Hvordan organisationen bør se på kyskhed
1, 2. (a) Hvordan bør man betragte menneskets forplantningsevne, og hvorfor? (b) Hvorledes forklarer 1 Mosebog 1:27, 28 oprindelsen til og formålet med menneskets forplantningsevne?
KYSKHED har at gøre med menneskets kønsdrift. I Guds hellige ord, Bibelen, omtales forplantningsevnen som noget helligt. Den skyldes ikke en tilfældig udvikling i retning af noget umoralsk og selvisk. Menneskets forplantningsevne stammer fra Gud, akkurat som forplantningsevnen hos landdyr, fisk, fugle, insekter og planter. Er Gud måske umoralsk fordi han har skabt de to køn? Nej! Han er ikke skyld i den bølge af seksuelle udskejelser og sexdyrkelse der skyller hen over verden og fører alle hånde frygtelige sygdomme med sig. Det var Jehovas hensigt at forplantningsevnen skulle tjene et mirakuløst formål: frembringelsen af forskellige livsformer på jorden, heriblandt mennesker. Ganske enkelt forklarer Bibelens første kapitel oprindelsen til og formålet med menneskets forplantningsevne. I versene syvogtyve og otteogtyve i det første kapitel i Første Mosebog står der:
2 „Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem; og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: ’Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør Eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!’“
3. Hvilket formål skulle kønsorganerne derfor tjene, og hvorfor bør de betragtes som noget helligt?
3 De mandlige og kvindelige kønsorganer skulle samvirke for at denne guddommelige befaling kunne efterkommes. Kønsorganerne er derfor ikke legetøj man kan have morskab af, for en sådan morskab er ikke i overensstemmelse med Guds hensigt. Det er ikke alene skadeligt for kønsorganerne men også for hele personen at søge morskab på den måde. Kønsorganerne er ikke noget man skal lege med, de tjener et højst alvorligt formål. Derfor må de mandlige og kvindelige kønsorganer betragtes som noget helligt. De har at gøre med livet, specielt den næste generations liv.
4. Skal den kommende generations liv betragtes som noget helligt, og hvordan kan man ved en umoralsk opførsel gøre sig skyldig i en overtrædelse af det sjette af de ti bud?
4 Er livet ikke oprindelig en gave fra Gud og altså noget helligt? Livet skal, hvilken levende, åndende menneskeskabning det end tilhører, betragtes som noget helligt. Skal den kommende generations liv så ikke også betragtes som noget helligt? Jo. Tænk på det sjette og syvende af de ti bud som Gud gav Israels folk gennem sin profet Moses: „Du må ikke slå ihjel! Du må ikke bedrive hor!“ (2 Mos. 20:13, 14) Hvem ønsker at dræbe nogen der tilhører den kommende generation eller at være skyld i at et barn kommer vanskabt til verden? Man kan gøre sig skyldig i noget sådant hvis man leger med kønsorganerne og bruger dem på en måde der strider mod Guds hensigter og de love han har opstillet om deres anvendelse, med andre ord hvis man bruger dem på en umoralsk måde så resultatet bliver modbydelige sygdomme som skader det ufødte barn og kan betyde døden for det.
5, 6. (a) Hvordan bør man betragte den livssæd og livskim Gud har indgivet manden og kvinden, og hvorledes bør livet i kvindens moderskød betragtes? (b) Hvorledes fremgår dette af Guds lov i 2 Mosebog 21:22-25?
5 Da livet er en gave fra Gud, er det helligt. På samme måde er den livssæd og livskim som Gud har indgivet manden og kvinden hellig og beregnet til at tjene et ophøjet, guddommeligt formål. I Guds lov ved Moses blev det ufødte barn, fosteret, i en kvindes moderskød betragtet som et levende individ der havde ret til at leve og blive født. Når livet begyndte i kvindens moderskød for et individ tilhørende den kommende generation, betragtedes dette individ som noget helligt, og den der dræbte fosteret fortjente selv at miste livet.
6 I det kapitel der følger umiddelbart efter kapitlet med de ti bud sagde Guds lov: „Naar Mænd kommer i Slagsmaal og støder til en svanger Kvinde, saa hun nedkommer i Utide, men der ikke sker nogen Ulykke, skal Vedkommende straffes med en Bøde, efter hvad hendes Mand paalægger ham, og give Erstatning ved Forligsdommerne. Men hvis der sker en Ulykke, skal du bøde Liv for Liv, Øje for Øje, Tand for Tand, Haand for Haand, Fod for Fod, Brandsaar for Brandsaar, Skramme for Skramme, Rift for Rift.“ (2 Mos. 21:22-25, Buhl, fodnoten; uden forklarende tilføjelse.) I et sådant tilfælde skulle liv altså erstattes med liv.
7. (a) Hvordan beregner nogle orientalere i overensstemmelse hermed deres alder? (b) Hvorledes bør menneskefosteret betragtes, og hvad overtræder man hvis man dræber det?
7 Helt i overensstemmelse hermed beregner nogle orientalere, som for eksempel koreanerne, deres alder efter tidspunktet for deres undfangelse og ikke efter deres fødselsdag. Det minder os om at menneskefosteret er en levende skabning som ikke bør dræbes på noget stadium. Dr. J. B. Glenn skriver i sin bog The Bible and Modern Medicine (Bibelen og lægevidenskaben af i dag; side 176, paragraf 2, 1963-udgaven)a følgende om det levedygtige foster: „Det levedygtige foster i livmoderen er et menneskeligt individ; så dræber man det, overtræder man det sjette bud.“
8. (a) Hvordan forholder det sig med misbrug af mandens livgivende sæd, og hvilket bibelsk eksempel har vi herpå? (b) Hvorledes viser den der sætter et illegitimt barn i verden, at han mangler respekt for livet?
8 Ligeledes bør mandens livgivende sæd ikke misbruges med forsæt. Tænk på Onan, der var søn af patriarken Juda. Han nægtede at gøre sin pligt og skaffe en mandlig arving til sin afdøde broder Er ved at have kønslig omgang med hans barnløse enke, Tamar. Gud dræbte ikke Onan blot fordi han ikke opfyldte sin pligt som den afdødes broder, men fordi han lod den sæd som skulle have givet liv til en arving til hans afdøde broder, spildes på jorden. Af den grund fortjente Onan en større straf end den at Tamar trak sandalen af hans fod, spyttede ham i ansigtet og sagde i de ældstes påhør: „Således gør man ved den mand, som ikke vil opbygge sin broders slægt!“ (5 Mos. 25:9; 1 Mos. 38:6-10) På den anden side bør ingen mand gøre sig skyldig i kønslig umoralitet, og således give liv til et nyt menneskeligt individ som han betragter som uønsket fordi det er illegitimt. Da det er et illegitimt barn har han til hensigt at forlade det og aldrig tage det til sig eller indrømme at han er dets fader. Ved en sådan handlemåde viser han at han ikke har respekt for menneskelivet, i dette tilfælde et hjælpeløst barns liv.
9. Hvornår er seksuel omgang ensbetydende med at man synder mod sit eget legeme?
9 Enhver der gør sig skyldig i kønslig umoralitet overtræder ikke alene Guds lov om utugt og ægteskabsbrud men synder også imod sit eget legeme, en kendsgerning Paulus klart gør opmærksom på i 1 Korinter 6:18. Har man samleje med sin ægtefælle, altså inden for et lovformeligt, bibelsk ægteskab, overtræder man derimod ikke Guds lov og synder ikke mod sit eget legeme. Det er i samklang med Guds befaling til den første mand og kvinde da de var legemligt fuldkomne og uden skyld.
10. Hvad kan en sådan synd imod ens eget legeme føre til?
10 I brevet til de kristne hebræere (He 13:4) læser vi: „Hold ægteskabet i ære i ét og alt. Besmit ikke ægtesengen; thi utugtige og ægteskabsbrydere skal Gud dømme.“ Det er de utugtige og ægteskabsbryderne der ved at synde mod deres egne legemer frembringer de uhyggelige kønssygdomme og således går imod Guds hensigt og degraderer kønsorganerne, som Gud har skabt for at de skal tjene et ophøjet formål og som han tillægger så stor betydning og omgiver med så megen ære. Kan vi ikke være glade for at vore forældre levede et moralsk rent liv både før og efter at de indgik ægteskab?
11. (a) Hvad har ethvert menneske ret til, ifølge Guds hensigt med manden og kvinden i Eden, og hvad har andre derfor ikke lov til? (b) Hvis legemer bør vi vise respekt for?
11 Fra begyndelsen var det Guds mening at mænd og kvinder skulle se frem til ægteskabet som noget naturligt. Ethvert menneske har ret til at leve et rent liv i forventning om en dag at indgå et ærefuldt ægteskab. Ingen har lov til at besmitte et medmenneske, der jo har fået denne ret af Gud, ved at påtvinge det et seksuelt forhold eller ved at forlede det til umoralitet. Intet menneske har ret til i selviskhed at berøve et andet menneske udsigten til at opnå det privilegium som et ærefuldt, lykkeligt og sundt ægteskab er. Ingen har ret til at misbruge et andet menneskes kønsorganer eller kønslige funktioner og på den måde hindre vedkommende i at indgå et sådant ægteskab. Vi bør respektere andre menneskers legeme ligesom vi respekterer vort eget. Derfor skal ingen kristen pige stille sig til rådighed for alle og enhver, billedligt talt gøre sig selv til et offentligt håndklæde som alle kan benytte. Hvilken mand som nærer respekt for sig selv og som tror på værdien af sundhed og hygiejne kunne tænke sig billedligt talt at tørre hænderne i et snavset, offentligt håndklæde ved at gifte sig med en pige der opfører sig som en skøge, en prostitueret? I unge piger, vær ikke som et snavset, offentligt håndklæde! Stil jer ikke til rådighed for smudsige horkarle, mænd der lever som hunde!
12. Hvad går Paulus’ argument i 1 Korinter 12:23-25 ud på, og hvilke legemsdele indbefatter dette?
12 Vi bør vise vore kønsdele ære. Paulus skrev til de kristne i Korint: „De [lemmer], som synes os mindre ærefulde på legemet, dem klæder vi med des mere ære; og de lemmer, vi blues ved, omgives med des større blufærdighed; de derimod, som vi ikke blues ved, har ikke brug derfor. Men Gud har sammenføjet legemet således, at han lod det ringe få des mere ære, for at der ikke skulle være splid i legemet, men lemmerne have samme omsorg for hverandre.“ — 1 Kor. 12:23-25.
13. Hvilken vanære i forbindelse med det menneskelige legeme omtales i Romerne 1:24, og hvor længe vil Gud tillade dette at fortsætte?
13 De der gør sig skyldige i kønslig urenhed eller umoralitet vanærer deres egne legemer. „Derfor,“ siger Paulus til de kristne i Rom, „gav Gud dem hen i deres hjerters lyster til urenhed, så de vanærede deres legemer indbyrdes.“ (Rom. 1:24) Indtil Harmagedonslaget i nær fremtid bliver udkæmpet og Satan Djævelen og hans dæmoner bliver bundet og kastet i afgrunden, vil Gud tillade at umoraliteten råder og tager til på jorden efterhånden som de verdslige syndere fordærves mere og mere i deres lyster. Men ægteskabsbrydere, utugtige og mandlige og kvindelige homoseksuelle vil ikke redde livet og blive ført ind i Guds nye, retfærdige verdensorden.
14. Hvilket formål skulle ægteskabet tjene, og hvordan er dette i harmoni med Guds vilje angående alle vore livsprocesser?
14 Det var Guds vilje at de to køn skulle indgå ægteskab og at det skulle tjene et lykkeligt formål: en paradisisk jord skulle opfyldes med en sund og retfærdig menneskeslægt bestående af fuldkomne mænd og kvinder. Det er vor Skaber der har udtænkt alle vore livsprocesser og sørget for at de fungerer. Alle vore normale livsfunktioner blev skabt efter hans vilje for at de skulle være sunde og berede os glæde. Det gælder også den betydningsfulde kønslige forening, hvorved børnene undfanges så den menneskelige familie kan vokse og opfylde hele jorden med menneskeskabninger i Guds billede og lighed. — 1 Mos. 1:26-28.
15. Hvilken oplevelse skulle lydighed mod Guds befaling om at opfylde jorden være for manden og kvinden, men uden for hvilken ordning kan denne lykke ikke opleves?
15 Gud skabte manden og kvinden på en sådan måde at det ikke ville blive en lidelse og en byrde for dem at adlyde hans befaling om at opfylde jorden efter deres art. Det ville være en glædelig og behagelig oplevelse, en oplevelse der ville berede menneskene yderligere lykke, en usigelig lykke, i livet og i tjenesten for Gud. Men hvem skulle opleve denne lykke? Ægtepar, de som Gud havde sammenføjet, de som gennem et ærefuldt, lovformeligt ægteskab blev ét kød og fortsat skulle være det. Ikke sådanne der søger den kønslige omgangs glæder uden for ægteskabet, for de vanærer Gud og er ulydige mod ham.
16. (a) Hvad hjælper os til at beherske sanselighed? (b) Hvorfor bør man ikke tilbede kønsorganerne?
16 Har vi den rette indstilling til dette vigtige spørgsmål og anerkender vi hvad den hellige, inspirerede Bibel siger om det, kan det hjælpe os til at beherske sanselighed og til ikke at gå og planlægge hvordan vi kan tilfredsstille det seksuelt vakte kød på en umoralsk måde. (2 Sam. 13:1-14) Lad os altid huske på i hvilken hensigt Gud udstyrede os med kønsorganer. Lad os betragte dem som noget helligt. Det betyder ingenlunde at vi skal tilbede kønsorganerne eller indføre fallosdyrkelse og bedrive utugt som et religiøst privilegium og en religiøs pligt. Man bør ikke tilbede kønsorganerne, ikke engang i sit eget sind, ved konstant eller fortrinsvis at tænke på kønsdelene og deres funktioner. Det er ikke kønsorganerne der har givet den menneskelige familie livet. Det er kun det vidunderlige middel hvormed livet overføres til vore børn efter Guds vilje.
17. Hvem er den eneste der skal tilbedes, og hvad er seksualdyrkelse derfor?
17 Gud, Skaberen, er den hellige „livets kilde“. Han er den eneste der skal tilbedes, for det er ham der har givet menneskeheden livet og skabt forplantningsorganerne for at den menneskelige familie kan vokse. (Sl. 36:10) Seksualdyrkelse er derfor afgudsdyrkelse. Det fører givetvis til moralsk urenhed. Undgå det for enhver pris!
Hvordan man bevarer sig ren og kysk
18. (a) Hvorfor er livet særlig helligt for indviede vidner i den nye verdens samfund? (b) Hvad kan en umoralsk adfærd resultere i, og hvad vil den i alle tilfælde føre til?
18 Vi der er tilsluttet den nye verdens samfund af Jehovas vidner må altid have i tanke at livet er helligt i sig selv, da det er en gave fra den hellige, himmelske „livets kilde“. Men for os er livet særlig helligt, for vi har indviet vort liv til Jehova Gud gennem hans største forkynder, hans ypperstepræst, Jesus Kristus. Vi er forpligtet til og har fået befaling om at indbyde og hjælpe andre til at komme til „livets vand“, det vil sige Guds foranstaltninger som fører til evigt liv i hans nye, retfærdige verdensordning. (Åb. 22:17) Det er derfor i allerhøjeste grad usømmeligt at misbruge sin gudgivne evne til at overføre livet til næste generation, ved at indgå en umoralsk forbindelse med en af det modsatte køn. En sådan adfærd kan resultere i en venerisk sygdom eller et illegitimt barn der vil tjene som et levende vidnesbyrd om sine forældres vanærende, dulgte handling. I alle tilfælde vil det føre til fordømmelse hos Skaberen, der har et rent sind og som skabte manden og kvinden for at de skulle tjene en ærefuld, lykkelig hensigt. Hvis nogen forbliver under Guds fordømmelse er det ensbetydende med at de mister det evige liv fordi de har misbrugt livet og evnen til at videregive livet.
19, 20. (a) Hvem må, ifølge 1 Johannes 3:2, 3, være vort eksempel hvad kyskhed angår? (b) Hvorfor gælder dette især medlemmerne af den lille rest, i betragtning af det håb de har?
19 Hvis vi vil føres ud af en uren tilstand og derefter fortsat undgå urenhed, må vi lade Gud være vort eksempel også hvad renhed og kyskhed angår. Den aldrende apostel Johannes skrev til de kristne som havde et himmelsk kald: „I elskede, nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi engang skal blive. Men vi ved, at når Han åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er. Og enhver, der har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom Han er ren.“ — 1 Joh. 3:2, 3.
20 Den åndelige rest, hvis medlemmer forventer at blive en del af Guds himmelske rige under Jesus Kristus og at se Gud ansigt til ansigt, må for enhver pris føre en tilværelse der er i harmoni med deres håb, håbet om en dag at se den rene, kyske Gud sådan som han er. Hvordan vil de gøre sig håb om at blive ham lig i himmelen hvis de ikke først har renset sig her på jorden? Hvordan kan de så meget som have et ønske om at blive ham lig hvis de til deres dødsdag her på jorden elsker moralsk urenhed og ikke opelsker glæden over de rene egenskaber der gør Gud til den han er?
21. Hvorfor må de mennesker der håber at opnå liv på jorden, også føre et rent liv?
21 Det samme gælder de mennesker der i Bibelen sammenlignes med får og som er skilt ud fra „bukkene“, det vil sige fra mennesker der hører til verdens nationer. (Matt. 25:31-46) De har sat deres lid til den samme Gud. Da de håber at opnå livet på en fuldkommen ren og retfærdig paradisisk jord efter Harmagedon, må de også føre et rent liv nu.
22, 23. (a) Hvad må vort håb stemme overens med, for at vi kan bevare os rene, og hvorfor? (b) Hvad sagde Peter at Guds åndelige børn skulle aflægge, i betragtning af at de var genfødt?
22 Hvis vort håb ikke skal blive til skamme må det stemme overens med Guds sandhed. Sandheden i Guds skrevne ord kan sammenlignes med vand vi vasker os med og bader i, for sandheden kan rense os og bevare os rene i åndelig forstand, både som enkeltpersoner og som en ny verdens samfund. Efter at man har renset sit liv eller sin sjæl ved at efterleve sandheden er der endnu noget man må gøre på en ren og kysk måde. Dette påpeges af apostelen Peter, idet han skriver til de kristne som på hans tid var kommet ud fra Babylon den Store:
23 „Da I har renset jeres sjæle i lydighed imod sandheden til at nære oprigtig broderkærlighed, så elsk hverandre inderligt af hjertet, genfødte som I er, ikke af forkrænkelig, men af uforkrænkelig sæd, ved Guds levende og blivende ord. Thi ’alt kød er som græs, og al dets herlighed som græssets blomster; græsset visner, og blomsterne falder; men Herrens ord bliver evindelig.’ Og dette er det ord, der er blevet forkyndt jer i evangeliet. Derfor skal I aflægge al ondskab [al moralsk slethed, NW] og al svig og hykleri og misundelse og alskens bagtalelse og som nyfødte børn [der slet ikke nærer kønsligt begær] hige efter ordets uforfalskede mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse, så sandt I har ’smagt, at Herren er god’.“ — 1 Pet. 1:22 til 2:3.
24. (a) I hvilken forstand skal vi ifølge Peters ord, blive som „nyfødte børn“? (b) I hvilken henseende bør vi følgelig være fuldvoksne mænd og kvinder?
24 Nyfødte drenge og piger kender ikke noget til kønsdriften. De er ikke opfyldt af urene kønslige begæringer. Sådan skal også de kristne være, sagde apostelen Peter, idet de skal aflægge „al moralsk slethed“. Vi bør blive som „nyfødte børn“ hvad angår uskyldighed på dette område; men vi bør være fuldvoksne mænd og kvinder i vor forståelse af kønslivet og i selvbeherskelse i denne henseende. Apostelen Paulus havde dette i tanke da han skrev følgende til menigheden i Korint: „Brødre, vær ikke børn i dømmekraft; nej, vær spædbørn i ondskab, men fuldvoksne i dømmekraft!“ — 1 Kor. 14:20.
25. (a) Hvilken form for hygiejne er nødvendig foruden den legemlige hygiejne? (b) Hvilken form for omskærelse må den kristne underkaste sig, og hvordan sker det?
25 Følgelig er der brug for åndelig hygiejne, sindshygiejne, ligesom legemlig hygiejne er en nødvendighed. For fortidens jøder, der var underlagt Jehovas lov ved Moses, viste omskærelsen af mændene sig at være en meget hygiejnisk forholdsregel, da den virkede til bevarelse af sundheden blandt kvinderne såvel som blandt mændene. De kristne er ikke underlagt loven om den bogstavelige omskærelse; men de må lade sig underkaste en „hjertets omskærelse“. Gud betragter ikke en kristen som en åndelig jøde medmindre han er omskåret med „hjertets omskærelse, som sker ved Ånd“. (Rom. 2:28, 29) Guds ånds medvirken er en absolut betingelse for at en sådan omskærelse kan finde sted.
26. Hvad siger Paulus i Filipperne 4:8, 9 at vi må gøre for den åndelige hygiejnes skyld?
26 For den åndelige hygiejnes skyld, en hygiejne der for øvrigt også fører til bogstavelig hygiejne, må vore tanker hele tiden være optaget af noget opbyggende. Apostelen Paulus råder os hertil, idet han skriver: „I øvrigt, brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent [kysk], hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke! Det, som I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I gøre! så vil fredens Gud være med jer.“ — Fil. 4:8, 9
27. Med hvilket motiv skulle vi forkynde Kristus, og hvis eksempel hjælper os hertil?
27 Apostelen Paulus skrev at hans fjender i Rom, hvor han sad fængslet, forkyndte Kristus med et ondt, urent motiv, men at andre prædikede Kristus „af god vilje“. „Disse sidste,“ skrev Paulus, „gør det af kærlighed, da de ved, at jeg er sat til at forsvare evangeliet.“ Det glædede Paulus sig over. (Fil. 1:15-18) Det at vi tænker på Paulus og gør som han gjorde, kan hjælpe os til at bevare os rene.
28. Hvad må vi „først og fremmest“ være, dersom vi ønsker at opnå himmelsk visdom?
28 Vi længes da efter at opnå himmelsk visdom, ikke sandt? Derfor ønsker vi at være kyske, rene. De urene har ingen visdom, de er som dyr. Umiddelbart før disciplen Jakob dadler dem der begår åndelig utugt siger han: „Men visdommen ovenfra er først og fremmest ren [kysk], dernæst fredelskende, mild, hensynsfuld, fyldt med barmhjertighed og gode frugter, fri for partiskhed og hykleri.“ (Jak. 3:15 til 4:4) Husk altså på at den himmelske visdom „er først og fremmest ren“.
29. Hvad skulle vor stræben efter at bevare organisationen ren og kysk resultere i, således som tilfældet var med israelitterne da de i sin tid adlød Guds lov?
29 Vi kan blandt andet udvise den himmelske visdom ved at kæmpe for at bevare den nye verdens samfund af Jehovas vidner rent. Resultaterne af vor fortsatte stræben i denne retning viser sig hele tiden, takket være Guds velsignelse. Da israelitterne i sin tid adlød Jehovas bud og love kom de til at udgøre det sundeste folk på jorden, eftersom de undgik de mange folkesygdomme som hedningenationerne plagedes af. (5 Mos. 28:1-10, 15, 27-37) Hvis vi bestræber os for at bevare de kristne forkynderes organisation ren og kysk skulle det derfor ikke alene bevirke at læren bevares ren men også at vi kommer til at udgøre det sundeste samfund på jorden, især hvad folkesygdomme angår.
30. (a) Hvem må vi se hen til, alt mens vi arbejder på at bevare organisationen ren, og hvilket tjenestehverv har han overdraget os? (b) Hvem tager hovedansvaret for at bevare organisationen ren, og hvordan står Guds folk derfor nu til doms?
30 Alt mens vi arbejder på at bevare os selv og organisationen i en ren tilstand må vi se hen til Gud, for det er ham der har skabt organisationen af ordets forkyndere som står under Jesus Kristus, kongernes Konge. Organisationen er nu ved at fuldføre sit tjenestehverv, som går ud på at forkynde den gode nyhed om Guds oprettede rige på hele jorden til et vidnesbyrd for alle nationerne. Jehova har selv taget hovedansvaret for at hans jordiske organisation, der er optaget af denne offentlige tjeneste, bevares ren. Ledsaget af Jesus Kristus, hans sendebud og største offentlige forkynder, er Jehova kommet til sit åndelige tempel som dommer. Han siger derfor advarende til dem der hævder at være hans folk: „Jeg nærmer mig Eder til dom og vidner i hast mod troldmændene, ægteskabsbryderne, menederne og dem, som undertrykker daglejere, enker og faderløse, gør fremmede uret og ikke frygter mig.“ (Mal. 3:1-5) Guds organisation af offentlige forkyndere på jorden står altså nu til doms.
31. (a) Hvorfor ønsker vi ikke at Gud skal vidne imod os at vi er „ægteskabsbrydere“? (b) Hvad vil vi hver især gøre for at forblive inden for den nye verdens samfund?
31 Ønsker vi at den store Dommer, Jehova Gud, skal vidne imod os som enkeltpersoner at vi er „ægteskabsbrydere“, det vil sige moralsk urene? Hvis han har beviser for at det er tilfældet vil han med usvigelig sikkerhed kundgøre sit vidnesbyrd imod os når han finder at tiden er inde til det, og det vil bevirke at vi bliver udstødt af den nye verdens samfund af Jehovas vidner for at vi ikke skal besudle dette samfund ved vor tilstedeværelse. Men ønsker vi ikke af hele vort hjerte at forblive inden for den nye verdens samfund som Gud har givet en offentlig tjeneste at udføre? Da vort svar på dette spørgsmål selvfølgelig er et varmt ja, vil vi alle hver især gøre vort til at bevare organisationen ren og kysk til Guds ære og til gavn for den dyrebare offentlige forkyndelse vi udfører til ære for ham.
[Fodnote]
a Udgivet af Bloch Publishing Company, New York, N.Y.