Er du et åndeligt menneske?
„Jeg var ikke i stand til at tale til jer som til åndelige, men som til kødelige, som til spædbørn i Kristus.“ — 1 Kor. 3:1, NW.
1, 2. Hvorfor er vi interesseret i at undersøge hvordan man bliver et åndeligt menneske?
BIBELEN taler meget rosende om de mennesker den betegner som „åndelige“. Derimod siger den ikke noget fordelagtigt om dem den beskriver som „kødelige“. Det er derfor klart at et gudfrygtigt menneske ønsker at være åndeligt. — Rom. 8:5-8; Gal. 5:16-18.
2 Mange som burde være åndelige er imidlertid ofte det stik modsatte. Af den grund sagde bibelskribenten Paulus, der levede i det første århundrede, til den kristne menighed i Korint i Grækenland: „Jeg var ikke i stand til at tale til jer som til åndelige, men som til kødelige, som til spædbørn i Kristus.“ (1 Kor. 3:1, NW) I betragtning af dette ønsker vi uden tvivl at være åndelige mænd og kvinder.
3. Hvad vil det sige at være ’kødelig’?
3 Det er en hjælp til at forstå hvad det vil sige at være ’åndelig’, hvis man er klar over betydningen af det modsatte udtryk, ’kødelig’, som apostelen Paulus brugte. Hvad vil det sige at være kødelig? Det vil sige at være behersket af kødet at have en jordisk, verdslig indstilling. Det er en sådan tankegang der er karakteristisk for ufuldkomne, faldne mennesker, og den har gennemsyret hele den nuværende ordning. Kødelige mennesker dømmer ud fra „almindelig menneskelig tankegang“. — 1 Kor. 9:8.
4. Hvad vil det sige at være ’åndelig’?
4 Men det er vigtigere at vide hvad det vil sige at være ’åndelig’. Det vil sige at tænke som Gud, hvis tanker er højere end menneskers. (Es. 55:8, 9; Rom. 11:33) Evnen til at tænke som Gud opnår man ved at lytte til Guds talsmænd, i første række Jesus Kristus, som er blevet Jehovas „tolk“. (Joh. 1:18) I Jesu apostle har vi et glimrende eksempel på hvordan man kan blive virkelig åndelig. Lad os kort se på deres åndelige udvikling.
5, 6. (a) Hvordan blev apostlene åndelige mænd? (b) Hvad indgav Jesu oplæring apostlene?
5 De mænd Gud gav Jesus som apostle var først og fremmest ydmyge, flittige og selvopofrende. Disse egenskaber gjorde dem modtagelige for Jesu undervisning. Efter at de var blevet udvalgt, var nogle af dem sammen med ham så godt som uafbrudt i en periode på omkring to år. De så hans mirakler, hørte ham holde foredrag, hentede styrke hos ham, så hvordan han behandlede ven og fjende, og så hvordan han holdt fast ved rette principper. Som Peter sagde nogle år senere: „Vi er vidner om alt, hvad han har gjort.“ (Ap. G. 10:39; Mark. 3:14) Han lærte dem også at de villigt skulle fortælle andre om deres tro.
6 Det var denne enestående oplæring der hjalp apostlene til at blive åndelige. Den indgav dem „Kristi sind“, hans følelser, sindelag og synspunkter, så de kunne bedømme tingene på hans måde, som også er Jehovas måde. Åndelige mennesker ser tingene „fra Guds standpunkt“. — 1 Kor. 2:16; 1 Pet. 4:6, NW.
Du kan også være åndelig
7, 8. (a) Hvad må vi tilegne os for at blive åndelige? (b) Er det kun ens sind der må forandres?
7 For at vi i dag kan blive åndelige må vi have en lignende oplæring, så vi tilegner os „Kristi sind“. Dette kan vi gøre ved at blive fornyet i vort „sinds drivkraft“. (Ef. 4:23, 24, NW) I det daglige er det „naturligt“ for dem der mangler åndelighed at give efter for en kødelig tankegang. Deres sinds „drivkraft“ tilskynder dem til at indordne sig under den gamle tingenes ordning. Hos den kristne må sindets drivkraft eller fremherskende tilbøjelighed imidlertid forandres så den bliver „ny“, sådan at han tænker som Gud tænker og således bliver et åndeligt menneske.
8 Efterhånden som man forandrer tænkemåde må man også forny hver eneste side af sin livsførelse; man må udvikle en ’ny personlighed’. Selv om man har været et kristent vidne for Jehova i mange år, må denne udvikling fortsætte og omfatte ethvert område af ens liv. Den måde en kristen opfører sig på når han er på arbejde eller i skole, hans måde at tale på og hans andre personlige vaner, bør vidne om en åndelig tankegang, om at han har „Kristi sind“. Men hvad sker der hvis man tillader en kødelig tankegang at indvirke på ens liv?
9, 10. Hvad kan der ske når nogle lader sig påvirke af en kødelig tankegang, som tilfældet var med nogle i menigheden i Korint?
9 Bibelen viser os et eksempel herpå fra menigheden i Korint i Grækenland i det første århundrede. Disse korintere var allerede kristne. (1 Kor. 1:2) Men mange lod sig påvirke for stærkt af den græske verden omkring dem. Nøjagtig hvordan gik det til at disse medlemmer af menigheden blev kødelige?
10 Nogle af dem var opblæste lærere og falske apostle, og de bragte verdens normer ind i menigheden. Det kunne ikke andet end medføre forvirring, vildfarelse og skændighed, og få mange til at blive som verden, kødelige. Datidens græske verden var afgjort ikke Kristus-lignende. Alt hvad der havde med dens kultur at gøre — dens kunst, videnskab, religion, sportslege, filosofi — var jordisk, kødeligt, menneskeligt.
11, 12. Forklar hvordan en kødelig tankegang indvirkede på mange af medlemmerne i menigheden i Korint.
11 Hvad var resultatet af at de tåbeligt søgte at liste sådanne normer ind i menigheden? Deres kødelige indstilling genspejledes i meget af det de gjorde og troede. Den kunne ikke skjules. Den sås i deres holdning over for andre i menigheden, idet de fremhævede én fremfor en anden. Det førte til splittelser, partiskhed og deraf følgende kappestrid. (1 Kor., kap. 1-4; jfr. Jakob 3:13-18.) Utugt blev tolereret. (1 Kor., kap. 5) De havde retssager indbyrdes. (Kap. 6) Ved at holde på deres ret var de farligt nær ved at bringe andre til fald i spørgsmålet om afgudsdyrkelse. (Kap. 8-10) De manglede forståelse af den rette ledelse i menigheden, og der var tale om frådseri i forbindelse med Herrens aftensmåltid. (Kap. 11) Paulus måtte fortælle dem at selv de lemmer der forekom „at være de svageste“, var nødvendige for menigheden. — Kap. 12, vers 22.
12 Selv om de verdsligvise og kødelige græske forfattere lagde vægt på hårde, såkaldt „maskuline“ egenskaber som stolthed og selvfølelse, gør Gud det ikke. Korinterne måtte opdyrke kærlighed, gudfrygtig kærlighed. (Kap. 13) Deres syn, endog på kristne lærepunkter, var stærkt farvet af en kødelig tankegang. Der var nogle som, i lighed med grækerne i Athen, fandt det vanskeligt at godtage læren om opstandelsen. Sådanne dåragtige mennesker havde brug for et åndeligt sind. (1 Kor. 15:12-57; Ap. G. 17:32) Viser dette ikke at når man prøver at blande en verdslig tænkemåde med Kristi lære, giver det dårlige resultater på enhver måde? Vi gør klogt i at anerkende denne sandhed i vort eget liv. Men hvordan kan man opnå „Kristi sind“ og blive et åndeligt menneske?
Studér for at blive åndelig
13. Hvorfor er studium og meditation nødvendigt for at blive åndelig?
13 Regelmæssigt studium af Guds ord er vigtigt, og foruden studium er det nødvendigt med meditation. Vi må ikke fejlagtigt betragte meditation som en passiv proces. Det kræver en aktiv, bevidst indsats at meditere. Daglig bibellæsning bør være en del af vort liv, for ved at læse i Guds ord lærer vi noget om Jesus og om andre åndelige mænd der havde Guds godkendelse. Men vi må også bruge nogen tid til at overveje hvordan det vi læser finder anvendelse på os personligt, hvordan det skiller os ud fra verden. På denne måde bliver Guds tænkemåde yderligere indprentet i vort sind, idet vi lader den drive eller tilskynde vore egne tanker i den rigtige retning. Efter at vi har læst et stykke i Bibelen kan vi spørge os selv: „Hvordan kan jeg bruge dette så jeg undgår at gentage tidligere fejltagelser? Hvordan forøger det min værdsættelse af Jehovas godhed, og hvordan forstærker det mit ønske om at være som han?“
14. Forklar Ordsprogene 28:14.
14 På denne måde lærer vi at efterligne Gud og ikke den kødelige verden. Når vi fortsætter med at føre en kristen levevis vil vi efterhånden forstå at Guds tænkemåde er af overvældende stor værdi, og studiet af hans ord kommer til at betyde endnu mere for os. Vi bliver i højere, grad opmærksomme på hvor samvittighedsfuldt vi må tjene ham. Som Ordsprogene 28:14 siger: „Saligt er det Menneske, som altid frygter; men den, som forhærder sit hjerte, skal falde i ulykke.“ (Rev. overs. af 1871) Vi opøver en sund frygt for Gud, og dermed også en samvittighedsfuld frygt for verdslige ting som Gud hader. Når vi indser vor egen utilstrækkelighed, støtter vi os i højere grad til Jehova. Eftertænksomt studium holder os vågne over for problemer og kommende forandringer, sådan at de, når de indtræffer, ikke kommer som en overraskelse for os. Denne form for studium leder vort sind mod det åndelige og resulterer i at vi kan siges at være salige eller lykkelige.
15. Hvis vi skal være åndelige, hvilken tendens må vi så undgå når det gælder studium?
15 Når vi flittigt studerer, må det imidlertid være det åndelige vi koncentrerer os om. Nogle som påstår at de er kristne, roser sig af menneskelig lærdom og ser ivrigt hen til den. Det kan ske at verdslighed sniger sig ind i deres kristne lære; det skete i Korint. Jesus sagde til dem som prøvede at udlægge hans ord på menneskelig vis: „Det er Ånden, som gør levende, kødet gavner intet.“ Den samlede sum af menneskers erfaring og visdom, alle deres bøger, filosofier og lærdomme, er ikke noget der kan give os livet. Alt dette „gavner intet“ i forbindelse med at opnå evigt liv. (Joh. 6:63) Hvorfor så bruge timer på at studere sådanne skrifter, som i bedste fald giver os — ikke gudfrygtige — men menneskelige, kødelige synspunkter, og former os efter verdens mønster? Apostelen Paulus sagde til Timoteus: „Hele Skriften er inspireret af Gud.“ „Jeg formaner dig indtrængende . . . prædik ordet.“ — 2 Tim. 3:16, 17, NW; 4:1, 2; jævnfør Første Korinterbrev 2:1-5, 13.
Bøn — en hjælp til at blive åndeligt fuldvoksen
16. Hvorfor er bøn så vigtig for den der ønsker at være åndelig?
16 Bøn er også en uvurderlig hjælp til at bringe vore tanker i harmoni med Guds. Når en ydmyg kristen taler med Jehova i bøn, bliver han mindet om hvor langt han er fra Guds fuldkommenhed, og om at han må vende sin tænkemåde bort fra verden og bringe den op på samme høje plan som Guds. „Bed uden ophør,“ er derfor et godt råd. (1 Tess. 5:17) Det vil sige at vi — foruden at bede regelmæssigt til bestemte tider der er sat til side dertil i menigheden eller sammen med vor familie — også må udvikle en bedende holdning, en tilbøjelighed til hele døgnet igennem at se hen til Jehova efter vejledning. (Jævnfør Salme 119:62.) Er du klar over at det du beder om — eller undlader at bede om — kan vise om du har en kødelig sindsindstilling? At det er tilfældet skal vi belyse med et eksempel.
17. Hvordan kan det indvirke på en ægtemands bønner at han forsømmer sin hustru eller behandler hende dårligt? Forklar.
17 Apostelen Peter, der selv var gift, siger at en mand skal ’leve med forstand sammen med sin hustru som med en svagere skabning’ og ’vise hende ære’. Hvorfor? For at hans bønner ikke skal hæmmes. (1 Pet. 3:7) Den kristne som bevidst undlader at vise sin hustru hensyn eller at give hende den støtte hun har brug for, kan ikke med ren samvittighed tale frit til Gud. I stedet føler han sig fordømt, forkastet, fordi han ved at han ikke adlyder Guds bud. Han nærer betænkeligheder ved at tale åbent til Gud, og i betragtning af sin ukristne adfærd kan han ikke forvente at Gud vil godkende eller styrke ham i den selviske handlemåde han lægger for dagen. Dette kan blive katastrofalt for ham i åndelig henseende. Det kan betyde at han ikke får den hellige ånd, som er absolut nødvendig for at han kan forblive trofast. På grund af sin svækkede tilstand begår han måske en alvorlig overtrædelse som bevirker at menigheden må gribe ind. Ja, hans privatliv — som ikke har været ledet af Guds tænkemåde men af verdens — har indvirket på hans bønsforhold til Jehova og hans stilling i den kristne menighed. Bevidstheden om dette nære samspil mellem ens privatliv og ens bønsforhold til Gud bør tilskynde den kristne til at tænke og handle gudfrygtigt til enhver tid. — Luk. 11:9-13; jævnfør Jakob 1:5-8; Første Johannesbrev 4:17.
Menighedens betydning for din åndelighed
18, 19. (a) Hvordan kan de ældste i menigheden hjælpe os til at tilegne os „Kristi sind“? (b) Hvilken fordel har det åndelige menneske fremfor det kødelige menneske?
18 For at være et åndeligt menneske og altså stå i modsætning til verden må man også regelmæssigt komme sammen med den nutidige menighed af Jehovas vidner. De som er ældste i åndelig forstand, udnævnt dertil af Guds teokratiske organisation, vil kunne yde én personlig hjælp. (Ef. 4:11-16) Hvis der i dit liv er noget der tyder på en uret tankegang vil det med tiden komme frem, for på en eller anden måde, vil det urette altid blive åbenbart til sidst. (Gal. 6:7; 1 Tim. 5:24, 25) De ældste i Jehovas vidners menigheder er mænd med dømmekraft, og eftersom de har „Kristi sind“ ser de ofte de tidlige faresignaler som røber en kødelig tankegang hos andre. Det er deres opgave at sørge omhyggeligt for at menigheden ikke påvirkes i dårlig retning af „nogen som ikke værdsætter det der er helligt“, nogen som er „verdsligsindet“. (Hebr. 12:15-17, NW; New English Bible) Af en eller anden grund — det kan være en dårlig omgangskreds, et verdsligt arbejde eller et verdsligt miljø — kan man måske ikke selv se tingene klart; ens tænkemåde er måske til en vis grad kødelig.
19 Apostelen Paulus sagde: „Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd; thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt. Den åndelige derimod kan bedømme alt, men selv kan han ikke bedømmes af nogen.“ (1 Kor. 2:14, 15) En der absolut vil se tingene fra et kødeligt synspunkt, kan ikke se at der er noget i vejen med hans stilling ind for Gud. Men den åndelige, som er i harmoni med Kristi tænkemåde, forstår ikke alene Guds åbenbarede hensigt ved hjælp af Guds ånd, men han ser også det kødelige menneskes urette adfærd. Hvis vi altså tager imod den hjælp som de ældste i den kristne menighed tilbyder, vil det hjælpe os til at undgå kødelige tilbøjeligheder.
20. Er det kun de ældste der hjælper os til at blive åndelige? Forklar.
20 Men på mange måder hjælper alle Jehovas vidner, ikke blot de ældste, os til at være åndelige. Når vi kommer sammen med Jehovas vidner ser vi at de gode egenskaber vi læser om i Bibelen og som skiller de kristne ud fra verden, er en del af Guds nutidige tjeneres personlighed. Desuden er der mange i menigheden som hver især har deres specielle egenskaber eller evner. En er gæstfri, en anden har stor kundskab, en anden igen er meget forstående. Så er der dem som i begyndelsen forekommer meget „almindelige“. Men når vi kommer til at kende dem og den kamp de har kæmpet for at bevare deres tro, drages vi da ikke til dem? Vi opdager måske endda at disse „almindelige“ mennesker har overvundet netop de problemer vi selv står over for. Det nære samvær med dem vil med sikkerhed fremme sådanne egenskaber i os som varme, mildhed og ydmyghed. Disse gode egenskaber opdyrkes yderligere når vi, sammen med menigheden, er med til at udbrede „dette evangelium om Riget“ til andre igen i tjenesten på arbejdsmarken. — Matt. 24:14.
21. (a) Hvilken fare som tyder på en kødelig sindsindstilling, må man undgå? (b) Nævn de egenskaber der kendetegner den sande kristne personlighed.
21 Naturligvis må vi, når vi arbejder på at iføre os en ny personlighed, være sikre på at de egenskaber vi tilegner os virkelig er åndelige. Den der mener at han er „åndelig“ fordi han antager et fromt ansigtsudtryk, eller den der bringer store ofre for at tage sig „retfærdig“ ud i andres øjne, er i virkeligheden farisæisk. (Matt. 6:5-8) Paulus viser i Kolossenserbrevet 2:16-23 (NW) at de hvis lyst står til ’en selvvalgt form for tilbedelse og falsk ydmyghed og skånselsløs behandling af legemet’, i virkeligheden har et ’kødeligt sind’. Det der leder deres tanker er ikke en oprigtig ydmyghed af hjertet, men et hovmodigt ønske om at blive set op til. Den sande kristne personlighed beskrives indgående lidt længere fremme, i Kolossenserbrevet 3:5-15:
„Så overgiv da til døden de lemmer, der hører jorden til: utugt, urenhed, begær, ond lyst, også havesygen, som jo er afgudsdyrkelse; for disse synders skyld kommer Guds vrede. I dem vandrede også I engang, da I levede jeres liv i dem. Men nu skal også I aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot, skamløs snak af jeres mund. Lyv ikke for hverandre, da I jo har afført jer det gamle menneske med dets gerninger og iført jer det nye, som fornys til sand erkendelse efter hans billede, der skabte det. . . . Så ifør jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, sagtmodighed, tålmodighed; bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden; ligesom Herren tilgav jer, således skal også I gøre! Og over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er det fuldkomne bånd. Og lad Kristi fred råde i jeres hjerter; til den blev i kaldede som lemmer på samme legeme; og vær taknemmelige!“
22, 23. Hvordan viser Peters liv at det ikke er nødvendigt at være fuldkommen for at være åndelig?
22 Det kræver en indsats at blive virkelig åndelig. Giv ikke op når du arbejder på at tilegne dig „Kristi sind“. Husk på at selv om man er åndelig, vil det ikke sige at man i enhver henseende er uden fejl og at alle ens problemer og kødelige tilbøjeligheder forsvinder. Det viser et par tildragelser i Peters liv. Ved en lejlighed svarede Peter korrekt da Jesus spurgte: „Hvem siger I, at jeg er?“ Han blev rost for sin åndelige indstilling, idet Jesus sagde: „Det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min Fader, som er i Himlene.“ Læg imidlertid mærke til at da Peter derefter prøvede at vise Jesus misforstået venlighed, sagde Jesus til ham: „Du sanser ikke, hvad Guds er, men kun, hvad menneskers er.“ Han havde stadig den kødelige tankegang at kæmpe med! — Matt. 16:15-23.
23 Mindre end et år senere bukkede Peter til sin sorg under for menneskefrygt og fornægtede Jesus tre gange. Han angrede. Men hvordan med tendensen til at give efter for mængdens pres? Forsvandt den uden videre? Nej. Flere år senere måtte Peter igen irettesættes, denne gang af Paulus, for den samme svaghed. (Luk. 22:34, 54-62; Gal. 2:11-14) Det lader til at Peter, en apostel, en åndelig mand, hele sit liv måtte arbejde på at overvinde denne svaghed. Paulus fortæller også at han måtte tugte sig selv for at bevare en ret adfærd. (1 Kor. 9:24-27) Selv om man er et åndeligt menneske kan man altså have sine svage sider, men ved alvorligt at studere Guds ord og leve efter det og stole på at Guds ånd vil styrke en, kan man hjælpes til at overvinde dem.
24. Hvilket emne i forbindelse med at være åndelig skal vi behandle i næste artikel?
24 Men der er endnu en vigtig ting man må tage i betragtning for at kunne vise at man er et åndeligt menneske. Hvad er det? Man må være villig til at udstå al den modstand som den kødelige verden retter mod dem der går i Kristi Jesu fodspor. Verden bryder sig nemlig ikke om dem der udviser „Kristi sind“. Men hvis du vil, kan du bære verdens had med stor glæde og tilfredshed. I den næste artikel får du at vide hvordan.