De muligheder den jordiske opstandelse indebærer

 1. Hvornår vil opstandelsen af de jordiske døde finde sted, og hvorfor må der træffes forberedelser hertil?

DEN jordiske opstandelse af de døde fra havet og fra Hades eller Sheol vil begynde efter „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ og efter at Satan Djævelen og hans dæmoner er blevet bundet og kastet i afgrunden for tusinde år. Til den tid vil „den første himmel og den første jord“ være forsvundet og være blevet fuldstændig erstattet af „en ny himmel og en ny jord“. (Åb. 20:1-3, 11-15; 21:1) Det siger sig selv at der må træffes forberedelser til modtagelsen af disse døde der vender tilbage, idet det vil betyde en forøgelse af jordens befolkning. Jesus bød jo også at den opstandne Jairus’ datter skulle have noget at spise. — Luk. 8:55.

 2. (a) Hvem vil havet og Hades eller Sheol give tilbage når der er truffet forberedelser til modtagelsen af disse? (b) Hvem vil de retfærdige indbefatte?

² Når der er blevet truffet de nødvendige forberedelser vil kongen Jesus Kristus udvirke at havet og Hades eller Sheol begynder at give de døde mennesker tilbage som er i dem. Dette vil, som apostelen Paulus udtalte da han stod anklaget for den romerske landshøvding Feliks, indbefatte gode og onde. (Ap. G. 24:15) Der skal komme en opstandelse af „retfærdige“, og disse retfærdige, især de der hørte til den førkristne „sky af vidner“ fra Johannes Døber helt tilbage til den retfærdige Abel, vil uden tvivl være nogle af de første der kommer i betragtning. Dette gælder også dem af vor tids „andre får“ som dør i retfærdighed før Harmagedonslaget. (Luk. 14:14; Hebr. 11:4-40; 12:1; Joh. 10:16) Denne opstandelse vil ikke som nogle ortodokse jøder tror, være begrænset til deres hellige land, Palæstina. Ikke blot dér men overalt på jorden vil mennesker komme til at leve under Guds messianske rige. Når tiden er inde vil der også komme en opstandelse af de uretfærdige, som Hades og havet vil give tilbage og som Bibelen omtaler mange af.

 3. Hvorfor er det ikke blot de uretfærdige men også de retfærdige der får gavn af opstandelsen til jordisk liv?

³ Det er ikke alene de uretfærdige men også de retfærdige der vil få gavn af opstandelsen. Den vil give dem mulighed for at leve på jorden under Guds elskede søn Jesu Kristi, deres Genløsers, magtfulde, fuldkomne, himmelske rige. Som Esajas 26:9, 19 forsikrer os: „Når dine domme rammer jorden, lærer de, som bor på jorderig, retfærd. Dine døde skal blive levende, mine dødes legemer opstå; de, som hviler i støvet, skal vågne og juble. Thi en lysets dug er din dug, og jorden giver dødninger igen.“ Selv ikke de opstandne „retfærdige“ vil blive fuldkomne øjeblikkelig, og man kan ikke med rette udlægge Hebræerne 11:39, 40 til at betyde dette.

 4. Hvorfor ikke lade mennesker forblive i uvidenhed når såvel de uretfærdige som de retfærdige vil få en opstandelse?

⁴ I betragtning af at der skal ske en opstandelse af såvel de uretfærdige som de retfærdige (Ap. G. 24:15) vil nogle måske spørge: Hvilket formål tjener da forkyndelsen af Guds rige nu? Hvorfor ikke lade folk forblive i uvidenhed, ubesværede af Rigets budskab, da de jo alligevel vil få en opstandelse med mulighed for at blive frelst? Som svar herpå må vi sige: Forkyndelsen af Riget må finde sted som en opfyldelse af Bibelens profetier. (Joel 3:1-5; Ap. G. 2:16-21; Matt. 24:14; Mark. 13:10) Guds profetier må opfyldes.

 5. Hvad er det for en fare der gør det påkrævet at Guds „vægter“ lader advarselen lyde?

⁵ Dertil kommer at advarselen om den kommende fuldbyrdelse af Guds hævn over de symbolske „bukke“ skal gives før Babylon den Store tilintetgøres og før „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ udkæmpes i Harmagedon, hvor de der ikke giver agt på advarselen vil blive udslettet for evigt i den „anden død“. Som Jehova Gud sagde til sin vægter, profeten Ezekiel: „Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre [Jehova]: Jeg har ikke lyst til den gudløses død, men til at han omvender sig fra sin vej, at han må leve! Vend om, vend om fra Eders onde veje! Hvorfor vil I dø, Israels hus?“ (Ez. 33:11) Så der er fare for at selv uvidende mennesker udslettes.

 6. (a) Kan man frelses eller få en opstandelse på grund af uvidenhed? (b) Har Gud efter Jesu tjeneste på jorden ønsket at mennesker skulle forblive i uvidenhed?

⁶ Det er følgelig ubibelsk at mene at der er frelse gennem uvidenhed. Der vil i sandhed blive en opstandelse af mange uvidende, for de udgør størstedelen af dem der er døde, men det er ikke deres uvidenhed der gør dem værdige til at få en opstandelse og opnå et evigt liv. I de mere end to tusind år der hengik før Jesu Kristi jordiske tjeneste i årene 29-33 e.v.t. herskede der betydelig uvidenhed på jorden, og Gud så igennem fingre med denne uvidenhed blandt de folkeslag og nationer der ikke var Guds udvalgte folk. Som bevis herfor har vi apostelen Paulus’ udtalelse til de uvidende athenere: „Vel har Gud båret over med uvidenhedens tider, men nu sender han mennesker det budskab, at de alle og alle vegne skal omvende sig: Thi han har fastsat en dag, da han vil dømme jorderig med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil, og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade ham opstå fra de døde.“ (Ap. G. 17:30, 31) Den mand Gud har bestemt til at dømme jorderig er Jesus Kristus, som Gud oprejste i år 33 e.v.t.

 7. Vil der være tale om uvidenhed for de retfærdiges vedkommende, og i bekræftende fald i hvilke henseender?

⁷ De opstandne dødes uvidenhed vil være en relativ uvidenhed, og det gælder for både de retfærdiges og de uretfærdiges vedkommende. Selv de retfærdige som tilhører den store „sky af vidner“ der levede i de fire tusind år før Kristi opstandelse, vil være uvidende i flere henseender. De vil være uvidende om mange af de ting der har at gøre med Guds hensigters fuldbyrdelse og hans frelsesforanstaltning ved Jesus Kristus, som Gud oprejste og udnævnte til dommer over levende og døde. De vil have meget at lære. I hvert fald skal de gøres bekendt med hvad der indeholdes i De kristne græske Skrifters syvogtyve bøger fra Mattæus til Åbenbaringen. De må også prøves med hensyn til denne kundskab.

 8. Hvad må den pælfæstede forbryder der af Jesus fik løfte om at komme i paradis, lære efter sin opstandelse?

⁸ Også den forbryder der blev pælfæstet sammen med Jesus og som til at begynde med spottede Jesus men bagefter viste sympati for ham, har meget at lære. Dér på pælen hørte han i det mindste om Jesu kommende rige og han bad Jesus komme ham i hu når Jesus kom i sit rige. Men forbryderen vidste ikke at det skulle være et himmelsk rige. Som en opfyldelse af Jesu ord til ham: „Sandelig siger jeg dig i dag: Du skal være med mig i Paradis,“ vil denne forbryder få en opstandelse til liv på jorden under Kristi rige, hvor jorden da vil være omdannet til et paradis. (Luk. 23:43, NW) Ja, den opstandne forbryder har meget at lære om frelsens vej og han må også vandre forstandigt på den.

 9. Gennem hvad vil mennesker blive frelst som det fremgår af Jesu ord i Johannes 17:3?

⁹ Det er således ikke gennem uvidenhed men gennem kundskab at mennesker vil blive frelst. En af grundene til at der skal komme en opstandelse af de døde er jo netop at de skal undervises. Kundskab om sandheden er en af betingelserne for at mennesker kan blive frelst, hvorimod uvidenhed er dødbringende. I sin bøn til sin himmelske Fader sagde Jesus Kristus i sine trofaste apostles nærværelse: „Dette betyder evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den du udsendte, Jesus Kristus.“ — Joh. 17:3, NW.

10. (a) Vil den jordiske opstandelse betyde menneskers endelige frelse? (b) Gennem hvad bliver mennesker frelst, og hvad er derfor nødvendigt?

¹⁰ Opstandelsen af både de uretfærdige og de retfærdige vil ikke betyde deres endelige frelse. Den vil blot give dem en mulighed for at opnå evig frelse. Denne frelse af mennesker til liv på en paradisisk jord skyldes ikke i noget tilfælde uvidenhed. Den skyldes Jesu Kristi genløsningsoffer, og mennesker må tilegne sig nøjagtig kundskab om dette genløsningsoffer. Der må således finde en altomfattende undervisning sted af de opstandne døde og det vil ske under Guds messianske rige, som er lagt i hænderne på Jesus Kristus og hans 144.000 medkonger og præster i de tusind år han regerer.

11. Hvad må de frelste mennesker gøre dersom deres frelse skal vare evigt?

¹¹ Dersom mennesker skal opnå evig frelse må de tage imod dette genløsningsoffer. (1 Tim. 2:3-6) Derefter må de til stadighed vise en helhjertet, loyal og urokkelig lydighed mod Guds salvede konge Jesus Kristus og mod Gud som den evige, universelle Suveræn, helt frem til og under den sidste prøve. (Åb. 20:7-10) Alle der modsætter sig dette krav vil blive tilintetgjort. — Åb. 20:15.

En præstegerning til menneskers frelse

12. (a) Hvilken gerning har Gud ladet udføre i de sidste nitten hundrede år? (b) Hvordan vil fuldførelsen af denne gerning føre til velsignelse for menneskeslægten i almindelighed?

¹² Under Guds rige ved Kristus i de tusind år vil der således for første gang blive tale om en verdensomvendelse. I tiden indtil dette tusindårsrige har Jehova Gud aldrig forsøgt at omvende verden. Han har ikke engang brugt kristenheden til så meget som at forsøge at gøre det. Derimod har han i disse sidste nitten hundrede år været i færd med ud af alle nationer at udtage sig et folk for sit navn Jehova. Disse udvalgte vil sluttelig udgøre Jesu Kristi 144.000 medarvinger, der alle vil være „salige og hellige“ fordi de har del i den „første opstandelse“. (Ap. G. 15:14; Åb. 20:4-6) Eftersom disse 144.000 skal være Guds og Kristi præster og herske sammen med Kristus i tusind år, vil resten af menneskeheden, de levende og de døde, blive velsignet gennem dem. Jesus Kristus selv skal være Guds ypperstepræst. — Hebr. 3:1.

13, 14. (a) Hvem er det der ifølge Filipperne 2:8-11 befinder sig „under jorden“? (b) Hvorledes vil de blive i stand til at bøje deres knæ og åbent anerkende Kristus som Herre?

¹³ Det er kun ved en opstandelse af de døde, af de retfærdige og uretfærdige, at apostelen Paulus’ ord i Filipperne 2:8-11 om Jesus Kristus kan blive opfyldt: „[Han] ydmygede . . . sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors. Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i Himmel og på jord og under jorden, og hver tunge skal bekende [åbent anerkende, NW] til Gud Faders ære: Jesus Kristus er Herre!“

¹⁴ Med Paulus’ udtryk „hvert knæ . . . under jorden“ menes der de døde som er i Sheol eller Hades og som venter på en opstandelse. Hvad enten de har vidst det før deres opstandelse eller ej, vil de efter deres opstandelse vide at „Jesus Kristus er Herre“. Dersom de ønsker evigt liv i Guds retfærdige nye tingenes ordning må de til den tid betragte Jesus Kristus som Herre og deres tunge må åbent anerkende ham som sådan. De må også bøje deres knæ i bøn og tilbede Gud, deres himmelske Fader, i Jesu Kristi navn.

15. (a) Hvad gav Jesus Kristus som Guds ypperstepræst, og hvad kom han til verden for at frelse? (b) Hvem må derfor få en opstandelse til jordisk liv, og hvordan vil det ske?

¹⁵ Jesus Kristus gav som Guds ypperstepræst sig selv som „en tilsvarende løsesum for alle“. (1 Tim. 2:5, 6, NW) Formålet hermed kommer til udtryk i apostelen Paulus’ ord: „Det er troværdig tale og fuld modtagelse værd, at Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, blandt hvilke jeg er den største.“ (1 Tim. 1:15) Det er grunden til at der skal komme en opstandelse af syndere, heri indbefattet såvel de uretfærdige som de der er relativt retfærdige. Guds ypperstepræst Jesus Kristus ville ikke leve op til sin præstegerning dersom han ikke gjorde noget til gavn for de døde. Der må derfor komme en opstandelse af de syndere for hvem han døde i den hensigt at tilvejebringe „en tilsvarende løsesum“. Når han oprejser de døde bruger han „Dødens og Dødsrigets [Hades’] nøgler“. (Åb. 1:17, 18) Hades eller Sheol må følgelig give de døde tilbage som befinder sig der. På denne måde vil Hades eller Sheol blive tilintetgjort for evigt.

16. Hvem har Gud udnævnt Jesus Kristus til dommer over, og hvad må der ske for at denne dom kan finde sted?

¹⁶ Ypperstepræsten Jesus Kristus er „den, som af Gud er bestemt til dommer over levende og døde. Om ham vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndernes forladelse ved hans navn“. (Ap. G. 10:42, 43; 17:31; 2 Tim. 4:1) For at de døde kan få en retfærdig dom — ligesom de mennesker der overlever Harmagedonslaget — må de oprejses fra Hades eller Sheol.

17. (a) Betyder opfyldelsen af Åbenbaringen 20:11-15 at den endelige dom over menneskene afsiges så snart de oprejses til liv på jorden? (b) Hvilket mål har Guds ypperstepræst for øje i forbindelse med de opstandne mennesker?

¹⁷ I Johannes 5:28, 29 understreger Jesus Kristus at der vil komme en opstandelse. I Åbenbaringen 20:5, 11-15 giver han os en profetisk skildring af den tusindårige domsdag og det endelige udfald for dem der ikke får del i den „første opstandelse“. Ypperstepræsten og dommeren Jesus Kristus afsiger ikke den endelige dom over de døde så snart de oprejses til liv på jorden eller så snart havet og Hades eller Sheol giver dem tilbage. De mennesker der opstår må, lige såvel som de mennesker med fårets sindelag der overlever Harmagedon, først nyde godt af hans herredømme og hans tjeneste som ypperstepræst i tusind år. Det mål Guds ypperstepræst Jesus Kristus har for øje er at opløfte alle de villige og lydige mennesker til jordisk fuldkommenhed og syndfrihed på den paradisiske jord.

18. Hvad vil den himmelske ypperstepræst kunne gøre for menneskene, noget som de jødiske præster og deres ofre ikke kunne udvirke for dem der dengang tjente Gud?

¹⁸ Som apostelen Peter sagde med de ovenfor citerede ord skal „enhver, som tror på ham, . . . få syndernes forladelse ved hans navn“. Da Jesus Kristus var på jorden som et fuldkomment menneske helbredte han de syge, de lamme, de blinde og de døve, og oprejste endog nogle fra døden. I tusindårsriget vil Jesus som den himmelske ypperstepræst kunne gøre det samme. Han vil virkelig borttage synden fra menneskene og gøre dem fuldkomne, noget som alle de jødiske præster og alle deres dyreofre aldrig formåede under Moseloven, hverken på den årlige forsoningsdag eller i løbet af de 1545 år den mosaiske lovpagt mellem Jehova Gud og Israels folk var i kraft. — Hebr. 10:1-4.

19. Hvorledes vil det ved slutningen af de tusind år vise sig om mennesker er blevet oprejst til „liv“ eller til „dom“?

¹⁹ Når menneskene har nydt godt af denne kongelige og præstelige hjælp i tusind år kommer det tidspunkt da Satan og hans dæmoner løslades fra afgrunden og får lov til at prøve alle disse fuldkomne beboere i det jordiske paradis. Ved den opførsel som menneskene lægger for dagen under denne sidste og afgørende prøve vil de blive opdelt i to skarer, a) de der fortjener at blive tilintetgjort for evigt i den „anden død“, og b) de som viser sig værdige til at få tilkendt retten til evigt liv på den paradisiske jord. På denne måde vil de der da bliver prøvet, selv vise om den opstandelse de fik var en opstandelse til „liv“ eller en opstandelse til „dom“ (dom i betydningen fordømmelse). — Joh. 5:28, 29.a

Opstandelseshåbets magt

20. (a) Hvordan kan vi der lever i dag få brug for en opstandelse? (b) Hvordan bør vi derfor leve hver dag?

²⁰ Den guddommelige hensigt med de dødes opstandelse ved Jesus Kristus vil blive fuldbyrdet til Jehovas evige ære og pris. Opstandelsen af de døde er i sandhed et mirakel der må tilskrives Guds barmhjertighed! Burde vi ikke alle værdsætte Guds kærlige foranstaltning i forbindelse med de dødes opstandelse? Selv vi der i dag er i live og som lever så nær det tidspunkt da „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ vil bryde løs, kan få brug for en opstandelse fra de døde. Dersom vi skulle dø i dette korte tidsrum inden den almægtige Gud eksekverer sin dom og tilintetgør alle fjender af sit rige, vil vi have behov for en opstandelse. Hvis vi ikke får en sådan opstandelse vil der ikke blive noget fremtidigt liv for os i Guds rige ved Kristus. Vi skulle derfor leve hver dag på en sådan måde at vi ikke, dersom vor fjende døden på en eller anden måde skulle overmande os, af Gud skulle blive dømt uværdige til en opstandelse ved Kristus.

21, 22. (a) Hvorledes var Paulus’ værdsættelse af og håb om en opstandelse ham en hjælp? (b) Hvorledes viser Paulus i Filipperne 3:8-11 hvor højt han værdsatte opstandelsen?

²¹ Den kristne apostel Paulus nærede en dyb værdsættelse af den foranstaltning Gud havde truffet til at oprejse de døde. Det var et håb der styrkede ham og gav ham mod til endog at se døden som martyr i møde. Dette håb ansporede ham til at bevare en god samvittighed over for Gud og mennesker, hvilket han selv udtrykte: „Derfor øver jeg mig også selv i altid at have en uskadt samvittighed over for Gud og mennesker.“ (Ap. G. 24:15, 16) Idet han gav udtryk for at han satte opstandelsen, især den „første opstandelse“, højere end noget andet, skrev han fra sit fængsel:

²² „Ja, jeg regner i sandhed alt for tab i sammenligning med det langt højere at kende Kristus Jesus, min Herre. For hans skyld har jeg lidt tab på alt og regner det for skarn, for at jeg kan få Kristus i eje og findes i ham, ikke med min egen retfærdighed, der fås gennem loven, men med den, der fås ved tro på Kristus, retfærdigheden fra Gud grundet på troen, og for at jeg må kende ham og kraften i hans opstandelse og fællesskabet med ham i hans lidelser, så jeg bliver lig med ham i hans død, om jeg dog måtte nå frem til opstandelsen [den tidligere opstandelse, NW] fra de døde.“ — Fil. 3:8-11.

23. (a) Hvem gør vi vel i at efterligne med hensyn til troen på opstandelsen? (b) I hvilke henseender ønsker vi at opstandelseshåbet skal være os en hjælp, og hvad takker vi Gud for?

²³ Vi gør vel i at efterligne apostelen Paulus. Men først og fremmest må vi efterligne Herren Jesus Kristus der også satte sin lid til den almægtige Guds magt til at oprejse ham fra de døde på den tredje dag, og som nu selv har fået overdraget magten til at oprejse de døde. Når vi efterligner Jesus Kristus og hans apostel vil opstandelseshåbet give os det samme mod som de ejede. Måtte opstandelseshåbet give os trøst med hensyn til dem der er faldet i søvn i døden og for hvem der er beredt en opstandelse. Måtte opstandelseshåbet anspore os til fortsat at gøre Guds gerning, selv om vi kommer til at stå ansigt til ansigt med døden nu før Harmagedon, for vi ved at på grund af opstandelseshåbet er vort trofaste arbejde „ikke forgæves i Herren“. Tak til Gud den Almægtige som giver os sejren over døden ved vor Herre Jesus Kristus! — 1 Kor. 15:57, 58.

[Fodnote]