Hvorfor tro på Jesu Kristi navn giver liv
„I SKAL vide, at I har evigt liv, I, som tror på Guds Søns navn.“ Sådan skrev apostelen Johannes til sine medkristne henved slutningen af det første århundrede. (1 Joh. 5:13) Mere end et halvt århundrede tidligere havde apostelen Peter sagt til den jødiske højesteret eller sanhedrinet: „Der er ikke frelse i nogen anden; thi der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses.“ — Ap. G. 4:12.
Hvorfor er frelsen så uløseligt forbundet med dette „navn“? Indeholder det en slags magisk, livgivende formel? Og hvad betyder det at ’tro på Guds Søns navn’? Kan en der blot kender navnet „Jesus Kristus“ og ikke ved andet, udvise en sådan tro der kan frelse hans liv? Er dét at vi bruger navnet i slutningen af vore bønner nok til at vise at vi har en sådan tro?
Hvad „navnet“ indbefatter
Det er indlysende at vi ikke kan tro på en hvis det eneste vi ved om ham er hvad hans navn er, lige så lidt som vi kan tro på et middel mod en sygdom blot fordi vi kender navnet på medicinen. Apostelen Johannes viser at livgivende tro ikke blot bygger på de ord der udgør navnet Jesus Kristus, men på den person det står for. Det er grunden til at Johannes siger om sin evangelieberetning at den blev „nedskrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tror, skal have livet i [ved, NW] hans navn“. (Joh. 20:31) Kundskab om Guds ord Bibelen og alt det den fortæller os om Guds søn, Messias eller Kristus, er altså nødvendig for at vi kan have denne tro der frelser vort liv. Har du en sådan kundskab?
Selve det at man bruger navnet Jesus Kristus viser ikke at man har ægte tro på det, en tro af den slags der sikrer en evigt liv. Sagde Jesus ikke selv at når han kom for at udtale Guds dom, var der nogle som ville sige: „Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?“ Og dog sagde Jesus at han ville sige til dem: „Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret!“ (Matt. 7:21-23) I dag er der præster og prædikanter i stats- og frikirker, såvel som medlemmer af deres hjorde, der bruger navnet Jesus Kristus og påstår at de gør gerninger ’ved hans navn’, og alligevel har de ikke sand ’tro på hans navn’. Hvorfor ikke?
Repræsenterer udøvende myndighed
Fordi de ikke handler og lever i harmoni med Guds ord Bibelen. Jesu „navn“ står nemlig ikke kun for ham selv, hans person, men for noget mere. Hvad er det? Hans myndighed til at udføre og fuldbyrde Guds vilje og hensigt som den udtrykkes i Bibelen. Dette forstår vi hvis vi tænker på det udtryk der somme tider bruges af politiembedsmænd: „Luk op, i lovens navn,“ eller udtrykket „i kongens navn“ som forekommer i kongelige edikter og dekreter. Udtrykket „i . . . navn“ betyder her „i kraft af . . . myndighed“, det vil sige ifølge den regerings myndighed hvis lov er ved at blive håndhævet, eller den konges myndighed hvis dekret offentliggøres.
Vines Expository Dictionary of New Testament Words (bind III, s. 99, 100) viser at det græske ord (oʹnoma) for „navn“ blev brugt på lignende måde af apostlene før i tiden. Der siges her: „ONOMA (ὄνομα) bruges . . . for alt hvad et navn indebærer, myndighed, personlighed, rang, majestæt, magt, fortrin o.s.v., for alt hvad dette navn dækker.“
Ja, Jesu „navn“ står for den vidtrækkende udøvende myndighed Jehova Gud har betroet ham, sådan som Jesus sagde til sine disciple efter sin opstandelse: „Mig er givet al magt [myndighed, NW] i Himmelen og på jorden.“ (Matt. 28:18) Det afgørende spørgsmål er derfor: Tror vi at han har denne myndighed, og viser vi det ved at underlægge os ham?
Da apostlene Peter og Johannes havde udført en helbredelsesgerning, lod Israels rådsherrer og ældste dem føre ind for at forhøre dem, og de spurgte: „Med hvilken magt [kraft, NW] eller i hvilket navn har I gjort dette?“ I virkeligheden spurgte de: ’Hvem har givet jer kraft til at udføre en sådan gerning, eller hvis myndighed appellerede I til for at kunne udføre et sådant mirakel?’ Da var det at Peter gav udtryk for sin tro på at Guds søns navn er det eneste under himmelen hvorved man kan få myndighed til at udføre frelsende gerninger. (Ap. G. 3:1-10; 4:1-13) Men de religiøse ledere troede ikke på dette navn. De havde tidligere vist hvad de troede på da de råbte til Pontius Pilatus: „Vi har ingen anden konge end kejseren,“ og derved fornægtede Guds søn. (Joh. 19:13-15) De troede på kejserens og hans kejserlige regerings navn eller myndighed og magt. Mange som bruger Jesu Kristi navn og påstår at de tror på det, modsiger i virkeligheden denne påstand ved at sætte deres lid til at menneskelige ledere og politiske regeringer skal indføre fred og retfærdige tilstande på jorden.
Men det blev profeteret om Kristus Jesus at „hans navn skal være: Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste“. (Es. 9:6) I dag er der hundredtusinder der vender sig fra menneskelige planer og systemer og til Guds søns rige som deres virkelige håb, og de ser hen til hans styre som det eneste der har myndighed og magt til at give dem den retfærdighed og befrielse de hungrer efter. På denne måde opfyldes endnu en profeti, nemlig „på hans navn skal folkene håbe“. — Matt. 12:18-21; jævnfør Esajas 42:4, hvor den hebraiske tekst har „lov“ i stedet for „navn“.
Dette hjælper os til at forstå hvorfor apostelen Paulus i Efeserbrevet 1:21 sætter ordet ’navn’ i forbindelse med ’magter, myndigheder, kræfter og herskere’. Vi kan også se at det er fordi Gud har sat sin søn over Rigets regering og givet ham al myndighed til at udføre den guddommelige vilje, at Filipperbrevet 2:9-11 siger at Gud har ophøjet Jesus „og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i Himmel og på jord og under jorden, og hver tunge skal bekende til Gud Faders ære: Jesus Kristus er Herre!“ Ja, Kristi Jesu navn skulle indgyde os en større følelse af respekt og ære og lydig underkastelse end nogen menneskelig leder på jorden, og denne følelse skal kun overgås af den respekt, ære og lydige underkastelse vi viser hans Fader, Jehova Gud.
Hovedformidler af livet
Kristus Jesus har givet sit liv som et genløsningsoffer, og han tjener nu som Guds store ypperstepræst til gavn for menneskeheden. Skønt mange beder til Gud „i Jesu navn“, er der nogle der bruger dette udtryk uden at forstå dets egentlige betydning. De forestiller sig Jesus som en slags himmelsk betjener af et omstillingsbord, der bringer deres bønner videre til Gud.
At bede i Jesu navn, som han selv gav befaling til at man skulle, vil i virkeligheden sige at bede om hans mellemkomst som Guds hovedformidler, der i sin egenskab af udnævnt ypperstepræst og dommer udvirker renselse fra synd og med skønsomhed anvender genløsningsofferets fortjeneste til gavn for enkeltpersoner, alt efter om de er værdige til at leve under hans riges styre. (Hebr. 2:10, NW; 6:20 Ef. 1:8-10; Joh. 5:22, 27) Når vi beder i Jesu „navn“, betyder det derfor at vi appellerer til hans myndighed. Vi beder om at hans magt og stilling og fortjeneste som livets hovedformidler må blive brugt til gavn for os, så vor bøn kan være antagelig for den suveræne Hersker, Jehova Gud.
Loyalitet mod hans navn
Hvis vi ønsker at være blandt dem der viser tro på Kristi Jesu navn så vi kan opnå evigt liv, må vi også være loyale over for ham. Vi må tjene ham som den kristne menigheds hoved, idet vi trofast hævder hans udøvende myndighed og hans riges interesser. Vi må være som de kristne i menigheden i Pergamum i det første århundrede. Med fare for deres liv på grund af dem der modstod Kristi riges styre, holdt de fortsat ’fast ved hans navn og fornægtede ikke troen på ham’. Og de kristne i Filadelfia ’holdt fast ved hans ord og fornægtede ikke hans navn’. (Åb. 2:13; 3:8) Vor opførsel, både over for hinanden og over for dem i verden, må være sådan at den ikke fornægter dét Guds søns navn står for. Ligesom de kristne før i tiden oplevede forfølgelse, kan vi forvente det samme i dag, for Jesus forudsagde: „Så skal man overgive jer til trængsel og slå jer ihjel, og I skal blive hadet af alle folk for mit navns skyld.“ — Matt. 24:9.
Er de religiøse samfund og de kirkemedlemmer der blot hævder at de tror på Jesus som deres frelser og forløser, udsat for et sådant internationalt had? Nej, et sådant had opstår ikke blot fordi man anerkender Kristus Jesus som „Guds lam“ der udgød sit livsblod for os. Det opstår fordi man loyalt holder fast ved at hans navn står for den ’myndighed i himmelen og på jorden’ som Gud har overdraget ham. Det opstår fordi man anerkender ham som den retmæssige konge over hele jorden og hans regering som det eneste herredømme Gud står bag. Er det dit og din kirkes standpunkt? Eller hævder din religion at den tror på Jesu navn mens den i virkeligheden ser hen til „kejseren“, den nuværende ordnings regeringer, som sit håb?
For dit eget og dine nærmestes evige velfærds skyld opfordrer vi dig til at lære alt hvad Guds søns navn står for. Sæt hele din lid til at Gud står bag sin søns kongedømme, så vil du også ’vide, at du har evigt liv, du, som tror på Guds Søns navn’. — 1 Joh. 5:13.