Opøv din opfattelsesevne
1. Hvad sammenlignes de kristne forkyndere med i en profeti, og med hvilke ord forklarer Jesus profetien?
DE KRISTNE forkyndere i nutiden bliver i en profeti sammenlignet med fiskere og jægere. Idet Jeremias forudsiger den tid da Gud vil lade en forligelsens tjeneste udføre, udtaler han: „Se, jeg sender bud efter fiskere i mængde, lyder det fra [Jehova], og de skal fiske dem; og siden sender jeg bud efter jægere i mængde, og de skal jage dem fra hvert bjerg, hver høj og klippernes kløfter.“ (Jer. 16:16) Hvad denne profeti skulle betyde klargjorde Jesus med følgende ord henvendt til disciplene: „Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.“ — Matt. 4:19.
2. Hvorfor er det af hensyn til vor tjeneste så vigtigt at vi opøver vor opfattelsesevne, og på hvilken måde illustreres dette?
2 Dersom vi skal være dygtige menneskefiskere og -jægere, må vi efterfølge og efterligne Kristus Jesus. Først og fremmest må vi i lighed med Jesus tilegne os nøjagtig kundskab fra Guds ord og forstå den fulde betydning af det der siges, således at vi klart vil kunne se udfaldet af vor handlemåde. Dette er ensbetydende med at vi må gøre os al umage for at opøve vor opfattelsesevne så vi kan gøre brug af den i tjenesten. Vi er jo kommet ud af verden, og derfor er vi nybegyndere i faget. Ingen kan kaldes jæger blot fordi han går ud i skoven med et gevær på nakken; det kan alle og enhver gøre. Den erfarne jæger har hele sin opmærksomhed henvendt på sit bytte, har øjne og ører åbne og spejder efter ethvert tegn på at vildt er i nærheden. Han ved at alle hans sanser må være vågne, for ellers kan det være at han må vende sulten hjem, eller i værste fald kan det være at han falder i en løvehule eller træder på en giftslange. Den dygtige jæger lærer de forskellige dyrespor og -tegn, lærer at tyde dem rigtigt i omgivelserne og at bruge dem så han kan snige sig ind på byttet. Den erfarne jæger opnår sin færdighed gennem øvelse. Jesus lærte lydighed gennem lidelser, og derfor kan vi heller ikke som kristne forkyndere opøve vor skelneevne alene ved at tilegne os en teoretisk kunnen. (Hebr. 5:8) Såfremt den kostelige visdom vi har modtaget ovenfra skal have nogen praktisk værdi og bære rige frugter, må vi gøre brug af den på arbejdsmarken. Kun på denne måde kan vi arbejde på at frelse os selv og de retsindige mennesker vi finder. — 1 Tim. 4:16.
3. Hvilken betydning har tugt og en fastlagt time- og arbejdsplan for opøvelsen af vor opfattelsesevne?
3 Dette kan vi imidlertid ikke gøre medmindre vi af al vor magt bestræber os derpå. „Al tugtelse synes vel i øjeblikket ikke at være til glæde, men til sorg; men siden giver den dem, der er opøvet ved den, en fredens frugt: retfærdighed.“ (Hebr. 12:11) Retfærdighed består i at handle ret, og såfremt vi ønsker at eje denne frugt må vor opfattelsesevne være opøvet gennem den rette tugtelse. Dette vil sige at vi må lægge en fast time- og arbejdsplan og derved undgå at gøre en vane af dovenskab, ligegyldighed og forsømmelighed. Det fordrer opvakthed og iagttagelsesevne at søge Guds ords skjulte skatte og at gøre brug af kundskaben så den giver resultater. Hvad tror du en jæger vil opnå dersom han stiller geværet op ad et træ og lægger sig til at drømme i skyggen?
4. På hvilke to måder især kan vi opøve vor skelneevne?
4 Ordsproget siger: „Den vise høre og øge sin viden, den forstandige vinde sig levekunst.“ (Ordsp. 1:5) Eftersom en af de første betingelser for at vi kan opbygge vor skelneevne er at vi tilegner os nøjagtig kundskab og virkelig forståelse, kræver det en indsats af os. Her vil vi nu betragte to måder hvorpå vi kan opøve vor skelneevne, nemlig ved studium og ved iagttagelse. Den erfarne jæger ved at det hører til jagtens ABC at vide hvad man skal være på udkig efter. Derfor har han sat sig ind i hvordan de forskellige dyrespor ser ud og lært at skelne imellem dem. Han får kendskab til hvad og hvor de forskellige dyr og fugle plejer at spise, lærer at forstå hvad lydene han hører betyder og at afgøre om de kan bringe ham på sporet af vildtet. Udrustet med denne viden er han nu parat til at jage vildtet og snige sig ind på det. Kun nybegynderen vil vandre rundt på må og få indtil vildtet springer op lige foran ham.
5. Hvorfor må vi ikke stille os tilfreds med en overfladisk betragtning af det stof vi studerer ud fra Bibelen?
5 Under vort studium af Bibelen må vi gå frem på lignende måde. For at komme i besiddelse af nøjagtig kundskab så det kan lykkes os at fange og fiske mennesker, må vi i vor søgen efter Guds ords skjulte skatte gå frem efter samme metode som når man jager og fisker. Derfor må vi lære at åbne ører og øjne så vi følger levende med i hvad vi studerer, og lægger mærke til hvilken forbindelse det har med vor tjeneste. Vi vil ikke stille os tilfreds med en overfladisk betragtning af stoffet der behandles, men vil være vågne for hver eneste betydningsnuance der belyses.
6. Hvad kan vi under forberedelsen af vagttårnsstudiet gøre udover at understrege svarene til de trykte spørgsmål, og hvorfor har det så stor betydning at gøre det?
6 Når du for eksempel forbereder dig til menighedens vagttårnsstudium, nøjes du så med at finde og understrege svarene til spørgsmålene som står forneden på siden? Husk nu på jægeren som sporer sit bytte og sniger sig ind på det. Hvis du kun har øje for én paragraf samt spørgsmålet og svaret til den, ligner du jægeren som kun ser ét af sporene uden at kunne afgøre om det netop er det spor som vildtet han jager efterlader. En sådan jæger vil snart miste færten af vildtet og må vende tomhændet hjem. Mens vi utvivlsomt vil høste udbytte af kun at lære nogle få svar til nogle få spørgsmål i vort studium, må vi ikke glemme det gode råd som den forstandige jæger Paulus fremsatte: „Derfor må vi vise det vi har hørt mere end almindelig opmærksomhed, for at vi aldrig skal glide bort fra det.“ (Hebr. 2:1, NW) Udbyttet og det varige resultat af vort studium vil blive så meget større hvis vi får fat i meningen med hele artiklen, idet vi isolerer de enkelte hovedpunkter og ser hvordan de indgår i opbygningen af artiklens tema, fæster os ved hvordan de i artiklen anførte men ikke citerede skriftsteder anvendes, og i vore tanker gennemgår de vigtigste argumenter og skriftstedsbeviser der som et tydeligt spor leder til den betydningsfulde konklusion der er hovedformålet med hver eneste studieartikel i Vagttårnet.
7. Hvilke fordele har det for vor forståelse og for vor opfattelsesevne at vi taler med vore brødre om nye eller vanskelige punkter der er blevet behandlet under studiet?
7 Vi høster tillige større udbytte af vort personlige studium dersom vi er ivrige efter at drøfte nye eller vanskelige punkter med vore brødre. Ikke alene vil disse punkter komme til at stå klarere for os, men de vil også lettere indgå i vort aktive kundskabsforråd og være rede til at blive brugt som grundstene hvorpå vi kan bygge nye og videregående sandheder. Denne stadige anvendelse af den viden vi har indhentet, vil gardere os imod at stagnere, og de vigtige principper som vi lærte for flere år siden vil altid stå friske i vore tanker og være på rede hånd når vi skal træffe afgørelser. Når du taler med brødre før og efter møderne, når I sammen tager til eller fra distriktet eller forbereder jer til den teokratiske skoles skriftlige repetition, vil din lyst til at skærpe din opfattelsesevne gøre andre interesseret i det samme, og således vil du gavne både dig selv og dine brødre. „Planer mislykkes hvor man ikke taler fortroligt sammen, men med en mangfoldighed af rådgivere lykkes de.“ — Ordsp. 15:22, NW.
Gruppestudium kan ikke undværes
8. Hvorfor er det så vigtigt at overvære gruppestudierne dersom vi ønsker en klar og nøjagtig forståelse af Guds ord?
8 Vi kommer ikke uden om at det er både nyttigt og gavnligt at studere personligt og at tale med andre, men dersom vi til fulde skal udvikle vor evne til at opfatte det vi studerer, er det desuden påkrævet at vi studerer sammen i de mindre grupper i vort nabolag. Vi forventer jo at Gud belærer os ud fra sit ord gennem sin meddelelseskanal, hvorfor vi også burde deltage i den organiserede drøftelse af denne belæring så vi helt kan fatte og forstå den. Når vi studerer sammen med andre i en gruppe bestående af modne brødre og søstre, beskyttes vi imod at drage uforstandige slutninger som følge af vor private fortolkning af vejledninger eller udtalelser. Vi kan her langt bedre sammenligne de svar vore brødre giver med de svar vi selv ville have givet. Hvor vågent udnytter du denne mulighed og denne foranstaltning? Prøver du under drøftelsen hvad du selv ved og forstår? Det kan være at du var klar over alt hvad der blev sagt. Alligevel kan du lære nye måder at udtrykke den samme tanke på, og der vil afgjort ved hvert eneste møde være nye ideer at hente. Hvis en broder eller søster giver en forklaring som du ikke forstår, eller som du ikke mener er helt korrekt, må du endelig notere punktet ned så du senere kan skaffe dig den rigtige forklaring og undgå at du i din søgen efter sandheden ledes på vildspor af uklare eller forkerte slutninger. Den kloge og erfarne jæger vil aldrig lade sig lede bort fra sporet selv om mærkerne er utydelige. Han vil standse op og undersøge omgivelserne indtil han er sikker på retningen, og så vil han målbevidst gå fremad i sin jagt på vildtet.
9. (a) Med hvilken indstilling høster vi størst udbytte af at overvære det offentlige foredrag, tjenestemødet og den teokratiske skole? (b) Hvorfor bør vi med glæde gribe enhver lejlighed til at opøve vor skelneevne?
9 På lignende måde bør vi med vågne sanser lytte til det der kommer frem ved møderne i rigssalen, de belærende foredrag ved de offentlige møder, ved tjenestemøderne og den teokratiske skole. Undertiden kan vi være tilbøjelige til at lade foredragene gå hen over hovedet på os så vi kun opfatter nogle enkelte udtalelser. Dette er ikke langt fra at ligne jægeren der uvirksomt sidder og venter optimistisk på at vildtet skal springe op lige for øjnene af ham. Den der oprigtigt studerer Guds ord vil lære at lytte sådan som Jesu disciple gjorde det, vil være opsat på at fatte mere end blot hovedtankerne. (Mark. 4:9) Hvis vi lytter intenst til et foredrag vil vi ikke blot høre ordene men vil også tænke over dem, lære at følge talerens disposition, vurdere talerens ideer, forbinde tankerne efterhånden som de fremsættes, veje argumenterne, vurdere bevisernes tilstrækkelighed eller konstatere om spørgsmålene blev besvaret tilfredsstillende. Senere kan vi, for at prøve vor opfattelsesevne og for, som vi har pligt til, at gøre bedre brug af det vi har lært, give en broder som ikke kunne være til stede, en kort oversigt over et af foredragene. Nævn foredragets hovedpunkter og argumenter og de skriftsteder der blev anvendt som beviser. Det kræver megen øvelse og en skarp skelneevne at lytte så opmærksomt og omhyggeligt til et foredrag, men ikke så få nybegyndere er blevet dygtige jægere fordi de flittigt har øvet sig i denne kunst. Er det for øvrigt ikke en selvfølge at det er den indstilling vi bør have når vi hører Guds ord forklaret? Ægte værdsættelse af sandhederne der fremsættes og et oprigtigt ønske om at lære, skulle få os til at „vise . . . mere end almindelig opmærksomhed“. Men når vi indser hvor vigtig en rolle opøvelsen af vor opfattelsesevne spiller for vor åndelige fremgang og modenhed, vil vi med glæde gribe enhver lejlighed til at skærpe vor skelneevne.
10. Hvad anbefaler Paulus os at iagttage såfremt vi ønsker at styrke vor tro, og hvad fordrer en sådan iagttagelse?
10 Ved iagttagelse kan man også tilegne sig kundskab og viden. Apostelen Paulus formaner: „Tænk på dem som styrer jer [det vil sige inden for organisationen], dem som har talt Guds ord til jer, og efterlign deres tro mens I holder jer for øje hvordan deres adfærd er.“ (Hebr. 13:7, NW) Læg mærke til at apostelen ikke her bare siger at vi skal plagiere disse mænds handlemåde. Han siger at vi skal tilegne os den samme tro der tilskynder dem til deres eksemplariske gerninger. Det kræver skelneevne, en skarp opfattelsesevne. Paulus’ praktiske råd her betyder at vi skal iagttage hvordan Jehova leder os gennem sin organisation, det vil sige gennem de mænd der repræsenterer Guds organisation i menigheden i egenskab af tilsynsmænd. Især lønner det sig at iagttage den „tro og kloge tjeners“ skare, som Gud har sat over alle Rigets interesser. „Ved visdom vil en husstand opbygges og ved skelneevne vil den vise sig at være urokkeligt grundfæstet. Og ved kundskab vil de indre kamre fyldes med kostelige og herlige værdier. Den der er viis i styrke er en rørig mand, og en mand der ejer kundskab forstærker magt. For med dygtig ledelse skal du føre din krig, og i rådgiveres mængde er der frelse.“ — Ordsp. 24:3-6, NW.
11. Hvilke farer og hvilke uønskede resultater vil vi undgå dersom vi hver især går i den retning i hvilken Gud har ledet sin organisation?
11 Ved hjælp af sin hellige ånd, sin virkekraft, leder Jehova organisationen i den retning den skal gå. I mere end firsindstyve år har vi kunnet iagttage hvilken pålidelig kurs den har fulgt. Når vi ser hvor rigt Jehova har velsignet den „tro og kloge tjener“ som skare betragtet, har vi da ikke lov til at slutte at enkeltpersoner vil blive velsignet på samme måde såfremt de følger denne skares eksempel og tager organisationens handlemåde til forbillede? Så hvorfor skulle vi stædigt følge vor egen kurs og selv bestemme målestokken for hvad der er godt og ondt, eller søge at tillægge vor egen dømmekraft større værdi end den bevisligt trofaste „tjeners“? Det ville være lige så frugtesløst som hvis jægeren fulgte et falsk spor. Uden hensyn til hvor overbevist han selv er om at han følger det rette spor, vil dette dog ende blindt. Hvorfor skulle vi lade falske forhåbninger eller personlige opfattelser lede os vild? Vi kan være nok så overbeviste og arbejde nok så ihærdigt, men livets belønning vil ikke vente os dersom vi følger kløgtigt opdigtede fabler. (2 Pet. 1:16) „Dårens færd behager ham selv, den vise hører på råd.“ — Ordsp. 12:15.
12. Hvilken snare må vi imidlertid have øjnene åbne for, og hvilke advarende ord af Paulus er aktuelle i denne forbindelse?
12 Vi skal imidlertid vogte os for at falde i den snare som det er blindt at følge en organisation af mennesker. Læg mærke til at Paulus i sin formaning sagde: „. . . mens I holder jer for øje hvordan deres adfærd er.“ (Hebr. 13:7) Vi skal altså indgående iagttage resultaterne af menneskers handlinger, hvad enten disse er gode eller dårlige. Dette er i nøje overensstemmelse med hvad Paulus et andet sted har udtalt: „Lad da så mange af os som er modne, have denne indstilling; . . . Blot vi, så vidt vi har gjort fremskridt, fortsætter sømmeligt i samme gænge. Bliv i endrægtighed mine efterlignere, brødre, og hold jeres øjne rettede mod dem som vandrer på en måde der er i harmoni med det eksempel I har i os.“ — Fil. 3:15-17, NW.
13. (a) Hvorfor er det så betydningsfuldt at være i besiddelse af skelneevne når vi skal følge ledende brødre? (b) Hvad vil det egentlig sige at „skelne mellem ret og uret“, og hvad skal vi lære med hensyn til at vurdere en sag?
13 Det kan hænde at en tilsynsmand eller en anden fremtrædende person i Guds organisation gør sig skyldig i en uret handling og at de dårlige resultater heraf forbliver skjult en tid lang. Derfor er det så betydningsfuldt at være i besiddelse af skelneevne når man skal følge ledende brødres eksempel. Hvis vi skulle efterligne mennesker, ville vi meget let fare vild, men såfremt vi følger Paulus’ råd og stræber efter at efterligne disse mænds tro, vil vi blive ledet af Guds ord og af Guds ånd. Gør vi brug af vor opfattelsesevne vil vi få øvelse i at skelne mellem ret og uret. En sådan skelnen mellem ret og uret er ikke ensbetydende med at man blot mærker sig forskelle eller ser modsætningerne. Vi må se på uret som en krænkelse af Guds lov, og som sådan hade den. (Amos 5:15; 1 Joh. 3:4) Gør vi det, vil vi ikke se igennem fingre med uret fordi den begås af et menneske som vi holder af eller respekterer. (5 Mos. 13:6-9) Det var jo netop her Adams dømmekraft kom til kort så han begik en fejl. Han kendte godt forskel på ret og uret og vidste at Eva havde gjort noget forkert, men han var ikke opfyldt af så stærkt et had til uret at dette had kunne holde den kærlighed som han mente han nærede til Eva i ave. Hvis han virkelig havde elsket Eva, ville han have tænkt på hvad der ville have gavnet hende mest og have handlet konsekvent i sin erkendelse af at Jehova hverken kan eller vil vil velsigne urette handlinger. Uanset hvem den skyldige er, er det altid forkert at overtræde et princip. Hvis vi vil opnå ægte skelneevne skal vi lære at vurdere en sag på grundlag af Guds ord, og ikke ud fra de implicerede personer. — Ordsp. 3:5, 6; 10:23.
Forstå meningen med irettesættelse
14. Hvilken anden faktor spiller ind når vi skal lære gennem iagttagelse? Hvad er forudsætningen for at den vil gavne os?
14 Det vil også komme en til nytte at være iagttagende når det drejer sig om at forstå meningen med irettesættelse. Den rette form for tugt vil virke belærende, hvad enten den tildeles et enkelt menneske eller flere mennesker under ét. „Den, der revser, får tak til sidst fremfor den, hvis tunge er slesk.“ (Ordsp. 28:23) I erkendelse af at det er godt for os at blive revset, vil vi sætte pris på tugt fordi vi ved at vor himmelske Fader tugter os af kærlighed og i ønsket om at vi skal blive frelst. Men skal vi forstå meningen med en irettesættelse, må vi tænke over den under bøn. Ligesom vi ikke kan gøre os håb om at tilegne os kundskab og huske den medmindre vi så at sige fordøjer den, kan vi heller ikke fatte meningen med tugt og revselse og se på den med de rette øjne, medmindre vi, ligesom den øvede jæger der lægger de forskellige vidnesbyrd i naturen sammen og derved finder det rette spor, ærligt grunder over den og betragter kendsgerningerne i lyset af de fremholdte skriftsteder.
15, 16. Hvordan bør vi altid betragte tugt og vejledning, uanset om det er os selv eller andre der får den?
15 Uanset hvilken irettesættelse der bliver givet og hvem der får den, kan vi altid på en eller anden måde lade den gælde os selv, såfremt vi da er vågne for at se det. „Irettesæt i alles nærværelse dem, der forsynder sig, så også de andre må frygte,“ udtalte Paulus. (1 Tim. 5:20) I sin bjergprædiken gav Jesus ikke tilhørerne nogen berettiget grund til at føle sig bedre end andre, for han advarede dem: „I har hørt, at der er sagt til de gamle: ’Du må ikke slå ihjel, og den, som slår ihjel, er skyldig for domstolen.’ Men jeg siger jer, at enhver, som bliver vred på sin broder, er skyldig for domstolen.“ Mon en eneste af de tilstedeværende turde sige at han aldrig havde været vred på sin broder? Jesus fortsatte: „I har hørt, at der er sagt: ’Du må ikke bedrive hor’. Men jeg siger jer, at enhver, som ser på en andens hustru, så han begærer hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte.“ (Matt. 5:21, 22, 27, 28) Ville blot en eneste af dem der hørte Jesu røst kunne hævde at han ikke følte den mindste smule samvittighedsnag? Vi der lever nu hvor ondskaben tager til, må ligeledes være vågne for at forstå den tugt og irettesættelse som vi modtager fra Guds ord gennem organisationen.
16 Hvad føler du når der i menigheden oplæses en meddelelse om at en broder eller søster har forsyndet sig og er blevet udstødt? Sørger du over at en broder eller en søster mangler så megen skelneevne eller mangler viljen til at bruge så megen skelneevne at han eller hun ikke har efterlignet Guds „tro og kloge tjener“skare? Det burde bedrøve os. Men føler du samtidig hvor tiltrængt det er at du vinder et fast fodfæste inden for den beskyttekesforanstaltning Gud har truffet til at vi kan handle ret? Tænker du alvorligt over hvilke enkelte handlinger der skridt for skridt førte til de konsekvenser din broders eller søsters handlemåde fik? Vurderer du ærligt din egen opførsel og søger du for at udelukke enhver mulighed for at du begår den samme fejl, eller søger du at bortforklare mindre forseelser og regner dem for så betydningsløse at du ikke behøver at beskæftige dig med dem? Den modne kristne ved at han aldrig kan tage noget som helst for givet, uanset hvor ubetydeligt det endelige udfald af en forseelse eller forsyndelse måtte synes. — 1 Kor. 10:12.
17. (a) Hvilke følger kan det få dersom vi undlader at anvende den tugt og irettesættelse der kommer gennem Guds organisation på os selv? (b) Hvad skal vi hver især gøre for at vokse til modenhed?
17 Dersom vi undlader at anvende den tugt og irettesættelse der regelmæssigt kommer gennem Guds organisation på os selv, er vi ligesom jægeren der ser alle tegn på at vildtet er i nærheden, men som ignorerer dem og går i en anden retning. Bærer vi os ad på den måde forsømmer vi at tage det første skridt til at træffe forstandige afgørelser, og vi bliver således fuldstændig uegnede til at tjene den egentlige hensigt i hvilken vi modtog kundskab og belæring, nemlig den at vi skulle blive „ordets gørere“ der anvender kundskaben ved at forkynde „denne gode nyhed om Riget“. Jehovas vidner befinder sig i sandhedens organisation. Denne sandhed har organisationen modtaget ved trofast at følge Jehovas ledelse skridt for skridt uden at blive vildledt af falske spor der har krydset vejen her og der. Skal vi som enkeltpersoner nå frem til modenhed, må vi forsvare denne sandhed. Vi må gøre brug af vor opfattelsesevne så vi kan tilegne os nøjagtig kundskab, få forståelse af den og gå lige frem efter den, uden at lade os føre på afveje af falske spor. (1 Tim. 1:3, 4) Det der vil beskytte os er at vi omhyggeligt og til stadighed studerer Guds ord, tager imod irettesættelse og ustandselig henter tugt og vejledning fra og igennem Guds organisation.
18, 19. Hvad opnår vi ved at forbedre vor tænkeevne og opøve vor opfattelsesevne?
18 Der er ikke nu tid til at stå stille. Vi har taget et skridt fremad ved at skille os ud fra den nuværende tingenes ordning, ved at ændre vor tænkemåde og slutte os til Guds ordning. Hvis vi ikke forbedrer vor tænkeevne vil vi miste vor plads i den nye verdens samfund. Lyt til Jehovas ord: „Når visdommen kommer i dit hjerte og kundskaben bliver din sjæl en glæde, skal tænkeevnen holde vagt over dig, skelneevnen beskytte dig.“ „Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus. . . . Det, som I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I gøre! så vil fredens Gud være med jer.“ — Ordsp. 2:10, 11, NW; Fil. 4:7-9.
19 Opøv din opfattelsesevne. Når du gør det vil du ikke alene kunne indtage den faste åndelige føde som Jehova søger for til sin modne organisation, men du vil også i kraft af dine rette afgørelser under prøvende forhold tillidsfuldt kunne slutte op i de dygtige menneskefiskeres og jægeres rækker, være en ordets forkynder i Jehovas nye verdens samfund.