Filosofi

Definition: Ordet filosofi kommer fra græsk og betyder egentlig „kærlighed til visdom“. Som begrebet bruges her, er filosofi et forsøg på, uden at anerkende troen på Gud, at udtrykke en helhedsopfattelse af universet, og den har det mål at få folk til at tænke kritisk. I en søgen efter sandhed benytter den i højere grad spekulation end iagttagelse.

På hvilket grundlag kan vi opnå sand kundskab og visdom?

Ordsp. 1:7; Sl. 111:10: „Frygt for Jehova er begyndelsen til kundskab . . . [og] er visdoms begyndelse.“ (Hvis universet ikke var en fornuftbegavet Skabers værk, men blot et produkt af blinde, fornuftløse kræfters spil, ville det slet ikke være muligt at nå frem til en helhedsopfattelse af universet, vel? Hvordan skulle studiet af noget der i sig selv var blottet for fornuft, kunne resultere i noget man med rette kunne kalde visdom? De der forsøger at forstå universet, eller selve livet, men som søger at lade Gud og hans hensigt ude af betragtning, løber ind i den ene skuffelse efter den anden. De misfortolker det de kommer til kundskab om, og misbruger de få virkelige kendsgerninger som de finder frem til. Lader man troen på Gud ude af betragtning, blokerer man adgangen til nøjagtig kundskab og gør det umuligt for sig selv at nå frem til et virkelig logisk og konsekvent tankesæt.)

Ordsp. 2:4-7: „Hvis du søger den som sølv og leder efter den som efter skjulte skatte, da vil du forstå frygten for Jehova og finde kundskab om Gud. For det er Jehova der giver visdom; fra hans mund kommer kundskab og dømmekraft. Han gemmer praktisk visdom til de retskafne.“ (Jehova giver den nødvendige hjælp gennem sit skrevne ord og sin synlige organisation. Det er også nødvendigt at man har et oprigtigt ønske og gør en personlig indsats, herunder at man bruger sin tænkeevne på en konstruktiv måde.)

Er det realistisk at forvente at man kan finde frem til en absolut sandhed fra denne Kilde?

2 Tim. 3:16; Joh. 17:17: „Hele Skriften er inspireret af Gud.“ „[Jesus sagde til sin himmelske Fader:] Dit ord er sandhed.“ (Er det ikke fornuftigt at mene at den der har skabt universet også har den fulde forståelse af det? I Bibelen har han ikke fortalt os alt om universet, men det han har ladet nedskrive, er ikke spekulation; det er sandhed. Han har også i Bibelen givet udtryk for hvad hans hensigt er med jorden og menneskene og hvordan han vil gennemføre denne hensigt. Hans almagt, uovertrufne visdom, fuldkomne retfærdighed og store kærlighed står som garanti for at denne hensigt vil blive gennemført helt og fuldt på den bedst mulige måde. Hans egenskaber er således vor sikkerhed for at hans erklærede hensigt er fuldt ud pålidelig; den er sandhed.)

Hvorfra stammer de filosofiske systemer?

De stammer fra mennesker med naturlige begrænsninger: Bibelen oplyser: „Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jer. 10:23) Historien bevidner at det ikke har ført til gode resultater at man ignorerer denne begrænsning. „Da svarede Jehova Job ud fra stormen og sagde: ’Hvem er det der fordunkler hvad der er besluttet, med ord som er uden kundskab? Spænd nu bælte om din lænd som en våbenfør mand og lad mig spørge dig, og du skal lære mig. Hvor var du da jeg grundlagde jorden? Fortæl, hvis du kender til forstand.’“ (Job 38:1-4) (Alle mennesker har visse medfødte begrænsninger. Desuden er deres livserfaring forholdsvis kort og som regel begrænset til én kultur eller ét miljø. Fordi deres viden og erfaring altså er begrænset og fordi alle ting hænger sammen på så mange forskellige måder, vil de hele tiden finde aspekter som de ikke i tilstrækkelig grad har taget i betragtning. Ethvert filosofisk system de udtænker, vil afspejle disse begrænsninger.)

De er udtænkt af ufuldkomne mennesker: „Alle har syndet og mangler Guds herlighed.“ (Rom. 3:23) „Der er en vej der synes ret for en mand — dens ende er dog dødens veje.“ (Ordsp. 14:12) (På grund af denne ufuldkommenhed afspejler menneskers filosofi ofte en grundlæggende selviskhed som måske fører til glæde og tilfredshed af kortere varighed, men også til skuffelse og megen sorg og utilfredshed.)

De er påvirket af dæmoniske ånder: „Hele verden ligger i den ondes magt.“ (1 Joh. 5:19) „Djævelen og Satan . . . vildleder hele den beboede jord.“ (Åb. 12:9) „I . . . vandrede [tidligere] i overensstemmelse med tingenes ordning i denne verden, i overensstemmelse med herskeren over luftens myndighed, den ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner.“ (Ef. 2:2) (Filosofier der tilskynder folk til ulydighed mod Guds sunde og retskafne krav, afspejler en sådan påvirkning. Det er derfor ikke mærkeligt at menneskers filosofier og planer ofte har bragt sorg over store dele af menneskeheden, sådan som historien viser.)

Hvorfor er det udtryk for at man tænker klart hvis man vælger at studere Jesu Kristi lære fremfor menneskers filosofi?

Kol. 1:15-17: „Han [Jesus Kristus] er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte, for ved hjælp af ham er alt andet blevet skabt i himlene og på jorden . . . Alt andet er skabt ved ham og til ham. Og han er før alt andet, og ved ham eksisterer alt andet.“ (Hans nære forhold til Gud sætter ham i stand til at hjælpe os til at lære sandheden om Gud at kende. Som den ved hvem alt andet er blevet frembragt, har Jesus desuden en fuldstændig viden om hele det skabte univers. Ingen menneskelig filosof kan tilbyde os dette.)

Kol. 1:19, 20: „Gud besluttede at lade hele fylden bo i ham [Jesus Kristus] og gennem ham at forlige alt andet med sig — hvad enten det er det på jorden eller det i himlene — ved at stifte fred ved blodet han udgød på marterpælen.“ (Jesus Kristus er således den ved hvem Gud har til hensigt at bringe al skabningen i harmoni med sig selv igen. Det er også til Jesus at Gud har betroet herredømmet over hele jorden, som det vises i Daniel 7:13, 14. Vort liv og vore fremtidsudsigter afhænger derfor af at vi lærer ham at kende og bringer os selv i harmoni med hans vejledning.)

Kol. 2:8: „Pas på: måske vil der være nogen som vil føre jer bort som sit bytte ved den filosofi og det tomme bedrag der er i overensstemmelse med menneskers overlevering, i overensstemmelse med verdens elementære ting og ikke i overensstemmelse med Kristus.“ (Hvor sørgeligt hvis vi begik den fejl at vælge menneskers bedrageriske filosofi i stedet for at opnå sand visdom som disciple af Jesus Kristus, den næsthøjeste person i universet, kun underlagt Gud selv!)

Hvordan betragter Gud den „visdom“ som menneskers filosofi tilbyder?

1 Kor. 1:19-25: „Der står jo skrevet: ’Jeg vil lade de vises visdom gå til grunde, og de forstandiges forstand vil jeg feje til side.’ Hvor er den vise? Hvor er den skriftlærde? Hvor er debattøren i denne tingenes ordning? Har Gud ikke gjort verdens visdom tåbelig? For eftersom det i Guds visdom er sådan at verden gennem sin visdom ikke fik lært Gud at kende, besluttede Gud gennem tåbeligheden [som verden ser det] i det der forkyndes at frelse dem der tror. . . . For det som er tåbeligt hos Gud [som verden ser det] er visere end menneskene, og det som er svagt hos Gud [som verden ser det] er stærkere end menneskene.“ (At Gud anlægger dette synspunkt, er hverken egenrådigt eller urimeligt. I Bibelen, den mest udbredte bog i verden, har han klart og tydeligt givet udtryk for hvad hans hensigt er. Han har sendt sine vidner ud for at drøfte det med alle der vil høre. Det vil være tåbeligt af nogen at mene at skabningen har større visdom end Skaberen!)

Forfædredyrkelse

Definition: At ære eller vise ærbødighed for afdøde forfædre (ceremonielt eller på anden måde) i den tro at de er ved bevidsthed i det usynlige og kan hjælpe eller skade de levende og derfor må formildes. Ikke en bibelsk lære.

Ved de døde forfædre hvad de levende gør, og er disse forfædre i stand til at hjælpe de levende?

Præd. 9:5: „De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingen ting.“

Job 14:10, 21: „Et jordisk menneske udånder, og hvor er han? Æres hans sønner, ved han det ikke.“

Sl. 49:10, 17-19: „Endog de vise dør, tåben og den dumme går til grunde sammen, og de må efterlade deres forråd til