I skal ikke længere vandre sådan som folk fra nationerne vandrer

„Dette siger jeg . . . at I ikke længere må vandre sådan som folk fra nationerne vandrer . . . idet de er mentalt formørkede.“ — Ef. 4:17, 18.

 1. Hvorfor er oplysningerne i det følgende af stor betydning for os?

De moralske tilstande i verden forværres drastisk. Former for underholdning der for nogle år siden blev betragtet som afskyvækkende, accepteres nu af de fleste. Tendensen truer endog den kristne menighed. Hvad kan der gøres for at dæmme op for denne påvirkning? De følgende artikler vil pege på nogle af svarene.

 2, 3. (a) Hvad sammenlignede Jesus og Paulus de kristnes adfærd med? (b) Hvilket omdømme har Jehovas vidner i almindelighed, men hvordan er det alligevel gået enkelte?

² „I er verdens lys,“ erklærede Jesus Kristus. Den kristnes adfærd skulle skinne som et klart lys i den moralsk formørkede verden. Paulus pålagde alle disciple som levede i „en forkvaklet og forvildet generation“ at blive ved med at ’skinne som lysspredere’. Ganske vist færdedes disse første disciple sammen med Jesus og apostlene, men de var alligevel ufuldkomne mennesker. Hvis ikke de passede på, kunne de blive påvirket af det moralske klima der rådede i deres forkvaklede og forvildede generation, og kunne i et øjebliks fristelse give slip på deres kristne moral. Ja, nogle vendte fuldstændig tilbage til mørkets gerninger. — Matt. 5:14; Fil. 2:15; 3:18, 19.

³ I dag øves der et tilsvarende pres på os for at vi skal vende tilbage til denne verdens mørke. Nogle kristne har beklageligvis givet efter for presset. Skønt Jehovas vidner i det store og hele er kendt overalt i verden for deres ærlighed og gode moral, må vi erkende at enkelte er hørt op med at vandre som „lysets børn“ og har måttet fjernes fra menigheden. Deres adfærd er ikke længere eksemplarisk. Hvad kan have været medvirkende til sådanne kedelige hændelser? — 1 Kor. 5:13; Ef. 5:8.

Pres fra verden

 4. Hvad er der sket med moralen i verden, og hvordan understreges dette af de former for underholdning der er populære i dag?

⁴ Det er tydeligt at det moralske klima i verden er blevet værre. Mange i verden har „mistet al moralsk sans“. (Ef. 4:19) Det fremgår klart af de former for adspredelse og underholdning der er populære i dag. Hvorfor nu lige pege på adspredelse og underholdning? Fordi vi kan lære meget om et menneskes hang og tilbøjeligheder ved at lægge mærke til hvad vedkommende foretager sig efter arbejdstid, hvor han har fri og kan gøre hvad han har lyst til. Det man foretager sig i sin fritid siger meget om hvordan man egentlig er. Og at dømme efter de fordærvede former for underholdning der er populære i dag, må man sige at moralen i verden er temmelig lav. Men spørgsmålet er: Lader du dig påvirke af denne lave moral?

 5. Hvorfor er det på sin plads at vi betragter vejledningen i Efeserbrevet?

⁵ Vi må huske på at det ikke er første gang kristne lever i en periode hvor moralen er dårlig. Udtrykket „mistet al moralsk sans“ gjaldt i første række nogle der levede i den lilleasiatiske by Efesus i kristendommens barndom. Apostelen Paulus’ brev til de kristne i Efesus er af største vigtighed for os, for heri forklarer han grundigt hvad det vil sige at vandre som „lysets børn“. Hans vejledning er virkelig aktuel her i de kritiske „sidste dage“, hvor mange som kalder sig kristne er „venner af sanselige nydelser“. — 2 Tim. 3:1-7, 13.

Hvordan folk fra nationerne vandrer

 6, 7. (a) Hvad tilskyndes de kristne til at gøre, ifølge Efeserbrevet 4:17? (b) Hvordan ’vandrede’ folk fra nationerne i det første århundrede?

⁶ I Efeserbrevet 4:17 tilskyndede Paulus sine medkristne til ’ikke længere at vandre sådan som folk fra nationerne vandrede i deres sinds frugtesløshed’. Hvordan ’vandrede’ folk fra nationerne da dengang? Et øjenvidne fra det første århundrede beretter:

„Man søger Nydelse af alt muligt; ingen Last holder sig inden for sine egne Grænser: . . . Man har glemt ethvert Hensyn til det hæderlige; . . . Mennesket . . . dræbes nu for Løjer og Morskab, . . . og man har nok af Skuet af et Menneske, naar man ser ham dø!“a

Da mange ikke havde noget virkeligt mål i livet, lagde de alt for stor vægt på fornøjelser. De søgte nydelse af alt muligt.

⁷ I det gamle Efesus var der gode muligheder for at pleje en hang til adspredelse. Byen havde både et stort amfiteater med 25.000 tilskuerpladser og et stadion eller en væddeløbsbane hvor kampe og forestillinger kunne bringe mængden i henrykkelse. Disse bygninger var opført af det daværende verdensrige, romerriget, om hvilket en historiker har sagt: „Imperiets moralske tilstand hører faktisk i nogle henseender til det mest forfærdende der overhovedet er berettet om.“

Et ufølsomt hjerte

 8. (a) Hvilken slags hjerte har de der omtales i Efeserbrevet 4:18, og hvad var den oprindelige betydning af det græske ord? (b) Var det en tilstand der opstod pludseligt?

⁸ Paulus skrev at datidens mennesker var „mentalt formørkede . . . på grund af deres hjertes ufølsomhed“. (Ef. 4:18) Det græske ord for „ufølsomhed“ kan spores tilbage til beskrivelsen af en stenart der var hårdere end marmor. Lægerne benyttede ordet om de kalkaflejringer der gradvis kan dannes i nogle af menneskets led indtil al bevægelse er umulig. De formørkede menneskers hjerte var langsomt blevet sløvet, ufølsomt, hårdt som sten. Det skete ikke fra den ene dag til den anden, men som en gradvis proces. Deres valg af underholdning var direkte med til at fremme processen. Hvordan det?

 9, 10. Hvad var den populæreste form for underholdning i det første århundrede, og hvilken virkning havde den på tilskuerne?

⁹ Ved du hvilken form for underholdning der var mest populær dengang? Det var gladiatorkampene, hvor mennesker blev sat til at kæmpe mod hinanden, eller måske mod vilde dyr, og altid på liv og død. Forestil dig scenen: Stadionnet er fyldt til sidste plads — der er tusinder af tilskuere. Nogle sidder behageligt i skyggen under en prægtig silkebaldakin. Blid musik og duften af parfumeret vand der flyder ned mellem afsnittene af tilskuerpladser danner en behagelig baggrund som dæmper lyden og lugten af død i arenaen. Stemningen piskes op, og pludselig råber alle som i et vanvittigt raseri: „Dræb ham! Gå til ham! Stik sværdet i ham! Hvorfor viger han så fejt tilbage? Hvorfor angriber han så svagt?“ Formålet med disse organiserede myrderier var, som en der overværede legene sagde, at opleve „lidt morskab, kløgt og adspredelse“.

¹⁰ De der kunne se på sådanne tvekampe, de der kunne nyde synet af de bloddryppende optrin i arenaen, fandt andre former for underholdning kedelige og åndsforladte. Som en historiker har sammenfattet det, „ødelagde det den evne der adskiller mennesket fra dyrene, evnen til at føle med andre i deres lidelser“.

11. Er følgende udtalelse rigtig eller forkert? — Eftersom der ikke længere udkæmpes gladiatorkampe, er der ikke længere nogen fare for at man får et ’ufølsomt hjerte’ når man søger underholdning. — Begrund dit svar.

¹¹ Det er utroligt at sådan noget kunne foregå, siger du måske. Men foregår der ikke noget tilsvarende i dag? Sandt nok er gladiatorkampenes tid for længst forbi, men læg mærke til hvad en filmanmelder skriver:

„Slå hende ihjel! Giv hende det glatte lag! Da ordene faldt gav morderen hende rigtignok det glatte lag. Han fyldte hende med bly. . . . De der gav ordre til henrettelsen — tre tilskuere som sad bag mig i biografen — var i enhver anden henseende ganske almindelige biografgængere.“

Et isoleret tilfælde? Næppe. Sagen er at de populæreste film og fjernsynsprogrammer i mange lande meget ofte er dem der skildrer vold. En sådan form for underholdning har været medvirkende til at skabe hjerteløse mennesker, mennesker der er „ophørt med at føle smerte“ eller samvittighedsnag. — Ef. 4:19, Kingdom Interlinear Translation.

De har givet sig selv hen til skamløshed

12. (a) Hvordan beskrives folk fra nationerne videre i Efeserbrevet 4:19? (b) Hvad indebærer „skamløshed“, og hvordan afspejledes dette i datidens underholdning?

¹² Apostelen Paulus tilføjer at folk fra nationerne ikke alene havde et ’ufølsomt hjerte’ men også havde „givet sig selv hen til skamløshed for i havesyge at øve al slags urenhed“. (Ef. 4:19) Han talte endvidere om „utugt“ og ting som det var „skammeligt endog at nævne“. (Ef. 5:3, 12) Også her var underholdningen i det første århundrede en stærkt medvirkende faktor — navnlig de forestillinger der blev opført i teateret. Hvad fik man at se?

„Bedragne ægtemænds eventyr, utroskab og amourøse intriger udgjorde kernen i handlingen. Dyd blev latterliggjort, . . . alt hvad der var helligt og værd at agte blev trukket ned i snavset. Hvad angår uanstændighed, . . . uren tale og fremtræden der krænkede enhver skamfølelse, overgik disse forestillinger alt andet. Balletdansere kastede deres kostumer og dansede halvnøgne, ja endda splitternøgne på scenen. Det kunstneriske blev ladt ude af betragtning; alt tog sigte på ren og skær sanselig tilfredsstillelse.“ — The Conflict of Christianity with Heathenism af Gerhard Uhlhorn, s. 120.

Hvor rystende! Dette er selve indbegrebet af „skamløshed“, for det græske grundord indeholder tanken om at man er rede til enhver fornøjelse. Det beskriver at man skamløst lader hånt om almindelig velanstændighed, idet man er fuldstændig ligeglad med hvad folk siger eller tænker.

13. Gør en tilsvarende „skamløshed“ sig gældende i den underholdning der præsenteres i vore dage?

¹³ Er situationen anderledes i dag? Det der serveres af underholdningsmedierne er gennemsyret af kønslig umoralitet. I nogle lande vises der endda pornografiske film i fjernsynet, så de sendes lige ind i stuen til folk. Er seerne glade for det? Da en pornografisk film blev vist i fjernsynet i Italien var „gaderne praktisk taget folketomme under programmet“.

14, 15. (a) Hvad indebærer „havesyge“ (Ef. 4:19), og fremmes denne egenskab af visse former for underholdning? (b) Kan indviede kristne blive påvirket af det hvis de lader sig underholde af noget der skildrer kønslig umoralitet?

¹⁴ En kommentator har beskrevet det gennemgående tema i mange film, samt folks indstilling hertil, med disse ord:

„I hovedparten af de nye film er nøgenscener — der skildrer blodskam eller heteroseksuelle og homoseksuelle forhold — det bærende, . . .“ Han slutter: „Vi har kort sagt nået et stadium i samfundet hvor alt kan gå an, hvor alt tillades, og hvor der ikke sættes nogen grænser for den enkeltes begær, for tilfredsstillelsen af hans lyster og fantasier.“

¹⁵ Sådanne mennesker svarer til Paulus’ beskrivelse af dem der ’i havesyge øver al slags urenhed’. Ja, de er bukket under for „havesyge“, et begærligt ønske om at mætte deres hang til det usømmelige og om at tilfredsstille deres lyster uden hensyn til de moralske konsekvenser. (Ef. 4:19) Kan en kristen se på den slags fordærvet underholdning uden at det berører hans tankegang? En der har set flere film af den slags, indrømmer:

„Man glemmer aldrig de scener [som skildrer kønslig umoralitet]; jo mere man tænker over dem, jo mere opdager man at man selv ønsker at gøre det man har set . . . Filmen får en til at tro at man virkelig går glip af noget.“ En anden tilføjer: „Man begynder at spekulere på hvordan det mon ville være.“

Det er måske ikke alle som får sådanne tanker, men faren er der. Uden at vi mærker det, kan vor tankegang blive påvirket.

Et moralsk mirakel

16. Hvordan var de kristne blevet rigt velsignet, ifølge Efeserbrevet 1:6-8, og hvilken indflydelse havde dette på deres liv?

¹⁶ Når vi derimod betragter dem i det første århundrede der fulgte Kristus, ser vi en fantastisk modsætning! De havde engang vandret under indflydelse af den gamle tingenes ordning og dens „hersker“, Satan, og det havde været deres natur at ’gøre hvad kødet ville’. Men de havde forandret sig. Kristendommens ophøjede sandheder havde givet dem et helt nyt livssyn. Tænk, Gud havde været villig til at ofre sin egen søn, sin elskede, for at de kunne få deres tunge syndeskyld tilgivet! Hvilken pris! Hvilken barmhjertighed og ufortjent godhed! „Denne [ufortjente godhed] har han [Gud] ladet strømme over til os i form af al visdom og sund fornuft,“ erklærede apostelen Paulus. De havde altså ikke alene fået kundskab om sandheden men også „sund fornuft“ så de kunne klare hverdagens problemer. — Ef. 1:6-8; 2:1-5.

17. (a) Hvad vidner om at kristendommen var en religion der besad stor kraft? (b) Hvordan kom dette til udtryk i moralsk henseende?

¹⁷ Deres religion besad stor kraft. Guds ånd havde oprejst Jesus fra de døde og givet ham sæde højt over enhver verdslig myndighed. Nu virkede den samme kraft på de troende. (Ef. 1:19-21) Den frembragte i sandhed resultater i deres daglige liv. Specielt på det moralske område ser vi hvilken kraft det første århundredes kristendom havde. Oldtidens verden anså kønslig umoralitet for at være normen. Den romerske politiker og forfatter Cicero argumenterede endda:

„Hvis nogen mener at unge mænd fuldstændig bør nægtes kurtisaners [prostitueredes] kærlighed, ser han yderst strengt på det. . . . Hvornår har dette ikke fundet sted? Hvem har nogen sinde gjort indsigelse imod det?“

Men „lysets børn“ gjorde sig fri af sådanne handlinger og forblev frie. Intet i historien kan sammenlignes med det moralske mirakel kristendommen udvirkede.

Lysets børn opførte sig anderledes

18. Hvordan kunne de første disciple vise at de påskønnede at de var „hellige“?

¹⁸ Disse disciple havde høje normer at leve op til. Paulus tilrådede således: „Lad utugt og urenhed af enhver art . . . end ikke nævnes iblandt jer, sådan som det sømmer sig for hellige.“ (Ef. 5:3) Ikke nok med at de skulle afholde sig fra disse ting; de måtte end ikke tale om dem for derved at opnå en vis sanselig nydelse. Hvor fjernt er dette ikke fra den tankegang man undertiden møder i dag, hvor nogle siger: ’Så længe man ikke direkte begår umoralitet, er der ikke noget forkert ved at se på det og tale om det som underholdning’!

19. Hvordan så kristne forfattere fra det andet og tredje århundrede på (a) ’slibrighederne på teateret og grusomhederne på arenaen’? (b) det at se en mand blive slået ihjel? (c) det der kunne opflamme én af lidenskab? (d) Hvordan kan man lære at gøre det der er uret?

¹⁹ Hvordan betragtede de første kristne gladiatorkampene og teateret, som underholdningsmæssigt var „den store attraktion“? Læg mærke til følgende kommentarer af nogle forfattere der bekendte sig til kristendommen i det andet og tredje århundrede:

„Vi [Kristne] havde Intet hverken med Hensyn til Tale, Syn eller Hørelse at bestille med Afsindighederne paa Cirkus, med Slibrighederne paa Theatret, Grusomhederne paa Arenaen . . . Hvorledes krænke vi Eder dermed, at vi foretrække andre Nydelser?“ — Tertullian.

„Da vi anser dét at se en mand blive slået ihjel for stort set det samme som at dræbe ham, har vi taget afstand fra sådanne optrin [gladiatorkampene].“ — Athenagoras.

„Scenens fordærvende indflydelse er endnu mere besmittende. Temaet for komedierne er nemlig vanæring af jomfruer, eller skøgers kærlighed; . . . Hvad kan unge mænd eller jomfruer gøre når de ser at disse ting øves uden skam, og at alle villigt ser derpå? De bliver tydeligt belært om hvad de kan gøre, og de opflammes af lidenskab, der især vækkes af det man ser.“ — Lactantius. [Kursiveret af os]

„Hvad gør en trofast kristen blandt disse ting, eftersom han end ikke må tænke på ondskab? Hvorfor nyder han at se lidenskab fremstillet . . .? Når han bliver vant til at se det, lærer han at gøre det. . . . Man vænner sig hurtigt til det man hører og det man ser.“ — Cyprianus.

20. (a) Hvorfor undgik de første kristne fordærvet underholdning? (b) Hvorfor kunne man ikke undgå at lægge mærke til at deres adfærd var anderledes?

²⁰ Selv om disse mænd levede nogle år efter det første århundredes kristne, viser deres udtalelser os dog hvordan man opfattede den kristnes holdning til disse ting. De tog afstand fra denne forsimplede form for morskab. De kunne se hvor inkonsekvent det ville være hvis de der var kommet ud af mørket, de der var ophørt med skammelig tale, vold og umoralitet, med overlæg satte sig ned og lod sig underholde af sådanne ting. I det store og hele gav disse kristne agt på Paulus’ formaning om at de skulle ’holde op med at være meddelagtige i de ufrugtbare gerninger som hører mørket til, men hellere afsløre dem’. Deres rene levned midt i en forsimplet verden var en stadig ’afsløring’ af folk fra nationerne. Intet under at de af den ugudelige verden blev stemplet som „fjender af menneskeheden“. Disse disciple viste med glæde at de var underlagt en bedre påvirkning end deres kødeligsindede medmennesker. De viste at de var blevet ’nye i deres sinds drivkraft’. Det var tydeligt at de blev ledet af en helt anden kraft end folk i almindelighed! Man kunne ikke undgå at lægge mærke til det. Er det ikke også sådan vi ønsker at være? Uanset hvad vi giver os ud for at være, står det fast at vi enten bærer „lysets frugt“ eller vandrer sådan som folk fra nationerne vandrer. — Ef. 4:23; 5:9, 11.

21. Af hvilken grund bør vi i dag se realistisk på vort valg af underholdning?

²¹ Hvordan står det til med vort valg af underholdning i dag? Hvad ser vi når vi tænder for fjernsynet eller går i biografen, og hvad lader vi vore børn se? Er der nogen virkelig forskel mellem det vi vælger at se og ’det romerske teaters slibrigheder og arenaens grusomheder’? Der er eksempler på at kristne i vor tid har været forsømmelige og er faldet for umoralitet på grund af det de har fået for vane at se som underholdning.

22. (a) Var det let for de kristne i det første århundrede at vandre som lysets børn? Forklar nærmere. (b) Hvilke spørgsmål må vi have svar på?

²² I modsætning hertil udviste de første kristne en beundringsværdig moralsk styrke. Til trods for at de levede i en verden hvor folk var blevet så forhærdede i deres hjerte at de end ikke var klar over at de syndede og havde mistet enhver skam- og anstændighedsfølelse, lykkedes det disse kristne at holde deres sind rettet mod det der var sandt, af alvorlig betydning, retfærdigt og rent, det der var værd at holde af, det der taltes godt om, det der var dydigt og det der var rosværdigt. (Fil. 4:8) Hvordan bevarede de en sådan styrke midt i et umoralsk klima? Husk på at de var mennesker af kød og blod, ligesom vi. De havde også behov for adspredelse. Hvori bestod deres ’andre nydelser’? Hvordan kan vi i højere grad efterligne disse helt igennem ægte „lysets børn“? Det er betydningsfulde spørgsmål som vil blive behandlet i den næste artikel.

[Fodnote]