skete for David, der blev jaget som et dyr af kong Saul og siden forrådt af en nær ven, og hvis sønner gjorde oprør imod ham. (1 Sam. 24:3; Sl. 41:10; 2 Sam. 15:31; 1 Kong. 1:1, 5) Alligevel fik Davids erfaringer ham til at skrive: „Han [Jehova] vil gemme mig i sin hytte på ulykkens dag; han vil skjule mig i sit teltskjul.“ „Min fader og min moder, ifald de forlod mig, da ville Jehova, ja, han ville tage mig til sig.“ — Sl. 27:5, 10, NW.

Frihed for økonomiske bekymringer

15. Hvorfor behøver den kristne ikke at frygte for at han ikke vil få det fornødne til livets opretholdelse?

¹⁵ End ikke den økonomiske situation skulle give den kristne grund til overdreven bekymring. Apostelen Paulus skrev: „Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge, idet I er tilfredse med det der er for hånden; for han har sagt: ’Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.’ Vi kan derfor være ved godt mod og sige: ’Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange. Hvad kan et menneske gøre mig?’“ (Hebr. 13:5, 6) David sagde også: „De, der frygter ham [Jehova], mangler intet.“ Endvidere: „Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans afkom tigge sit brød.“ — Sl. 34:10; 37:25.

Fred, og glæden ved at hjælpe andre

16. Nævn nogle af de mest værdifulde goder den kristne nyder nu på grund af sit forhold til Gud.

¹⁶ Nogle af de største fordele der nu i tiden er ved at have et nært forhold til Gud, er fred i sindet og frihed for frygt for det der vil komme over verden og over en selv. Den kristne der har erfaret Guds kærlige omsorg og hans beskyttelse af dem der står ham nær, har et sikkert håb om at der er noget bedre i vente. I overensstemmelse med Guds løfte venter han at der skal komme nye himle og en ny jord hvor retfærdighed skal bo. (2 Pet. 3:13) Han har det håb at han, selv om han skulle dø, vil få en opstandelse i denne retfærdige tingenes ordning. (Apg. 24:15) Daglig må han erkende sandheden i de ord apostelen Paulus udtalte af egen erfaring: „Guds fred, som overgår al forstand [alt det gode som den kristne kunne forestille sig], vil beskytte jeres hjerter og jeres sind ved hjælp af Kristus Jesus.“ — Fil. 4:7.

17. Hvilken glæde kan den kristne desuden opnå i kraft af sit nære forhold til Gud?

¹⁷ Den kristne der nyder godt af dette enestående forhold, kan hjælpe andre ved at lære dem om alt dette. Der findes ingen større glæde end at hjælpe andre til at få kundskab om Guds sandheder og til at blive draget ind i et godt forhold til Jehova og hans søn. Det er grunden til at Jehovas vidner overalt i verden besøger folk i deres hjem, fortæller dem om „den gode nyhed“ og kommer igen for at oprette bibelstudier med dem. Efterhånden som de nye bliver tilsluttet den kristne menighed erfarer de også den glæde det er at have et nært forhold til Faderen og den han har udsendt, Jesus Kristus. For alle disse er dette forhold „ensbetydende med evigt liv.“ — Joh. 17:3.

Et „snakkehoved“

NOGLE af de athenske filosoffer omtalte apostelen Paulus som et „snakkehoved“. (Apg. 17:18) Det græske ord de benyttede, betød ’en krage der opsamler sædekorn’. I billedlig forstand blev det brugt om personer der opsamlede levninger, enten ved at tigge eller stjæle. Når filosofferne anvendte udtrykket om Paulus, mente de at han blot gentog løsrevne udtalelser han havde hørt — at han løb med tom snak.