Jehovas budskab mod Gog fra Magog

„Og Jehovas ord kom til mig således: Menneskesøn, vend dit ansigt mod Gog fra Magogs land, og sig: Så siger den Herre Jehova: Se, jeg er imod dig, o Gog.“ — Ez. 38:1-3, AS.

 1. Er Jehova Gud til at stole på?

JEHOVA, den systematiske ordens Gud, har en bestemt tid til og en fastlagt plan for alle sine hensigter. „Der er en fastsat tid til alt; og der er en tid for hver en hensigt under himlene: . . . for [Gud] har fastsat en tid til hver en hensigt og til hver en gerning.“ (Præd. 3:1, 17, AT) Menneskene kan stole fuldt ud på, at der er en tid til solopgang og en tid til solnedgang; at der er en tid til flod og en tid til ebbe. Tid og tidevand venter ikke på noget menneske, for de er ikke afhængige af mennesker, men er bestemt af Gud. Sådan forholder det sig med alt, hvad Jehova gør eller har til hensigt at gøre.

 2. Forklar, hvorledes Jehova er den, der er ophavsmand til Bibelens profetier, og den, der opfylder og fortolker dem.

² Når Guds hensigt forkyndes før det tidspunkt, den skal opfyldes, kaldes det guddommelig profeti. Det er historie, der er nedskrevet på forhånd, for begivenheden vil med sikkerhed indtræffe til sin fastsatte tid, sådan som dens ufejlbarlige ophavsmand siger, den vil. „Thi I ved først og fremmest dette, at ingen profeti i Skriften er fremkommet ved nogen privat afgørelse. Thi ingen profeti blev nogen sinde fremført ved et menneskes vilje, men mennesker, der blev båret af sted af hellig ånd, fremkom med udtalelser fra Gud.“ „Al skrift er inspireret af Gud.“ (2 Pet. 1:20, 21; 2 Tim. 3:16, NW) Og eftersom den almægtige Gud påtager sig det fulde ansvar for gennemførelsen af sine hensigter, omtales han med rette som den, der opfylder profetierne. Den, der er ophavsmand til og opfylder profetierne, er også den, der ufejlbarligt fortolker og åbenbarer dem, for han alene kender enden fra begyndelsen. „Tilkommer fortolkninger ikke Gud?“ — 1 Mos. 40:8, NW.

 3. Hvad sagde Daniel som bevis for, at kun Jehova Gud kan forudsige fremtidige begivenheder?

³ Guds profet Daniel anerkendte disse grundsandheder, da han erklærede: „Lovet være Guds navn fra evighed og til evighed, thi ham tilhører visdom og styrke! Han lader tider og stunder skifte, afsætter og indsætter konger, . . . han åbenbarer det dybe og lønlige; han ved, hvad mørket gemmer, og lyset bor hos ham.“ Da Daniel blev ført frem for den store konge over det babyloniske rige for at tyde en drøm, tilstod han yderligere, at kun Jehova Gud var i stand til at åbenbare sådanne profetiske hemmeligheder. Daniel sagde: „Den hemmelighed, kongen ønsker at vide, kan vismænd, manere, drømmetydere og stjernetydere ikke sige kongen; men der er en Gud i himmelen, som åbenbarer hemmeligheder, og han har kundgjort kong Nebukadnezar, hvad der skal ske i de sidste dage. . . . Og mig er denne hemmelighed åbenbaret, ikke ved nogen visdom, som jeg har forud for alle andre levende væsener, . . . En stor Gud har kundgjort kongen, hvad der skal ske herefter; og drømmen er sand og tydningen troværdig.“ (Dan. 2:20-22, 27, 28, 30, 45) Hensigtens Gud, Jehova, den Alvise, Almægtige og Evige, er sandelig fuldt ud i stand til på forhånd at forkynde sine majestætiske hensigter og derefter, når hans tid er inde, fortolke disse bibelske profetier, efterhånden som de opfyldes eller skal opfyldes.

 4. Hvor befinder vi os på tidens strøm, og hvorfor er dette af stor betydning?

⁴ De historiske begivenheder i de sidste fyrretyve år — verdensomspændende krige, jordskælv, mangel på levnedsmidler, sygdom og sorg, forbrydelser og ulykker, had imod og forfølgelse af evangeliets forkyndere o.s.v. — godtgør ud over enhver tvivl, at vi lever i „de sidste dage“ for denne gamle verden under Satans styre, en tid, der også omtales i Skriften som „fuldendelsen af tingenes ordning“. (Matt. 24:3, NW; Mark. 13; Luk. 21; 2 Tim. 3:1-5) I denne forbindelse er det af allerstørste betydning at læse i Bibelens profetier, at Jehova Gud siger, at han „lang tid herefter“, „ved årenes ende“ og „i de sidste dage“, hvor vi nu befinder os, vil lade et særligt budskab bekendtgøre mod Gog fra Magog. Denne erklærede hensigt fra Jehova Guds side blev nedskrevet for mere end 2500 år siden i Ezekiels bog, kapitlerne 38 og 39, og er nu i færd med at blive opfyldt.a

Gog og hans allierede

 5. Hvad giver os nøglen til opklaringen af Gogs identitet?

⁵ Hvem er denne Gog fra Magog? Nogle leksikografer har ment, at navnet „Gog“ stammer fra et rodord, der betyder „høj (adjektiv), bjerg“,b eller „høj; som rager op over“, ligesom en høj bjergtinde, og derfor billedligt betegner en, som er „gigantisk, høj af vækst, mægtig, krigerisk“.c De seneste bibelleksikografer mener, at navnet „Gog“ stammer fra det sumeriske ord gug, der betyder „mørke“.d Denne tanke stemmer udmærket overens med Gogs identitet som Satan Djævelen. Da Kristus Jesus efter sin opstandelse talte til Saulus fra Tarsus, satte han Satans magt i forbindelse med mørke: „Til dem udsender jeg dig for at åbne deres øjne, så de må omvende sig fra mørke til lys, fra Satans magt til Gud.“ Denne samme Saulus fra Tarsus, som blev apostelen Paulus, omtalte ligeledes Satans styre som „mørkets magt“. — Ap. G. 26:17, 18; Kol. 1:13.

 6. Hvorfor omtales Satan Djævelen især siden året 1919 som „Gog fra Magog“?

⁶ Alle dertil knyttede kendsgerninger viser, at det mystiske navn „Gog“ gælder Jehovas ærkefjende, Satan Djævelen, siden denne blev kastet ud af himmelen efter året 1914. Herom læser vi: „Og der blev kamp i Himmelen: Mikael og hans engle stred mod dragen, og dragen og dens engle stred mod dem. Men de kunne ikke stå sig, og der fandtes ikke længere plads for dem i Himmelen. Så blev den store drage nedstyrtet, den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører; han blev nedstyrtet på jorden, og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham.“ Derfor: „Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“ (Åb. 12:7-9, 12) Fra og med året 1914 kan det siges, at „mørke skjuler jorden og dunkelhed folkene“. Vi oplever nu den tidsperiode, da Djævelen, mørkets og håbløshedens Gud, med lethed forfører jordens beboere. Satans „tid er kort“ fra det øjeblik, han bliver kastet ud af himmelen, til umiddelbart forud for den fuldstændige afslutning på hans verdensordning. Ja, det er den tidsperiode, der i Ezekiels profeti betegnes som „årenes ende“, „de sidste dage“ for det mørkets og undertrykkelsens styre, som „Gog fra Magogs land“ udøver. I profetien er „Magogs land“ — på grund af den usikkerhed, der knytter sig til dets fortidige beliggenhed — et udmærket billede på det usynlige, fornedrede område i jordens nærhed, hvor Satan og hans dæmoner har været under guddommeligt overopsyn, lige siden de blev kastet ud af himmelen.

 7. Hvilke elementer består Gogs organisation af?

⁷ Gog fra Magog er den usynlige gud og onde hersker over hele den nuværende ordning på jorden. (Joh. 12:31; 16:11; 2 Kor. 4:4; Ef. 2:2) Som sådan er han overhovedet for en uhyrlig organisation, bestående af såvel usynlige, onde dæmoner, der er blevet kastet ned i jordens nærhed, som af mange synlige jordiske forbundsfæller og allierede. Det er derfor slet ikke overraskende, at jordens øverste ledere, de store og mægtige, de synlige herskere over nationerne, yder denne verdens gud og hans system al deres kraft og støtte.

 8. Hvordan identificerer de politiske og kommercielle magter sig som allierede med Gog fra Magog?

⁸ Politikere og statsmænd er måske blinde for disse kendsgerninger, men med deres internationale konferencer, fredspagter, traktater og deres edsvorne forbund og alliancer viser de ikke desto mindre, at de er på Gogs side og imod Jehova og hans Kristus. Handels- og industrimagnater og finansverdenens internationale spekulanter befinder sig også i denne samme sataniske lejr, hvor de på udmærket måde tjener Gog fra Magog og hans organisation. „Hvorfor fnyser hedninger, hvi pønser folkefærd på, hvad fåfængt er? Jordens konger rejser sig, fyrster samles til råd mod HERREN [Jehova] og mod hans Salvede [Jesus].“ — Sl. 2:1, 2; Ap. G. 4:25-30.

 9. Har kristenhedens præsteskab også indgået forbund med Gog fra Magog? Forklar nærmere.

⁹ Denne verdens herskere er i sandhed „mod HERREN [Jehova] og mod hans Salvede“, for Kristus erklærede eftertrykkeligt: „Mit rige er ikke af denne verden.“ Om sine sande og trofaste efterfølgere sagde Jesus: „De er ikke af verden, ligesom jeg ikke, er af verden.“ Det er årsagen til, at sande kristne lærer at bede om, at Jehova Guds rige under Kristus må komme. De lærer ikke at bede for, at den nuværende djævelske verden, som snart vil forgå i Harmagedon, skal fortsætte. (Joh. 18:36; 17:16; Matt. 6:9, 10) Men beder kristenhedens præster sådan, som Kristus sagde, de skulle? Nej, overhovedet ikke! Som helhed betragtet har de indgået et stærkt religiøst-politisk broderskab med de verdslige magter og sætter således deres godkendende stempel og underskrift på den nuværende verdensordning, som er imod Kristi rige. Desuden hører man dem ustandseligt bede for denne verdens velstand og fremgang. Fra prædikestole og over radioen lovpriser præsterne denne verdens ledere og velsigner antikristne fredsplaner, såsom de Forenede Nationers organisation. Hver gang de lovgivende forsamlinger i sådanne lande som Amerikas Forenede Stater åbner deres samlinger, hører man en præsts officielle røst nedbede Guds velsignelse over forhandlingerne. Ved dem, de således slår følge med, viser denne verdens religiøse ledere, at de også er utugtige venner med denne verden og derfor fjender af Jehova Gud. Jesus sagde til en lignende klasse religionsledere på sin tid: „I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad der lyster jeres fader.“ — Jak. 4:4; Joh. 8:44.

10, 11. Nævn nogle andre elementer i denne verden, der viser, at de står under Gogs ledelse og herredømme.

¹⁰ Der er ingen tvivl om, at tilhængerne af og fortalerne for voldelige afgørelsesmetoder samt de militære strateger i verden, støttet af en praktisk talt ubegrænset pengemagt og en talstærk hær i næsten hvert land, ledes af Gog fra Magog. Det samme gælder de fleste mestre for mange nye videnskabelige opdagelser og opfindelser. Sammen med en hærskare af teknikere og specialister, der beskæftiger sig med forskningsarbejde, bestræber de sig febrilsk for at forbedre og styrke Gogs offensive og defensive krigsmaskineri. Ved hjælp af dygtige skribenter og talere lovpriser denne verdens nyhedsbureauer og propagandaorganer gennem den offentlige presse, gennem radio, film og fjernsyn denne nuværende tingenes ordning, den „nuværende onde verden“, og hæver den til skyerne, og således tjener de også udmærket som Satans redskaber. Man kan også nævne de mange moralske og kulturelle sammenslutninger tilligemed sociale institutioner og skole- og retsinstanser, der med eller uden vidende aktivt hjælper og støtter Gogs verdensorganisation. På den ene eller den anden måde forsøger de med utrættelig iver at opbygge, forbedre og forlænge nationernes styre under Satans overherredømme, altsammen i trods mod Guds rige under Kristus. „Den, som ikke er med mig, er imod mig,“ sagde Jesus, „og den, som ikke samler med mig, spreder.“ — Matt. 12:30.

¹¹ Gog fra Magog har i sandhed en stor skare af jordiske allierede, der slutter sig til ham med eller uden deres egen vilje. Som Ezekiels profeti siger (38:3-6), er Gogs styrker, forbundsfæller og hære mange og mægtige. Foruden „Rosj, Mesjek og Tubal . . . [er der] heste og ryttere, alle i smukke klæder, en vældig skare med store og små skjolde, alle med sværd i hånd. Persere, ætiopere og putæere er med dem, alle med skjold og hjelm, Gomer med alle dets hobe, Togarmas hus fra det yderste nord med alle dets hobe, mange folkeslag er med.“ Alle disse overbragte Jehova i fortiden sit guddommelige budskab, hvilket er et billede på, hvordan han i disse sidste dage vil lade et lignende budskab bekendtgøre for alle styrkerne i Gogs moderne organisation.

Hvad er Jehovas budskab?

12. Hvem tilkommer æren for budskabet mod Gog både i forbillede og modbillede?

¹² Dette er ikke bare et menneskes budskab. Det har ikke sit udspring i menneskelig fantasi eller opfindsomhed. I profetien talte Ezekiel ikke på eget initiativ. Han indrømmede derimod atter og atter, at budskabet var af guddommelig oprindelse, fra den almægtige Jehova Gud selv. „Og Jehovas ord kom til mig således: Menneskesøn, vend dit ansigt mod Gog fra Magogs land, . . . og sig: Så siger den Herre Jehova: Se, jeg er imod dig, o Gog.“ (Ez. 38:1-3, AS) I vers fjorten og sytten i samme kapitel fremhæves dette atter, og i kapitel niogtredive, versene et, fem, ti og tretten, erklærer profeten igen, at dette i sandhed er Jehovas tungtvejende budskab. På lignende måde tilkommer i dag al anerkendelse og alt ansvar for budskabet mod Gog fra Magog med rette Jehova Gud. Ligesom Ezekiel blot var den talsmand, Gud benyttede, således også dem, der i dag får den forret at tale i Jehovas navn som hans budbringere og vidner.

13. Hvordan lyder i store træk den advarsel, Jehova giver Gog og hans allierede?

¹³ Dette budskab indeholder en advarsel og dom, der bekendtgøres for Gog og hans allierede; det er i virkeligheden en stævning til Satan om at møde til sin nært forestående undergang i Harmagedon. Jehovas budskab lyder omtrent som så: „Du, Gog, og alle de hærskarer, der står under din kommando, giv agt på følgende: nu er tiden, da du bør mønstre alle dine styrker og reserver, for dit endeligt er nært. Du har set, hvordan mine trofaste vidner er blevet samlet og udfriet fra Babylons fangenskab og nu bor trygt i fred og enhed, mens de i fuldt mål kan glæde sig ved åndelig velstand. Ved synet heraf overvejer du i dit onde og begærlige hjerte at angribe deres tilsyneladende forsvarsløse menigheder, som om de var landsbyer uden mure. Men vær på vagt! For når du som en sky sænker dig over mit trofaste folk for at ødelægge det, vil jeg standse dig brat i dit angreb, og hele jorden skal kende, at jeg er Jehova. Jeg advarer dig nu, Gog, og alle dem, der står under dig, at min vrede snart vil rejse sig og min nidkærheds ild om kort tid bryde løs mod dig i hele dens fortærende voldsomhed. Ja, så stort og frygteligt vil dette bevis på den guddommelige hævn blive, at selv fiskene og fuglene og jordens krybdyr, ja hele menneskeheden, vil ryste og skælve. Forestil dig, at selv vældige bjerge vil blive styrtet, og alle forskansede fæstninger vil blive jævnet med jorden! Rædsel vil i den grad fylde dine forbundsfællers hjerter, at de vil vende deres egne kødelige ødelæggelsesvåben mod hinanden indbyrdes. Jeg vil lade dig og dem, der støtter dig, drukne i en ødelæggende regn af hagl og ild. Hvor tåbeligt af dig at tro, at du kan undslippe! Hele jorden og alle dem, der bor i himlene oventil, skal kende, at jeg er Jehova!“ — Ezekiel 38, 39.

14. Hvordan giver Jehova med dette advarselsbudskab bevis for sin uforlignelige magt og majestæt?

¹⁴ Det er ikke nødvendigt for Jehova at foretage et snigangreb for at fange sin modstander Gog i et ubevogtet øjeblik og på denne måde vinde sejr. Jehovas magt og majestæt er så stor, at han fastsætter tid og sted, opfordrer fjenden til at forberede sig til den afgørende kamp og forudsiger i enkeltheder og lang tid i forvejen, hvad det endelige resultat vil blive. „Råb det ud blandt folkene, helliger en krig, væk heltene op! Lad alle våbenføre mænd komme og drage op! Smed Eders plovjern om til sværd, Eders vingårdsknive til spyd! Svæklingen skal sige: „Jeg er en helt!“ Skynd Eder og kom, alle hedningefolk viden om, og saml Eder! Før dine helte derned, HERRE! Hedningefolkene skal vækkes op og drage til Josafats dal; thi der vil jeg sidde til doms over alle hedningefolk viden om. Sving seglen, thi høsten er moden; kom og stamp, thi persekummen er fuld! Persekarrene løber over, thi stor er folkenes ondskab. Skarer på skarer i opgørets dal! Thi nær er HERRENS [Jehovas] dag i opgørets dal.“ — Joel 3:14-19.

15. Er det i lyset af Bibelens profetier rimeligt at tro, at nogen af Gogs allierede vil overleve Harmagedon?

¹⁵ Så omfattende vil denne nedslagtning blive, at de døde vil dække jorden som gødning på marken. „Du skal profetere alle disse ord for dem og sige: HERREN [Jehova] brøler fra det høje, . . . Drønet når til jordens ende, thi HERREN går i rette med folkene; over alt kød holder han dom, de gudløse giver han til sværdet, . . . HERRENS slagne skal på den dag ligge fra jordens ene ende til den anden; der skal ikke holdes klage over dem, og de skal ikke sankes og jordes; de skal blive til gødning på marken. Jamrer, I hyrder, og skrig, I hjordens ypperste, vælt jer i støvet! Thi tiden, I skal slagtes, er kommet, som en kostelig skål skal I splintres [falde som udsøgte lam, Mo]. Hyrderne finder ej tilflugt, ej hjordens ypperste redning.“ — Jer. 25:30, 31, 33-35.

16. Hvilken særlig indbydelse ligger der i Jehovas budskab til Gog?

¹⁶ I Harmagedonblodbadets kølvand kunne sygdom og pest som følge af de dødes forrådnelse nemt angribe de overlevende, dersom Jehova ikke udsender en indbydelse til dyr og fugle til at overvære denne store nedslagtning. „Sig til alle fugle og alle markens vilde dyr: Saml Eder og kom hid, kom sammen alle vegne fra til mit slagtoffer, som jeg slagter for Eder, . . . Kød af helte skal I æde, blod af jordens fyrster skal I drikke.“ Dette viser i sandhed den foragt, hvormed Jehova betragter de stolte og hovmodige i Gogs system, idet han lader dem blive til føde for vilde dyr og gribbe som værdiløse ådsler! — Ez. 39:17, 18.

17. Hvilket lykkeligt arbejde venter der dem, der overlever Harmagedon? Hvad må dog først gøres?

¹⁷ Når dette storslåede festmåltid efter sejren er endt, vil kun ben, ben fra den ene ende af jorden til den anden, være tilbage at begrave. Hvilket arbejde for de overlevende at rense jorden for hver en rest, der er tilbage af Gogs hærstyrker! Selv om arbejdet er velorganiseret, vil det tage syv måneder, siger Jehova, blot at begrave benene. Rekognosceringskolonner vil blive sendt ud på heltidsarbejde og grundigt gennemsøge landet, og når man finder ben og knogler, vil stederne blive afmærket for dem, der følger efter med spader og skovle. (Ez. 39:14, 15) De, der får den forret at deltage i oprydningsarbejdet, vil ikke betragte det som en oprørende og modbydelig opgave, men de vil glæde sig over at være i live, når Gogs lange og undertrykkende styre har fået en ende, og de onde ikke er mere. De overlevende efter Harmagedon vil være lykkelige og glade for at være med til at berede jorden og gøre den til et verdensomspændende paradis af skønhed og fuldkommenhed under kongen Jesu Kristi regering. Men før denne lykkelige dag oprinder, må dette budskab mod Gog først forkyndes i dets fulde udstrækning.

Hvem overbringer budskabet?

18. Hvem får den forret at bekendtgøre Jehovas budskab mod Gog fra Magog og hans allierede, og hvordan var Ezekiel et udmærket billede på dem?

¹⁸ Selv om budskabet mod Gog fra Magog er af guddommelig oprindelse, behager det dog Jehova at bruge menneskeskabninger som sine indviede og ordinerede sendebud til at tale i sit navn og med sin bemyndigelse. Disse kaldes derfor med rette „Jehovas vidner“. Fortidens profeter var sendebud og vidner, og i egenskab heraf var de forbilleder på Jehovas vidner i dag. Da Jehova udnævnte Ezekiel som sin talsmand, sagde han: „Menneskesøn, gå til Israels hus og tal mine ord til dem! . . . alle mine ord, som jeg taler til dig, skal du optage i dit hjerte og høre med dine ører; og gå så hen til dine landflygtige landsmænd og tal til dem og sig: Så siger den Herre HERREN! — hvad enten de så hører eller ej!“ — Ez. 3:4, 10, 11.

19. a) Hvilken bemyndigelse fik Jeremias i sin egenskab af vidne for Jehova? b) Hvem blev han sendt til for at overbringe Jehovas budskab?

¹⁹ Om et andet af Guds trofaste vidner, Jeremias, læser vi: „Nu kom Jehovas ord til mig således: . . . Jeg har udnævnt dig til profet for folkene. Da sagde jeg: Ak, Herre Jehova! se, jeg ved ikke, hvordan jeg skal tale; for jeg er et barn. Men Jehova sagde til mig: Sig ikke, jeg er et barn; for til hvem jeg end sender dig, skal du gå, og hvad jeg end giver dig befaling om, skal du sige. Vær ikke bange for dem; thi jeg er med dig for at frelse dig, siger Jehova. Så rakte Jehova sin hånd frem og rørte min mund, og Jehova sagde til mig: Se, jeg har lagt mine ord i din mund: se, jeg har i dag sat dig over folkene og over rigerne, . . . Omgjord derfor dine lænder, stå op og tal til dem alt, hvad jeg giver dig befaling om. Vær ikke ræd for dem, at jeg ikke skal gøre dig ræd over for dem. Thi se, jeg har i dag gjort dig til en befæstet by og en jernsøjle og kobbermure imod hele landet, imod Judas konger, imod dets fyrster, imod dets præster og imod landets folk. Og de skal kæmpe imod dig; men ikke sejre over dig: thi jeg er med dig, siger Jehova, for at frelse dig.“ — Jer. 1:4-10, 17-19, AS.

20. I hvilken særlig henseende var Esajas et passende billede på Jehovas sendebud og vidner i dag?

²⁰ Esajas var også et billede på Jehovas vidner i vor tid. Da profeten fik et syn af den Herre Jehova i hans tempel, råbte han: „Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en mand med urene læber, og jeg bor i et folk med urene læber, og nu har mine øjne set kongen, hærskarers HERRE [Jehova]!“ Da den Herre Jehova kom til sit modbilledlige tempel for at holde dom i året 1918, befandt resten af Guds vidner sig i en lignende fortvivlet og uren tilstand på grund af uvirksomhed, kompromis og slaveri i det moderne Babylon. Men som i Esajas’ tilfælde, således også i vor tid. I sin miskundhed fjernede Jehova sit folks uretfærdighed og tilgav dem deres synder, og derefter modtog de endnu større tjenesteprivilegier. „Så hørte jeg Herren sige: „Hvem skal jeg sende, hvem vil gå bud for os?“ Og jeg sagde: „Her er jeg, send mig!“ Da sagde han: „Gå hen og sig til dette folk . . .“ Jeg spurgte: „Hvor længe, Herre?“ Og han svarede: „Til byerne er øde, uden beboere, og husene uden et menneske, og agerjorden ligger som ørk!““ — Es. 6:5, 8, 9, 11.

21. Er Jehovas vidner i dag tilstrækkelig kvalificerede til at overbringe Jehovas budskab, og hvordan det?

²¹ Som på Herrens vidner i fortiden hviler der i dag et stort ansvar på Jehovas vidner over for den almægtige Gud. „Vi er altså sendebud på Kristi vegne, som om Gud formaner ved os.“ (2 Kor. 5:20) Som sande kristne sendebud på Kristi vegne følger de hans vej og eksempel. Han var et sendebud eller vidne for Jehova, men ikke selvbestaltet. (Mal. 2:7; Job 33:23, KJ; Åb. 1:5; 3:14) Hans budskab var Jehovas budskab. Han talte ikke på eget initiativ. (Joh. 5:19, 30; 7:28; 8:28, 42) Sådan forholder det sig også med Jehovas vidner i dette tyvende århundrede. De har ikke udnævnt sig selv til Guds vidner. Jehova har udnævnt dem dertil. De har ikke engang selv valgt deres navn, „Jehovas vidner“. Det har Gud gjort. (Es. 43:9-11; 44:8) Til at begynde med var de kun „et barn“, uøvede og uerfarne, men ved flittigt at studere Jehovas åbenbarede ord og med Guds hellige ånd og velsignelse over deres bestræbelser blev de tilstrækkelig kvalificerede til deres guddommelige hverv. „Ikke at vi af os selv er tilstrækkelig kvalificeret til at regne noget som kommende fra os selv, men at vi er tilstrækkelig kvalificerede, skyldes Gud, som visselig har givet os tilstrækkelige kvalifikationer til, at vi kan være tjenere.“ — 2 Kor. 3:5, 6, NW.

22. a) I hvilken udstrækning har Jehovas vidner påtaget sig det hverv, de har fået overdraget? b) Hvilke interessante spørgsmål vil blive besvaret i den følgende artikel?

²² Disse kvalificerede og bemyndigede tjenere for Jehova har derfor hastet til jordens ender, på trods af nationale og sproglige grænser. Intet synes at kunne standse deres forkyndervirksomhed. I lighed med Jeremias har Jehovas vidner oplevet, at voldsom forfølgelse og hadefuld modstand som uvejr har raset imod dem. Men dette har ikke standset dem. De har heller ikke trukket sig tilbage af frygt eller på grund af konger, fyrsters, diktatorers, pavers eller præsters forordninger. Hvor stort held de har haft til at udføre deres hverv, i hvilken udstrækning de har bekendtgjort Jehovas budskab mod Gog fra Magog, og hvad resultaterne har været, vil blive drøftet i den følgende artikel: „Satans død bekendtgøres“. (The Watchtower, 1. august 1956)

[Fodnoter]

[Illustration på side 337]

. . . for jeg er jo kun et BARN