Guds ord er levende

To kvinder der ikke kunne enes

DEN mand du ser stå og forkynde er apostelen Paulus. Og de to kvinder der er sammen med ham er Evodia og Syntyke, medlemmer af den kristne menighed i Filippi i det første århundrede.

Nogle år senere, da Paulus var i Rom, skrev han til menigheden i Filippi: „Bliv ved med at hjælpe disse kvinder som har kæmpet skulder ved skulder med mig i forbindelse med den gode nyhed.“ (Filipperne 4:3) Hvorfor skrev Paulus dette om dem?

Paulus havde hørt at der var opstået en konflikt mellem de to kvinder og at de ikke længere kunne komme ud af det med hinanden. Han skrev derfor: „Evodia tilskynder jeg og Syntyke tilskynder jeg til at være enige i Herren.“ (Filipperne 4:2) Bibelen fortæller ikke hvori deres mellemværende bestod, men det var så alvorligt at Paulus havde hørt om det i Rom, flere hundrede kilometer borte. Måske var de af en eller anden grund blevet skinsyge på hinanden. Eller måske var de blevet dybt uenige, som vi ser her på billedet, og talte ikke længere med hinanden. Uanset hvad konflikten bestod i, vejledte Paulus dem i et brev der var stilet til hele menigheden. — Filipperne 1:1.

Tog Evodia og Syntyke så imod vejledningen og bilagde deres uoverensstemmelser? Det siger Bibelen ikke noget om. Men eftersom de var gode kristne der tidligere havde arbejdet sammen med Paulus i tjenesten, kan vi forestille os at de efter mødet er gået hen til hinanden og har bragt deres mellemværende i orden i kærlighedens ånd. På den anden side kan det også være at de lod sig forhærde af vejledningen. De kan have tænkt: ’Hvilken ret har Paulus til at udbasunere vore problemer for hele menigheden?’ Og det kan have medført at deres uoverensstemmelser forblev uløste, og måske endda forværredes. Hvad nu hvis det gik sådan?

Dette brev blev skrevet til filipperne omkring år 60. Nogle få år senere udbrød der en voldsom forfølgelse af de kristne i Rom. Hvad nu hvis denne forfølgelse bredte sig til Filippi, og Evodia og Syntyke blev kastet i fængsel, ligesom Paulus og Silas nogle år tidligere var blevet det? (Apostelgerninger 16:19-34) Hvad nu hvis de blev anbragt i samme fængsel, ja oven i købet kom til at dele celle?

Hvis de ikke var enige, og hvis deres uoverensstemmelser havde udviklet sig til et direkte had, hvad kunne der så ikke være sket? De kunne have nedbrudt hinanden åndeligt, måske have ødelagt hinandens forhold til Jehova Gud. Hvor sørgeligt hvis dette var sket! Og hvor sørgeligt vil det ikke være i dag hvis vi ikke nærer inderlig kærlighed til hinanden når ’den store trængsel’ bryder løs over denne tingenes ordning! Jesus advarede os, som vi læser i Mattæus 24:21: „Der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen.“

Lad os tage dette som en opfordring til at bilægge uoverensstemmelser i tide.