Sandhedens forenende kraft
„Tal sandhed, hver med sin næste.“ — Ef. 4:25.
1, 2. Hvad er ifølge historien og Bibelen grunden til at jordens nationer ikke har opnået virkelig enhed og fred?
MENNESKER har alle dage drømt om og længtes efter en forenet verden. Deres største ønske har været at verden måtte blive opfyldt af fred. Når der blev indgået fredstraktater eller der holdtes nedrustningskonferencer steg håbet, og det gjorde det også da Folkenes Forbund og De forenede Nationer blev dannet. Men historiens ubarmhjertige kendsgerninger viser at menneskets bestræbelser for at forene verden er slået fejl. Bladet Consolation for den 3. april 1940 gav et kort rids af en nærmere angivet periode i menneskets historie med følgende ord: „En oversigt over 3421 år af menneskets historie viser at der i denne periode har været fred i 268 år. Alle de øvrige år har været opfyldt af krige, som splintrede 8000 fredsaftaler.“ Historien kan således fortælle hvordan nationer har indgået aftaler, men stiltiende har taget visse forbehold og diplomatisk har talt smigrende og fredelige ord. Den dag i dag kan de ikke tale sandhed med hinanden og har ikke formået at skabe fred og enhed i verden.
2 I en åbenbaring Daniel fik, så han hundreder af år frem i tiden og forudsagde at store blokke af nationer ville lyve for hinanden: „Begge konger har ondt i sinde og sidder til bords sammen og lyver; men det lykkes ikke, thi enden tøver endnu til den fastsatte tid.“ (Dan. 11:27) Nationerne kan ikke indføre enhed i verden gennem diplomati og løgn. De hverken anerkender eller taler sandhed, og derfor vil de få et ulykkeligt endeligt. De såkaldt Forenede Nationer er en organisation der står håbløst delt og splittet. Medlemsnationerne vil ikke bøje sig for Kilden til den sandhed der er løsningen på alle menneskehedens problemer.
Hvad er sandhed?
3, 4. (a) Hvad er sandhed? (b) Hvordan har Salme 2 forudskildret den tilstand som nationerne i dag befinder sig i? (c) Nævn et eksempel på at Bibelen udtaler sig videnskabeligt korrekt.
3 Svaret finder vi i den bog som indeholder Daniels profeti om at verdens diplomatiske bestræbelser vil slå fejl. I en bøn til sin Fader Jehova, den store Skaber, erklærede Jesus Kristus: „Dit ord er sandhed.“ (Joh. 17:17) Denne udtalelse står fast på trods af de anstrengelser som bibelkritikere, evolutionister, ateister og religiøse ledere har gjort sig for at bringe Guds ord i vanry ved at benægte dets sandhed. Alt hvad der findes i Guds skrevne ord er sandhed. I Bibelen har Gud udtrykt at det er hans hensigt at lade sit rige styre hele jorden, men nationerne har undladt at søge fred med Jehovas indsatte konge, Kristus Jesus, og stiller sig således direkte i vejen for Jehovas uimodståelige vilje. I alt hvad nationerne foretager sig, lader de Gud ude af betragtning, hvilket vil føre til deres undergang. „Hvorfor fnyser hedninger, hvi pønser folkefærd på, hvad fåfængt er? Jordens konger rejser sig, fyrster samles til råd mod [Jehova] og mod hans salvede . . . Så taler han til dem i vrede, forfærder dem i sin, harme: ’Jeg har dog indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg!’“ — Sl. 2:1, 2, 5, 6.
4 Bibelen, der giver en nøjagtig forhåndsskildring af de uoverensstemmelser og vanskeligheder nationerne i dag kæmper med, genspejler forfatterens, Jehovas, nøjagtighed. Bibelens sandfærdighed bekræftes ikke blot af en lang række profetier, men også af den omstændighed at den for hundreder af år siden har udtrykt sig fuldstændig korrekt om videnskabelige forhold som man først er kommet til klarhed over i nyere tid. For næsten 2700 år siden, på et tidspunkt da de såkaldt lærde diskuterede hvorvidt jorden var flad, lod Jehova følgende ord nedskrive: „Han sidder højt over Jordens Bold [chug, kugle, hvælving].“ (Es. 40:22, Lindberg) Profeten Esajas havde ikke rejst omkring jorden. Han havde ikke været oppe i et rumfartøj og set at jorden var rund. Men Jehova, der bor i himmelen og som skabte jorden, fortalte sandheden om jordens form.
5. Hvorfor er det nu forstandigt at undersøge Bibelen?
5 Jordkloden og dens righoldige vidnesbyrd om Guds skabervirke kan lære mennesket mange sandheder. Jorden, og alt hvad der er på den, er én stor lovprisning af Jehovas visdom og skaberevne. Dårer blandt mennesker kan blive ved med at rejse indvendinger imod Guds ords sandfærdighed, men de vil skuffes. Forstandige mennesker vil lytte til Jehovas råd og ’vende sig bort fra den vanhellige, tomme snak og indvendingerne fra den „erkendelse“, der med urette kaldes således’. (1 Tim. 6:20) Det fornuftige menneske, der gerne vil kende sandheden bag vore dages verdensbegivenheder og vil vide sandheden om fremtiden, vil undersøge Bibelen og blive klar over hvilken belønning man kan opnå. I Esajas 46:9, 10 får vi at vide hvorfor det er klogt at studere Bibelen: „Kom i hu, hvad der er forudsagt før, thi Gud er jeg, ellers ingen, ja Gud, der er ingen som jeg, der forud forkyndte enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: ’Mit råd står fast, jeg fuldbyrder al min vilje.’“ Guds søn, Jesus Kristus, der var oplært til at fortælle sandheden, gav pålidelige oplysninger og forudsagde mange ting som skulle indtræffe i vore dage. Til sine disciple sagde han: „Nu har jeg sagt jer det, før det sker, for at I skal tro, når det er sket.“ — Joh. 14:29.
6. Hvilke værdifulde oplysninger er Bibelen ene om at indeholde, og hvordan skal de anvendes?
6 Hvad enten verdens ledere vil anerkende Guds sandhed eller ej, forbliver det en stor sandhed at Bibelen er den mest betydningsfulde bog der eksisterer, og at den alene viser vejen til liv og enhed. I en tale til den gamle israelitiske menighed udtalte Moses: „Læg Eder alle de ord på sinde, som jeg i dag har vidnet imod Eder, for at du kan pålægge dine sønner dem, at de omhyggeligt må handle efter alle denne lovs bud; thi det er ikke tomme ord uden betydning for Eder, men af dem afhænger Eders liv, og ved at følge det ord skal I få et langt liv i det land, som I skal ind og tage i besiddelse efter at være gået over Jordan.“ (5 Mos. 32:46, 47) Jesus Kristus understregede Guds ords betydning da han ifølge Mattæus 4:4 sagde: „Der står skrevet: ’Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.’“ Apostelen Paulus mindede den unge Timoteus om at Jehovas ord havde bevaret ham på livets vej: „Du kender fra barndommen af de hellige skrifter, som kan gøre dig viis til frelse ved troen på Kristus Jesus.“ (2 Tim. 3:15) Jehova har i sit ord tilvejebragt et væld af sandheder. De er lige så nødvendige for menneskets eksistens som rigelige og stadige forsyninger af vand. Det sandhedssøgende menneske kan ustandselig øse af sandhedens vand, og imens vil det lære hvordan det skal leve for at opnå fred og enhed med retsindige mennesker fra alle nationer og racer og opleve den tid da alle jordens indbyggere nyder freden og enheden under Guds rige. — Es. 12:3, 4.
Hvordan man skal tale sandhed
7. Hvad er det der bestemmer om sandhedens ord ligger et menneske på tungen?
7 En rask tunge er ligesom en stejlende hest — fuld af energi. Den lader ikke til at blive træt, så den går ustandselig. Den kan tale sandhed, eller den kan tale løgn. Ifølge Lukas 6:45 sagde Jesus: „Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd; thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.“ Hjertet må være fyldt med sandhed hvis der over tungen skal flyde ord til opbyggelse. Det forstandige menneske har dette i tanke og erkender nødvendigheden heraf, således som Ordsprogene 15:28 siger: „Den retfærdiges hjerte tænker, før det svarer.“ Hvis tungen ikke skal løbe løbsk som en vild hest, må den tøjles af et godt hjerte. Så vil den tale sandhed. Det nævnte ordsprog fortsætter med at sige: „Gudløses mund lader ondt strømme ud.“ Hvert enkelt menneske må derfor, hvis det skal tale sandhed, først tilegne sig kundskab om de rette principper og lægge sig på sinde at undersøge og lære sandheden.
8. Hvordan har sandheden kraft til at forene mennesker fra alle nationer?
8 Gode mennesker har pligt til at hjælpe deres medmennesker. „Så trøst og opbyg hverandre indbyrdes, som I også gør.“ (1 Tess. 5:11) De sandheder man lærer, tjener som grundlag for en forening af hele menneskeslægten under den store Skaber. Jo mere et menneskes hjerte fyldes med sandheden, desto mere vil dets tanker være i overensstemmelse med Guds, hvilket vil tilskynde det til at handle med sit eget og andres vel for øje. Når sandheden tales, har den kraft til at forene mennesker af alle nationaliteter. Dette er en så enkel formel på enhed at verdens ledere aldrig vil tænke på at efterprøve den. Men de hundredtusinder af Jehovas vidner der nu er forenet ud over jorden i den nye verdens samfund, er et bevis for at formlen er brugbar og anviser den eneste vej til enhed. Jehovas vidner er oprigtigt interesseret i at hjælpe hinanden, således som Gud har befalet. „Lad os, idet vi taler sandheden, i kærlighed i alt vokse op til ham som er hovedet, Kristus. Ham skyldes det at hele legemet, der er harmonisk sammenføjet og bragt til at samarbejde, idet hvert led yder det nødvendige i passende mål efter det enkelte lems funktion, samvirker til legemets vækst og opbygger sig selv i kærlighed. Tal derfor, nu da I har aflagt løgnen, sandhed hver med sin næste, fordi I er lemmer der tilhører hinanden.“ — Ef. 4:15, 16, 25, NW.
9. Hvilken betydningsfuld sandhed forkyndes nu i verden, og hvorledes yder den et vægtigt bidrag til at forene mennesker?
9 Verden i dag erfarer at flere og flere mennesker taler de sandheder som de har lært fra Guds ord, idet de bekendtgør at menneskets eneste håb er den almægtige Guds rige, der vil indføre retfærdighed på jorden og skænke menneskeheden evigt liv. Det er Guds vilje at mennesker skal komme til kundskab om denne sandhed i vore dage. „Og dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ (Matt. 24:14) Sandheden om at Gud har oprettet sit rige og om hvad han vil gøre, forener nu mennesker af alle racer og nationaliteter som en ny verdens samfund. Det er denne enhed menneskeheden savner, og derfor ydes der den en stor tjeneste når man taler den sandhed som virkelig forener.
10. Hvorledes frigør sandheden mennesker?
10 Når mennesker hører sandheden og kommer til at kende den, opnår de sand frihed. De lever ikke i frygt og angst, og de hader ikke deres næste eller mennesker de ikke kender. Jesu Kristi ord er blevet virkelighed: „I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ (Joh. 8:32) Kundskaben om Guds sandhed ophæver menneskers trældom under falske forestillinger og upålidelige politiske ideer. Den befrier dem for de tyngende traditioner, der har hvilet tungt på dem som fangelænker. Sandheden er lys der frigør mennesker fra falsk religion.
11. Hvorfor skal man tale sandheden ligeud når den ofte er ilde hørt?
11 Selv om sandheden ikke altid er skattet, er det rigtigt altid at tale sandhed, for det fører noget godt med sig. Millioner af mennesker på jorden spejder efter sandheden om Guds oprettede rige og om det evige liv. Man ville gøre menneskeheden en bjørnetjeneste hvis man udvandede dette budskab. Det skal forkyndes ligefremt og venligt, og når sandhedssøgende mennesker lytter til det, vil de tage imod det og ønske at høre mere. Guds sandhed er let kendelig i en samtale, ligesom den var det på Jesu tid, da folk udbrød: „Aldrig har noget menneske talt, som dette menneske taler.“ (Joh. 7:46) Mennesker der taler sandheden og lever efter den ligesom Kristus Jesus gjorde, vil udmærke sig ved deres tale. — Ap. G. 4:13.
12, 13. (a) Hvilken pligt pålægger Gud de mennesker som har lært sandheden at kende? (b) Hvorfor haster det med at forkynde sandheden og lære andre den? (c) Hvem har Gud udgydt sin ånd over, og hvoraf fremgår det?
12 Mennesker i hele verden opfordres nu i vore dage til at tale sandheden om Jehovas konge og rige. Det er Guds hensigt at mennesker overalt skal høre om hans gerninger og lære at lyde hans vilje, således som Jesus Kristus befalede, idet han sagde: „Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, idet I lærer dem at holde alt det som jeg har befalet jer. Og se! Jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ (Matt. 28:19, 20, NW) Selv om ikke alle ville udføre denne gerning, skulle Gud nok få den gjort alligevel ved hjælp af indviede og taknemmelige kristne. Og budskabet bliver virkelig forkyndt i dag, hvad Jehovas folks historie viser. Hundredtusinder af vidner udbreder og bekendtgør sandheden i hele verden. Sandheden breder sig og virker som forfriskende regn på tørkeramt jord. På denne frelsens dag lyder kaldet: „Ånden og bruden siger: ’Kom!’ Og den, som hører, skal sige: ’Kom!’ Og den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt.“ — Åb. 22:17.
13 Gud har udøst sin ånd over sine tjenere. Der foregår et stort arbejde i harmoni med den bemyndigelse vi kan læse i Esajas 61:1, 2: „Den Herre [Jehovas] Ånd er over mig, fordi han salvede mig; han sendte mig med glædesbud til ydmyge, med lægedom for sønderbrudte hjerter, for at udråbe frihed for fanger og udgang for dem, som er bundet, udråbe et nådeår fra [Jehova], en hævnens dag fra vor Gud, for at trøste alle, som sørger.“ Sandheden åbenbarer at Jehovas hævns dag er nær, hvilket understreger hvor nødvendigt det er at studere sandheden og at forkynde den i hele verden. „Forkynd ordet, vær ivrigt optaget deraf, både når tiden er gunstig og når den er vanskelig, irettesæt, revs, forman, med al langmodighed og undervisningens kunst.“ (2 Tim. 4:2, NW) Nu da verden er ramt af vanskelige tider, er der intet arbejde som er mere betydningsfuldt end forkyndelsen af sandheden. Det er uopsættelig nødvendigt at bringe budskabet ud, eftersom menneskeliv står på spil. For den som skal dø i morgen, haster den gode nyhed i dag. Forkyndelsen må også være undervisning, eftersom ikke alle der hører sandheden tager imod den straks. Nogle vil rejse indvendinger, men den forkynder som svinger „åndens sværd“, vil overvinde dem, selv om han må aflægge adskillige besøg før anstødsstenene er fjernet. Jo større forråd af sandhed man har tilegnet sig, des lettere vil tungen tage gode ting frem og belære mennesker med gode hjerter. „Den retfærdiges læber nærer mange, dårerne dør af mangel på vid [hjerte, NW].“ — Ordsp. 10:21.
Tale og livsførelse
14. Hvad er det der virker så splittende i verden og som ikke får lov til at vinde indpas blandt Guds tjenere?
14 Den handlemåde Gud foreskriver er den rette. Han lærer sine tjenere at de skal føre opbyggende tale når de skal hjælpe andre og når de skal forklare sandheden. Taler man sandheden hver dag, vil det falde en let. Guds tjenere skal ikke følge det eksempel som verdens diplomater sætter. Jesus sagde: „Lad jeres ja betyde ja, jeres nej, nej; for hvad der går ud over dette kommer fra den onde.“ (Matt. 5:37, NW) Her gives ikke rum for smiger eller uoprigtige udtryk for gæstfrihed eller ros. Enheden fremmes ikke af handlinger der går stik imod hvad man har lovet at gøre. Enheden bliver ikke større dersom man taler godt om et menneske når det er nærværende, men dårligt om det når det er fraværende. Løgn skaber splittelse og fører til død. Retfærdselskende mennesker, Guds tjenere, vil ikke levne løgnen plads i deres tilværelse og lade den influere på forretningsdrøftelser, på indgåede aftaler eller på familieforholdet. Gud lærer ikke mennesker at lyve. Han hader løgnere. „At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge dele er [Jehova] en gru.“ (Ordsp. 17:15; 4:24; 3:29; 6:16-19; 11:1) Under udførelsen af sine onde forehavender er verden efterhånden blevet fyldt med mistænksomhed, mistillid og falskhed. Mange regeringer har ansat inspektører og kontrollører for at holde bedrageri og bestikkelse nede, men trods det har hverken små eller store i verden et eftertragtelsesværdigt renommé i Guds øjne.
15. (a) Hvordan forenes en familie, og hvorfor er en forenet familie en grundlæggende faktor for et forenet samfund? (b) Hvorledes bevirker sandheden at menighedens enhed bevares?
15 Den som oprigtigt tjener Jehova Gud taler sandhed både i ord og handling. Han bestræber sig bestandig for at øge sit sandhedsforråd. Gud har truffet foranstaltning til at sandheden kan udbredes i familien, idet den forstandige fader vil lede familien på rette måde og bevare enheden i den ved at tale Guds sandhed. (1 Tim. 3:4; 5 Mos. 6:7) Familiens enhed vil bevares når forældrene fører det rette tilsyn med børnene og ikke lader dem få deres vilje i alt. Der gives tidspunkter hvor de skal samle opmærksomheden om at lære. I hjemmet må der afsættes tid til at studere sandheden, og forældrene må sørge for at børnene samles med andre i nabolaget for at lære mere om sandheden. Gud har tilvejebragt en teokratisk menighed, og efterhånden som antallet af Guds tjenere stiger i hele verden, bliver der flere menigheder. I menigheden har vi mange lejligheder til at tale sandhed og til at opflamme hinanden til kærlighed og gode gerninger. Dette sker ved den offentlige bekendelse af sandheden i menigheden. „Lad os give agt på hverandre så vi opflammer hverandre til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hverandre, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ (Hebr. 10:24, 25, NW) Heri ser vi hvordan enheden breder sig ved hjælp af sandheden. Først lærer den enkelte sandheden at kende og hans hjerte fyldes med den. Dernæst bliver medlemmerne af en familie forenet gennem sandheden. Og endelig knyttes familiegrupper sammen og danner en menighed. Alle bliver forenet i kraft af sandheden. Når man har lejlighed til at komme sammen under private former vil man høste stor velsignelse af at lade samtalen dreje sig om sandheden. Igennem menighedens foranstaltninger er der mulighed for at hjælpe sådanne som har forsømt at fylde hjertet med sandheden. Selv når nogle er ved at glide bort fra sandheden, vil det være gavnligt at aflægge dem et besøg så de atter kan knyttes stærkt til menigheden.
16. (a) Hvilke kræfter hindrer enheden i samfund og nationer? (b) Hvordan er det så muligt at verden nogen sinde kan forenes?
16 Det er beklageligt at ikke alle mennesker vil tage imod sandheden, fylde deres hjerter med den og tale sandhed hver med sin næste. Hvis de ville, kunne enheden brede sig fra den enkelte til familien, fra familien til menigheden og fra menigheden til et helt samfund eller folk. Men Satan Djævelen, løgnens fader, gør imidlertid sin onde indflydelse gældende. (Joh. 8:44) Han har travlt med at så splid iblandt mennesker. Satan har forblindet menneskenes tanker og lært dem selviskhed, misundelse og vold. Menneskers magtbegær har forledt dem til at anvende løgn og bedrag. Denne onde indflydelse må fjernes, og det er Guds agt at gøre det i nær fremtid. Når Satan Djævelen og alle hans undersåtter er borte, vil der være gjort ende på løgn, diplomati og hykleri. Når alle mennesker taler sandhed med hinanden, vil de leve lykkeligt og fredeligt sammen. — 2 Kor. 4:4; Åb. 20:1-3.
17. Hvilken gavn høster man af at tale med andre mennesker om sandheden?
17 Men selv nu bringer det glæde at tale sandheden. Det vil befri sandhedselskende mennesker for bitterhed, kværuleren og misundelse. Mennesker overalt i verden iagttager den glæde og enhed der præger den nye verdens samfund af Jehovas vidner, der har grund til glæde fordi de har et mål i livet og ved hvad fremtiden vil bringe. Guds ords sandhed har oplyst livets vej for dem. „Dit ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.“ (Sl. 119:105) Sandheden samler tankerne om åndelige emner og belyser fremtiden og Rigets velsignelser. Det evige livs store Giver, Jehova Gud, begunstiger de mennesker der nu frygter ham og taler sandhed hver med sin næste. „Da talte de, som frygter [Jehova], med hverandre. Og [Jehova] lyttede og hørte efter, og en bog blev skrevet for hans åsyn, for at de kunne ihukommes, som frygter [Jehova] og slår lid til hans navn. Den dag jeg griber ind, skal de tilhøre mig som mit eje, siger Hærskarers [Jehova], og jeg vil handle nænsomt med dem, som en fader handler nænsomt med sin søn, der tjener ham. Da skal I atter kende forskel på retfærdig og gudløs, på den, som tjener Gud, og den, som ikke tjener ham.“ (Mal. 3:16-18) Glæd dig sammen med Jehovas vidner over at tale sandheden til frelse for dig selv og enhver som hører dig. — 1 Tim. 4:16.