menighed af præster er så mange og forskelligartede at alle grader af undervisningstalent kan finde anvendelse. Som i den første kirke ’kan alle ceremonier udføres af enhver kristen’. — Fil. 1:1; 1 Tim. 2:12; Ef. 4:11-13.

20. Hvorfor kommer Jehovas vidner sammen oftere end andre, og hvorledes er deres tilslutning til møderne i forhold til kirkernes?

²⁰ Det er klart at når hvert eneste medlem underviser offentligt er behovet for oplæring og møder meget større end hvis de ikke gjorde det. Jehovas vidner afholder derfor hver uge fem menighedsmøder, hvert på en time. Jehovas vidner har i hele verden en gennemsnitlig mødeprocent på 75, en skærende kontrast til den én-gang-om-ugen-i-kirke mentalitet og den sløje mødedeltagelse de fleste kirker klager over.

21. Hvorfor ligner Jehovas vidners møder ikke dem kirkerne afholder?

²¹ De fleste af Jehovas vidners møder ligner ikke de såkaldte gudstjenester og de møder der holdes i kristenhedens kirkebygninger, for Jehovas vidners møder må afpasses efter de krav som det almindelige præstedømme stiller. Foruden søndagens prædiken, hvortil offentligheden også indbydes, og to ugentlige bibelstudier, afholder vidnerne hver uge to møder der tjener det særlige formål at dygtiggøre og uddanne dem til at tjene hinanden og offentligheden.

22. Hvilke møder tager især sigte på at ophjælpe det almindelige præstedømme?

²² Det ene af disse møder er det såkaldte tjenestemøde. Her drøfter Jehovas vidner de måder hvorpå de bedst kan opfylde deres pligter og jævnligt forkynde for husstandene i deres tildelte område samt studere Bibelen med interesserede mennesker. Ved det andet møde holdes den teokratiske skole, hvor det enkelte vidne modtager en personlig oplæring som forkynder af den gode nyhed. Mænd, kvinder og børn tilmelder sig den. Skolen omfatter forelæsninger, elevopgaver, såsom oplæsning fra Bibelen, prædikener og forkyndelse fra hus til hus, der efterfølges af skoletjenerens instruktive vejledning. Der er gratis adgang til alle møder og enhver er velkommen til at overvære dem.

23. Hvilke slutninger må man drage af den kendsgerning at Jehovas vidner praktiserer det almindelige præstedømme?

²³ At få alle medlemmerne i en religiøs organisation, i alt 989.192 i 189 lande, til offentligt at prise Gud er ikke nogen ringe bedrift. De har ikke været optaget af socialt arbejde eller stået og sunget på gaderne, men som forkyndere der har fulgt i Kristi fodspor og efterlevet apostelens eksempel har de forkyndt og undervist offentligt og i hjemmene, og det uanset alder, køn, sprog, race og uddannelse. Denne præstation skal intet menneske og ingen organisation have æren for. I året 1962 anvendte Jehovas vidner i hele verden 142.046.679 timer til forkyndelsen fra hus til hus. Kristenhedens forsøg på at udrette noget lignende har trods et oprigtigt ønske og en stor indsats vist sig frugtesløse; det giver et fingerpeg om at det ikke er så lige en sag. Bedriften er et resultat af Guds ånds kraft og er ikke blot et vidnesbyrd om at vi lever i „de sidste dage“ som Joel profeterede om, men beviser også at den menighed der har det eftertragtede almindelige præstedømme ejer Guds ånd og repræsenterer Gud på jorden blandt alle folkene. Hvorfor ikke udvide Deres kendskab til Jehovas vidner? De findes overalt på jorden. De er velkommen til at overvære bibelstudiemøderne i deres rigssale.

Nu som dengang

● Time for den 19. maj 1961: „I 346 e. Kr. indledte en romersk politiembedsmand i Cirta, en af Karthagos forstæder, sin rapport således: ’Foretaget razzia i fem hjem. Fundet, konfiskeret og ødelagt 38 kristne skriftruller.’“

Den katolske kirke følger åbenbart stadig samme fremgangsmåde, som det sås i Colombia i maj 1960, da den lod tusinder af bibler ødelægge.