hans hustru eller organisation, også ufrugtbar gennem lang tid, indtil den frembragte Jesus som den salvede ’kvindens sæd’. Og som Abraham ved to lejligheder fortiede sit ægteskab må Sara, har det også set ud som om Jehova Gud fornægtede sin hustru-organisation eller sit ægteskab med den i en lang tidsperiode, hvilket har fristet Satans håndlangere til at forulempe „kvindens“ repræsentanter på jorden. — Es. 54:1-8.

Abraham havde to sønner ved to kvinder. Tilsvarende har Jehova Gud haft to folk, de bogstavelige jøder ved en jordisk organisation, og de åndelige jøder ved en himmelsk organisation, Jerusalem oventil. Ligesom trælkvinden Hagar tjente et midlertidigt formål, således tjente Israels folk, som var i trældom under Lovpagten, et midlertidigt formål. Sara, den frie kvinde, frembragte den lovede sæd, og parallelt hermed har det fri himmelske Jerusalem frembragt den lovede arving. — Gal. 4:21-31.

At Abraham ofrede sin søn Isak skildrede forbilledligt at Jehova ville ofre sin enbårne søn. Og at Abraham sendte Eliezer ud for at skaffe Isak en brud, blev et billede på at Jehova ville udsende sin hellige ånd, første gang på Pinsedagen, for at en åndelig brud til hans søn kunne tilvejebringes. — Joh. 3:16; Gal. 3:16.

Man må i sandhed sige at Bibelens beretning om sådanne mænd som Abraham understreger at Guds ord er en lygte for vor fod og et lys på vor sti!

Spørgsmål fra læserne

● Dr. Bruce M. Metzger, et medlem af lærerstaben ved præsteseminariet i Princeton, New Jersey, skriver: „I New World Translation står der (på side 9 i Ny Testamente): ’Hvert hovedord har vi tillagt én betydning, og vi har fastholdt denne betydning for så vidt teksten tillod det.’ Mit spørgsmål opstår fordi man har undladt at følge denne selvpålagte regel i Filipperne 2:11, hvor ordet kyrios, der ellers gengives ’Jehova’ 237 gange, ikke er gengivet ’Jehova’ til trods for den umiskendelige hentydning til Esajas 45:23 og følgende vers, hvor ordet Jehova forekommer. Kunne det tænkes at oversætterne på grund af deres arianske teologi har tilsidesat den oversættelsesregel som de selv har fremsat?“ Mener I at denne spørger fortjener et fornuftigt og grundigt svar? — De forenede Stater.

En del af bladets læsere, som åbenbart ikke er fortrolige med nytestamentligt græsk, har sendt os et lignende spørgsmål, der uden tvivl er affødt af den publicity som en drøftelse af emnet har fået på dr. Metzgers foranledning. Doktoren citerer fra forordets paragraf to, side ni, hvor vi læser:

„Hvert hovedord har vi tillagt én betydning, og vi har fastholdt denne betydning for så vidt teksten tillod det. Dette, ved vi, har indskrænket vor sprognuancering, men det muliggør et godt henvisningssystem og en mere pålidelig sammenligning af beslægtede skriftsteder eller vers. Samtidig har vi, for at få righoldigheden og variationen i de inspirerede skribenters sprog frem, undgået at gengive to eller flere græske ord med det samme engelske ord, for en sådan gengivelse skjuler nuanceforskellen i disse ords betydning.“

Denne doktor i teologi citerer kun delvis ovenstående og lader sine læsere få det indtryk at oversætterne af New World Translation of the Christian Greek Scriptures er egenrådige, eller selvbestemmende, når de gengiver det græske ord kyrios (uden den græske bestemte artikel) ved det guddommelige navn, Jehova. Men i samme forord viser oversætterne at de ikke har handlet egenrådigt ved på engelsk at gengive det græske ord kyrios (uden den bestemte artikel) med Jehova. Hvis dr. Metzger har læst hele forordet i ovennævnte bind, skulle han være klar over på hvilket grundlag Ny Verden-oversætterne har genindført det guddommelige navn, Jehova, i den engelske oversættelse af De kristne græske Skrifter. Begyndende på side 19 skulle han have læst følgende:

„GENINDFØRELSE AF NAVNET: Hvad skal nutidens oversætter gøre? Har han ret til, ja, bemyndigelse til, at indføre det guddommelige navn i en oversættelse af De kristne græske Skrifter? Enhver der læser græsk må indrømme at man i LXX har ladet de græske ord kyrios og theos fortrænge det navn som kendetegner den højeste Guddom. Ethvert større græsk-engelsk leksikon siger at disse to græske ord er blevet brugt som ækvivalenter til det guddommelige navn. Følgelig har nutidens oversætter bemyndigelse til at bruge det guddommelige