„Lad jer ikke berøve sejrsprisen“
„Lad jer ikke berøve sejrsprisen af nogen som finder behag i falsk ydmyghed . . . [og som er] opblæst uden grund af sit kødelige sind.“ — KOLOSSENSERNE 2:18.
1, 2. Hvordan har nogle modarbejdet andres evige interesser? Kan du nævne andre eksempler på dette fra Bibelen?
DET første menneske der syndede, Eva, blev ført i døden af en listig åndeskabning. Den anden der syndede, Adam, blev lokket af sin kone — et almindeligt menneske. — 1 Timoteus 2:14; 1 Mosebog 3:17.
2 Eva var den første af en lang række mennesker hvis tilskyndelser, såfremt de blev fulgt, ville modarbejde medmenneskets evige interesser. Læg mærke til hvordan deres ord genlyder gennem hele Bibelen: Potifars kone sagde til Josef: „Lig hos mig.“ (1 Mosebog 39:7) Jobs kone sagde: „Forband Gud og dø!“ (Job 2:9) Israelitterne sagde til Aron: „Kom, lav os en gud som kan gå foran os.“ (2 Mosebog 32:1) Peter sagde til Jesus Kristus: „Vær god mod dig selv, Herre; det skal afgjort ikke gå dig sådan.“ — Mattæus 16:22.
3. Hvilken advarsel gav Paulus i Kolossenserbrevet 2:18, og hvilke spørgsmål opstår derfor?
3 Alt for ofte har sådanne tilskyndelser fået Jehovas tjenere til at falde. Skønt kristne må kæmpe mod „ondskabens åndemagter“ er det altså ofte andre mennesker der udgør den umiddelbare fare. (Efeserne 6:12) Apostelen Paulus advarede derfor: „Lad jer ikke berøve sejrsprisen af nogen.“ (Kolossenserne 2:18) Hvori består denne sejrspris? Og hvordan er det gået til at nogle af Jehovas tjenere har mistet den ved at lade sig påvirke af ufuldkomne mennesker? Lad os for at finde svaret se nærmere på hvilke forhold i Kolossæ der fik Paulus til at give denne advarsel.
4, 5. (a) Hvilket religiøst klima herskede der i Kolossæ? (b) Hvad var gnosticismen, og hvilke farlige virkninger kan dens indflydelse have haft?
4 Kolossæ var en religiøs smeltedigel. De indfødte frygere var et følelsesbetonet folk der var stærkt engageret i spiritisme og afguderisk overtro. Desuden var der byens jødiske befolkning, som stadig var knyttet til jødedommen. Kolossæ modtog også en stadig strøm af besøgende, eftersom den lå i nærheden af en større handelsrute, og disse fremmede holdt sandsynligvis meget af at tilbringe deres fritid med at fortælle eller at høre nyt. (Jævnfør Apostelgerninger 17:21.) Derved spredtes nye tanker og teorier, og blandt dem opstod gnosticismen langsomt. Videnskabsmanden R. E. O. White siger: „Gnosticismen var en tankeretning der var lige så udbredt som evolutionsteorien er i dag. Den begyndte sandsynligvis at dominere i det første århundrede eller tidligere, og nåede sit højdepunkt i det andet århundrede. Gnosticismen kombinerede filosofiske spekulationer, overtro, halvmagiske ritualer og somme tider en fanatisk eller endda obskøn kultus.“
5 På grund af dette klima var religion i Kolossæ åbenbart blevet til en slags fortsat eksperiment — et sammensurium af jødedom, græsk filosofi og hedensk mysticisme. Ville også kristendommen blive kastet ned i denne smeltedigel?
’Berøvet sejrsprisen’ — hvordan?
6. (a) Hvordan kan Paulus’ ord have modvirket indflydelsen fra jødedommen og fra falsk filosofi? (b) Hvad skulle de kristne ’passe på’?
6 Hvis nogle i Kolossæ ønskede at sammensmelte jødedommen og den hedenske filosofi med kristendommen, må Paulus’ kraftfulde brev til kolossenserne have modvirket denne tendens. Igen og igen henledte han opmærksomheden på Kristus. Han skrev: „Omhyggeligt skjult i ham [Kristus, ikke en eller anden judaist eller hedensk filosof] er alle visdommens og kundskabens værdier.“ Kolossenserne blev tilskyndet til fortsat at ’vandre i samhørighed med ham [Kristus], idet de var rodfæstede i ham og opbyggedes i ham og befæstedes i troen’. Gjorde de ikke det, kunne de blive ført vild. Paulus advarede derfor: „Pas på: måske vil der være nogen som vil føre jer bort som sit bytte ved den filosofi og det tomme bedrag der er i overensstemmelse med menneskers overlevering, i overensstemmelse med verdens elementære ting og ikke i overensstemmelse med Kristus.“ — Kolossenserne 2:3, 6-8.
7. (a) Hvorfor kan judaisters og hedenske filosoffers ord have virket tillokkende på nogle kristne? (b) Hvorfor var deres lære i virkeligheden ’tomt bedrag’?
7 Måske savnede nogle nye disciple af Jesus Kristus den følelsesmæssige appel der lå i mysticismen og i filosofien. Nogle af de jødekristne havde måske stadig en svaghed for jødedommens forældede traditioner. Judaisters og hedenske filosoffers ord kan derfor have øvet en vis tiltrækning på dem. Men hvor overbevisende disse falske lærere end virkede og hvor veltalende de end var, kunne de ikke tilbyde andet end ’tomt bedrag’. De forklarede ikke Guds rene og ubesmittede ord, men efterplaprede blot „verdens elementære ting“ — nytteløse filosofiske teorier, opfattelser og antagelser. Det ville være katastrofalt hvis en kristen tilsluttede sig disse urigtige ideer. Paulus sagde derfor: „Lad jer ikke berøve sejrsprisen af nogen.“ — Kolossenserne 2:18.
8. (a) Hvad var „sejrsprisen“, og med hvilke skriftsteder underbygger du dit svar? (b) Hvordan kunne salvede kristne blive berøvet „sejrsprisen“?
8 „Sejrsprisen“ var udødeligt liv i himmelen. Den blev sammenlignet med den belønning en sejrende løber får efter et udmattende løb. (1 Korinther 9:24-27; Filipperne 3:14; 2 Timoteus 4:7, 8; Åbenbaringen 2:7) I sidste ende er det kun Jehova Gud gennem Jesus Kristus der kan diskvalificere en fra det løb som gælder livet. (Johannes 5:22, 23) Men hvis en kristen blev elev af en falsk lærer, kunne dette resultere i at han mistede sejrsprisen. Hvis han lod sig bedrage kunne han komme så langt bort fra sandheden at han ikke fuldførte løbet!
De falske læreres personlighed
9. Hvilke fire ting kendetegnede de falske lærere blandt kolossenserne?
9 Kunne man da på nogen måde genkende en der havde til hensigt at ’berøve en kristen sejrsprisen’? Ja, for Paulus beskrev hvilken personlighed de falske lærere i Kolossæ havde. En falsk lærer, skrev han, (1) „finder behag i falsk ydmyghed og engletilbedelse“; (2) „’henholder sig til’ hvad han har set“; (3) er „opblæst uden grund af sit kødelige sind“ idet han (4) „ikke holder fast ved hovedet“, Jesus Kristus. — Kolossenserne 2:18, 19.
10. Hvordan kom det til udtryk at de falske lærere ’fandt behag i falsk ydmyghed’?
10 Hvilket udspekuleret kneb! De falske lærere ignorerede Jesu fordømmelse af demonstrativ faste og anlagde en tiltalende, men falsk, facade af ydmyghed. (Mattæus 6:16) De fandt ligefrem behag i at gøre et stort nummer ud af faste og andre former for religiøs selvfornægtelse. (Kolossenserne 2:20-23) Deres „bedrøvede“ udtryk var omhyggeligt anlagt så det udstrålede fromhed. Ja, de falske lærere ’udøvede deres retfærdighed i menneskers påsyn for at blive bemærket af dem’. (Mattæus 6:1) Men dette var et bedrag, „falsk ydmyghed“. The Expositor’s Bible udtrykker det på denne måde: „En mand der ved at han er ydmyg og af den grund er godt tilfreds med sig selv, og som går rundt med nedslagne øjne og kigger ud af øjenkrogene ethvert sted hvor der er noget han kan spejle sig i, er slet ikke ydmyg.“ — Kursiveret af os.
11. (a) Hvad var engletilbedelse? (b) Hvilke vidnesbyrd har vi om at engletilbedelsen varede ved i Kolossæ?
11 Denne falske ydmyghed kastede ikke desto mindre et skær af troværdighed over en ellers absurd praksis — „engletilbedelse“. Paulus forklarer ikke nøjagtig hvordan denne tilbedelse gik for sig, men alt tyder på at det var en form for afgudsdyrkelse der var udbredt i egnen omkring Kolossæ i flere hundrede år. I det fjerde århundrede fandt et koncil i den nærliggende by Laodikea det derfor nødvendigt at erklære: „Kristne bør ikke svigte Guds kirke og . . . påkalde engles navne. . . . Lad derfor enhver, der findes at udøve denne form for afgudsdyrkelse i al hemmelighed, være forbandet.“ Teologen og videnskabsmanden Theodoret, der levede i det femte århundrede, giver imidlertid udtryk for at „dette onde“, engletilbedelse, stadig fandtes på hans tid. Den dag i dag opfordrer den katolske kirke „de troende til at elske, respektere og anråbe englene“, og afholder „messer og gudstjenester til ære for skytsenglene“. — New Catholic Encyclopedia, bind 1, side 515.
12. Hvordan kan de falske lærere være nået frem til den slutning at det var rigtigt at tilbede englene?
12 De falske lærere har måske ræsonneret ligesom de katolske teologer og sagt: ’Hvilke vidunderlige privilegier har englene ikke! Blev Moseloven ikke overbragt gennem dem? Opholder de sig ikke i Guds nærhed i himmelen? Naturligvis bør vi da give disse mægtige skabninger den ære der tilkommer dem! Ville det ikke være et udtryk for sand ydmyghed fra vor side? Gud er trods alt så stor, og vi mennesker er så små! Englene kan derfor tjene som mellemmænd mellem os og Gud.’
13. (a) Er det rigtigt at tilbede engle? (b) I hvilken forstand ’henholdt de falske lærere sig til det de havde set’?
13 Enhver form for tilbedelse af engle er imidlertid forkert. (1 Timoteus 2:5; Åbenbaringen 19:10; 22:8, 9) Men de falske lærere forsøgte sikkert at afvise denne indvending ved at „henholde sig til“ hvad de havde set. Ifølge opslagsværket The Vocabulary of the Greek Testament blev dette udtryk anvendt „i mysteriereligionerne, og betegnede indvielsens højdepunkt når [den nyindviede] ’trådte ind’ gennem indgangen til det nye liv som han nu skulle dele med guden“. Ved at anvende et hedensk udtryk latterliggjorde Paulus de falske lærere der roste sig af at have en „særlig“ kundskab — og som måske endda hævdede at have overnaturlige syner.
14. Hvordan var de falske lærere ’opblæste af deres kødelige sind’?
14 De falske lærere hævdede at være åndeligsindede, men var i virkeligheden opblæste uden grund af deres kødelige sind. Det syndige kød besmittede deres livssyn og motiver. De var „opblæste“, stolte og arrogante, og deres sind var „rettet mod de gerninger der var onde“. (Kolossenserne 1:21) Værst af alt var det dog at de ikke holdt fast ved hovedet, Kristus, fordi de lagde mere vægt på verdslige menneskers spekulationer end på Jesu lære.
Er der stadig fare på færde?
15. (a) Hvilke holdninger forekommer blandt kristne i dag? (b) Hvorfra stammer sådanne holdninger, og stemmer de med Bibelens vejledning?
15 Sejrsprisen — evigt liv i himmelen eller på en paradisisk jord — stilles stadig Jehovas tjenere i udsigt. Gnostikerne og judaisterne har ganske vist været borte i lange tider, men der findes stadig nogle som kan hindre kristne i at opnå sejrsprisen. De gør det måske ikke med vilje; men fordi de har ladet sig påvirke af denne ordnings ’filosofi og tomme bedrag’ kan de for eksempel sige:
’Jeg forsøger at være ærlig, men det er slet ikke så let når man er forretningsmand. Det er „høg over høg“ i denne verden, og somme tider er man simpelt hen nødt til at gå på kompromis.’ (Sammenlign dette synspunkt med ordene i Ordsprogene 11:1 og Hebræerne 13:18.)
’Vil det sige at du stadig bare er hjemmegående? Vi lever i 1985! Hvorfor får du dig ikke et job og begynder at bruge dit liv til noget?’ (Se Ordsprogene 31:10-31.)
’Jeg ved godt at mit arbejde griber en del ind i møderne og tjenesten, men vores livsstil koster mange penge. Og hvad er der galt i at have noget man kan lide?’ (Sammenhold dette ræsonnement med Lukas 21:34, 35; Første Timoteusbrev 6:6-8.)
’Jeg bliver så træt af altid at høre de ældste tale om forkyndelsen! Jeg arbejder hele ugen og fortjener at slappe af i weekenderne.’ (Se Lukas 13:24; Markus 12:30.)
’Pionertjenesten er ikke noget for alle og enhver. Med de økonomiske forhold der hersker i dag er man desuden nødt til at have en universitetsuddannelse for at kunne klare sig.’ (Sammenhold dette med Mattæus 6:33; Første Korintherbrev 1:19, 20; Første Timoteusbrev 6:9-11.)
Materialistiske og kødelige ræsonnementer hører hjemme blandt „verdens elementære ting“ — verdslige menneskers grundbegreber og opfattelser. Lader vi os påvirke af dem kan det volde ubodelig skade på vor åndelige sundhed.
16. Hvordan kunne nogle i dag opstille sig som hykleriske dommere over andre?
16 Selvbestaltede dommere og lærere udgør en anden fare. Ligesom i Kolossæ gør de måske personlige anliggender til problemer. De kendetegnes ofte af „falsk ydmyghed“. (Kolossenserne 2:16-18) Deres selvgode holdning afslører et forkert motiv — et ønske om at være hævet over andre. De er ofte ’overmåde retfærdige’ og hurtige til at sætte sig ud over det „den trofaste og kloge træl“ har sagt eller skrevet. Derved kan de give anledning til voldsomme stridigheder over emner som adspredelse, sygdomsbehandling, klædedragt og frisure eller brugen af alkoholiske drikke. (Prædikeren 7:16; Mattæus 24:45-47) Følgen bliver at opmærksomheden bortledes fra åndelige anliggender og rettes mod kødelige ønsker. — Se Første Timoteusbrev 6:3-5.
17, 18. (a) Hvordan har nogle ’henholdt sig’ til personlige synspunkter, og hvorfor er dette farligt? (b) Hvad vil vi drøfte i den følgende artikel?
17 I dag er der endda nogle der går så vidt at de „henholder sig til“ deres egen opfattelse af Bibelen eller hævder at have en ’særlig viden’. En kvinde der kun havde været døbt et år hævdede at være en af de salvede og mente at dette gav hendes meninger større vægt. Hun gav således udtryk for et brændende ønske om at „undervise og tilskynde andre“ ud fra en tjenerstilling i menigheden. (Se imidlertid Første Timoteusbrev 2:12.) Da Jehova „hader hovmod og stolthed“ bør kristne betragte deres egne meninger med beskedenhed. (Ordsprogene 8:13) De bør undgå den snare det er at blive „opblæst uden grund af [deres] kødelige sind“. (Kolossenserne 2:18) Ingen der søger at fremme sine egne ideer og som sætter vejledningen fra Kristi „trofaste og kloge træl“ i et dårligt lys, holder fast ved menighedens hoved. Jehovas loyale vidner bør derfor afgjort vogte sig mod en ugudelig påvirkning der kunne berøve dem livets sejrspris.
18 Satan gør stadig brug af mennesker for at hindre så mange som muligt i at vinde livet. På hvilke andre måder anvender han dette kneb? Og hvad kan et vidne for Jehova gøre for ikke at blive fravristet sejrsprisen? Det vil vi drøfte i den følgende artikel.
Husker du?
■ Hvilke religiøse påvirkninger truede de kristne i det gamle Kolossæ?
■ Hvorpå kunne man kende dem der prøvede at berøve de kristne „sejrsprisen“?
■ Hvordan kan det vise sig i dag hvis en kristen har ladet sig påvirke af „verdens elementære ting“?
■ Hvordan kan falske lærere lede kristne ind på en forkert kurs?
[Illustration på side 12]
„Engletilbedelse“ truede med at fordærve den kristne menighed i Kolossæ. Noget lignende forekommer blandt navnkristne den dag i dag
[Illustration på side 14]
Pas på dem der prøver at påvirke dig med verdens tankegang!