Skab dig et godt navn nu!
„Gør efter evne alt, hvad din hånd finder styrke til; thi der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom i Dødsriget, hvor du stævner hen.“ — Præd. 9:10.
1. Hvornår må vi skabe os et godt navn hos Gud?
NOGLE vil måske sige: ’Hvad nu hvis enden ikke kommer i min levetid? I århundreder har folk jo troet at enden ville komme i deres levetid, uden at det er sket.’ Men selv om deres forventninger ikke er blevet indfriet, har mange dog mens de levede haft mulighed for at skabe sig et godt navn hos Gud og at vise tro på Guds søn, så de kunne dø i håb om en opstandelse til evigt liv „på den yderste dag“. (Joh. 6:40; 11:24) Længe før de nuværende „sidste dage“ kunne apostelen Paulus sige: „Henlagt til mig herefter er retfærdighedens krone.“ Så uanset hvornår et menneske lever må det bruge tiden til at skabe sig et godt navn, hvad enten verdens ende er meget nær eller langt borte. — 2 Tim. 4:8; Hebr. 11:4-38.
2. (a) Findes der noget, af materiel eller anden værdi, vi kan tage med os når vi dør? (b) Hvilken formaning er derfor på sin plads?
2 „Som han udgik af sin moders liv, skal han atter gå bort, lige så nøgen som han kom, og ved sin flid vinder han intet, han kan tage med sig.“ (Præd. 5:14) Hvad det materielle angår, er der intet den døde „kan tage med sig“. Men han kan tage det med sig som er det eneste af varig værdi man kan vinde i dette liv — et godt navn hos Gud. Det er mens vi lever vi hver især har tid til at skabe os et godt navn hos Gud. Gør god brug af denne tid! Frigør den! Udnyt den! „Gør efter evne alt, hvad din hånd finder styrke til; thi der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom i Dødsriget, hvor du stævner hen.“ Især nu, ved afslutningen på denne tingenes ordning, hvor mange aldrig behøver at dø, er tiden inde til at vi gør hvad vor hånd finder styrke til i den kristne tjeneste. — Præd. 9:10.
3. Hvilken nøjagtig kundskab er vigtig, og hvad kan den udvirke?
3 Hvis vi skal skabe os et godt navn hos Gud, er der to ting vi må være opmærksomme på: det der er forkert og det der er rigtigt. Vi må holde op med at gøre det der er forkert og begynde at gøre det der er rigtigt. Hvordan kan vi gøre det? Der må ske noget med vort sind. „Ophør med at lade jer forme efter denne tingenes ordning,“ sagde Paulus, „men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind.“ (Rom. 12:2) Han gentager denne opfordring i Efeserbrevet 4:23: „[I skal] gøres nye i jeres sinds drivkraft.“ Og af Kolossenserbrevet 3:9, 10 fremgår det hvad denne drivkraft er: „Affør jer den gamle personlighed sammen med dens forehavender, og ifør jer den nye personlighed, som gennem nøjagtig kundskab fornys efter billedet af ham som skabte den.“ Den drivkraft der kan forny vort sind og hjælpe os til at opnå Guds gunst, er den nøjagtige kundskab fra hans ord Bibelen.
4. Hvorfor er det ikke nok at holde op med at gøre det forkerte? Hvad må vi også gøre?
4 Det er ikke nok at vi blot tager en fast beslutning om ikke længere at gøre noget forkert. Selv om det på denne måde skulle lykkes os for en tid ikke at gøre noget forkert, kunne vi ikke føle os sikre. Det fremgår af en lignelse som Jesus fortalte. En uren ånd havde forladt en mand som den havde taget bolig i, men vendte senere tilbage. Da den fandt manden, eller „huset“, ubeboet flyttede den ind med syv andre ånder, ’og det sidste blev værre for det menneske end det første’. (Matt. 12:43-45) Det var ikke nok at huset blev forladt af den onde ånd. Det måtte fyldes med noget godt, så de onde ånder ikke igen kunne få adgang til det. Det er altså ikke nok at vi holder op med at gøre det forkerte og efterlader et tomrum — vi må begynde at gøre det rette. Vi må fortrænge det urette ved at være optaget af at gøre det gode. „Stå Djævelen imod,“ siger Jakob, „og han vil flygte fra jer. Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ (Jak. 4:7, 8) Et tomt sind er en indbydelse til Satan; et sind der er fyldt med sandheden er en beskyttelse. — Fil. 4:8, 9.
Behovet for vejledning
5. Hvorfor er det vanskeligt for mange at læse Bibelen, og hvordan blev dette problem løst for en mand for 1900 år siden?
5 Blandt verdens religiøse og filosofiske anskuelser findes der i dag en mængde modstridende opfattelser af hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Nogle søger vejledning ved at læse Bibelen, men finder det vanskeligt. Det er de ikke de første der gør. For 1900 år siden kom en ætiopisk mand kørende i sin vogn mens han sad og læste i Esajas’ bog. „Filip løb hen ved siden af og hørte ham læse højt af profeten Esajas, og han sagde: ’Forstår du egentlig det du læser?’ Han sagde: ’Hvordan skulle jeg dog kunne det når ingen vejleder mig?’“ Filip steg op i vognen og kørte af sted sammen med ham, idet han vejledte ham. — Apg. 8:26-35; 21:8.
6. Hvor kan vi ikke forvente at finde nogen der i vor tid er ligesom Filip?
6 Hvor finder vi i vor tid nogle der ligesom Filip er egnede til at vejlede andre ud fra Bibelen om den adfærd der vinder én et godt navn hos Gud? Ikke i kristenhedens anerkendte og respekterede ortodokse kirkesamfund, som man måske ville forvente. Filip var ikke en fremtrædende skriftlærd eller farisæer, men en af de foragtede og forfulgte kristne. Historien viser at de anerkendte religionssystemer ofte er blevet et bytte for menneskers opfattelser og har gjort sig skyldige i at forfalske Guds ord.
7. (a) Hvordan besmittede fortidens Israel Guds ord? (b) Hvordan efterligner nogle af kristenhedens kirker og kirkemedlemmer Israel, og hvilke skriftsteder lader de hånt om?
7 Israelitterne havde Jehovas lov, men de besmittede deres tilbedelse ved at sammenblande den med fordærvet afgudsdyrkelse, en sexdyrkelse til ære for Ba’al som foregik i olivenlundene og på offerhøjene. Det er denne blandingsreligion der sigtes til i Anden Krønikebog 33:17: „Men folket vedblev at ofre på offerhøjene, dog kun til [Jehova] deres Gud.“ Det var også denne blanding af sand og falsk religion Elias hentydede til da han udfordrede israelitterne med disse ord: „Hvor længe vil I blive ved at halte til begge sider? Er [Jehova] Gud, så hold eder til ham, og er Ba’al Gud, så hold eder til ham!“ (1 Kong. 18:21) I dag ser mange kirker og kirkemedlemmer gennem fingre med pornografi, umoralske sexfilm, samliv før ægteskabet, utroskab og homoseksualitet — ja, de går endog så vidt som til selv at øve disse ting som Gud har forbudt. — Rom. 1:26, 27, 32; 1 Kor. 6:9, 10; Åb. 21:8.
8. Hvordan begyndte Israel, efter tilbagekomsten fra Babylon, på ny at besmitte Guds ord og at sætte det ud af kraft?
8 På grund af en sådan skamløs adfærd måtte Israel drage i landflygtighed i Babylon. Da folket vendte tilbage besmittede det atter Guds ord — denne gang ikke med en afguderisk sexdyrkelse, men ved at føje menneskers traditioner og opfattelser til Guds ord. Jesus udtalte sig fordømmende om deres religion og om de skriftlærde og farisæerne, idet han sagde: „Hvordan kan det være at I overtræder Guds bud på grund af jeres tradition? I hyklere! Esajas har træffende profeteret om jer da han sagde: ’Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig. Det er forgæves de bliver ved med at dyrke mig, når den lære de fører er menneskebud.’“ — Matt. 15:3, 7-9.
9. Med hvilke stærke ord sammenlignede Paulus de utro religiøse ledere med uærlige kræmmere?
9 Paulus fordømte at man således besmittede Guds ord med menneskelige opfattelser: „Vi har frasagt os de skjulte ting som man ville skamme sig over, idet vi ikke vandrer med underfundighed og heller ikke forfalsker Guds ord.“ Datidens uærlige vinhandlere fortyndede deres gode vin med billig vin eller med vand for at få den til at række længere og indbringe flere penge. På samme måde har nogle religiøse ledere føjet menneskelige traditioner og opfattelser til Guds ord for at gøre det mere acceptabelt for verdslige mennesker. Men det gjorde Paulus ikke! „Vi er ikke kræmmere der handler med Guds ord, som så mange er,“ sagde han, „men af oprigtighed, ja, som sendt af Gud taler vi for Guds ansigt, i samfund med Kristus.“ — 2 Kor. 4:2; 2:17.
10. Hvilken advarsel fremsatte apostelen Paulus, og hvordan har den vist sig at være på sin plads?
10 Paulus advarede om at der ville komme et frafald fra kristendommen. (Apg. 20:29, 30) Dette skete i særlig grad i det fjerde århundrede, hvor den romerske kejser Konstantin skamløst besmittede den sande lære. Som følge heraf blev kristendommen sammenblandet med dæmoniske lærdomme der stammede fra Ægypten og Babylon, som for eksempel læren om treenigheden, den udødelige sjæl, et brændende helvede, skærsilden, bønner for de døde og brugen af rosenkranse. Disse lærepunkter findes ikke i Bibelen, men de blev indlemmet i de såkaldt kristne kirkers trosbekendelser, hvor de findes den dag i dag. I vor tid har kristenhedens kirker yderligere besmittet Guds ord ved at antage den højere bibelkritik der søger at undergrave Bibelens ægthed, og den uvidenskabelige evolutionsteori der benægter at Gud er himmelens og jordens og livets Skaber!
11. Hvilken tro og hvilke egenskaber kendetegner vor tids pålidelige vejledere?
11 Hvem kan da, ligesom Filip, virke som pålidelige vejledere i vor tid? De der tror på Bibelen som Guds inspirerede ord; de der benytter den som en lygte for deres fod og et lys på deres sti; de der hverken lægger noget til den eller trækker noget fra den; de der lader Gud og hans ord være sanddru, selv om det gør ’hvert menneske til en løgner’, og som offentligt ’forkynder den gode nyhed om riget på hele jorden til et vidnesbyrd’. (2 Tim. 3:16; Sl. 119:105; 5 Mos. 4:2; Rom. 3:4; Matt. 24:14) De bruger Bibelen som deres autoritet og opfordrer deres tilhørere til at efterprøve det de siger, så det ikke bliver deres ord men udelukkende Guds ord de får tro på. (Apg. 17:11) Hvis vi skal skabe os et navn hos Gud, må vi bestræbe os for at være sådanne trofaste vejledere, ’idet vi altid er rede til at forsvare os over for enhver som kræver os til regnskab for det håb der er i os, men gør det med mildhed og dyb respekt’. Eller, som Paulus sagde: Vi må ’vide hvordan vi bør svare enhver især’. — 1 Pet. 3:15; Kol. 4:6.
Hvilken slags mennesker vi bør være
12. Hvad har større betydning end at studere Guds ord og forkynde det for andre?
12 For at skabe os et godt navn hos Gud er det ikke nok at vi studerer Bibelen og ved hvad den siger. Vi må også anvende denne kundskab i praksis, og for personligt at høste gavn af den må vi i første række anvende den på os selv. Ligesom de israelitter der gik til sørgehuset bør vi „tage det til hjerte“. (Præd. 7:2) „Er . . . du, som underviser en anden, sådan at du ikke underviser dig selv? Du, som forkynder: ’Stjæl ikke,’ stjæler du? Du, som siger: ’Begå ikke ægteskabsbrud,’ begår du ægteskabsbrud?“ Selv apostelen Paulus sagde: „Jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl, for at jeg, efter at have forkyndt for andre, ikke på en eller anden måde selv skal blive forkastet.“ (Rom. 2:21, 22; 1 Kor. 9:27) Spørgsmålet er ikke kun hvad vi gør, men i højere grad hvad vi er. Hvordan er „hjertets skjulte menneske“? „Hvilken slags mennesker bør I da ikke være?“ — 1 Pet. 3:4; 2 Pet. 3:11.
13. Hvordan korrigerede Gud Samuels måde at bedømme folk på?
13 Det er ikke det ydre der afgør hvad vi er. Profeten Samuel blev sendt til Isaj for at salve en af hans sønner til konge i Israel. Isajs førstefødte søn, der var en høj og smuk mand, gjorde indtryk på Samuel, men Jehova sagde til ham: „Se ikke på hans ydre eller høje vækst; thi jeg har vraget ham; Gud ser jo ikke, som mennesker ser, thi mennesker ser på det, som er for øjnene, men [Jehova] ser på hjertet.“ — 1 Sam. 16:7.
14. Hvilke andre vidnesbyrd viser at skinnet kan bedrage, og hvad er det vigtigste?
14 Skinnet bedrager. Jesus sagde til de skriftlærde og farisæerne at de udvendig så retfærdige ud, men at de indvendig var fordærvede. (Matt. 23:3, 27, 28) På Paulus’ tid havde jøderne den opfattelse at noget udvortes, nemlig omskærelsen, kunne frelse dem, men Paulus sagde: „Jøde er ikke den som er det i det ydre, og omskærelse er heller ikke det som er i det ydre, i kødet. Men jøde er den som er det i det indre, og hans omskærelse er hjertets omskærelse.“ (Rom. 2:28, 29) Paulus opregnede også flere store, iøjnefaldende ting han kunne gøre, og tilføjede så: „Men [hvis jeg] ikke har kærlighed, gavner det mig intet.“ Det vi gør for at skabe os et godt navn hos Gud bør udspringe af kærlighed fra hjertet. „Jeg, Jehova, undersøger hjertet.“ — 1 Kor. 13:1-3; Jer. 17:10, NW.
15. Hvilken slags mennesker bør vi være?
15 Hvilken slags mennesker bør vi da være? Apostelen Paulus giver os denne temmelig omfattende opregning af hvad der er påbudt og hvad der er forbudt:
„Lad jeres kærlighed være uden hykleri. Afsky det onde, hold jer til det gode. Vis i broderkærligheden inderlig hengivenhed for hinanden. Gå foran med at vise hinanden ære. Vær ikke nølende i jeres iver. Vær brændende i ånden. Træl for Jehova. Glæd jer i håbet. Hold ud under trængselen. Vær vedholdende i bønnen. Del med de hellige, alt efter deres behov. Følg gæstfrihedens vej. Bliv ved med at velsigne dem som forfølger; velsign og forband ikke. Glæd jer med dem der glæder sig; græd med dem der græder. Tænk på andre som I tænker på jer selv; tænk ikke hovmodigt, men hold jer til det beskedne. Bliv ikke kloge i egne tanker. Gengæld ikke nogen ondt med ondt. Vær i forvejen indstillet på det der er godt i alle menneskers øjne. Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker. I må ikke hævne jer I elskede, men giv plads for vreden; for der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.’ Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind til stadighed det onde med det gode.“ — Rom. 12:9-19, 21.
16. Hvad bør vi undgå, og hvad bør vi stræbe efter?
16 Det er den slags mennesker vi bør være! Det ville være frygteligt hvis vi ikke kunne regne med Guds barmhjertighed dér hvor vi i vor skrøbelighed kommer til kort. Noget der virkelig kan hjælpe os er samværet med andre der har samme mål. „Omgås vismænd, så bliver du viis, ilde faren er tåbers ven.“ „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ Sky det besmittede verdensimperium af falsk religion, der forfalsker Guds ord. „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder.“ Dets samvittighed er brændemærket, så det ikke kan føle skyld, selv om dets synder har hobet sig op til himmelen. Følgende ord om en bogstavelig skøge gælder også falsk religion: „Så er en ægteskabsbryderskes færd: hun spiser og tørrer sig om munden og siger: ’Jeg har ikke gjort noget ondt!’“ Det er derfor vigtigt at hente styrke gennem samværet med dem der stræber efter at skabe sig et godt navn hos Gud, „og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik“. — Ordsp. 13:20; 1 Kor. 15:33; Åb. 18:4; Ordsp. 30:20; Hebr. 10:25.
Du har din tid nu!
17, 18. Hvad bør vi koncentrere os om nu, og hvorfor må vi ikke udsætte det?
17 Alt imens afslutningen på Satans onde ordning nærmer sig, bør vi samle vor opmærksomhed om ’hvilken slags mennesker vi bør være’, om at forny vort sind, om at afføre os den gamle personlighed og iføre os den nye, og om at skabe os et godt navn hos Gud, så ’vor dødsdag kan blive bedre end vor fødselsdag’. (Præd. 7:1) Eller, hvis vi hører til dem som håber at arve et jordisk paradis: så vor dødsdag aldrig må komme!
18 Men måske synes du at afslutningen burde være kommet nu. Synes du at det trækker ud med Herrens komme? Begynder du at sløje af i det vigtige arbejde med at forkynde Guds rige, eller at slå ind på en uret kurs? Uanset hvornår afslutningen kommer er det nu du må gøre hvad din hånd finder styrke til med hensyn til at skabe dig et godt navn. Enhver af os kan være borte i morgen. Vi er som blomsten der visner, tågen der forsvinder og skyggen der flygter. (Job 14:1, 2; Jak. 4:14) Prædikeren 9:12 siger advarende: „Et menneske kender lige så lidt sin tid som fisk, der fanges i det slemme garn, eller fugle, der hildes i snaren; ligesom disse fanges menneskens børn i ulykkens stund, når den brat falder over dem.“
19, 20. (a) Hvad kræves der af os, foruden at vi lever et i moralsk henseende rent liv? (b) Hvorfor er det absolut nødvendigt at gøre noget nu?
19 Vi må gøre mere end den unge mand der kom til Jesus og spurgte hvordan han kunne få evigt liv. Han levede øjensynlig et rent liv i moralsk henseende, men det var ikke nok. Jesus sagde til ham: „Kom . . . og følg mig.“ Jesus er vort forbillede. (Matt. 19:16-22; 1 Pet. 2:21) Han fulgte ikke alene Guds forskrifter for en ret adfærd i sit eget liv, men han forkyndte også „den gode nyhed om riget“ for andre. „I må ændre sind,“ sagde han, „for himlenes rige er kommet nær.“ Han tog „rundt til alle byerne og landsbyerne, og han underviste i deres synagoger, [og] forkyndte den gode nyhed om riget“. (Matt. 4:17; 9:35) Da folkeskarerne ville have ham til at blive længere hos dem og forsøgte at holde ham tilbage, sagde han: „Jeg må nødvendigvis også forkynde den gode nyhed om Guds rige for de andre byer; det er jo dette jeg er sendt ud for.“ Da han så folkeskarerne, som i åndelig forstand var „medtagne og omtumlede“, fik han „inderligt ondt af dem, for de var som får uden hyrde. Og han begyndte at lære dem mange ting“. (Luk. 4:43; Matt. 9:36; Mark. 6:34) Han sendte sine apostle ud for at forkynde, idet han gav dem følgende instruktioner: „Mens I nu går, skal I forkynde og sige: ’Himlenes rige er kommet nær.’“ — Matt. 10:7, 8.
20 Vi lever nu i de kritiske sidste dage for denne sataniske ordning. „Den tid der er tilbage er begrænset.“ Det er derfor en absolut nødvendighed at vi forkynder „den gode nyhed“. (1 Kor. 7:29; 9:16) Vi oplever nu den tid om hvilken det blev forudsagt at „denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme“. (Matt. 24:14) Uanset hvornår Jehovas tid måtte være inde til at gøre ende på denne onde ordning, bør vi aldrig glemme dette: Det er NU mens vi lever, NU før den uforudsigelige død indhenter os, at vi kan tage del i forkyndelsen af „den gode nyhed“ om Riget. Ja, det er NU vi kan skabe os et godt navn hos Gud!
[Illustration på side 20]
Uanset hvornår et menneske lever må det bruge tiden til at skabe sig et godt navn