Ærlighed og flid — betaler det sig?
UÆRLIGHEDEN blomstrer i denne verden. Men Bibelen tillader ikke på nogen måde uærlighed. Den siger: „To slags vægt og to slags mål, begge dele er [Jehova] en gru.“ (Ordsp. 20:10) Uærlige mennesker har det måske godt materielt, men Bibelen advarer imod at lade sig bedrage til at tro at lovløshed betaler sig. (Sl. 73:3-28) Ifølge Bibelen er ærlighed og flid en betingelse for at opnå lykke og tilfredshed i tilværelsen. Erfaringen har gang på gang vist at ærligt, flittigt arbejde har skaffet brød på bordet.
De snød ikke med vægten
En mand i det vestlige Australien fortæller: „Min kone og jeg havde et slagteri og en slagterforretning. Vi havde ingen problemer med at skaffe slagtekvæg. Folk kunne lide at handle med os, for de vidste at vi ikke snød når vi vejede deres dyr. Selv når andre slagterier havde problemer med at skaffe kvæg og måtte transportere dyrene det meste af 500 kilometer, kunne vi stadig købe hos de lokale landmænd. I den periode forsynede vi mange slagterforretninger i den nærliggende by Geraldton med kød. Da vi leverede kødet efter lukketid, fik vi nøglerne til alle forretningerne så vi kunne gå ind og anbringe kødet i fryserummene.
Vi solgte forretningen i 1975, men de nye ejere videreførte den ikke efter det ærlighedens princip som vi havde fulgt. Efter knap to år havde de alvorlige økonomiske vanskeligheder. De stedlige landmænd ville ikke sælge til dem, og de måtte køre langt omkring for at få slagtekvæg. Til sidst måtte de afhænde forretningen. Egnens landmænd har siden bemærket at det var en trist dag da vi solgte vores forretning, for de satte pris på at have ærlige folk at sælge deres kvæg til.“
En episode der indtraf på et torv i Accra i Ghana, røber også at ærlighed betaler sig. En landmand fra Agona Swedru vejede sine grøntsager før han bragte dem til torvet, men uden at fortælle torvekonerne det. Som sædvanlig lod han dem selv veje de produkter de ville købe. Han lagde imidlertid mærke til at der kun var én iblandt dem som ikke snød. Næste gang gav han kun den ærlige kvinde lov til selv at veje de grøntsager hun skulle have, og siden var det kun hende der nød denne fordel.
Dette irriterede de andre kvinder, for de måtte vente til landmanden havde tid til selv at veje grøntsagerne. De beskyldte ham for at gøre forskel. Essensen af hans svar var: ’Hun er ærlig, men I er uærlige. Så jeg er nødt til at behandle jer forskelligt.’
Andre vigtige bibelske principper
Om man får noget at spise eller ej, kan afhænge af om man følger andre af Bibelens principper. Blandt disse kan nævnes følgende: „Lad den der stjæler, ikke stjæle mere, men hellere slide i det og med sine hænder udføre godt arbejde.“ (Ef. 4:28) „Doven hånd skaber fattigdom.“ (Ordsp. 10:4) „Den lade attrår uden at få, men flittiges sjæl bliver mæt.“ — Ordsp. 13:4.
Tyve lider
Arthur fra Saskatchewan i Canada har lært af bitter erfaring hvor stor værdi sådanne bibelske principper har. Han sidder med en kop kaffe mellem hænderne og fortæller:
„Jeg kan ikke andet end være taknemmelig over den store forandring i mit liv der begyndte for bare fire år siden. Af de første 36 år af mit liv tilbragte jeg i alt de 15 bag tremmer. Og hvad havde jeg så, økonomisk, materielt og åndeligt? Intet!
Hvad så nu, da jeg har arbejdet flittigt i overensstemmelse med Bibelens principper de sidste fire år? Jehova har virkelig velsignet mig. Jeg har et hjem, fast arbejde, en sød kone og en lille søn som jeg elsker og er stolt over. Alligevel er det ikke altid så let. Det tager sin tid at lægge fortiden bag sig. Jeg tænker altid på bibelske formaninger som: ’Lad ingen af jer lide som . . . tyv’ og: ’Lad den der stjæler, ikke stjæle mere, men hellere slide i det.’ Ja, man kan lide som tyv. Det gjorde jeg, selv om jeg ikke fuldt ud forstod det dengang.“ — 1 Pet. 4:15; Ef. 4:28.
„Sammen med en ven,“ fortsætter Arthur, „brød jeg engang ind i en konfektionsforretning og tog for omkring 10.000 dollars (42.400 kroner) tøj, som vi ville sælge. Vi fik kun 1500 dollars for disse tyvekoster. Før dagen var gået, havde jeg drukket pengene op eller brugt dem til andet unødvendigt; jeg havde ikke engang så mange penge at jeg kunne tage en taxa hjem.“ Hvad gjorde Arthur så? Han tilføjer: „Jeg gav taxachaufføren mit ur — ét min moder havde givet mig — i pant indtil jeg kunne betale de 3 dollars jeg skyldte. Jeg forlangte aldrig uret. Hvor langt kan man komme ned i sin selvagtelse eller i sine følelser for andre? Meget langt, som du kan se. Ja, da jeg engang manglede penge, stjal jeg endda min moders TV-apparat!“
Hvad så med de tyve der undgår at blive pågrebet af politiet? Kan man sige at de slipper godt fra deres lovløshed? Tag eksemplet med den lyshårede Alfie i England. I fem år opretholdt han livet ved at stjæle. Men hvad fik han ud af det? „Jo mere jeg stjal,“ siger han, „des mere mistede jeg af min sans for værdier. Jeg havde ingen glæde af det jeg ejede, for jeg var kommet for let til det. Engang da jeg skændtes med min moder om en 5-pundsseddel [godt 50 kroner], rev jeg den i små bitte stykker. Jeg syntes det var så fjollet at vi skulle skændes over sådan en bagatel. Hvis nogen gav mig en gave til et pund eller to, regnede jeg det ikke for noget. Tilværelsen som forbryder er ensbetydende med at man har i læssevis af penge den ene dag, men står uden mad den næste! Hvis jeg for eksempel kun havde 20 pund tilbage, gik jeg hen og brugte dem til et eller andet unødvendigt; jeg kunne jo bare gå ud og stjæle noget mere. Jeg var måske blank et stykke tid, men så regnede jeg med at min familie sørgede for mig.“
Ærlighed og flid lønner sig
Helt anderledes er det når folk arbejder ærligt og flittigt! At dette princip skaffer brød på bordet erfarede nogle mænd i en servicevirksomhed i Toronto, Canada. Virksomheden begyndte i det små for cirka 15 år siden. Den første ansatte var et af Jehovas vidner. Kort tid efter blev en af hans trosfæller også ansat. Ved disse to mænds indflydelse blev det firmaets praksis at følge det bibelske princip: „Vi ønsker at bære os ærligt ad i alle ting.“ (Hebr. 13:18) Efterhånden som firmaets omdømme blev kendt i en større kreds, kom der flere og flere kunder til. Firmaet ekspanderede hurtigt og fik filialer i alle de 10 canadiske provinser. Ved de ansattes flid og ærlighed blev udgifterne holdt nede, og indtægterne steg. For nogle få år siden blev virksomheden solgt til et multinationalt selskab, som ønskede at føre den videre med de samme folk. Den beskæftiger cirka 80 mand og virker for adskillige varehuse og kontorer i hele Canada.
Ærlighed og flid har også hjulpet Diamond, der bor i Nigeria, til at skaffe brød på bordet. Hans arbejde bestod i at læsse en lastvogn med gods, der skulle transporteres til hans firmas lager eller til en fordelingscentral. Den tilsynsførende lagde mærke til at Diamond var samvittighedsfuld, og tildelte ham et mere betroet job som „motor boy“. Diamond skulle med på lastbilen og sørge for at varerne blev leveret til kunderne. I modsætning til den tidligere motor boy afslog Diamond at samarbejde med chaufføren og stjæle af varerne. Takket være sin ærlighed blev Diamond til sidst overflyttet til lageret, hvor han fik ansvaret for at gennemgå varerne, og rapserierne hørte op. Hans arbejdsgivere stolede så meget på ham at man, hver gang der skulle foregå transaktioner med store pengesummer, overlod det til Diamond og ikke til hans nærmeste overordnede. Det er bemærkelsesværdigt at denne ærlige mand aldrig har gået i skole. Hans trofasthed mod Bibelens principper er imidlertid af større værdi i hans arbejdsgiveres øjne. Diamond beklæder faktisk en mere betroet og ansvarsfuld stilling end mange af sine bedre uddannede kolleger. Han er den eneste der underskriver de papirer der giver tilladelse til at fjerne varer fra lageret.
Ærlighed åbner muligheder for arbejde
Den der har ry for ærlighed og flid vil ofte kunne få arbejde hvor andre ikke får det. En familie fik rengøringen i en bank, udelukkende fordi familien var kendt for sin ærlighed. Personalechefen i et svensk firma med 1400 ansatte spurgte om det ikke var muligt at avertere efter personale i Jehovas Vidners tidsskrift, Vagttårnet. Han vidste at han på den måde kunne få ærlige folk. Selv i det nordlige Sverige, hvor det er småt med ledige jobs, er arbejdsløshed praktisk talt ukendt blandt Jehovas vidner.
Overalt i verden foretrækkes den ærlige, samvittighedsfulde arbejder. Mange mennesker er villige til at betale for kvalitetsarbejde. Pålidelige håndværkere har ofte så travlt at de må sige nej til visse arbejder af mangel på tid.
Afslå ikke arbejde — det virker utilfredsstillende
Nogle mennesker vælger at leve på det offentliges bekostning, men det lønner sig faktisk ikke. Ofte keder de sig og bruger pengene ufornuftigt til spil, spiritus og lignende. Folk der nægter at tage det arbejde der byder sig og som fortsætter med at leve af understøttelse, bliver ofte nervøse og nedtrykte. De er tilbøjelige til at blive dovne og tillægger sig ofte sjuskede vaner. Nogle får den idé at de har krav på mange andre ting end det strengt nødvendige. Mange som ikke behøver at arbejde for deres penge, mister selvrespekten og viser meget lidt værdsættelse af deres egne og andres ejendele.
Hvor sørgeligt det kan gå et menneske der afslår at udføre et mindre spændende og måske strengt arbejde, ses i tilfældet med en ung mand der var beskæftiget i kakaoproduktionen. I nogle år arbejdede han energisk. Men så fik den unge mand og hans arbejdskammerater den idé at det var under deres værdighed at slæbe på spande med vand til kakaoplanterne. Det endte med at den unge mand forlod sit arbejde og begyndte at give sig af med hasardspil. Hans venner rådede ham til at vende tilbage til sit arbejde, men det ville han ikke. En dag da han var ude for at spille, opstod der slagsmål. Under slagsmålet stak den unge mand en af sine venner ned og afsoner nu en fængselsstraf. Havde han fortsat sit arbejde var det formentlig ikke sket!
Man bør aldrig underkende værdien af at skabe sig ry som en ærlig, pålidelig og flittig arbejder. I lande hvor der kun er adgang til få gode jobs og hvor den årlige indtægt pr. indbygger er meget lav, klarer den ærlige, flittige arbejder sig langt bedre end andre. Han har måske ikke meget, men han har som regel det mest nødvendige og desuden den tilfredsstillelse at han selv har tjent til den mad han spiser. Jo, ved at rette sig efter Bibelens vejledning om ærlighed og flid kan man skaffe brød på bordet og undgå at miste sin selvrespekt.