have der var anlagt foran bygningen.

Indvielsestalen blev holdt af Milton Hamilton, en af de flittige missionærer der har været med til at grundfæste Jehovas gerning i Pusan umiddelbart efter Koreakrigens afslutning. Femogtyve missionærer har virket i Pusan i årenes løb; de glæder sig nu sammen med deres indfødte trosfæller over at nyde ’gode dage ved deres flid’! Jehovas vidner i Pusan er lykkelige over at have fået denne den første stævnehal i orienten; mangen en glædeståre røbede deres taknemmelighed. — Præd. 2:24.

Husker du?

Har du læst de sidste numre af Vagttårnet grundigt? I så fald skulle du nikke genkendende til følgende:

● Hvad vil det sige at Jesus Kristus ’fordømte synden i kødet’? — Rom. 8:3.

Ved at gøre Guds vilje til fuldkommenhed beviste mennesket Jesus Kristus at synd ikke er noget et kødeligt menneske nødvendigvis eller som følge af arv må gøre sig skyldig i. — S. 365.a

● Hvem havde apostelen Paulus først og fremmest i tanke da han skrev i Filipperbrevet at nogle forkyndte Messias „af misundelse og rivalisering“? — Fil. 1:15.

Han tænkte hovedsagelig på de jøder som havde bekendt sig til kristendommen, men som var faldet fra den rene apostolske lære. De var bange for at de skulle blive udsat for forfølgelse og forsmædelse. Da deres motiv var urent skabte de tvivl, strid og splittelse og søgte derved at undergrave apostelen Paulus’ arbejde. — S. 380.

● Hvilken stærk forvisning har vi om at Jehova Gud altid vil handle retfærdigt?

Vi har den pålidelige beretning om hvordan han handlede over for Noa, Abraham og mange andre, hvilket klart vidner om at han aldrig ville begå noget uretfærdigt. Han vil til enhver tid handle i overensstemmelse med sin uforanderlige retfærdsnorm. — S. 392-395.

● Hvordan forvandles kristne til Guds billede „fra herlighed til herlighed“? — 2 Kor. 3:18.

Ved at forkynde Guds sandhed og i højere og højere grad at rette sig ind efter hans personlighed og adfærd, skrider kristne frem til stadig større herlighed. Med det de siger og gør, bringer de større og større herlighed til den Gud hvis billede de søger at genspejle. — S. 439.

● I hvilken forstand var ’Guds ord levende’ i forbindelse med løftet til Israel? — Hebr. 4:12.

De israelitter som blev udfriet fra trældom i Ægypten fik løfte om at gå ind til Guds hvile; det vil sige at de så længe de levede i det forjættede land kunne hvile fra den tidligere trældom og undertrykkelse. Dette ord eller løfte var ikke dødt men levende, det ville med sikkerhed blive opfyldt. De der viste tro på løftet gik ind til en form for hvile i det forjættede land. — S. 470.

● Hvorfor var det ikke partisk af Gud at udvælge israelitterne som sit folk?

Valget blev ikke truffet på grundlag af hvor betydningsfulde eller talmæssigt stærke israelitterne var; nej, når valget faldt på dem skyldtes det udelukkende Guds kærlighed til deres gudhengivne forfædre. (5 Mos. 4:37) Der var ikke tale om partiskhed, eftersom israelitterne havde et større ansvar over for Jehova Gud end de folkeslag der ikke var underlagt hans lov. Desuden traf Gud foranstaltning til at hele menneskeheden kunne blive velsignet og nyde godt af hans gavmilde foranstaltninger til liv. Mennesker der tilhørte andre nationer var ikke afskåret fra at vende sig til ham og opnå hans gunst og bevågenhed. — S. 483, 484.