-
„Lad vreden fare“Vagttårnet – 1976 | 1. juli
-
-
til os som oprører os. Hvad kan vi gøre i en sådan situation? Vi gør klogt i at overveje hvilket motiv de pågældende har til at opføre sig som de gør.
Prøver de med fuldt overlæg at hidse os op? Hvis det er tilfældet, får de jo netop deres vilje hvis vi giver efter for vrede. Det vil være langt bedre at ignorere spydige bemærkninger eller en optræden der har til formål at provokere os. Her gælder Jesu Kristi råd: „Uanset hvem der giver dig en lussing på din højre kind, så vend også den anden til.“ (Matt. 5:39) En lussing gives ikke i første række for at gøre én fysisk skade, men for at fornærme én eller ægge én til strid. Ved at give igen med samme mønt vil man derfor kun forværre situationen.
Men hvad nu hvis det der oprører os ikke er sagt eller gjort med det formål at provokere os? I det tilfælde bør vi tænke fornuftigt over sagen. Blæser vi måske bagateller op til noget stort? Ville det ikke være mere kærligt blot at overse en mindre fornærmelse?
På den anden side har vi måske virkelig grund til at være opbragte. Men burde vor kærlighed ikke få os til at forsøge at hjælpe den der har gjort os uret, så han for fremtiden kan undgå at støde an med sin opførsel? De kristne får dette råd: „Bliv vrede, men synd dog ikke; lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte, og giv ikke plads for Djævelen.“ (Ef. 4:26, 27) Hvis vort motiv først og fremmest er at hjælpe den der har gjort os uret, til at overvinde sin svaghed, vil vi ikke huse vrede imod ham eller blive alt for harmfulde. Vi vil ikke give Djævelen anledning til at drage fordel af vor ophidsede tilstand og få os til at gøre gengæld.
Der er naturligvis visse ting vi kun kan gøre meget lidt ved. I denne ufuldkomne ordning begås der mange uretfærdigheder. Det vil ikke gavne nogen at vi lader vreden løbe af med os på grund af sådanne ting, måske i en sådan grad at vi ødelægger vort helbred. I stedet kan det være os en trøst at Bibelen forsikrer os om at Jehova Gud, ved hjælp af sit rige, vil gøre ende på alle uretfærdigheder og al undertrykkelse. (Dan. 2:44) I mellemtiden kan vi sætte vor lid til at han vil støtte os så vi kan udholde enhver prøvelse vi måtte komme ud for. — Jak. 1:2-5.
Ud over at vi bør have et ligevægtigt syn på ting der kan gøre os vrede, kan det også være en hjælp for os at undgå at komme sammen med folk der let farer op og giver deres vrede luft. Bibelens råd lyder: „Vær ej ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen mand, at du ikke skal lære hans stier og hente en snare for din sjæl.“ — Ordsp. 22:24, 25.
Derimod vil det have en gavnlig virkning på os at komme sammen med mennesker der har et roligt og ligevægtigt gemyt. Sådanne mennesker ophidser ikke andre med sårende bemærkninger. Deres mildhed har en enestående evne til at gøre ende på vrede diskussioner og til at overvinde hårdnakket modstand. Det viser at Bibelen taler sandt når den siger: „Mildt svar stiller vrede.“ (Ordsp. 15:1) „Sindig mand stiller trætte.“ (Ordsp. 15:18) „Mild tunge sønderbryder ben.“ — Ordsp. 25:15.
Som vi ser, er der gode grunde til at ’lade vreden fare’. Det vil gavne os både fysisk og åndeligt. Måtte vi derfor stræbe efter ikke at give andre årsag til at blive vrede, og måtte vi selv være omhyggelige i vort valg af venner, opdyrke ydmyghed og bevare et fornuftigt, ligevægtigt syn på det vore medmennesker gør eller siger.
-
-
Ende på krigVagttårnet – 1976 | 1. juli
-
-
Ende på krig
● Det er blevet sagt at krig efterlader tre hære i et land: en hær af krøblinge, en hær af enker, og en hær af tyve. Hvor glædeligt at tænke på Bibelens løfte om at der under Guds rige ikke mere vil være krige. — Sl. 46:10; Es. 2:4; Mika 4:3.
-