’Prøv at ligne ham’
„Kort sagt, prøv, som Guds kære børn, at ligne ham.“ — Ef. 5:1, New English Bible.
1. (a) Hvad kan den naturlige tilbøjelighed til at efterligne andre medføre? (b) Hvem opfordrer Bibelen os især til at efterligne?
ALLE kender til på et eller andet tidspunkt at have prøvet at efterligne nogen. Børn prøver at efterligne deres forældre eller, meget ofte, andre børn som de leger med. Hvis det er gode egenskaber man prøver at efterligne, bliver det til gavn for en, men hvis det er dårlige, bliver det til skade. Det er interessant at bibelskribenten opfordrer os til at blive „Guds efterlignere, som elskede børn“. (Ef. 5:1) Kan vi virkelig komme til at ligne Gud? Lad os se om der er bare en lille mulighed.
2. Hvordan var den første mand skabt ifølge Første Mosebog 1:26, 27, og hvad betød det for alle hans efterkommere?
2 I Bibelens beretning om menneskets skabelse, der fandt sted for cirka 6000 år siden, siges der: „Derpå sagde Gud: ’Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os, . . .’ Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.“ (1 Mos. 1:26, 27) Og beretningen fortsætter i Første Mosebog: „Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: ’Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den.’“ (1 Mos. 1:28) Der har nu eksisteret milliarder af mennesker, alle efterkommere af Adam og Eva, der skulle have været i Guds, deres Faders, billede og lighed. Gud var virkelig deres Fader. Det ser vi når vi læser hvad Lukas skrev i sit evangelium, kapitel 3, vers 38, der siger at Adam var „søn af Gud“. Adam var altså Guds søn, og vi stammer alle fra Adam. Da han blev skabt havde han Guds egenskaber, hvoraf de fire væsentlige er visdom, retfærdighed, kærlighed og magt. Adam var fuldkommen. — 5 Mos. 32:4.
3. Hvad er grunden til at menneskene i dag ikke til fuldkommenhed genspejler Guds egenskaber?
3 Men tingene har ændret sig siden da. Hvorfor? Fordi Adam ikke adlød Gud; og selv om nogle viser spor af de gode egenskaber som det fuldkomne menneske i begyndelsen blev udrustet med, er det synden der dominerer. Apostelen Paulus udtrykker det således i Romerbrevet 5:12: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden . . . trængte [således] igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ Så døden har ’hersket som konge’ fra Adam og indtil vor tid. Hvor sørgeligt! (Rom. 5:14) Men er det enden på sagen? Nej! Guds ord, Bibelen, giver os et håb, idet der siges: „Ligesom alle dør i Adam, således vil alle også blive gjort levende i Messias.“ (1 Kor. 15:22) Hvordan er dette blevet bragt i stand?
Jesus Kristus, „den usynlige Guds billede“
4. Hvordan er det blevet muligt for Adams efterkommere at opnå evigt liv?
4 Efter Adams fald var Jehova Gud stadig interesseret i menneskeslægten, og det var hans hensigt at jorden skulle fyldes med mennesker. Dog måtte Guds retfærdighed tilfredsstilles, og derfor tilvejebragte han en befrier, en genløser, for Adams afkom. Der siges i Bibelen: „Gud elskede verden [menneskehedens verden] så meget at han gav sin enestefødte søn [som en løsesum], for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Joh. 3:16) Hvilken kærlighed! Guds søn fremtrådte som et fuldkomment menneske her på jorden, idet han blev født af jomfru Maria. Han var i realiteten ’den anden Adam’, det andet fuldkomne menneske på jorden. (1 Kor. 15:45) Han udtømte sit liv og købte således hele den menneskelige familie. Jesus Kristus viste sig at være menneskeslægtens genløser, som der siges: „Menneskesønnen . . . er kommet . . . for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ (Matt. 20:28) Kristne forstår at der er „én Gud og én mellemmand imellem Gud og mennesker, et menneske, Kristus Jesus, der gav sig selv som en tilsvarende løsesum for alle“. — 1 Tim. 2:5, 6.
5. (a) Hvilken lighed er der mellem den første mand, Adam, og Jesus Kristus? (b) Hvis eksempel må vi følge hvis vi skal ligne Gud?
5 Denne ’anden Adam’, Jesus Kristus, lignede også sin himmelske Fader. (Hebr. 1:3) „Han er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte.“ (Kol. 1:15) De kristne bliver opfordret til at vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham. (Kol. 1:10) De der ønsker at ligne Jehova Gud vil derfor se hen til Kristus Jesus som deres eksempel for at vandre i hans fodspor.
6. (a) Hvilken egenskab hos Jesus satte ham i stand til helt at indordne sig under sin Faders vilje? (b) Hvem ellers lærer vi bedre at kende når vi læser om det Jesus sagde og gjorde, og hvad er grunden til det?
6 Selv om Jesus var skabt i sin himmelske Faders billede, søgte han aldrig at blive Gud lig, for vi læser at Kristus Jesus, „skønt han var i Guds skikkelse, ikke tænkte på ran, nemlig at han skulle være lig Gud. Nej, han tømte sig selv og tog en træls skikkelse på og fremtrådte i menneskers lighed. Og yderligere, da han af udseende og væremåde fandtes som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på en marterpæl.“ (Fil. 2:5-8) Vi ser altså at Jesus Kristus selv, som et fuldkomment menneske, var lydig i alt hvad Jehova Gud sagde han skulle gøre. De der vil være „Guds efterlignere“ må vandre sådan som Jesus vandrede, for han sagde: „Den som ikke elsker mig, holder ikke mine ord; og det ord som I hører er ikke mit men Faderens som har sendt mig.“ (Joh. 14:24) Jesus lignede i den grad sin Fader, Jehova Gud — var i den grad i overensstemmelse med hans retfærdige handlemåde og væremåde — at når han talte, var dét man hørte, ikke noget som han selv havde fundet på. Han sagde selv: „Sønnen kan slet intet gøre på eget initiativ, men kun hvad han ser Faderen gøre. For hvad denne end gør, dette gør også Sønnen på samme måde. Faderen holder nemlig af Sønnen og viser ham alt det han selv gør, og han vil vise ham større gerninger end disse.“ — Joh. 5:19, 20.
7. Hvor finder vi beretningen om det gode eksempel Jesus har sat?
7 Vi har i dag i Bibelen beretningen om Jesus Kristus, Guds enbårne eller enestefødte søn, og det eksempel han satte. I de treogtredive og et halvt år han befandt sig her på jorden som menneske, beviste han at han var som sin himmelske Fader. Som en der var skabt i Guds billede satte han i sandhed et fuldkomment eksempel. Selv om han var et menneske, var han også Guds søn, ’den anden Adam’, der borttager verdens synd. — Joh. 1:29.
8. Hvad må vi alvorligt bestræbe os for, hvis vi ønsker at få håbet om evigt liv på jorden opfyldt, og hvad er grunden?
8 Kristne i dag får formaning til at gøre sig en særlig anstrengelse for at ligne Jehova Gud, og der er ingen grund til at give op heroverfor. Hvis man har et jordisk håb og gør sig forhåbninger om at komme til at leve evigt på jorden efter Kristi Jesu tusindårige messianske styre, er det ganske nødvendigt til den tid at genspejle Guds billede og lighed. Hvorfor? Fordi enhver der er i live på jorden når Kristus Jesus overgiver alt til Faderen, vil være en søn af Gud ved Kristus — som Jehova i sin tid sagde: „Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os.“ Da vil Jehovas hensigt med det første menneskepar og det påbud han gav dem, „bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden“, være opfyldt. — 1 Mos. 1:26-28; Rom. 8:20, 21.
Kan syndige mennesker ligne Gud?
9. (a) Er det umuligt at ’prøve at ligne Gud’, eftersom vi er født syndige? (b) Hvilken egenskab hos os kan især vise at vi gør et forsøg?
9 Det er sandt at menneskene i den nuværende tingenes ordning har en naturlig tilbøjelighed for det onde. Det er fordi vi er født i misgerning og undfanget i synd. Men alligevel siger Guds ord, i Efeserbrevet, kapitel 5, fra vers 1, ifølge The New English Bible: „Kort sagt, prøv, som Guds kære børn, at ligne ham, og lev i kærlighed, ligesom Kristus elskede jer og gav sig selv for jer som en offergave og et slagtoffer hvis duft er velbehagelig for Gud.“ Vi ved at Jehova Gud sendte sin søn til verden, og det offer han bragte på marterpælen udgjorde genløsningsbetalingen eller løsesummen. Men Jesus gjorde noget mere. Han satte os et fuldkomment eksempel! Han var helt igennem retskaffen, trofast til det sidste, og vi skulle derfor ligne ham ved at leve i kærlighed. Kristus må virkelig have elsket os, ellers ville han aldrig være død på en marterpæl — en frygtelig død — for at tilvejebringe genløsningsbetalingen. Det liv Jesus levede, det eksempel han satte, var i høj grad Jehova velbehageligt. Allerede før Jesus havde betalt løsesummen med sit blod, sagde Johannes Døber om ham: „Se, Guds lam som tager verdens synd bort!“ — Joh. 1:29.
10. (a) Hvilket eksempel fra Bibelen viser at selv en ufuldkommen mand kan være „dadelfri og retskaffen“ i Guds øjne? (b) Hvilken anklage rejste Satan i Jobs tilfælde?
10 Hvis vi vandrer på samme måde som Kristus Jesus vandrede, så prøver vi også at ligne Jehova Gud, hans og vor himmelske Fader. Nu ville det være meget nærliggende at sige: „Men jeg er ufuldkommen, og jeg kan ikke gøre det samme som Jesus gjorde.“ Men tænk så på at der engang har levet et ufuldkomment menneske på jorden der forblev trofast, der bevarede sin integritet og som havde Guds velbehag til sine dages ende. Det var længe før Jesus levede på jorden. Denne mand var Job. Jobs bog i Bibelen fortæller at denne mand levede i landet Uz, og at han var „en dadelfri og retskaffen mand“. (Job 1:1, NE) Job troede på Gud, og han var imod at handle ondt. Han havde syv sønner og tre døtre og var meget rig. Han havde vældige hjorde af får, kvæg og kameler og var en betydningsfuld mand i østen. Mens Job således glædede sig over sin velstand og nød Guds velsignelse fortæller Bibelen: „Nu hændte det en dag, at Guds sønner kom og trådte frem for [Jehova], og iblandt dem kom også Satan. [Jehova] spurgte Satan: ’Hvor kommer du fra?’ Satan svarede [Jehova]: ’Jeg har gennemvanket jorden på kryds og tværs.’ [Jehova] spurgte da Satan: ’Har du lagt mærke til min tjener Job? Der findes ingen som han på jorden, så from og retsindig en mand, som frygter Gud og viger fra det onde.’ Men Satan svarede [Jehova]: ’Mon det er for intet, Job frygter Gud? Har du ikke omgærdet ham og hans hus og alt, hvad han ejer, på alle kanter? Hans hænders idræt har du velsignet, og hans hjorde breder sig i landet. Men ræk engang din hånd ud og rør ved alt, hvad han ejer! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit ansigt!’ Da sagde [Jehova] til Satan: ’Se, alt hvad han ejer, er i din hånd; kun mod ham selv må du ikke udrække din hånd!’ Så gik Satan bort fra [Jehovas] åsyn.“ — Job 1:6-12.
11, 12. (a) Under hvilke forhold beviste Job sin trofasthed mod Gud? (b) Hvordan blev han belønnet fordi han søgte at ligne Gud?
11 Fra det øjeblik gjorde Satan alt muligt for at få Guds tjener Job til at give slip på sin integritet og dadelfrihed, men Job gav ikke efter trods Satans grusomme anslag. Selv om hans børn blev slået ihjel og han mistede alt hvad han ejede og der kom tre såkaldte vismænd til ham for at fortælle ham at det alt sammen var hans egen skyld, forblev han trofast. Han svarede disse sine såkaldte venner således: „Nok har jeg hørt af sligt, besværlige trøstere er I til hobe!“ (Job 16:2) Ja, til sidst følte Job sig så elendig at han råbte til Gud: „Gravene venter mig.“ (Job 17:1) Men Job døde ikke. Han forblev trofast og dadelfri over for Gud, midt blandt alle sine modstandere. Beretningen om ham slutter således: „Og [Jehova] velsignede Jobs sidste tid mere end hans første. Han fik 14.000 stykker småkvæg, 6000 kameler, 1000 spand okser og 1000 aseninder. Og han fik syv sønner og tre døtre, og han kaldte den ene Jemima, den anden Kezia og den tredje Keren-Happuk. Så smukke kvinder som Jobs døtre fandtes ingensteds på jorden; og deres fader gav dem arv imellem deres brødre. Siden levede Job 140 år og så sine børn og børnebørn, fire slægtled. Så døde Job gammel og mæt af dage.“ — Job 42:12-17.
12 Når vi læser hele denne beretning om Jobs liv og ser hvordan han klarede alle de vanskeligheder han blev udsat for, må vi sige som Gud at han var en dadelfri og retskaffen mand som frygtede Gud og var imod at handle ondt. Job prøvede at ligne Gud. Han blev belønnet for sin retskaffenhed, og når tiden er inde vil han blive belønnet yderligere. Jakob skrev om ham: „I har hørt om Jobs udholdenhed og set det enderesultat Jehova gav, at Jehova er meget medfølende og barmhjertig.“ — Jak. 5:11.
13. Hvordan kan man alligevel reagere når man hører om disse eksempler?
13 Vi vil måske sige: „Det var let for Kristus Jesus, et fuldkomment menneske, at bevare sin integritet og vandre dadelfrit for Gud. Og måske har der også været en der hed Job, et ufuldkomment menneske, der gjorde næsten det samme. Men hvordan kan vi gøre det i dag?“ Dog: Hvordan kunne man gøre det på Paulus’ tid? Sagde Paulus ikke til menigheden i Efesus: „Prøv, som Guds kære børn, at ligne ham, og lev i kærlighed, ligesom Kristus elskede jer“? (Ef. 5:1, 2, NE) Forlangte Paulus at de skulle gøre det umulige? Nej.
„Lydige børn“, ikke oprørere
14. Hvad må man hade hvis man vil ligne Gud?
14 Salmisten udtrykte det på en god måde. Han sagde: „I, som elsker [Jehova], had det onde!“ (Sl. 97:10) Hvis vi skal hade det onde, må vi vide hvori det onde består, og så gøre det modsatte: Gøre det gode! Paulus hjælper os til at se hvori det onde består. Han siger videre i Efeserbrevet: „Lad utugt og urenhed af enhver art eller havesyge end ikke nævnes iblandt jer, sådan som det sømmer sig for hellige; heller ikke skammelig adfærd eller tåbelig tale eller sjofel skæmten, ting som ikke er passende, men hellere taksigelse. For I ved dette og er selv klar over at ingen utugtig eller uren eller havesyg — hvilket vil sige en afgudsdyrker — har nogen arv i Messias’ og Guds rige.“ (Ef. 5:3-5) Vi ser heraf at en kristen må være ren i moralsk henseende. Hans tale må være anstændig, og han må ikke være havesyg eller begærlig. Han vil være ærlig og redelig i sin omgang med andre. Kort sagt, han vil hade det onde hvis han virkelig elsker Jehova Gud. Hvis man altså vil ligne Gud, vil man ikke gøre de ting Paulus nævner.
15. (a) Hvem vil Guds dom ramme, ifølge Paulus’ ord? (b) Hvordan viser de at de er oprørere?
15 Hvad sker der hvis man gør sig skyldig i noget af det Paulus nævner — utugt, sjofel skæmten og havesyge? Han siger: „Lad ingen bedrage jer med tomme ord, for på grund af de førnævnte ting kommer Guds vrede over ulydighedens sønner. Bliv derfor ikke parthavere med dem.“ (Ef. 5:6, 7) Gud er meget afgjort. En frygtelig dom vil komme over dem der gør oprør imod ham. Adam var en oprører. Han hørte ikke på Gud, selv om han var blevet udrustet med egenskaber som visdom, retfærdighed, kærlighed og magt, og der i alle henseender var sørget for gode levevilkår til ham. Til trods herfor ville han selv afgøre hvad der var godt og hvad der var ondt, en afgørelse som det udelukkende tilkommer Jehova at træffe. Det er ham der har skabt universet og alle levende skabninger, og det er hans ønske at alle levende fornuftbegavede skabninger skal ligne ham; selv om vi er ufuldkomne, indbyder han os til at gøre det. Gud elsker menneskene og er interesseret i dem. Er vi interesseret i Jehova Gud? Hvis vi ikke er det og ikke vil gå den vej han ønsker, men vi vil gå vore egne veje og træffe vore egne afgørelser, imod Guds vejledning, da kan vi forvente den frygtelige dom der vil komme over „ulydighedens sønner“. Paulus’ kraftige formaning til de kristne går ud på at de ikke skal blive parthavere med disse oprørere, disse „ulydighedens sønner“, dem der går imod Gud.
16. Hvordan må ens indstilling til utugt være hvis man ønsker at opnå Guds gunst?
16 Vi ved hvad utugt er, men i dag hører man selv gejstlige frimodigt sige at der intet forkert er ved førægteskabelige forbindelser eller ved homoseksualitet. Men siger Bibelen ikke at ægtesengen skal være ubesmittet og at mænd der ligger hos mænd er afskyelige i Guds øjne og kommer under Guds dom? Jo. (Hebr. 13:4; Rom. 1:27, 32) Hvis man gør krav på at være kristen og prøver at ligne Gud ved at følge Jesu Kristi eksempel, så må man også gøre sig en særlig anstrengelse for at leve som kristen, så man kan opnå Guds gunst og velsignelse. — 1 Kor. 6:18; 1 Tess. 4:3, 8.
17. Hvilken slags mennesker opfordrede Peter de kristne til at være, da han nævnte de forandringer de måtte gøre i deres liv?
17 Når man bliver kristen, kræves der at man gør forandringer i sit liv, ofte store forandringer. Apostelen Peter sagde det på denne måde i sit første brev til de kristne dengang: „Som lydige børn skal I ophøre med at lade jer forme efter de ønsker I før havde i jeres uvidenhed, men I skal, i overensstemmelse med den Hellige som kaldte jer, også selv være hellige i hele jeres adfærd, for der står skrevet: ’I skal være hellige, for jeg er hellig.’“ (1 Pet. 1:14-16) Det er interessant at Peter her kalder de kristne „lydige børn“. Hvis de skal være lydige mod Guds ord, må de holde op med at lade sig forme efter deres egne ønsker og leve som de før levede. De vil prøve at ligne Gud og følge i Kristi Jesu fodspor.
Hvordan vi høster gavn af Guds kærlighed
18. Hvordan viser vi at vi er ’sønner af vor Fader som er i himlene’ når vi viser andre kærlighed?
18 Jesus sagde engang til dem der var forsamlet omkring ham: „I har hørt at der er blevet sagt: ’Du skal elske din næste og hade din fjende.’ Men jeg siger jer: Bliv ved med at elske jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer, så I kan vise at I er sønner af jeres Fader som er i himlene; han lader nemlig sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige. For hvis I elsker dem der elsker jer, hvilken belønning har I så?“ (Matt. 5:43-46) Hvis de kristne skal ’vise at de er sønner af deres Fader som er i himlene’ efter Kristi Jesu eksempel, så skal de altså ikke alene elske deres næste men også deres fjender. Gør du det?
19. Hvad må hele Guds folk stræbe efter at fatte, ifølge Efeserbrevet 3:18, 19?
19 Der siges i Første Johannesbrev 4:11: „I elskede, når det er sådan Gud elskede os, er vi også skyldige at elske hinanden.“ Når man bliver kristen, må man udvikle dybe rødder. Man må søge at nå frem til den fylde som Gud kræver. Paulus siger det på denne måde i brevet til efeserne: „Måtte I styrkes med dybe rødder og en fast grundvold, så I med hele Guds folk kan fatte bredden og længden og højden og dybden af Kristi kærlighed, og kende den, skønt den ligger uden for kundskabens rækkevidde. Måtte I således opnå tilværelsens fylde, Guds egen fylde.“ (Ef. 3:18, 19, NE) De kristne opfordres altså i Guds ord til at gøre en alvorlig bestræbelse for at fatte den kærlighed der er vist i Kristus og, ved at efterligne ham, stræbe efter at ligne Gud. Dette må være de kristnes mål.
20. Hvilken opmuntring ligger der i det Paulus skrev om kærlighed i Romerbrevet 8:31-39?
20 Paulus tilskynder og opmuntrer os hertil med følgende ord: „Hvad skal vi da sige til dette? Når Gud er for os, hvem vil da være imod os? Han som end ikke skånede sin egen søn men overgav ham for os alle, hvorfor skulle han ikke også, med ham, i sin godhed give os alt andet? Hvem vil rejse anklage mod Guds udvalgte? Gud er den som erklærer dem retfærdige. Hvem er den som vil fordømme? Kristus Jesus er den som døde, eller rettere, den som blev oprejst fra de døde, som er ved Guds højre hånd, som også går i forbøn for os. Hvem vil skille os fra Messias’ kærlighed? Vil trængsel eller nød eller forfølgelse eller sult eller nøgenhed eller fare eller sværd? Sådan som der står skrevet: ’For din skyld bliver vi dagen lang slået ihjel, vi er regnet for slagtefår.’ Tværtimod, i alt dette kommer vi til at stå fuldstændig sejrrige ved ham som har elsket os. For jeg er overbevist om at hverken død eller liv eller engle eller regeringer eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller højde eller dybde eller noget andet skabt vil kunne skille os fra Guds kærlighed, som er i Kristus Jesus, vor Herre.“ — Rom. 8:31-39.
21. (a) Hvorfor sagde Paulus at man skulle efterligne ham? (b) Hvilket ansvar har vi alle i denne forbindelse?
21 Paulus nærede fuld tillid til Jehovas kærlighed, og derfor bestræbte han sig alvorligt for at efterligne Gud. Det er grunden til at han i Filipperbrevet kunne sige: „Det I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I praktisere; og fredens Gud vil være med jer.“ (Fil. 4:9) Paulus var fuldt ud klar over at vi alle gør fejl, men han vidste at han anstrengte sig og at han satte brødrene det rette eksempel. Derfor kunne han også sige: „Bliv i forening mine efterlignere, brødre, og hold blikket rettet mod dem som vandrer på en måde der stemmer med det eksempel I har i os.“ (Fil. 3:17) Det påhviler de ældste — ja alle der har været blot nogen tid i sandheden — at sætte det rette eksempel, sådan som Paulus gjorde. Hvis de ikke gør det, kan de blive årsag til snublen og fald for andre i Guds organisation. Formaningen fra Paulus lyder: „Undgå at blive årsag til snublen og fald både for jøder og for grækere og for Guds menighed, ligesom også jeg søger at være alle mennesker til behag i alle ting, idet jeg ikke søger min egen fordel, men de manges, for at de kan blive frelst.“ — 1 Kor. 10:32, 33.
22. Hvad kan hjælpe os i vore bestræbelser for at ligne Gud?
22 Paulus havde den samme indstilling til sine medmennesker som Jehova Gud til hele menneskeslægten. Han havde nemlig lært den af Jehova. Han vidste hvor nødvendigt det var at elske sine medmennesker og at give dem fuld lejlighed til at opnå det evige liv. I det næste vers siger han: „Bliv efterlignere af mig, ligesom jeg igen er det af Kristus.“ (1 Kor. 11:1) Paulus holdt blikket rettet mod Guds søn. Han vidste at Jesus var fuldkommen og at han havde sat et strålende eksempel ved at prøve at være nøjagtig som sin Fader, og derfor følte Paulus det på samme måde. Han kendte også betydningen af Guds ord, og derfor lyder hans opfordring: „Husk på dem som fører an iblandt jer, dem som har talt Guds ord til jer, og efterlign deres tro idet I nøje betragter udfaldet af deres adfærd.“ (Hebr. 13:7) Vi ønsker ikke at følge den gamle verdens eksempel. Selv om vi er i den, er vi ikke en del af den. Det største eksempel vi kan følge er Jehova Gud selv. Desuden sagde Jesus, da han var her på jorden, at „den der har set mig, har også set Faderen“. (Joh. 14:9) Hvis vi altså ønsker at efterligne Jehova Gud, at ligne ham, da skal vi være som Kristus Jesus, en mand der bevarede sin integritet til det sidste.
[Illustration på side 125]
Adam var Guds søn, skabt „i Guds billede“, og vi stammer alle fra Adam
[Illustration på side 126]
Når vi efterligner Jesus Kristus, efterligner vi også Gud, for Jesus var som sin himmelske Fader. Johannes Døber sagde at Jesus er „Guds søn“