Ensomhed kan overvindes

TELEFONEN ringede. „Goddag. Jeg er parat til at lytte,“ svarede en enoghalvfjerdsårig pensioneret skolelærer. Kvinden i den anden ende sagde: „Jeg er enke og bor alene her i huset. Jeg følte mig så ensom i aften at jeg måtte tale med nogen.“ Denne kvinde havde ringet til en særlig samtaletjeneste.

Ensomhed er blevet et så alvorligt problem i dag at den schweiziske psykiater dr. Paul Tournier har kaldt den „vor tids mest hærgende sygdom“. Både unge og gamle lider af ensomhed, og virkningerne kan faktisk være hærgende. Ensomhed kan forsinke helbredelsen efter en sygdom, fremme senilitet hos ældre og endog i visse tilfælde forårsage en alt for tidlig død.

Hvorfor er ensomhed blevet et så stort problem i en verden med en „befolkningseksplosion“? Hvad kan man gøre for at bekæmpe denne „hærgende sygdom“?

Hvad er årsagen til ensomhed?

Der er forskel på at være ensom og at være alene. Næsten alle kan lide en gang imellem at være lidt alene. Bibelen viser at Jesus Kristus somme tider søgte bort „til et øde sted“ for at bede eller for at han og hans disciple kunne „være ene“. (Matt. 14:13; Mark. 1:35; 6:31) Nogle er meget alene men føler sig alligevel ikke ensomme.

Men alle kan have tidspunkter hvor de er ensomme. Psykiateren Theodore I. Rubin har sagt følgende om ensomhedsfølelser: „Det er en af livets kendsgerninger at disse følelser kommer og går. Hvis man ikke accepterer det men forventer at kunne leve i en konstant tilstand af eufori [velvære], vil det kun resultere i skuffelse eller bitterhed.“

Men til trods for dette hjemsøges mange af kronisk ensomhed. I nogle tilfælde bærer forældrene skylden. Psykologen Allan Fromme forklarer: „Mange forældre som ikke kommer hinanden ved, skaber en atmosfære som fremmer den samme indstilling hos deres børn.“

Livet i storbyerne, hvor mange kun har begrænset og upersonlig kontakt med andre, er en anden årsag til ensomhed. Det at stræbe efter rigdom kan også medvirke til denne følelse; man begynder måske at bekymre sig for meget om sine besiddelser og trækker sig tilbage fra andre.

Rent geografisk isolering fra de vante omgivelser på grund af sygdom, alderdom, en særlig arbejdsopgave eller andet, kan også give en følelse af ensomhed. Desuden kan man føle sig ensom hvis syn eller hørelse svigter eller hvis man ikke kan forstå det lokale sprog.

Ensomhed kan overvindes — hvordan?

Hvad kan man gøre for at overvinde ensomhed? For det første må man være klar over at hvis man er for meget alene, isolerer man sig måske, bliver selvoptaget. (Ordsp. 18:1, New World Translation) Gør det til en vane og en glæde regelmæssigt at være sammen med andre. Men bare det at være blandt mennesker fordriver ikke ensomheden. Nogle af verdens mest ensomme mennesker bor i overfyldte byer.

Er løsningen da at blive gift og stifte familie? Ikke nødvendigvis. Psykiateren Rubin skriver: „Mange af de ensomste kvinder i verden er gifte kvinder.“ Allan Fromme fortæller at man „kan være lige så ensom hvis man er omgivet af en familie“.

Ensomheden kan kun overvindes ved at man knytter sig stærkere til andre. Hvordan kan man gøre det?

Guds ord indeholder et godt princip i Filipperbrevet 2:3, 4: „Gør intet af egennytte eller lyst til tom ære, men agt i ydmyghed hverandre højere end jer selv, og se ikke hver på sit eget, men også på de andres.“

Når man bliver kærligt interesseret i sine medmennesker, vil nogle med sikkerhed gengælde det. Jesus forsikrede: „Det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt igen.“ (Luk. 6:38) Det betyder at den ensomme må tage initiativet til at gøre noget for andre. Ville et besøg hos en anden ensom ikke opmuntre begge parter? Er der nogen bedre måde hvorpå man kan jage ensomheden væk fra sig selv end ved også at gøre det for andre?

Det at hellige sig tilbedelsen af Jehova Gud er den bedste måde at overvinde ensomheden på. Lige meget hvor ubehagelige omstændighederne bliver, er Guds tjenere aldrig alene. De ved at „[Jehova] er nær hos dem, hvis hjerte er knust“. (Sl. 34:19) Fordi Jehova „hører bønner“ giver Bibelen de ensomme denne opfordring: „Kast alle jeres bekymringer på ham, thi han har omsorg for jer.“ — Sl. 65:2; 1 Pet. 5:7.

Jehovas vidners liv er fyldt med ting som kan fordrive ensomheden. De samtaler regelmæssigt med Jehova Gud i bøn, de taler med hinanden ved møder og bruger megen tid på at hjælpe deres medmennesker til at lære om Gud og hans hensigter. Jehovas vidners forenede virksomhed medvirker også til at de har dyb interesse for hinanden. De er enige med apostelen Paulus når han om de kristne siger at de er „ét legeme“ og „hverandres lemmer“. (Rom. 12:5) En kvinde fra South Carolina fortæller om sit første besøg i en rigssal:

„Jeg kan huske det første møde jeg overværede og hvordan kærligheden ligefrem lyste ud af disse kristne vidner. Efter mødet stod de rundt omkring og talte om det de lige havde hørt og om andre sandheder fra Bibelen. . . . For første gang i mit liv har jeg fred i sindet og et nært forhold til min Skaber.“

Ja, ensomhed kan overvindes. Men man må selv tage initiativet til at blive stærkere knyttet til andre, især til Jehova Gud. Vil De gerne det? Jehovas vidner vil være glade for at hjælpe Dem. De er hjertelig velkommen til at overvære møderne i deres rigssal. Hvis De ønsker det, vil en der er kvalificeret gerne lede et gratis bibelstudium med Dem i Deres eget hjem eller på et andet belejligt sted. Ensomhed behøver aldrig at plage Dem igen.