-
’Grib til den fulde rustning’ — nu!Rigets Tjeneste – 1979 | December
-
-
for syndige tilbøjeligheder. (Rom. 6:15-20) Søger du bevidst at vokse i kærlighed til retfærdigheden fra Gud og at udvise den samme retfærdighed over for andre i din daglige færden?
5 Bælte: Et læderbælte til at have om livet og om lænderne. Dets bredde varierede fra fem til femten centimeter, og ofte var det beklædt med plader af jern, sølv eller guld. At man tog et bælte på, eller „omgjordede sine lænder“, betød at man gjorde sig klar til virksomhed. (1 Kong. 18:46) Paulus formanede: „Stå derfor fast, med sandheden spændt som bælte om jeres lænd.“ Sandheden styrker den kampberedte kristne i hans beslutning om at stå fast når han udsættes for prøvelser og vanskeligheder.
6 Skjold: Paulus anbefalede „troens store skjold“ som et redskab hvormed man kunne „slukke alle den ondes brændende pile“. På samme måde sætter vor tro på Jehova Gud, vor fuldstændige tillid til ham, os i stand til at holde ud under alle slags trængsler. Denne tro er ikke blot troen på Guds eksistens. (Hebr. 11:6) Den indbefatter en ubrydelig tillid til at vor himmelske Fader vil råde bod på enhver skade vi måtte lide, selv døden. (Matt. 10:28) Har du denne tro?
7 Sværd: Sværdet er det angrebs- og forsvarsvåben der hyppigst nævnes i Bibelen. Mange sværd var tveæggede og blev holdt skarpe og i fin stand. Men Guds ord er „skarpere end noget tveægget sværd“. (Hebr. 4:12) Den kristnes åndelige rustning omfatter derfor „åndens sværd, det vil sige Guds ord“. (Ef. 6:17) Det kan benyttes offensivt når vi forkynder sandheden. Og det kan benyttes defensivt når vi afviser falske lærdomme og menneskers traditioner. I december kan vi gøre en virkelig indsats for at bruge Bibelen i tjenesten. Vær med til at „svinge sværdet“ og lede de ydmyge til sandheden. Når vi deler vor kundskab med andre kan vi ’nedrive ræsonnementer og alt hvad der er hovmodigt og rejser sig imod kundskaben om Gud’. — 2 Kor. 10:5.
8 Sandaler: Hvis soldaten hører til fodfolket, er godt og holdbart fodtøj uundværligt for ham. Han er henvist til at bevæge sig til fods. Den kristne soldat er udrustet med „fredens gode nyhed“ som sko på sine fødder. Vore fødder kan føre os ud i distriktet, så vi kan hjælpe andre med Guds ord. Under trængsel styrkes vi til at holde trofast ud når vi aktivt og regelmæssigt gør den gode nyhed kendt for andre.
9 Er du „fuldt udrustet til enhver god gerning“? (2 Tim. 3:17) Er hele din udrustning i orden? Kommer du til at sejre i denne den mest betydningsfulde kamp? Ser du behovet for at være iført hele rustningen nu? Sagen er alvorlig. Alle Guds tjenere må gøre sig klart at det er nødvendigt at „stå fast“ i disse vanskelige tider. Og for at gøre dette, må vi bruge den åndelige rustning Gud har givet os. Hver eneste del af udrustningen har sin betydning. Sørg for ikke at mangle noget. Stå fast i beslutningen om at være urokkelig i din tro. Vind sejr i kampen mod de onde åndemagter dag efter dag og i den endelige kamp der snart kommer!
-
-
Fremholdelse at den gode nyhed — Ny bog tilbydes i decemberRigets Tjeneste – 1979 | December
-
-
Fremholdelse at den gode nyhed — Ny bog tilbydes i december
1 Der er ingen tvivl om at Min bibelhistoriebog dækker et behov. Siden den udkom har mange, både børn og forældre, ja også bedsteforældre, givet udtryk for deres store værdsættelse af den. Billederne taler til øjet, teksten er letfattelig, og historierne er belærende. Nu da vi selv har stiftet bekendtskab med bogen, ønsker vi uden tvivl at andre også skal få glæde af den.
2 Derfor har vi sikkert lyst til at arbejde med bogen i december. Selv børn som ikke får en religiøs oplæring, spekulerer på hvor menneskene er kommet fra og hvem Gud er og hvor han er. Af den grund er der behov for bogen i vort distrikt.
3 Nogle vil nok foretrække at tilbyde bibelhistoriebogen direkte. Man kunne sige noget i denne retning: „Jeg har ringet på for at De kan stifte bekendtskab med noget nyt der er udgivet til undervisning af børn. Det drejer sig om en bibelhistorie.“ Efter at man så har taget bogen frem og vist den besøgte noget af dens indhold, kan man fortsætte med at sige: „Uanset hvad man ellers mener om Bibelen, må vi indrømme at meget af dens indhold danner grundlag for vor kultur i dag. Det er derfor værdifuldt at børnene lærer de bibelske beretninger at kende. Jeg kan tilbyde Dem denne bog sammen med en ny oversættelse af ’Det nye Testamente’.“ Prisen er kr. 25,00.
4 I samtalens løb kan vi også lægge vægt på at skolerne efterhånden giver mindre og mindre kristendomsundervisning. Vi kan nævne at børn som bekendt ikke skal være ret gamle før de stiller spørgsmål om tilværelsen og Guds eksistens. De kan være fantastisk videbegærlige. Og her er en bog der kan hjælpe forældrene med at besvare deres spørgsmål.
5 Andre forkyndere har lyst til at indlede med et skriftsted eller to. Så kunne det måske være en idé at tale om forældrenes ansvar for at oplære deres børn og give dem nogle moralske værdier så de har et grundlag for livet som voksne. Dette ansvar beskrives i Femte Mosebog 6:6, 7 og i Efeserbrevet 6:4.
6 Hvis nogle er venlige men afslår at modtage Min bibelhistoriebog med den begrundelse at de ikke har børn eller børnebørn, kan man tilbyde dem Ny Verden-oversættelsen sammen med en af vore småbøger. Lad os benytte alle vore muligheder for at tilbyde bibelhistoriebogen i december.
-
-
SpørgsmålskassenRigets Tjeneste – 1979 | December
-
-
Spørgsmålskassen
◆ Er det stadig rigtigst at bruge tiltaleformen „broder“ og „søster“ sammen med efternavn under vore menighedsmøder?
Ja, der er ikke sket nogen ændring i vores opfattelse heraf. I dag — hvor man benytter familienavnet sammen med et fornavn, hvilket ikke var skik og brug i det første århundrede — er det at foretrække at bruge udtrykket „broder“ eller „søster“ sammen med familienavnet. Derved undgår man at gå til yderligheder og blive enten for familiær eller for reserveret. Vi kan glæde os over at være en del af det eneste virkelige brodersamfund på tværs af landegrænserne, og derfor er udtrykkene „broder“ og „søster“ ikke tomme ord. Se i øvrigt Vagttårnet for 15. august 1962, side 384, og for 15. januar 1952, side 31, hvor spørgsmålet er yderligere belyst.
-
-
SamtaleemneRigets Tjeneste – 1979 | December
-
-
Samtaleemne
Forældrenes ansvar for deres børn
1. Børnene behøver moralske værdier.
2. Fås gennem bibelundervisning. — 5 Mos. 6:6, 7.
-