grundlag for at nære denne overbevisning. Vi læser: „Da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt; de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; thi mit folk skal opnå træets alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med hånd; de skal ikke have møje forgæves.“ — Es. 65:21-23.

Guds rige ved Kristus er løsningen på menneskehedens mange problemer. Det alene kan indføre fred, sikkerhed og retfærdighed for alle. Hvornår vil dette rige overtage det fuldstændige herredømme over jordens anliggender?

Hvornår løsningen bliver en realitet

DER kan ikke være nogen tvivl om at hele menneskeslægten har behov for at blive forenet, så alle kan arbejde sammen til fælles gavn og overvinde de vanskeligheder der ødelægger noget af glæden ved livet. Lykkeligvis har Jehova Gud i sinde at bringe alt i harmoni med sig selv gennem sin søn, Jesus Kristus. Herom siger Bibelen: „[Gud] har gjort os bekendt med sin viljes hellige hemmelighed. Den er i overensstemmelse med det han har besluttet, det han selv har sat sig for med henblik på en administration [en forvaltning, en husførelse] ved udløbet af de fastsatte tider, nemlig at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden.“ — Ef. 1:9, 10.

Læg mærke til at denne sammenfatning af alt i enhed med Kristus eller Messias begyndte „ved udløbet af de fastsatte tider“, det vil sige på et tidspunkt som Gud havde fastsat i forvejen. Det viste sig at være i år 33. På pinsedagen dette år begyndte Jehova Gud at forene mennesker der skulle i himmelen som hans søns medregenter. (Apg. 2:1-4, 14-21; 2 Kor. 1:20-22; Ef. 2:4-7) Men han havde besluttet mere. Han ville også samle „alt . . . det på jorden“ i fuldkommen enhed med sin søn.

I vor generations levetid

Eftersom det første trin af denne sammenfatning af alt under Jesus Kristus begyndte til Guds fastsatte tid, må vi da ikke forvente at den sidste del, sammenfatningen af „det på jorden“, også vil ske når Guds tid er inde? Og er det ikke tydeligt, når vi betragter den problemfyldte, splittede verden i dag, at vi trænger hårdt til denne enhed nu?

Vi må erkende at vi lever i en periode uden sidestykke i historien. Denne periode der i særlig grad har været kendetegnet af vold, usikkerhed, splittelse og problemer, begyndte i 1914. Det står så klart at mange historikere ligefrem betegner dette år som „et vendepunkt“. Oberst R. Ernest Dupuy skriver:

„Nationernes politiske struktur, der hvilede usikkert på magtbalancen, faldt i 1914 sammen som et korthus. Før den første verdenskrig endte var tre store imperier opløst i blodbadet, og med dem de sidste dekadente rester af Det hellige romerske Rige, mens en ny faktor i verdens magtstruktur langsomt hævede sig i kraft af Karl Marx’ læresætninger. . . .

Den første verdenskrig var en betydningsfuld milepæl på verdensbegivenhedernes vej. Den markerede afslutningen på én epoke og begyndelsen til en ny.“

Længe før den første verdenskrig udbrød havde oprigtige bibelstudenter, nu kendt i hele verden som Jehovas kristne vidner, henledt opmærksomheden på at