Modenhed — en nødvendig kristen egenskab
„Han gav . . . med det for øje at oplære de hellige til en tjenestegerning, for at Kristi legeme kan opbygges, indtil vi alle når frem til enheden i troen på og i den nøjagtige kundskab om Guds søn, til at være en fuldvoksen mand, til det mål af vækst der hører til Kristi fylde.“ — Ef. 4:11-13, NW.
1. Hvad er grundbetydningen af det græske ord for modenhed?
GRUNDBETYDNINGEN af det græske ord for modenhed er „fuldkommenhed“, „fuldstændighed“, „voksent stade“. Ved en lejlighed betegnede Paulus dem der ejede denne egenskab som „ældste“, det vil sige fremskredne i forståelse af Guds ord og i moden dømmekraft. Denne egenskab er ikke medfødt, men må tilegnes.
2. Hvordan opnår man fysisk modenhed?
2 Den fysiske modning går hånd i hånd med tiden. Den skrider fremad med alderen og strækker sig som regel over en periode på tyve år. I løbet af denne tid vokser legemet indtil det er fuldt udviklet. Når det er sket er den fysiske modning tilendebragt.
3. (a) Hvor stor betydning har fysisk modenhed for en kristen? (b) Hvorfor er åndelig modenhed af større værdi end fysisk modenhed? (c) Hvad kan fremskynde den åndelige udvikling?
3 Fysisk modenhed er dog ikke en forudsætning for åndelig modenhed og heller ikke den vigtigste form for modenhed. Som Paulus sagde til den unge Timoteus: „Legemlig opøvelse er kun nyttig til lidt.“ Den legemlige udvikling er kun nyttig til en vis grad; hvad Paulus lægger vægten på fremgår af de efterfølgende ord: „Men gudsfrygten er nyttig til alt og har forjættelse både for det liv, som nu er, og for det, som kommer.“ Åndelig modenhed er altså vigtigere, da den ikke alene har betydning for vort nuværende liv men også for vor fremtidige skæbne. Skal et menneske opnå åndelig modenhed må dets sind næres med den rette åndelige føde for at de rette motiver kan udvikles, hvilket igen danner grundlag for udvikling af de egenskaber hvorefter et menneskes modenhed måles, egenskaber som gudhengivenhed, loyalitet, åndeligt udsyn, tro, pålidelighed og åndelighed eller åndelig skelneevne. Med dette mål for øje har Jehova tilvejebragt et sundt og gavnligt oplæringsprogram for mennesker i disse sidste dage. Denne modenhed vil hjælpe mennesker til bestandig at kunne skelne mellem Jehovas livgivende foranstaltninger og Djævelens dødbringende propaganda. Den opnås ikke automatisk med alderen, som den fysiske modenhed, men kan fremskyndes ved en forstandig og nyttig anvendelse af tiden. — 1 Tim. 4:8.
Fremskridt til modenhed, en nødvendighed for kristne
4. Hvad må man gøre hvis man vil være „fuldvoksen“ i opfattelsesevner?
4 Det er godt at mærke sig det fortræffelige råd Paulus gav hebræerne da han opfordrede dem til ikke bestandig at beskæftige sig med begyndelsesgrundene, men henledte deres opmærksomhed på den faste føde, som de kunne tilegne sig gennem opøvelse af deres opfattelsesevner. Opøvelse betyder arbejde, og Paulus sigtede uden al tvivl til en målbevidst opøvelse og tugtelse af sindet for at fylde det med de rette tanker og gøre det skikket til at skelne mellem ret og uret. Hans opfordring lyder derefter: „Lad os derfor, nu da vi har overstået den grundlæggende lære om Kristus, skride frem til modenhed.“ Vore tanker og vore bestræbelser må altid være rettet mod det mål at blive „fuldvoksne i opfattelsesevner“. — Hebr. 6:1; 1 Kor. 14:20, NW.
5. (a) Hvilken mad skal både det fysiske og åndelige spædbarn have? (b) Hvorfor er det nødvendigt at skifte til fastere føde?
5 Naturligvis begynder al vækst ved et barnestadium, og det gælder såvel den åndelige som den fysiske udvikling. Den føde barnet først får er mælk, men efterhånden skiftes til en fastere føde for at legemet kan vokse. Noget lignende gør sig gældende på det åndelige område. I begyndelsen tager alle, som naturligt er, til sig af ordets mælk og er selvfølgelig børn i åndelig forstand. Men de nøjes ikke med mælk ret længe, det vil sige, de bliver ikke ved med at opholde sig ved begyndelsesgrundene. De vil tage til sig af den faste føde, som er for modne mennesker, så snart de er nået så vidt at de kan fordøje den og føje den til deres kundskabsforråd. Både i åndelig og fysisk henseende gælder det at de der er unge længes og stræber efter at blive „voksne“. Under denne vækst og udvikling vil det være godt at have den indstilling som Jesus omtalte med ordene: „Lykkelige er de som er sig deres åndelige behov bevidst.“ Det er en sund indstilling der kan danne grundlag for videre fremgang. — Matt. 5:3, NW.
6. (a) Hvad hindrede den åndelige vækst til modenhed i menigheden i Korint? Hvad var grunden? (b) Hvad kan der ske med den kristnes modenhed hvis han ikke stadig er på vagt?
6 Omvendt kan manglende gudhengivenhed give sig udslag i tilbagegang, idet man lader sig distrahere af ting der hindrer en fortsat åndelig vækst. Da Paulus på sin anden missionsrejse kom til Korint grundlagde han en menighed her og opholdt sig i byen i halvandet år. Senere hørte han gennem Kloes folk at der var stridigheder i menigheden, og i sin vejledning til dem siger han blandt andet: „Derfor, skal ingen rose sig af mennesker.“ Alle skulle se hen til Gud og give ham, og ikke mennesker, æren. Der herskede en bitterhedens og stridighedens ånd i menigheden. Senere nævner han et tilfælde af utugt iblandt dem og fortæller dem hvorledes de bør rette dette forhold. Da de tabte ’det åndelige menneske’ af syne og blev overvundet af ’det fysiske menneske’ mistede de deres modenhed og blev atter børn. Herom sagde Paulus: „Brødre, jeg kunne ikke tale til jer som til åndelige, men kun som til kødeligsindede, som til spæde børn i Kristus. Mælk gav jeg jer at drikke, ikke fast føde, thi I kunne endnu ikke tåle den; ja, I kan det ikke engang nu, fordi I endnu er kødelige. Når der nemlig er misundelse og splid iblandt jer, er I så ikke kødelige og vandrer på menneskevis? . . . Derfor skal ingen rose sig af mennesker!“ „Således skal man se på os: som Kristi tjenere og husholdere over Guds hemmeligheder! Af husholdere kræves nu i øvrigt, at de skal findes tro.“ Kristne må altså stadig være på vagt, for ikke at blive forledt til at se hen til mennesker, det vil sige sammenligne sig med hinanden og følge andre menneskers eksempel i stedet for det fuldkomne eksempel, Kristus Jesus. De bør aldrig lade sig overvinde af materialisme, kødets begæringer eller andre af denne verdens fristelser, for sådanne ting kan i den grad skade og svække det åndelige menneske at det kan sætte et i åndelig henseende fuldvoksent menneske ned på barnestadiet igen. Man kunne her passende spørge: Hvilke egenskaber er da tegn på modenhed, eller i det mindste på at man arbejder henimod at opnå modenhed? — 1 Kor. 1:11; 3:21; 5:1; 3:1-3, 21; 4:1, 2.
Tegn på modenhed — fremviser du dem?
7. Hvilken egenskab hos Jesus var især grunden til at hans Fader salvede ham?
7 Kristus Jesus var selve indbegrebet af modenhed; han ejede alle de egenskaber som skal kendetegne en moden søn af Gud. Ikke alene talte han altid sandhed, men alt hvad han gjorde, vidnede om hans loyalitet og sanddruhed. (Åb. 3:7; Ap. G. 4:27) Han lagde en aldrig svigtende sans for retfærdighed for dagen, som der siges i Hebræerne 1:9: „Du elskede ret og hadede uret, derfor salvede Gud, din Gud, dig med glædens olie.“
8. Nævn de egenskaber Jesus havde og som kendetegnede ham som en „fuldvoksen mand“.
8 Han ejede alle de egenskaber der er forbundet med sanddruhed; han var, som der også siges, „fuld af nåde og sandhed“. (Joh. 1:14) Han var i enhver henseende uselvisk. Han søgte aldrig sin egen ære, men hans ære som sendte ham. Han var ubestrideligt loyal, og der fandtes ingen uret tanke i ham. (Joh. 7:18) Han var uden svig og gjorde ikke synd, uanset hvad han kom ud for og hvilken anklage man end rettede imod ham. Han gjorde intet ondt. (Es. 53:9; 1 Pet. 2:22; Hebr. 7:26) Han var lydig mod den almægtige Gud i alle ting; det var hans lyst at gøre sin Faders vilje. Han var det fuldkomne eksempel i kærlighed, for han var villig til at give sit liv for sine venner, som der siges i Johannes 15:13, 14: „Større kærlighed har ingen end den at sætte livet til for sine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg byder jer.“ I en eneste handling lagde han en godhed for dagen som ingen skabninger hverken før eller siden er kommet på højde med. Paulus nævnede at skønt han, Jesus, var rig, blev han fattig for vor skyld, for at vi skulle blive rige ved hans fattigdom. (2 Kor. 8:9) Foruden disse egenskaber viste han tålmodighed, langmodighed, medfølelse, godgørenhed og selvfornægtelse. — Hebr. 2:17; Es. 53:7; 1 Tim. 1:16; Luk. 19:41; Matt. 4:23, 24.
9. (a) Hvad anbefalede Salomon os at gøre? (b) Hvilke spørgsmål kunne vi stille os selv i denne forbindelse? (c) Hvilke advarende ord af Paulus burde tilskynde os til stadig at gøre fremskridt?
9 I Ordsprogenes Bog anviser kong Salomon vejen til modenhed idet han peger på nogle af de vigtigste forudsætninger for at skride frem til modenhed. Hans råd lyder således: „Hør, I sønner, på en faders tugt, lyt til for at vinde forstand; . . . vogt mine bud, så skal du leve; køb visdom, køb forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bort fra min munds ord; slip den ikke, så vil den vogte dig, elsk den, så vil den værne dig! Køb visdom for det bedste, du ejer, køb forstand for alt, hvad du har; hold den højt, så bringer den dig højt til vejrs, . . . den sætter en yndig krans på dit hoved.“ (Ordsp. 4:1-9) I disse ord får vi straks øje på den indstilling man må have og det man må gøre for at der kan være en fremadskridende vækst til modenhed. For at gøre det mere personligt kunne vi hver især spørge os selv: Stræber jeg målbevidst efter at forøge mit kendskab til Jehovas ord og vokser mit kundskabsforråd stadig? Tilegner jeg mig nøjagtig kundskab med det mål for øje at blive en fuldvoksen kristen? Har jeg lagt mærke til Paulus’ advarsel mod den svækkelse der bliver følgen hvis man ikke sørger for stadig at gøre fremskridt? „Så vi ikke mere skal være umyndige, der kastes og drives hid og did af alle mulige lærdomme, efter som vinden blæser, ved menneskers terningespil, når de underfundigt forleder til vildfarelse.“ — Ef. 4:13, 14.
10. Hvorfor er „den nye personlighed“ af så stor betydning for kristne, og hvordan kan vi vokse til modenhed?
10 Det er den nye viden som vi til stadighed tilegner os der vil påvirke vort sind og vore tanker og sætte os i stand til at iføre os „den nye personlighed“, som i virkeligheden er skabt af Gud, i overensstemmelse med hans vilje, gennem hans ord. (Kol. 3:10, NW) Vi kan af apostelen Paulus’ udtalelse se at det er absolut nødvendigt at være åndeligt stærke. Intet skulle derfor hindre os i at vokse, mens vi holder os målet, modenhed, for øje. Følgende ord af Paulus er særdeles betimelige: „Men lad os, idet vi taler sandheden, i kærlighed i alt vokse op til ham som er hovedet, Kristus.“ Her opfordrer Paulus efeserne til fortsat at vokse og gøre fremskridt. — Ef. 4:15, NW.
Ransagelse af os selv
11. Med hvilke spørgsmål kan vi ransage vor åndelighed?
11 Nu opstår der uden tvivl mange spørgsmål i vort sind angående vor åndelighed. Jager vi mod det mål at opnå modenhed, hvilket vil føre til evigt liv? Drives vi til stadighed af et brændende ønske om at forbedre vor tjeneste? Er det Rigets interesser der optager vore tanker og handlinger? Udfører vi produktivt arbejde i forkyndelsen, og hjælper vi andre til at blive produktive forkyndere? Kan vi sige som apostelen Paulus sagde om de mennesker han hjalp til sandheds erkendelse: „I er selv vort brev, som er indskrevet i vore hjerter og kendes og læses af alle mennesker. . . . et brev . . . indskrevet ikke med blæk, men med den levende Guds Ånd, . . . på kødtavler, nemlig menneskehjerter“? — 2 Kor. 3:2, 3.
12. (a) Hvorfor er det så vigtigt for kristne forkyndere og andre at læse Vagttårnet? (b) Hvad bør man ikke overse?
12 Hvad med vort personlige studium? Sætter vi tilstrækkelig tid til side til at vi kan nå at læse alle artiklerne i Vagttårnet? Overser vi eller springer vi ligefrem over nogle af artiklerne i dette vigtige meddelelsesmiddel som Jehova benytter i dag? Er vi klar over at den undervisning der gives ad denne vej er så vigtig at selve vort liv afhænger af om vi retter os efter den?
13. Hvordan kan vi afgøre om vi vokser i åndelig henseende?
13 En anden måde hvorpå vi kan prøve os selv og afgøre om vi vokser til modenhed består i at holde øje med vor evne til selv at finde svarene på vore spørgsmål. Kan vi ræsonnere på grundlag af principper og komme til de rette slutninger? Kan vi give en bibelsk begrundelse for de svar vi giver? Kan vi finde løsningen på vore egne problemer og dem vi støder på under udførelsen af vore pligter i menigheden, og gør vi det? Hvis det er tilfældet, da har vi fattet betydningen af Første Korinter 14:20 (NW): „Vær ikke børn i opfattelsesevner, men vær spædbørn i ondskab; dog vær fuldvoksne i opfattelsesevner.“
14. Hvordan bør vi være over for vore kristne brødre?
14 Er vi tålmodige og sene til vrede? Klager vi aldrig over vore kristne brødre? Er vi venlige mod nogle og ikke mod andre? Er vore samtaler om andre og med andre opbyggende, det vil sige samtaler med medlemmer af vor familie, medlemmer af menigheden, og nyinteresserede? Er vi altid i godt humør? Er det svært at slå modet ned hos os? Bliver vi let fornærmede når vi taler med folk, og er vi sene til at tilgive? Følger vi apostelen Paulus’ gode råd: „Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden; ligesom Herren tilgav jer, således skal også I gøre“? — Kol. 3:13.
15. (a) Hvorfor er det nødvendigt for den kristne altid at vogte sine skridt? (b) Hvad bør den kristne forkynder arbejde på at opnå?
15 Giver vi let efter for fristelser, eller er vi i stand til at modstå dem? Ser vi det kloge i at vogte vore skridt så vi ikke træder forkert? Vi må huske at Satan altid holder øje med kødets svagheder, altid er en fjende og altid søger hvem han kan opsluge. Den forstandige vej anvises i Ordsprogene 4:14, 15: „Kom ikke på gudløses sti, skrid ej frem ad de ondes vej, sky den og følg den ikke, vig fra den, gå udenom.“ Det er indlysende at den modne kristnes vej går ligeud, og at afvigelse fra den kan få sørgelige konsekvenser. Undgå fristelser ved at gøre brug af en stærk og sund dømmekraft, et modent sinds dømmekraft. Når vi således stadig ransager os selv (ikke andre), vil vi erfare hvilket vidunderligt gode det er for en kristen at eje modenhed, at være fuldvoksen i åndelig henseende.