Apostelen Paulus opmuntrer de kristne til stadig at kæmpe for troen ’mens de med enhver form for bøn fortsat beder i ånd og ved enhver lejlighed’. (Ef. 6:18) Alle bønner, hvad enten de bedes hørligt eller ej, har et mål eller en hensigt. Der er forskellige former for bøn, for eksempel forbøn, taksigelse, bøn om velsignelser, og anmodninger med hensyn til behov og problemer. (1 Tim. 2:1; Fil. 4:6) Der er også mange lejligheder til at bede. Visse forhold kan opstå hvor vi har behov for at påkalde Gud, eller der kan være faste tidspunkter, som for eksempel ved kristne møder. (Jak. 5:13-16; Apg. 6:5, 6) Bønnen bør altid tilpasses lejligheden.

Derfor er det godt at være så specifik som muligt når man beder, at have noget bestemt i tanke og ikke være vidtløftig og usammenhængende i det man siger. Når man for eksempel takker for maden, vil det sædvanligvis være upassende at bede en lang bøn om noget der ligger langt fra emnet eller om noget der ikke har forbindelse med lejligheden. En kort bøn vil her tjene hensigten. Når vi derimod begynder eller afslutter dagen med bøn, kan vi komme ind på talrige anliggender som berører os eller vore brødre i det daglige. En sådan bøn kan altså dække et større område. Naturligvis er der også tidspunkter hvor vi ’ikke ved hvad vi skal bede om i forhold til hvad der er fornødent’, men hvor „ånden selv går i forbøn for os med uudtalte sukke“. (Rom. 8:26) Under sådanne forhold modtager Gud vore oprigtige bønner og giver os hvad vi behøver, som om vi havde bedt om netop det.

Den væsentligste grund til at det åndelige fiskeri går så godt, er imidlertid at kirkerne har svigtet. Folk som i årevis passivt har accepteret de religiøse systemer, er pludselig ved at få øjnene op. De er skuffede over at se de religiøse ledere støtte og velsigne først det ene styre, og så, ganske få dage efter, tale til gunst for et nyt styre som er radikalt anderledes end det forrige.

Jehovas vidner har skilt sig ud på dette punkt. I dagene umiddelbart efter militærkuppet, hvor mange blev arresteret, gik Jehovas vidner fri fordi man vidste at de ikke havde haft nogen andel i det tidligere styres kommunistiske politik. Når kommunistiske aktivister blev arresteret på fabrikker og andre arbejdspladser, blev der stillinger ledige som hurtigt måtte besættes, og ofte var det Jehovas vidner der fik disse stillinger. Samme morgen som kuppet fandt sted, kom nogle soldater til et Jehovas vidnes hjem og spurgte ham hvor længe han ville være om at få olieraffinaderiet til at fungere. Han var den eneste kvalificerede man turde stole på!

Henad daggry foretog man husundersøgelser i mange kvarterer for at finde skydevåben og lignende. I mange tilfælde blev huse hvor man vidste der boede Jehovas vidner, simpelt hen sprunget over. Da en soldat tog bogen Sandheden der fører til evigt liv ud af en bogreol, sagde han: „Hvis alle læste det der står i denne bog og rettede sig efter det, behøvede vi slet ikke at foretage disse husundersøgelser.“

Forskellen mellem Jehovas Vidner og kristenhedens kirker er ikke forblevet ubemærket. Oprigtige mennesker som er trætte af at høre politiske prædikener i kirkerne, forlader kristenhedens kirker og finder at de får deres åndelige behov dækket hos Jehovas Vidner.

Er Jehovas vidner i Chile „overvældet af forbavselse“, ligesom Peter var over en mirakuløs fangst af bogstavelige fisk? De er overvældede, ja, men de er også besluttede på at udnytte de gunstige muligheder og fortsætte med at ’fange levende mennesker’, så disse kan vinde evigt liv. — Luk. 5:4-11.