Tal Guds ord uden frygt i denne atomalder

’Tal Guds ord uden frygt.’ — Filipperne 1:14.

 1. Hvilket arbejde har Gud, som har skabt atomet og dets kerne, ladet udføre i de sidste 49 år?

ATOMALDEREN er over os. Truslen om en atomkrig hviler over hele verden! Den almægtige Gud, der har skabt atomet og dets kerne, er fuldt ud klar over dette. Hvilket budskab har han da som kan forkyndes for hele verden i dag? Gud har i dag ladet en symbolsk tjener, ’en mand klædt i linned og med et skrivesæt ved hoften’, udføre et mærkningsarbejde.

 2. Hvilket mærkningsarbejde er vokset i omfang, og hvad er hensigten med dette arbejde?

² Denne „mand“ har sat et mærke i panden på de mennesker der sukker og stønner over alle de vederstyggeligheder der øves, især inden for kristenhedens religiøse domæne, idet kristenheden jo hævder at tilbede Gud. (Ezekiel, kapitel 9, NW) Det er mennesker der ved hvordan kristenhedens præsteskab stillede sig under den første og den anden verdenskrig, og den holdning de religiøse ledere sandsynligvis vil indtage under en eventuel verdensomfattende atomkrig fylder dem med bekymring. De havde håbet noget bedre fra disse såkaldt kristne lederes side, men er nu dybt bedrøvede over alt det som præsterne ser gennem fingre med i denne umoralske, voldsprægede og religiøst splittede verden. I denne tingenes ordning, der er dømt til snarlig undergang, er det sådanne retsindige mennesker der ’mærkes’ som tegn på at de vil blive beskyttet og få adgang til en ny og retfærdig tingenes ordning.

 3. Hvad giver grund til større sorg end udsigten til masseudslettelse, og hvad har været nødvendigt for at mærkningsarbejdet kunne blive udført?

³ Forholdene i verden synes ikke at stille nogen bedring i udsigt. Mange rettænkende mennesker inden for og uden for kristenheden frygter at alle vil lide en grufuld massedød. Er der noget der kan trøste dem? Mange forhold i verden kan volde dem sorg. Men det vigtigste spørgsmål er: Volder det dem sorg at Bibelens Gud vanæres af den opførsel hans påståede tjenere viser? Hvem er i øvrigt den der billedligt kaldes ’en mand klædt i linned’ og som sætter mærke på flere og flere af dem der føler en sådan bedrøvelse? Og hvordan udfører han denne mærkning? Kristenhedens præster sætter ikke pris på mærkningsarbejdet; de modarbejder det på det kraftigste. Stor frygtløshed har derfor været nødvendig for at mærkningsarbejdet har kunnet udføres.

 4. Hvem blev forudskildret ved profeten Ezekiel, og hvilke kvalifikationer kræves af dem der i dag udfører mærkningsarbejdet?

⁴ Imidlertid er det foregået med stadig øget styrke siden 1935. Det er blevet udført af en gruppe kristne der har indviet sig til Jehova gennem Jesus Kristus. Denne skare blev forudskildret ved profeten Ezekiel, som var præst for israelitterne. Det var ham der fik synet af ’en mand som var klædt i linned og havde et skrivesæt ved hoften’. Disse kristne er viet til den samme Gud som Ezekiel var, og er altså vidner for Jehova ligesom han. Ezekiel-skaren her i 1984 er en præsteklasse som hører til det åndelige Israel, det ’Israel’ som apostelen Peter henvendte følgende ord til: „Men I er ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom, for at I vidt og bredt skal forkynde hans dyder’, han som har kaldt jer ud af mørket ind til sit vidunderlige lys.“ — 1 Peter 2:9.

 5. Hvor mange underpræster skal der være under den Jehova indsætter som ypperstepræst?

⁵ Vi ser altså at Ezekiel-skaren i vor tid består af dem der i åndelig forstand tjener som underpræster under Jesus Kristus, den som Jehova Gud svor at ville gøre til præst „på Melkisedeks måde“, idet Melkisedek fra det gamle Salem var både konge og „Gud den Allerhøjestes præst“. (Salme 110:4; 1 Mosebog 14:18; Hebræerne 5:10; 6:20; 7:10, 11, 15-17) Begyndende i det første århundrede, den periode hvori apostelen Peter skrev sit brev, har Jehova Gud udvalgt medlemmerne af sit ’kongelige præsteskab’, der skal udgøre 144.000 under ypperstepræsten, Jesus Kristus. — Åbenbaringen 7:1-8; 14:1-4.

 6. Hvor mange medlemmer af dette ’kongelige præsteskab’ lever endnu i kødet her på jorden, og i hvilken egenskab tjener de nu?

⁶ I dag lever kun en lille rest af dette kongelige præsteskabs medlemmer endnu i kødet på jorden, sådan som det fremgår af den optælling der blev foretaget da Herrens aftensmåltid blev afholdt den 29. marts 1983. Disse tilbageværende udgør tilsammen den modbilledlige ’mand klædt i linned’, den der sætter mærket i panden på dem som er værdige til det.

 7. Hvad må de der i dag tjener som den modbilledlige ’mand klædt i linned’ stole på at Jehova vil gøre for dem?

⁷ Profeten Ezekiel i fortiden måtte vise stort mod over for sine hårde jødiske modstandere. Men den almægtige Gud lovede at han ville gøre Ezekiels ansigt lige så hårdt som modstandernes, ja endnu hårdere. Han skulle ikke være bange for dem — de var kun mennesker. (Ezekiel 2:4; 3:8; Esajas 51:12) Den rest af åndssalvede kristne der udgør den skare som blev skildret ved den linnedklædte mand med et skrivesæt ved hoften, må på lignende måde stole på at Ezekiels Gud vil gøre deres ansigter stærke, eller hårde, så de uden at vige kan holde stand over for dem der møder dem med stenhårde ansigter, inden for eller uden for kristenheden.

 8. Hvilken vejledning der er på sin plads i dag, gav Jesus?

⁸ For 1900 år siden udsendte Jehovas ypperste budbringer, Jesus Kristus, sine disciple med påbud om at tale Guds ord uden frygt i deres eget land. Før han sendte dem ud sagde han: „Vær ikke bange for dem som dræber legemet men som ikke kan dræbe sjælen; frygt hellere for ham der kan ødelægge både sjæl og legeme i Gehenna.“ (Mattæus 10:28) Bibelens sidste bog har denne yderligere opfordring til den salvede rest i vor tid: „Vær ikke bange for det du vil komme til at lide. Se! Djævelen vil blive ved med at kaste nogle af jer i fængsel for at I kan blive prøvet fuldt ud, og for at I kan have trængsel i ti dage. Vis dig trofast indtil døden, og jeg vil give dig livets krone.“ (Åbenbaringen 2:10) I sandhed opmuntrende ord!

 9. (a) Hvoraf fremgår det at Jehovas vidner i dag adlyder Jesu ovennævnte opfordring? (b) Hvilken virkning kan fængsling have, som det ses af Paulus’ tilfælde?

⁹ Når vi tænker på at Jehovas vidners arbejde i dag i over 40 lande er underlagt forbud eller juridiske begrænsninger — svarende til et antal kristne der sikkert overstiger antallet af kristne der var fængslet i det første og andet århundrede — så må vi sige at Jehovas vidner i dag ikke viser nogen frygt for det de kommer ud for, end ikke fængsling. Når kristne sættes i fængsel kan virkningen på andre kristne være modsat den fjenden havde tiltænkt. Fra et fængsel skrev apostelen Paulus engang: „Da de fleste af brødrene i Herren er tillidsfulde som følge af mine lænker, har de så meget mere mod til at tale Guds ord uden frygt.“ — Filipperne 1:14.

10. (a) Fra hvilken kilde stammer det budskab Jehovas Vidner i dag har fået til opgave at forkynde? (b) Hvilket standpunkt må de, i lighed med apostlene for 1900 år siden, tage?

¹⁰ Det budskab Jehovas vidner i dag så frygtløst forkynder stammer ikke fra mennesker, ligesom det heller ikke var tilfældet med det budskab apostelen Paulus forkyndte. Nej, det er det betimelige budskab fra Bibelen, den allerhøjeste Gud Jehovas inspirerede ord. I dette ord befaler han sine indviede, døbte tjenere at være vidner for ham, at aflægge vidnesbyrd om ham som Gud og Konge. (Esajas 43:10, 12) Da det er ham der byder dem at forkynde hans ufejlbarlige ord, hvilken skabning, høj eller lav, har da ret eller myndighed til at forhindre dem i at gøre det? Kristne i dag må indtage samme standpunkt som de kristne apostle gjorde for 1900 år siden, da de sagde til den verdslige myndighed: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ — Apostelgerninger 5:29.

11. Har mennesker gjort sig selv til guder ved at opfinde kernevåben, og har de nogen myndighed til at bremse forkyndelsen af Rigets budskab?

¹¹ Mennesker er ikke selv blevet til guder blot fordi de har opfundet kernevåben; de må stå den allerhøjeste Gud til regnskab for deres brug af disse våben. (Jævnfør Salme 82:6, 7.) Ved at fremstille kernevåben som afskrækkelsesmiddel søger herskerne af befæste deres eget herredømme over jorden, i stedet for at fremme Guds riges og kongen Jesu Kristi interesser. De afviser forkyndelsen af dette rige, udført af Jesu Kristi sande, lydige disciple, og prøver endda at bremse forkyndelsen. Selv om vi er kommet ind i atomalderen, er disse profetiske ord af Kristus ikke blevet forældede eller ugyldige: „Dette er en begyndelse til veer. Men I, I skal give agt på jer selv; man vil overgive jer til lokale domstole, og I vil blive pryglet i synagoger og blive stillet for landshøvdinger og konger for min skyld, til et vidnesbyrd for dem. Og det er nødvendigt at den gode nyhed først forkyndes blandt alle nationerne. Men når de fører jer af sted for at overgive jer, så vær ikke forud bekymrede for hvad I skal sige, men sig det der bliver jer givet [at sige] i den time, for det er ikke jer der taler, men den hellige ånd.“ — Markus 13:8-11.

12. Hvad skulle forkyndes trods voldsom modstand, og hvad ville dette være et tydeligt tegn på?

¹² Veerne i verden begyndte i 1914. Derefter fulgte den forudsagte forfølgelse af Jesu Kristi trofaste og lydige disciple, og den er fortsat til i dag. Alt tyder på at vi lever ved „afslutningen på tingenes ordning“, ja, at vi nærmer os dens klimaks her i denne atomalder. (Mattæus 24:3; Markus 13:3, 4) Men før den endelige afslutning kommer må „den gode nyhed først forkyndes“. Den omstændighed at ’Guds ord tales uden frygt’ — i form af forkyndelsen af Riget, som foregår i hele verden — er et af de tydeligste beviser for at vi nu lever ved „afslutningen på tingenes ordning“. — Mattæus 24:14.

Den salvede rest ’fortærer’ Guds ord og forkynder det vidt og bredt

13. Hvordan kom den salvede rest efter den første verdenskrig ud for noget som svarer til det der beskrives i Åbenbaringen, kapitel 10, og hvilken befaling fik ’resten’ efter at være blevet styrket og forfrisket?

¹³ Johannes, den længstlevende af de disciple Jesus udvalgte til at være apostle fuldførte sit jordiske livsløb tæt ved slutningen af det første århundrede. Her ved „afslutningen på tingenes ordning“, perioden fra 1914, har der været en rest af indviede, døbte kristne som er salvet med Jehovas ånd. Denne rest blev også forudskildret ved Johannes, som skrev den sidste bog i den bibelske kanon, Åbenbaringen. I 1919, det første år efter verdenskrigen, kom ’resten’ ud for noget der mindede om en oplevelse Johannes beskriver i Åbenbaringen, kapitel 10. Hans oplevelse skildrede noget der skulle ske når „Guds hellige hemmelighed“ eller hans „hemmelige rådslutning“, var fuldført. (Åbenbaringen 10:7, NW; da. aut.) Efter at være blevet styrket og forfrisket ved, så at sige, at fortære en „lille skriftrulle“ der blev rakt frem, fik medlemmerne af den nutidige skare som apostelen Johannes skildrede, nu befalingen: „Du skal nødvendigvis igen profetere med henblik på folk og nationer og tungemål og mange konger.“ — Åbenbaringen 10:10, 11.

14. Gennem hvem opfyldes den befaling apostelen Johannes fik på Patmos?

¹⁴ Vi har ingen inspireret beretning som fortæller hvorvidt apostelen Johannes på øen Patmos var i stand til, i sin høje alder, at udføre denne tjenesteopgave i det store omfang befalingen antydede. Men hvordan forholder det sig med de salvede kristne i dag, dem som Johannes var et forbillede på? Det er denne skare der opfylder hans profetiske rolle og ser den fulde udførelse af den befaling han fik. Udtrykket ’du skal igen profetere’ tyder på at forvisningen til Patmos havde afbrudt Johannes i hans udførelse af vidnegerningen. De ord der blev henvendt til ham, var tydeligvis møntet på hans nutidige modstykke. I betragtning heraf må vi spørge: I hvor mange lande og på hvor mange sprog er Jehovas vidner frygtløst optaget af at forkynde „denne gode nyhed om riget . . . til et vidnesbyrd“? — Mattæus 24:14.

15. I hvor stort omfang udføres forkyndelsesarbejdet nu?

¹⁵ Ifølge Jehovas Vidners årbog 1984 forkynder de i 205 lande, og det sker på omkring 190 sprog. De prædiker for mennesker af alle racer, stammer, klaner og sekter, og for mennesker med vidt forskellige sprog og dialekter. Siden den første verdenskrig er antallet af bogstavelige konger faldet betydeligt, men der er mange andre herskere i høje embeder. Uanset hvad deres embede kaldes, gælder Jehovas Vidners budskab i dag også dem. De forbud vi møder i mange lande er med til at vise dette.

16. Hvilket arbejde er gået fremad, og på trods af hvad?

¹⁶ På trods af at Folkeforbundet og dets efterfølger, De forenede Nationer, blev oprettet, i et forsøg på at fremme og bevare freden i verden, er Guds tjenere vedblevet med uden frygt at forkynde Guds rige ved Kristus som menneskehedens eneste håb. „Denne gode nyhed om riget“ har ikke været „god“ i verdensledernes øjne, for den adskiller sig fra det de selv finder er godt for den så hårdt ramte menneskehed. De mener at de selv er de bedste til at tage sig af jordens forhold. Hvis de har følt behov for hjælp fra en overmenneskelig kilde, er deres bønner i virkeligheden gået til „denne verdens gud“. Den sande Gud, der er Ophavsmand til „denne gode nyhed om riget“, billiger ikke denne verden, som Satan Djævelen er Gud for. — 2 Korinter 4:4, da. aut.

17. (a) Hvorfor har modstandere ikke kunnet fjerne Guds skrevne ord? (b) Hvem har ’givet stemme til’ dette ord siden 1919?

¹⁷ I Bibelen erklæres det profetisk at Guds ord forbliver til evig tid. (1 Peter 1:23-25) Endnu er dette ikke blevet modbevist. Bibelen, Guds inspirerede, skrevne ord, er ikke blevet fjernet, trods alle de forsøg man har gjort på at komme den til livs ved bibelbrænding og religiøse forbud. For at alle kan komme til at høre Guds ord, må nogen ’give det stemme’. Det har Jehovas Vidner gjort, idet de frygtløst, standhaftigt og i stedse stigende antal har forkyndt Guds ord lige siden 1919 på trods af forbitrede modstanderes forsøg på at standse disse frygtløse forkyndere.

18. Hvor længe vil Jehova fortsætte med at gøre ansigtet ’hårdt’ hos medlemmerne af Ezekiel-skaren i dag?

¹⁸ Kan der herske nogen tvivl om at Gud, Bibelens Giver, stadig vil lade nutidens Ezekiel-skare og dens medarbejdere forkynde med et ansigt så stærkt og hårdt som diamant, så de kan holde stand over for deres hårde modstandere, lige til udslettelsen tvinger disse til at opgive deres modstand? Nej! Indtil nu har han jævnet vejen for sine vidner. Han vil fortsætte med at give dem vækst og fremgang indtil de, stadig uden frygt, har fuldført deres profetgerning over for „folk og nationer og tungemål og mange konger“. Vi kan være overbevist om at han vil gøre dette, til ære for sit navn og til hævdelse af sin universelle suverænitet.

„Så råbte han i mit påhør med høj røst og sagde: ’Lad dem der skal hjemsøge byen træde frem, hver med sit ødelæggelsesvåben i hånden!’ Og se, seks mænd kom ad vejen fra den øvre port der vender mod nord, hver med sit slagvåben i hånden; og én mand, som var midt iblandt dem, var klædt i linned, med et skrivesæt ved hoften; og de kom ind og stillede sig ved siden af kobberalteret. Og Israels Guds herlighed løftede sig op fra keruberne som den havde været over, og flyttede sig til husets dørtærskel, hvorpå han råbte til manden der var klædt i linned og som havde et skrivesæt ved hoften. Og Jehova sagde til ham: ’Gå midt igennem byen, midt igennem Jerusalem, og sæt et mærke i panden på de mænd der sukker og stønner over alle de vederstyggeligheder der øves i dens midte.’“ — Ezekiel 9:1-4, NW.

Guds ord forkyndes i en verden fuld af frygt

 1. Hvilken stemning forudsagde den største profet i menneskehedens historie at der skulle herske i dag?

DEN største profet i historien, Jesus Kristus, forudsagde hvilken stemning der ville være blandt menneskene i den nye og totalt forandrede periode der begyndte med den første verdenskrigs udbrud i 1914. Han sagde: „Mennesker besvimer af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over den beboede jord; for himlenes kræfter skal rystes.“ — Lukas 21:26, 27.

 2. Hvem er det der ikke giver efter for frygt, og hvorfor gør de det ikke?

² Hvor utroligt det end kan lyde, er der nogle som ikke fortvivler af frygt og magtesløshed. Det er Jehovas vidner, som nu findes i 205 lande. De gør som Jesus opfordrede til: „Men når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ — Lukas 21:28.

 3. Hvordan kan vi sige at Messiasriget ikke er blevet oprettet i Jerusalem i Israel, og hvorfor har Folkeforbundet eller dets efterfølger ikke kunnet afværge atomalderens trussel?

³ I dag står det mere fast en nogen sinde før at „nationernes fastsatte tider“, „hedningernes tider“, sluttede i den sidste halvdel af 1914 og at Jehova Guds lovede rige med Jesus som konge da blev oprettet i himlene for at herske midt iblandt sine fjender. (Lukas 21:24, NV; da. aut.) Dette Messiasrige er altså ikke blevet oprettet i det jordiske Jerusalem. Og Folkeforbundet kunne altså heller ikke være „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“, som nogle mente. Folkeforbundets efterfølger, De forenede Nationer, har heller ikke, efter nu at have fungeret i over 35 år, indfriet kristenhedens ønsker og bønner. FN har ikke kunnet afværge atomalderens trussel.

 4. Hvad er Folkeforbundet egentlig en sammensværgelse imod?

⁴ Lige fra dengang Folkeforbundets oprettelse blev foreslået, ved afslutningen af den første verdenskrig, har Jehovas vidner frygtløst forkyndt at den slags menneskeskabte erstatninger for ’den ægte vare’, Jehovas regering med Kristus som konge, var dømt til at mislykkes. De har handlet som angivet i profetien i Esajas 8:12: „Kald ikke alt sammensværgelse, hvad dette folk kalder sammensværgelse, frygt ikke, hvad det frygter, og ræddes ikke!“ Ja, denne menneskeskabte sammenslutning er faktisk en „sammensværgelse“ — mod Guds riges dyrebare interesser. Hvordan kunne noget sådant da nogen sinde opnå støtte og velsignelse fra Jehova Gud, som er kongers Konge?

 5. (a) Hvordan fandt Ezekiel at den bogrulle han fik overrakt smagte, på trods af at dens indhold var ubehageligt? (b) Hvordan er det for os at få Guds ord lagt i munden så vi kan tjene som hans vidner?

⁵ Rigets budskab, som Jehovas vidner bliver ved med at forkynde, er en stærk udfordring til denne verden, der har helt andre interesser. Vidnerne har været ude for noget der minder om en erfaring som profeten Ezekiel havde da han var fange i Babylon, nogle år før babylonierne ødelagde byen Jerusalem i år 607 f.v.t. Som det senere skete for apostelen på øen Patmos, fik Ezekiel overrakt „en bogrulle“. Profeten fortæller: „Der var skrevet på den både for og bag; og hvad der stod skrevet, var klage, suk og ve.“ (Ezekiel 2:9, 10) Ezekiel fik besked på at sluge bogrullen. Efter at have gjort dette siger han: „Den var sød som honning i min mund.“ (Ezekiel 3:1-3) Når vi i dag får Guds ord lagt i vor mund, så vi kan tjene som budbringere for Ham, er det også ’sødt’ for os. Det er et privilegium vi sætter pris på, uanset hvad dette ord indebærer, skulle det end være klage, suk og ve. (Se også Salme 19:8-11.) Jehovas Vidner betragter Guds ord som uvurderligt, efter at de i tiden fra 1919 og fremefter har ’slugt’ det. Det har styrket dem, ligesom bogstavelig honning styrkede Jonatan. — 1 Samuel 14:26, 27.

 6. Hvorfor er det nødvendigt at vise mod nu hvor Guds hævn nærmer sig, og hvad kan Jehovas vidner være sikre på?

⁶ Efterhånden som „hævnens dag fra vor Gud“ hastigt nærmer sig, kræver det større mod af Jehovas vidner at fortælle at „klage, suk og ve“ snart vil ramme hele menneskehedens samfund. (Esajas 61:1, 2) Flertallet i denne truede verden ønsker måske nok at finde trøst, men ikke af Jehovas vidners mund. Da det imidlertid er Gud der sender dem ud for at forkynde hans ord, kan de være forvissede om at han vil støtte dem helt frem til hævnens dag.

 7. Hvordan ville Jehova udruste Ezekiel til at klare sin opgave?

⁷ Det er ikke behageligt altid at blive afvist, men lad os lytte til hvad Gud sagde til Ezekiel: „Israels hus vil ikke høre dig, thi de vil ikke høre mig; thi hele Israels hus har hårde pander og stive hjerter. Se, jeg gør dit ansigt hårdt som deres ansigter og din pande hård som deres pander; som diamant, hårdere end flint gør jeg din pande. Frygt ikke for dem og vær ikke ræd for deres ansigter, thi de er en genstridig slægt! . . . og gå så hen til dine landflygtige landsmænd og tal til dem og sig: Så siger den Herre [Jehova]! — hvad enten de så hører eller ej!“ — Ezekiel 3:7-11.

 8. Hvordan har Ezekiel-skaren reageret på forholdene efter den første verdenskrig, og hvordan ville det være gået hvis præsteskabet havde lyttet?

⁸ Det var en ubehagelig situation som denne der ventede ’resten’ af de kristne der var blevet avlet af Guds ånd til at være hans åndelige sønner og salvet med hans ånd til at være hans udnævnte vidner. De udgør Ezekiel-skaren her i det tyvende århundrede. Ligesom Ezekiel er de ikke veget tilbage fordi de er blevet mødt med dystre miner hos kristenhedens ’professionelle’ præster i imponerende embedsdragter, de præster der hævder at de selv er åndelige israelitter. Hvis disse religiøse ledere havde ’blødgjort’ deres ansigter og lyttet i lydighed til Rigets budskab som den salvede rest har forkyndt det siden 1919, ville kristenhedens verden ikke have styrtet sig ud i den anden verdenskrig, der var langt mere omfattende og ødelæggende end den første.

 9. Hvordan er ’resten’ og dens indviede medarbejdere blevet udrustet til at klare deres opgave?

⁹ Selv i vor tid, hvor truslen om en kernevåbenkrig vokser til trods for FNs bestræbelser, har de religiøse ledere ikke vist Rigets forkyndere et venligere ansigt. Den hårde religiøse modstand har tvunget den salvede rest af ambassadører for Guds rige og deres indviede, døbte medarbejdere fra alle nationer til selv at gøre deres ansigter hårde som diamant. De fortsætter vedholdende med at forkynde Guds ord uden frygt.

10. Hvorfor burde præsterne og deres sognebørn have lyttet til Jehovas vidner, og hvad må disse religionsudøvere en dag erkende?

¹⁰ Især burde kristenhedens præster og deres sognebørn have forstået det budskab og den vejledning Jehovas Vidner har fremholdt. Alt hvad disse forkyndere siger, henter de fra den samme Bibel som religionsudøverne i den såkaldt kristne verden selv hævder at gå ud fra og som deres bibelselskaber spreder vidt og bredt på mange sprog. Det har vist sig at være som Jehova Gud sagde til Ezekiel: „Og sønnerne har stive ansigter og hårde hjerter; jeg sender dig til dem, og du skal sige: Så siger den Herre [Jehova]! Hvad enten de hører eller ej — thi de er en genstridig slægt — skal de kende, at en profet er kommet iblandt dem.“ — Ezekiel 2:4, 5.

11. Hvilke egenskaber har kristenheden vist over for Jehovas betroede ’rest’, og hvordan har han sat ’resten’ i stand til at udføre den betroede opgave?

¹¹ Ja, kristenheden, der hævder at være det åndelige Israel, har i sandhed vist stive ansigter og hårde hjerter over for den salvede rest, som „den suveræne Herre Jehova“ (NW) har givet til opgave at udbringe hans endelige budskab her i „afslutningen på tingenes ordning“. (Mattæus 24:3, 14) Den almægtige Gud vidste at han kunne indgive nutidens Ezekiel-skare den frygtløshed der måtte til for at denne salvede rest kunne tage udfordringen op og udføre dette vanskelige hverv.

12. Hvilken falsk anklage fjerner Jehova således grundlaget for, og hvilken begivenhed vil rense hans navn?

¹² Gud, som er dadelfri i ét og alt, har ønsket at fjerne enhver mulighed for at han senere kunne blive anklaget for at have været forsømmelig med at advare dem der er i fare. Forholdene udvikler sig sådan at den tid er nær hvor vi må vise hvor vi står. De der ikke har givet agt, vil blive tvunget til at indse at en profet fra Jehova har været iblandt dem. Det vil ske når Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, for evigt bliver udslettet af de politiske magter hun tidligere bedrev sin skamløse åndelige utugt sammen med. Den rene tilbedelses Gud vil derefter stå renset.

13. Hvilket løfte til den salvede rest har Jehova opfyldt, og hvordan har ’resten’ tjent som eksempel for ’de andre får’?

¹³ Den salvede rest har til dato kunnet tjene med frygtløs frimodighed fordi Jehova har levet op til sit løfte: „Se, jeg gør dit ansigt hårdt som deres ansigter og din pande hård som deres pander; som diamant, hårdere end flint gør jeg din pande. Frygt ikke for dem og vær ikke ræd for deres ansigter, the de er en genstridig slægt!“ (Ezekiel 3:8, 9) Således styrket af Jehova har ’resten’ tjent som et opmuntrende eksempel for den voksende skare af „andre får“ som Jesus Kristus, „den rigtige hyrde“, har stillet på den salvede rests side. (Johannes 10:16; Åbenbaringen 7:9-17) Disse „andre får“ er, som Jehovas vidner, blevet frygtløse som en løve.

14, 15. (a) Hvorfor er mange vidner for Jehova blevet sat i fængsel? (b) Hvordan virker sådanne fængslinger på de forkyndere der ikke er i fængsel?

¹⁴ Jehovas vidner efterligner ikke Babylon den Store. Såvel inden for som uden for kristenhedens lande har de brødre i den kristne tro der er sat i fængsel fordi de holder fast ved deres neutralitet. Men det har ikke betydet at frygten har grebet de forkyndere der er på fri fod. Det er gået dem som det gik apostelen Paulus’ kristne brødre i Rom. Paulus havde ved en retssag appelleret til den romerske kejser, og dommeren havde truffet denne afgørelse: „Til kejseren har du appelleret, til kejseren skal du komme.“ (Apostelgerninger 25:10-12) Paulus blev derfor ført i lænker til Rom og fængslet i denne by indtil hans sag kunne blive påhørt. Det var i denne situation han skrev følgende ord til sine elskede medkristne i byen Filippi i Grækenland:

¹⁵ „Da de fleste af brødrene i Herren er tillidsfulde som følge af mine lænker, har de så meget mere mod til at tale Guds ord uden frygt.“ — Filipperne 1:14.

16. Hvilken egenskab viste de vidner for Jehova der var på fri fod efter den første verdenskrig, og hvorfor er den samme egenskab nødvendig i dag?

¹⁶ Da den første verdenskrig sluttede i 1918, skete der noget som mindede om dette. Lederne af Watch Tower Bible and Tract Society og nogle af medarbejderne ved dets hovedkontor blev sat i fængsel under falske anklager. Freden var nu begyndt, og de brødre der var på fri fod begyndte modigt at tage skridt til at udvirke en løsladelse. I 1919 blev de fængslede brødre løsladt, og deres sag endte med frifindelse. Man frafaldt alle de falske anklager. Arbejdet med at forkynde den gode nyhed om Guds oprettede rige ved Kristus blev nu fortsat med større mod en nogen sinde før, i trods mod Babylon den Store og hendes elskere. I dag er der langt flere Jehovas vidner i fængsel end der var under den første verdenskrig, og det medvirker til at deres brødre som er på fri fod ’taler Guds ord uden frygt’.

Nogle lytter — og gør kristenheden til skamme

17. (a) Hvem ville, ifølge Jehovas ord til Ezekiel, være mere tilbøjelig til at lytte? (b) Hvem havde indsatsen være koncentreret om i første række, og hvilken ændring skete der?

¹⁷ Man kunne spørge: Hvem vil lytte til deres budskab? Herom sagde Jehova til Ezekiel: „Du sendes til Israels folk, ikke til et folk med dybt mål og tungt mæle, . . . hvis tale du ikke fatter — hvis jeg sendte dig til dem, ville de høre dig.“ (Ezekiel 3:5, 6) Profeten fik til opgave at forkynde Guds ord for sine egne landsmænd, de israelitter som var i fangenskab i Babylon. Med det åndelige Israels salvede rest har det forholdt sig sådan at den indtil midten af 1930rne har koncentreret sin indsats om at samle de sidste medlemmer af det åndelige Israel ind i ’folden’ med ’den lille hjord’, dem som den himmelske Fader vil give Riget så de kan regere sammen med hans søn til velsignelse for hele den genløste menneskehed. (Lukas 12:32) Men da tiden var inde overvejede man på ny Jesu ord i Johannes 10:16 i forhold til ordene i Åbenbaringen 7:9-17.

18, 19. Hvorfor krævede det mod i 1935 at påvise at ’den store skare’ var de „får“ der skulle udgøre „én hjord“ sammen med den salvede rest?

¹⁸ I Johannes 10:16 havde Guds søn, Jesus Kristus, sagt: „Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; dem bør jeg også føre, og de vil høre efter min stemme, og de vil blive én hjord, én hyrde.“

¹⁹ Det krævede stort mod af de kommende „andre får“ at lytte til hyrdens stemme på dette tidspunkt. Adolf Hitler — der blev støttet af præster fra den romersk-katolske kirke, som Hitler tilhørte — udsatte Jehovas vidner for en grusom forfølgelse. Under disse forhold var det et udtryk for tro, overbevisning og frygtløshed da Vagttårnsselskabets præsident i 1935 pegede på at ’den store skare’ som er nævnt i Åbenbaringen 7:9-17, skulle udgøres af ’de andre får’ som Jesus havde talt om, og at de skulle udgøre „én hjord“ sammen med den forfulgte salvede rest der var i „denne fold“. Han måtte imidlertid „tale Guds ord uden frygt“. Og det gjorde han.

20. Hvordan har ’de andre får’ reageret, og hvor stor er ’hjorden’ blevet i dag?

²⁰ Lige fra første færd reagerede mennesker i hundredvis ved at indvi sig uforbeholdent til Jehova Gud gennem hans „hyrde“ og symbolisere deres indvielse offentligt ved vanddåb. Og på trods af at den anden verdenskrig greb ind i Jehovas