Kapitel 20
Magogs land skal ikke mere true menneskeheden
1. Hvilket „land“ rettes opmærksomheden imod efter at Gog har lidt nederlag i sit angreb på Jehovas tilbedere, og hvad gør de der kunne blive lokket med i dette angreb vel i at overveje nu?
DEN usynlige operationsbasis hvorfra Gog retter sit angreb mod det åndelige „Guds Israel“, er „Magogs land“. Efter at Gogs krigeriske styrker på jorden har lidt et knusende nederlag, rettes opmærksomheden mod dette „land“. De usynlige indbyggere i „Magogs land“ skal altså først være vidne til det katastrofale nederlag der rammer det djævelske felttog mod Jehovas åndeligt velstående tilbedere. De nationer og folk der deltager i felttoget som Gogs allierede høster ikke ære men evig skam ved dette gudløse felttog. Alle som endnu måtte blive lokket med i dette kommende felttog mod Jehovas kristne vidner gør vel i allerede nu at overveje hvad Jehova gennem Ezekiel siger til Gog, som de måske vil blive hvervet af:
2. Hvorfra vil Jehova føre Gog frem, hvad vil han gøre med Gogs våben, og hvad vil han gøre med Gogs faldne folkeslag?
2 „Du menneskesøn, profetér mod Gog og sig: Så siger den Herre [Jehova]: Se, jeg kommer over dig, Gog, fyrste over Rosj, Mesjek og Tubal! Jeg vender dig, leder dig og fører dig op fra det yderste nord og bringer dig til Israels bjerge. Så slår jeg buen ud af din venstre hånd og lader pilene falde ud af din højre. På Israels bjerge skal du falde, du og alle dine hobe og folkeslagene, der følger dig; jeg giver dig til føde for alle hånde rovfugle og markens vilde dyr.“ — Ezekiel 39:1-4.
3. Hvorfor har Jehova god grund til at være imod Gog, hvad venter han på som åbent vil vise at han er i sin gode ret til at gribe ind mod Gog, og hvordan vil Gogs faldne horder blive skaffet af vejen?
3 Jehova har god grund til at være imod Gog fra Magog, for denne har altid været fjendtligt indstillet mod hans trofaste tilbedere og har altid været ivrig efter at udplyndre dem. Gog fortjener at blive udslettet, og når tiden er inde vil Jehova fremkalde en åbenlys handling fra Gogs side, en handling der vil være åbenbar for himmelen og jorden, så alle kan indse at Jehova er i sin gode ret til at udslette Gog. Jehova griber ham på fersk gerning, mens han er i færd med sin skændige plyndring og hærgen, og fratager ham rådighed over hans krigsmidler. De horder der følger Gog som deres „fyrste“ vil ikke få nogen anstændig begravelse med militære æresbevisninger. De kommer til at ligge som føde for ådselfugle og ådseldyr. Om deres forsmædelige endeligt læser vi videre: „I åben mark skal du falde, så sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre [Jehova].“ (Ezekiel 39:5) Gogs faldne horder vil aldrig vende hjem i triumf!
4. Hvor ligger „Magogs land“, og hvad er det for jordens indbyggere?
4 Men hvad med det område hvor ideen til dette nedrige overfald på Jehovas genrejste folk, i trods mod Gud, blev undfanget, det område der kaldes „det yderste nord“? Det er det usynlige domæne i jordens nærhed som Satan Djævelen og hans dæmoner har været begrænset til siden de blev kastet ud af himmelen efter nederlaget dér. Dette fornedrede opholdssted ved jorden er en konstant trussel mod menneskeheden og en årsag til veer for jorden og havet, og det må fjernes. Jehova vil gøre det af med denne trussel mod freden og trygheden blandt jordens indbyggere, for han fortsætter med at sige:
5. Hvordan siger Jehova at han vil gøre det af med denne trussel mod freden og trygheden på jorden?
5 „Og jeg sætter ild på Magog og på de fjerne strandes trygge indbyggere [jeg vil sende ild over Magog og over dem der bor trygt på øerne, NW]; og de skal kende, at jeg er [Jehova]. Mit hellige navn kundgør jeg midt i mit folk Israel, og jeg vil ikke mere vanhellige mit hellige navn; og folkene skal kende, at jeg er [Jehova], den Hellige i Israel.“ — Ezekiel 39:6, 7.
6. Vil noget sted ligge så langt borte at det vil undgå at blive ramt af Jehovas domme, og hvordan vil han fortære Magogs land ved at „sende ild over Magog“?
6 Intet sted vil ligge så isoleret, sammenlignet med øer, at det vil undgå at blive ramt af Jehovas domme som følge af dets andel i eller dets sympati for Gog fra Magogs antikristne angreb. Ikke engang det fjerneste sted, „Magogs land“ selv, vil undgå at blive ramt. Hvordan vil Jehova fortære dette område ved at „sende ild over Magog“? Ved at fjerne dem der opholder sig i dette usynlige forvaringsområde i jordens nærhed, nemlig Satan Djævelen og dæmonerne, der er underlagt ham som deres „fyrste“. Dette sker efter „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon som er forudsagt i Åbenbaringen 16:14, 16; 19:11-21, og det beskrives i Åbenbaringen 20:1-3 med disse ord: „Og jeg så en engel komme ned fra Himmelen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i sin hånd. Og han greb dragen, den gamle slange, det er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusinde år og kastede ham [fra sit ufrivillige opholdssted i jordens nærhed] i afgrunden og lukkede den over ham og satte segl for, så han ikke mere kunne forføre folkeslagene, før de tusinde år var omme. Så skal han løses en lille tid.“
7. Hvorfor vil folk ikke længere kunne vanhellige Jehovas navn i forbindelse med det åndelige Israel, og hvilken kundskab vil de opnå som følge af hans indgriben?
7 Denne endelige udslettelse af det symbolske „Magogs land“ vil betyde en afgørende sejr for Jehova, og de der til den tid ikke har taget standpunkt for hans messianske rige vil blive bragt til at indse at de befinder sig på den side der modstår og kæmper imod universets suveræne Herre. Når Guds domme eksekveres over sådanne mennesker vil de ’kende at han er Jehova’, som han har erklæret. De vil ikke længere kunne vanhellige Jehovas navn ved at hævde at han er for svag til at beskytte sit folk mod verdslige angreb og til at forsvare sine jordiske interesser effektivt. Ved at bevare og udfri sine kristne vidner under Gog fra Magogs endelige angreb, vil Jehova som aldrig før kundgøre sit navn midt i det åndelige Israel, der har lidt skændsel i internationalt omfang. Når de sidste rester af den ugudelige tingenes ordning forsvinder i undergangen, vil resultatet uvægerlig blive som han har bestemt: „Folkene skal kende, at jeg er [Jehova], den Hellige i Israel.“ — Ezekiel 39:7
8. For hvem bliver det en ’stor dag’ når Gogs styrker nedkæmpes?
8 Det vil blive en uforglemmelig „dag“ for denne Hellige i Israel når han på sin „store dag“ nedkæmper de talløse horder der udgør de jordiske angrebsstyrker under Gog, deres „vagt“ og „fyrste“.
KRIGSMATERIELLET OG DE DØDE SKAFFES AF VEJEN
9. Hvordan viser Jehova at Gogs horder på jorden vil have store mængder krigsmateriel til rådighed, og hvordan vil Jehovas folk gøre brug af krigsefterladenskaberne?
9 Man får en vis idé om hvor store mængder krigsmateriel disse horder vil have til rådighed, når man læser hvor lang tid det vil tage at skaffe de brændbare dele af det af vejen. Hvor lang tid der vil gå med dette forklarer Jehova med sine næste ord: „Se, det kommer, det skal ske, lyder det fra den Herre [Jehova]; det er dagen, jeg har talet om. Så skal indbyggerne i Israels byer gå ud og gøre ild på og tænde op med rustninger, små og store skjolde, buer, pile, håndstave og spyd; og de skal bruge det til at gøre ild med i syv år. De skal ikke hente træ i marken eller hugge brænde i skovene, men gøre ild på med rustningerne.“ (Ezekiel 39:8-10) Efter Jehovas sejr vil hans folk omdanne materialerne fra nationernes krigsefterladenskaber til ting der tjener nyttige formål.
10. I hvilken hensigt angriber Gogs horder det gudgivne åndelige domæne, men hvordan går det i stedet?
10 De talløse horder under Gog fra Magog angreb Jehovas kristne vidners åndelige domæne for at udplyndre dem, men resultatet bliver lige det modsatte: „De skal plyndre dem, de plyndredes af, og hærge dem, de hærgedes af, lyder det fra den Herre [Jehova].“ — Ezekiel 39:10.
11, 12, Hvilke spørgsmål opstår med hensyn til hvordan ligene af „[Jehovas] slagne“ skaffes af vejen, og hvad siger Jehova at han vil gøre i forbindelse med Gogs hob?
11 Gog fra Magogs angrebsstyrker graver så at sige deres egen grav når de angriber Jehovas kristne vidners gudgivne domæne på jorden. Men hvordan vil de relativt få der overlever „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon, være i stand til at begrave „[Jehovas] slagne“ der „på den dag [skal] ligge fra jordens ene ende til den anden“? (Jeremias 25:33) Og hvad vil der være tilbage at begrave når „alle hånde rovfugle“ og „markens vilde dyr“ har gjort sig til gode med ligene af Gogs horder? Hvis der er noget tilbage at begrave vil Jehova tage sig af det, på en måde der er til evig skam for dem der har mistet livet under Gogs angreb. Vi læser:
12 „Og på hin dag giver jeg Gog et gravsted i Israel, vandringsmændenes dal østen for havet, og den skal spærre vejen for vandringsmænd; der skal de jorde Gog og hele hans larmende hob og kalde stedet: Gogs larmende hobs Dal. Israels hus skal have hele syv måneder til at jorde dem og således rense landet. Alt folket i landet skal jorde dem, og det skal tjene til deres ros [og det skal visselig blive dem til berømmelse, NW], på den dag jeg herliggør mig, lyder det fra den Herre [Jehova].“ — Ezekiel 39:11-13.
13. Hvad antyder det at det vil tage så lang tid at begrave Gogs hob, og hvad vil denne begravelse bevirke for jorden?
13 Dette skal ikke forstås på den måde at de kristne vidner som Jehova bevarer i live under ’den store trængsel’ over denne tingenes ordning, skal begrave lig i de første syv måneder i den retfærdige nye tingenes ordning på jorden. At det tager så mange måneder at begrave Gogs hob er blot et billede som skal skildre hvor vældig en skare af ugudelige mennesker der vil gå til grunde når denne tingenes ordning ødelægges, samt hvor få Jehova bevarer i live på jorden. Eftersom lig var urene i Israel vil begravelsen af ligene af Gogs hob desuden bevirke at landet bliver renset, og betegner således at jorden vil blive befriet for enhver besmittelse fra Satan Djævelens eller Gogs ugudelige tjenere. Intet af dem vil være tilbage til at besmitte ’den ny jord’. — 2 Peter 3:13.
14. Hvorfor vil deltagerne i Gogs angreb ikke blive mindet, og hvordan berører det Jehova selv at han bevarer sine kristne vidner?
14 Ethvert minde om dem der har deltaget i Gogs angreb i trods mod Gud, vil forekomme lige så modbydeligt og frastødende som stanken der stiger op fra ligene af Gogs hob — en stank så stærk at den vil holde folk på afstand og hindre dem i at gå forbi. Gogs larmende hobs Dal fremstilles billedligt som liggende øst for Det døde Hav, i nærheden af det sted hvor fjendelandet Moab lå. (Ezekiel 25:8-11) Dalen ville ikke blive en helligdom, en kirkegård som overlevende venner og slægtninge ville besøge på mindedage for at ære de faldne krigsheltes minde. Der fejres ikke noget håb om en opstandelse for deltagerne i Gogs angreb, ugudelige mennesker der er forbandede og bliver henrettet af Jehova på hans domsdag. (Mattæus 25:31-33, 41-46) De har gjort sig fortjent til evig vanære. At Jehova mirakuløst bevarer sine kristne vidner trods det verdensomfattende angreb af en talmæssigt langt overlegen styrke, vil tjene til evig ære og berømmelse. Ved at udslette angriberne, Gogs hob, vil Jehova herliggøre sig for bestandig.
15. Hvordan skildres rensningen af ’den ny jord’ ved at „fast mandskab“ sættes til at „drage landet rundt“?
15 ’Den ny jord’, det nye menneskesamfund under Jehovas himmelske messianske rige med hans „tjener David“ som konge, skal fuldstændig befries for ethvert spor af Gogs hob. Jehova giver et levende billede af dette idet han fortsætter med at sige om dem der overlever Gogs angreb: „Man skal udvælge fast mandskab til at drage landet rundt og søge efter dem, der er blevet tilbage ud over landet, for at rense det; når syv måneder er gået, skal de skride til at søge [indtil der er gået syv måneder skal de blive ved med at søge, NW]; og når de vandrer landet rundt og en får øje på menneskeknogler, skal han sætte et mærke derved, for at graverne kan jorde dem i Gogs larmende hobs Dal; også skal en by have navnet Hamona. Således skal de rense landet.“ — Ezekiel 39:14-16.
16, 17. Hvad betyder bynavnet Hamona, hvem vil bo i denne by, og hvorfor kan der ikke være tale om en bogstavelig by af dette navn?
16 Det hebraiske navn for Gogs hobs dal er Gei-Hamon-Gog, og byen Hamona (hvilket betyder „hob“) skulle grundlægges ved Gogs larmende hobs Dal for at markere begravelsesstedet. Byen Hamona („hob“) ville naturligvis ikke blive beboet af noget medlem fra Gogs angribende hob. Og da byens navn blot var Hamona („hob“), ville den ikke tjene som et ærefuldt minde for Gogs navn.
17 Byen ville blive beboet af dem der ved Guds mirakuløse indgriben overlevede Gogs skændige angreb. Dette minder os om Ordsprogene 2:21, 22, hvor der står: „Retsindige skal bo i landet; lydefri levnes deri, men gudløse ryddes af landet, troløse rykkes derfra.“ Da Gogs angreb finder sted over hele jorden, hvor som helst Jehovas kristne vidner udfolder deres virksomhed, er det ikke rimeligt at tro at der vil blive bygget en bogstavelig by ved navn Hamona i nærheden af det sted hvor Gogs hob lider sit nederlag. Men ’den ny jord’, samfundet af Jehovas overlevende vidner, vil være en organisation af levende, i skarp modsætning til Gogs hobs døde horder.
ET OFFERMÅLTID FOR FUGLENE OG MARKENS DYR
18, 19. Hvilket „vældigt slagtoffer“ indbyder Jehova alle slags fugle og vilde dyr til, og hvorfor ligger der en slags gengældelse i dette?
18 I Gogs hob vil der sikkert være mange jægere der hensynsløst har skudt fugle og vilde dyr alene for sportens skyld eller af kommercielle grunde, ligesom Nimrod fra Babylon. (1 Mosebog 10:8-10) Der ligger sandsynligvis en vis tanke om gengældelse i Jehovas næste ord til sin profet Ezekiel: „Og du, menneskesøn! Så siger den Herre [Jehova]: Sig til alle fugle og alle markens vilde dyr: Saml eder og kom hid, kom sammen alle vegne fra til mit slagtoffer, som jeg slagter for eder, et vældigt slagtoffer på Israels bjerge; I skal æde kød og drikke blod! Kød af helte skal I æde, blod af jordens fyrster skal I drikke, væddere, får, bukke og tyre, alle fedede i Basan. I skal æde eder mætte i fedt og drikke eder drukne i blod af mit slagtoffer, som jeg slagter for eder.
19 I skal mætte eder ved mit bord med køreheste og rytterheste, helte og alle hånde krigsfolk, lyder det fra den Herre [Jehova].“ — Ezekiel 39:17-20.
20. Hvem omfatter Gogs hob, ifølge omtalen af dem dyrene skal gøre sig til gode med under Jehovas ’vældige slagtoffer’, og hvem nævner Åbenbaringen 19:17-21 også?
20 Gogs hob siges således at omfatte „jordens fyrster“ der sammenlignes med væddere, bukke og tyre der er blevet opfedet på Basans gode græsgange nordøst for Galilæas sø, samt ryttere, vognstyrere, „helte og alle hånde krigsfolk“. Sådanne mænd i vor moderne tid skal falde for Jehovas henrettelsessværd i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. I beskrivelsen af denne krig i Åbenbaringen 19:17-21 omtales konger, hærførere, heste og deres ryttere, frie og trælle, små og store, som alle skal hugges ned og ligge ubegravede hen, til føde for ådselfugle.
21. Hvorfor betegner Jehova dette måltid for fuglene og de vilde dyr som et „slagtoffer“, og hvad vil alt dette være for de henrettede i Gogs hob?
21 Jehova betegner dette måltid for alle slags fugle og for markens vilde dyr som et „slagtoffer“, for da man bragte ham ofre i før-kristen tid indebar det at man måtte slagte husdyr og fugle. Deres blod skulle flyde. I Åbenbaringen 19:17 kaldes det „Guds store gæstebud“. Når der blev bragt takofre eller fællesskabsofre til Jehova blev en del af offerdyrets kød sædvanligvis spist af den ofrende og hans slægtninge. I det offermåltid Jehova gør rede til fuglene og de vilde dyr ved at vinde en strålende sejr over Gogs hob, hindrer han dem ikke i at drikke blodet af de dræbte, skønt menneskene siden Noas dage ikke har måttet nyde blod. (1 Mosebog 9:1-4) Dette er en stor skændsel for de henrettede i Gogs hob. Da hundene i Israel fortærede den onde dronning Jesabels legeme efterlod de kun nogle få knogler som kunne jordes. (2 Kongebog 9:30-37) Hvor meget vil fuglene og de vilde dyr da efterlade af Gogs døde hob, rester som kan blive begravet i Gogs larmende hobs Dal? Knogler?
22. Hvad viser det vedrørende de dræbtes fremtid at Jehova lader dem ligge frit fremme på jorden så ådseldyr kan gøre sig til gode med dem, og hvordan kunne Jehova skaffe resten af de døde legemer af vejen?
22 At Jehova lader ligene ligge frit fremme på jorden efter Gogs nederlag så fugle og vilde dyr kan gøre sig til gode med dem, symboliserer at de ikke vil blive lagt i respekterede mindegrave med håb om en opstandelse. Antallet på de ubegravede døde, „[Jehovas] slagne“, vil være så enormt at selv ådselfuglene og ådseldyrene aldrig vil kunne fortære dem. Alene at begrave det der er tilbage efter at disse dyreskabninger har spist sig mætte, ville være en kæmpemæssig opgave. Den almægtige Gud vil utvivlsomt tage højvidenskabelige metoder i anvendelse, om dette så omfatter brugen af antistof eller ej, for at rydde resten af de døde legemer der er gået i forrådnelse, af vejen på en hurtig og hygiejnisk måde. De der overlever ’krigen på hans store dag’ må vente og se hvordan det vil foregå. Vi husker at Noa og de syv der overlevede den verdensomspændende vandflod sammen med ham, ikke blev bebyrdet med at skulle begrave dødsofrene for denne verdenskatastrofe efter at de var kommet ud af arken og havde genoptaget tilbedelsen af Jehova på jorden. — 1 Mosebog 8:18-22.
23. Hvordan vil nogle måske reagere ved tanken om at Gogs angreb ender på denne måde, men hvad må vi alligevel vente med hensyn til denne profeti?
23 ’Hvor er det forfærdeligt alt sammen!’ Skulle vi reagere ved at tænke sådan når vi læser denne profeti om det katastrofale nederlag der tilføjes Gog når han nedrigt angriber de eneste der er tilbage som fredeligt tilbeder Jehova ved afslutningen af den nuværende onde tingenes ordning? Nej! Uanset hvor frygtelige disse ting måtte forekomme dem der som samfund betragtet tog del i de to blodige verdenskrige, er det noget Jehova har forudsagt, og det betyder at det med sikkerhed vil indtræffe.
24. Hvad bør vi derfor overveje med hensyn til vor nuværende handlemåde, og hvilke velsignelser og hvad som har størst betydning bør vi ikke overse i denne forbindelse?
24 Eftersom det er noget vi vil opleve i nær fremtid gør vi vel i at overveje om vor nuværende handlemåde til den tid vil anbringe os i Gogs hob der trodser Jehova. Lad os ikke glemme de evige velsignelser menneskeheden vil opleve som følge af at Gogs hob tilintetgøres og det truende „Magogs land“ fjernes. Og lad os især tænke på det der har størst betydning: at det for evigt vil hævde Jehovas universelle suverænitet og hans hellige navn. Han henleder vor opmærksomhed på dette idet han siger:
25. Hvordan vil Jehova rette nationernes eller folkenes forkerte opfattelse af grunden til at han lod Israels hus gennemgå disse svære trængsler?
25 „Jeg åbenbarer min herlighed blandt folkene, og alle folkene skal skue den dom, jeg fuldbyrder, og min hånd, som jeg lægger på dem. Israels hus skal kende, at jeg, [Jehova], er deres Gud fra hin dag og fremdeles; og folkene skal kende, at Israels hus vandrede i landflygtighed for deres misgerningers skyld, fordi de var troløse imod mig, så jeg skjulte mit åsyn for dem og gav dem i deres fjenders hånd, hvorfor de alle faldt for sværdet. Efter deres urenhed og deres overtrædelser handlede jeg med dem og skjulte mit åsyn for dem.“ — Ezekiel 39:21-24.
NATIONERNES FORKERTE SLUTNINGER RETTES
26. Hvordan vil Jehova herliggøre sin magt til at beskytte, hvem vil han vise sin hånd, og hvilke forkerte slutninger med hensyn til grunden til at hans folk blev mishandlet af nationerne vil blive rettet?
26 Jehova vil således ikke blive vanæret på grund af det han gør mod Gogs kampberedte hob. Hans evne eller magt til at beskytte sit folk vil da fremtræde som noget strålende, noget herligt, og folkene eller nationerne under Gog vil få den at se. Han vil vise dem sin „hånd“, og den vil være fuld af kraft; de vil føle den når han lægger den på dem. Nationerne drog forkerte slutninger fordi Jehovas kristne vidner ikke så ud til at nyde nogen guddommelig beskyttelse da de blev forfulgt under den første verdenskrig og for en tid kom i trældom under Babylon den Store. De opfattede fejlagtigt dette som et tegn på at disse vidners Gud ikke var nogen Gud, eller at han var for svag til at beskytte og udfri sine vidner af de nationers hånd der tilbad andre guder end Jehova. Nationerne forstod ikke at Jehova blot tugtede sine tjenere på grund af deres fejl og deres mangel på tro, deres misgerninger, deres urenhed og deres overtrædelser, også selv om de måske havde begået disse ting uden at være klar over det. Det var derfor han skjulte sit åsyn, der betegner hans gunst og godkendelse, for dem og lod „deres fjenders hånd“ gribe dem og mishandle dem.
27. Behøver nationerne at vente til Gogs angreb for at se at Jehova har vendt sit åsyn mod sit folk?
27 Nationerne behøver ikke at vente til Jehova på storslået måde udfrier sit folk under Gogs angreb. Før den tid har de allerede fået bevis for at han har vendt sit åsyn eller sin gunst mod sine angrende tjenere og har benyttet sin overnaturlige magt i forbindelse med dem. Fordi nationerne drog forkerte slutninger da Jehova tugtede sit folk der var i landflygtighed i Babylon, erklærede han over for sin profet Ezekiel hvad han havde i sinde at gøre:
28. Hvordan sagde Jehova at han endog før Gogs angreb ville være nidkær for sit navn og hellige sig i forbindelse med „Israels hus“?
28 „Derfor, så siger den Herre [Jehova]: Nu vil jeg vende Jakobs skæbne, forbarme mig over alt Israels hus og være nidkær for mit hellige navn; og de skal glemme deres skændsel og al den troløshed, de viste mig, når de bor trygt i deres land, uden at nogen skræmmer, når jeg fører dem tilbage fra folkeslagene, samler dem fra deres fjenders lande og helliger mig på dem for mange folks øjne.“ — Ezekiel 39:25-27.
29. Hvordan viste Jehova nidkærhed for sit navn i 1919, og hvordan gjorde han det klart for nationernes øjne at han helligede sig på resten af de åndelige israelitter?
29 Ligesom i 537 f.v.t., i forbindelse med fortidens Israel, viste Jehova i året 1919 at han var nidkær eller nærede absolut hengivenhed for sit hellige navn. Hvordan? I dette det første efterkrigsår her i „endens tid“ udfriede han sine vidner fra deres trældom under Babylon den Store og dens politiske og militære elskere. Derefter blev Jehovas hellighed tydeligere og tydeligere for den genrejste rest af åndelige israelitter, og de forstod at dette krævede større religiøs og moralsk renhed fra deres side og en klarere adskillelse mellem dem og den vanhellige verden. Eftersom det var Jehova der forårsagede dette ved at give sine lydige åndelige israelitter større forståelse af Bibelen og ved at lade sin hellige ånd virke på dem, helligede han sig på dem for øjnene af de mange nationer eller folk blandt hvem de forkyndte den gode nyhed om Guds rige. Det skulle have været indlysende for sådanne nationer at disse åndelige israelitters Gud gjorde sin hellige indflydelse gældende iblandt dem.
30. Hvem på jorden bør allerede have erkendt at Jehova ikke tåler noget kompromis eller nogen besmittelse med denne verden, og hvordan sagde han til Ezekiel at han ville gøre dette klart?
30 Ja, allerede nu, før Jehova på vidunderlig måde hævder sin universelle suverænitet i forbindelse med Gogs angribende horder, bør nationerne have erkendt at Jehova, den Gud som resten af det åndelige Israel tilbeder, er en levende Gud, en Gud der er nidkær for sit navn og som ikke tåler noget kompromis eller nogen besmittelse med denne urene verden. Jehovas kristne vidner har allerede erkendt dette, i harmoni med det deres Gud forudsagde gennem Ezekiel: „Og de skal kende, at jeg er [Jehova] deres Gud, når jeg efter at have ført dem i landflygtighed blandt folkene samler dem i deres land uden at lade nogen af dem blive tilbage derude og ikke mere skjuler mit åsyn for dem, da jeg har udgydt min Ånd over Israels hus, lyder det fra den Herre [Jehova].“ — Ezekiel 39:28, 29.
31. Hvordan er det tydeligt at Jehova ikke længere skjuler sit åsyn for det åndelige Israel, og hvoraf fremgår det at han har udgydt sin ånd over dem?
31 I dag, over halvtreds år efter deres udfrielse fra Babylon den Store (i 1919), påskønner den salvede rest af åndelige israelitter den frihed de nyder i det åndelige domæne som Jehova har ført dem tilbage til. De føler en overstrømmende glæde over at deres åndelige domæne er „blevet som Edens have“. De jubler over at den Jehova kalder „min tjener David“ er deres himmelske Hyrdekonge. Som denne konge opfordrede dem til at gøre, har de bedt om mere af deres Gud Jehovas ånd, og deres bøn er blevet opfyldt i rigt mål. Jehova har udgydt sin ånd over disse åndelige israelitter. Det fremgår i særlig grad af hans ånds „frugt“, de egenskaber der hører til en gudfrygtig personlighed som den Jesus Kristus ejede. (Lukas 11:13; Galaterne 5:22, 23; Efeserne 4:20-24) Fordi han har handlet så kærligt og barmhjertigt imod dem, nøjagtig som han har forudsagt gennem sine profeter, ved de at han er deres Gud, Jehova. De er nu blevet indsamlet til en kristen enhed der råder på hele jorden, og det er kærligheden der binder dem sammen, denne frugt af Guds ånd som er „enhedens fuldkomne bånd“. — Kolossenserne 3:14, NW.
32. Hvem har taget imod budskabet om Guds rige som de åndelige israelitter forkynder, hvor bor de nu, og hvilken sejr ser de med glæde frem til?
32 En „stor skare“ mennesker der ejer fårets sindelag og søger den sande Gud, har taget imod det budskab om Guds messianske rige som disse åndelige israelitter forkynder under Guds ånds ledelse, og de er kommet ud af alle nationer og folkeslag og har bosat sig sammen med de åndelige israelitter i deres åndelige paradis. Der tilbeder de den samme Gud, Jehova, under hans Hyrdekonge Jesus Kristus. (Åbenbaringen 7:9-17; Mattæus 25:31-40, 46; Johannes 10:16) Advaret i forvejen venter de sammen at Gog fra Magog og hans internationale horder vil gå til angreb. Fulde af tro ser de med glæde frem til at Jehova vil vinde en overvældende sejr over den onde Gog, til hævdelse af sin suverænitet og sit hellige navn.