem trøst, glæde, fred i sindet og håb. Satan vil forsøge at få nogle af vore tilhørere til at modstå og bekæmpe os så vi bliver forledt til at give igen med samme mønt. Hvis vi skal stå fast over for Satans anslag må vi derfor være taktfulde og tålmodige, idet vi ’bliver alt’ for alle slags mennesker. — 1 Korinter 9:19-23.

9. Hvordan så skjolde og brændende pile ud før i tiden?

⁹ Apostelen siger videre: „Grib til troens store skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile.“ (Efeserne 6:16) Det græske ord der her er oversat med „store skjold“ indeholder tanken om et skjold der er stort nok til at beskytte det meste af legemet. Hvad de „brændende pile“ angår, fremstillede romerne undertiden kastepile af hule rør med små beholdere der var fyldt med brændende nafta. Det kan være sådanne brændende pile Paulus hentydede til.

10. Hvilke „brændende pile“ benytter Satan?

¹⁰ Satan sender forskellige „brændende pile“ mod de kristne. Blandt disse „pile“ er den latterliggørelse, hån og bagvaskelse som Guds folk udsættes for fra deres fjenders side. Disse „pile“ kan også bestå i forsøg på at gøre de kristne krigere modløse på grund af de tilsyneladende små resultater de opnår i deres indsats i tjenesten eller på grund af manglende fremskridt med hensyn til at overvinde kødelige svagheder. Det kan også være bitre ord, spydigheder og vildledende udtalelser. Satan har undertiden skadet kristne ved at vække deres nysgerrighed med hensyn til verdslig visdom i forbindelse med okkultisme eller spekulationer over menneskets oprindelse og skæbne. Man bør bevidst undgå sådanne „Satans dybder“. Gør du det? — Åbenbaringen 2:24.

11. Hvoraf afhænger vort åndelige skjolds størrelse og effektivitet?

¹¹ For at beskytte vore hjerter mod Satans „brændende pile“, må vi have et stort og stærkt „troens skjold“. Hvor stort og uigennemtrængeligt det skal være afhænger til dels af os selv. Vi vil få den nødvendige beskyttelse i samme grad som vi køber den belejlige tid til personligt studium, meditation over Guds ord, og samvær med vore trosfæller. Vi må naturligvis bruge det vi lærer, for „troen [er] død uden gerninger“. (Jakob 2:26) En af de bedste måder hvorpå vi kan udvide og styrke vor tro, og således blive i stand til at stå fast, er at gøre en oprigtig indsats for at hjælpe andre til troen.

12. Hvad er vor åndelige hjelm, og hvilken værdi har den for os?

¹² Paulus siger videre: „Tag imod frelsens hjelm.“ (Efeserne 6:17) I gammel tid var nogle hjelme fremstillet af siv, andre af vatteret stof, læder eller metal. (1 Samuel 17:38) Men hvori består vor åndelige hjelm? Paulus skrev til de kristne i Tessalonika: ’Lad os være ædru og have frelseshåbet på som hjelm.’ (1 Tessaloniker 5:8) Ja, håbet kan i sandhed beskytte os imod de slag og stød som Satan og hans håndlangere retter imod os. Et håb der er bygget solidt på Bibelen „fører ikke til skuffelse“. (Romerne 5:5) Et sådant håb vil beskytte os mod materialistisk propaganda, for det vil tilskynde os til først at søge Guds rige. — Mattæus 6:33; Lukas 12:31.

13. Hvad er „åndens sværd“, og hvad kan vi bruge det til?

¹³ Endelig kommer vi til den del af vor rustning hvormed vi kan gå offensivt til værks, nemlig „åndens sværd, det vil sige Guds ord“. (Efeserne 6:17) Det græske ord der her er oversat med „sværd“ sigter til et kort sværd der ligner en daggert, hvilket leder tanken hen på nærkamp. Med nøjagtig kundskab fra Guds ord kan vi gennemhulle og nedrive falske læresætninger, afsløre at de er ulogiske og, i særdeleshed, i modstrid med Bibelen. (2 Korinter 10:4) Dette gør vi ikke af stolthed men af ydmyghed og kærlighed til Gud, sandheden og vor næste. Ved hjælp af sande kristne publikationer kan vi lykkeligvis få „et fast greb om livets ord“. — Filipperne 2:16.

Kristne egenskaber en hjælp

14. (a) Hvorfor har vi ingen grund til at være stolte? (b) Hvorfor må vi være ydmyge for at kunne stå fast over for Satan?

¹⁴ Foruden vor åndelige rustning vil de kristne egenskaber også hjælpe os til at stå fast over for Djævelen. Eftersom Satan appellerer til stolthed, vil ydmyghed og et sundt sinds ånd hjælpe os i vor kamp mod ham. Ingen kristen bør naturligvis „tænke højere om sig selv end han bør tænke“. Når vi har gjort alt det vi har fået besked på, skulle vi kunne sige: „Vi er uduelige trælle. Vi har blot gjort hvad vi var skyldige at gøre.“ For at stå fast over for Satan må vi desuden have Guds ufortjente godhed, og for at få den må vi være ydmyge, for „Gud står de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed“. — Romerne 12:3; Lukas 17:10; Jakob 4:6.

15. Hvordan kan selvbeherskelse hjælpe os til at stå fast?

¹⁵ Selvbeherskelse er endnu en kristen egenskab som kan hjælpe os til at stå fast over for Satan. Hvis vi ikke behersker vore følelser, som for eksempel vrede, eller hvis vi viser umådehold med hensyn til mad, drikke eller sex, blotter vi os over for Satans angreb og rænkespil. Dengang vi „færdedes i harmoni med vort køds ønsker“, vandrede vi „i overensstemmelse med tingenes ordning i denne verden, i overensstemmelse med herskeren [Satan Djævelen] over luftens myndighed, den ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner“. (Efeserne 2:1-3) Hvis vi lader selviske, urene tanker og følelser få overhånd, står vi i fare for at falde i Djævelens snarer og gøre hans vilje. (2 Timoteus 2:26) For at stå fast over for ham må vi altså kunne beherske vore tanker og følelser såvel som vore ord og handlinger. Vi må tugte vort sind til at tænke på det der er dydigt, retfærdigt, rent og værd at holde af. — Filipperne 4:8.

16. Hvorfor kan uselvisk kærlighed hjælpe os til at stå fast?

¹⁶ I særdeleshed vil uselvisk kærlighed hjælpe os til at stå fast over for Satan Djævelen. Han er hurtig til at appellere til ethvert selvisk træk han måtte opdage hos os. I samme grad som uselvisk kærlighed holder os travlt beskæftiget i tjenesten for Jehova og tilbedelsen af ham, i samme grad vil vi være uimodtagelige for Satans angreb. Hvilken mulighed har han over for os hvis vi elsker Jehova af hele vort hjerte, vor sjæl, vort sind og vor styrke? Kærligheden får os til at interessere os for andres frelse, og dette vil hjælpe os til at sikre vor egen frelse. (Markus 12:30, 31; 1 Timoteus 4:16) Så længe vi lægger kærlighed for dagen i dens mange forskellige udtryksformer, vil hverken Satan eller nogen af hans håndlangere, synlige eller usynlige, kunne svække os i vor kamp imod dem. — 1 Korinter 13:4-8.

17. Hvorfor må vi benytte os af bønnen for at kunne stå fast?

¹⁷ For at kunne stå fast over for Satans anslag må vi også benytte os mest muligt af bønnen. Hvorfor? Fordi vi simpelt hen ikke kan sejre i egen kraft. Vi må have hjælp ovenfra. Efter at Paulus havde beskrevet den åndelige rustning opfordrede han sine trosfæller til ’med enhver form for bøn og anråbelse fortsat at bede i ånd ved enhver lejlighed’. Med det for øje skulle de „våge med al vedholdenhed og med anråbelse for alle de hellige“, apostelen indbefattet. — Efeserne 6:18, 19.

18, 19. (a) Hvordan kan lovprisning og taksigelse være en hjælp? (b) Hvilken værdi har anmodninger og anråbelser?

¹⁸ Hvad indebærer „enhver form for bøn“? Én form for bøn er lovprisning. Når vi tænker på hvem Jehova er, på hans egenskaber og den stilling han indtager i universet, fortjener han i sandhed vor lovprisning. (Salme 33:1) En anden form for bøn er taksigelse. Og hvor mange grunde har vi ikke til at takke ham der er ’enhver god gaves og enhver fuldkommen forærings’ giver! (Jakob 1:17) Det er derfor i høj grad på sin plads at vi opfordres til at „takke Jehova for hans loyale hengivenhed og for hans undergerninger mod menneskesønnerne“. (Salme 107:31, NW) Et taknemmeligt hjerte og sind vil hjælpe os til at stå fast over for Satan.

¹⁹ Anmodninger er endnu en form for bøn. Vi kan med rette bede om for eksempel visdom (Jakob 1:5), hellig ånd (Lukas 11:13), tilgivelse af synder (1 Johannes 1:9; 2:1, 2) og Guds velsignelse over vore bestræbelser (Salme 90:17). Så er der anråbelser. Det er en særlig indtrængende form for bøn man retter til Jehova Gud, for eksempel når man udsættes for et hårdt pres eller stor fare. Da Paulus sad i fængsel bad han således om at hans brødre ville anråbe Gud om at hjælpe ham. (Efeserne 6:18-20) Disse former for bøn vil afgjort hjælpe os til at stå fast over for Satan.

Vær besluttet på at stå fast

20, 21. Hvordan kan vi vinde en fuldstændig sejr?

²⁰ I dag glæder Jehovas folk sig som skare betragtet over de velsignelser de erfarer i det åndelige paradis. Men hvis vi hver især fortsat skal have del i denne velsignede tilstand, må vi ikke tage den for givet. Vi må altid være på vagt, så vi kan stå vor modstander, Satan Djævelen, imod. — 1 Peter 5:8, 9.

²¹ Som vi har set benytter Djævelen mange listige metoder, og det er hans hensigt at bryde vor uangribelighed og få os til at holde op med at tjene Jehova Gud. Men Satan vil ikke kunne overmande os hvis vi fortsat er iført vor åndelige rustning fra Gud, bliver ved med at opdyrke sådanne frugter af hans ånd som kærlighed og selvbeherskelse, og er udholdende i bønnen. Med kærlig hjælp fra vor Gud, Jehova, vil vi være fuldt ud rustede til at stå fast over for Satans anslag.

’Redskaber for fred’?

’Redskaber for tryghed og frihed blandt nationerne,’ kaldte pave Johannes Paul II en gruppe soldater der overværede en messe på Peterspladsen. Gudstjenesten var for militærfolk fra 24 lande og blev afholdt i forbindelse med ’det hellige år’. Paven erklærede: „Jeres kræfter er nødvendige for jeres næstes vel, for jeres fædrelands tryghed, og for freden i de enkelte lande samt freden mellem nationerne!“

Kirkens egen tidlige historie viser at kristne i de første århundreder så helt anderledes på det. Om Frankrigs „skytshelgen“ („sankt“ Martin, 316-397) hedder det i det schweiziske blad Orientierung: „Det har altid været til forlegenhed for den katolske teologi at han, den vestlige kristenheds helgen, på grund af sin kristne tro trådte ud af militærtjenesten, fordi han regnede dét at være soldat for uforeneligt med dét at være kristen. Denne omstændighed er ganske enkelt — med eller uden forsæt — blevet fortiet.“ Denne „sankt“ Martin skal have sagt til den romerske kejser, Julian: „Jeg er Kristi soldat; det er mig ikke tilladt at gå i kamp.“

Ifølge Jesus Kristus skulle hans disciple ikke deltage i verdslige krige, men ’elske deres fjender’. (Mattæus 5:44) Og apostelen Paulus skrev: „Sandheden er at vi ganske vist lever et normalt liv som mennesker, men at den kamp vi kæmper foregår på det åndelige plan.“ — 2 Korinter 10:3, Phillips.