der er i modstrid med Bibelen. Får man til opgave at tale om en lære man ved er falsk eller hedensk, hvorfor så ikke benytte lejligheden til at aflægge et vidnesbyrd om det man ved er sandhed. Den slags opgaver, byder på en ypperlig lejlighed til at vidne om sandheden. Hvis man får til opgave at tale om udviklingslæren kan man sige at sådan og sådan siger lærebogen, men at man selv tror på Bibelens udsagn. Ved skriftlige prøver kan man, når spørgsmålet kræver et svar fra lærebogen vedrørende udviklingslæren, give bogens svar, men om nødvendigt tilføje at man personlig accepterer Bibelens svar som det rigtige fremfor lærebogens. Betragt klasseopgaver som en lejlighed til at hjælpe andre. Selv om man er nødt til at lære en del enkeltheder om en falsk lære som udviklingslæren skal man ikke regne det for det rene tidsspilde. Med denne kundskab vil man bedre kunne forstå andres synspunkter og følgelig også bedre kunne hjælpe dem til at bryde med disse mennesketeoriers tomme bedrag. — Kol. 2:8.

Gymnastikundervisning

I nogle skoler indbefatter gymnastikundervisningen flere grene. At løbe er ikke et brud på noget bibelsk princip. Men hvad skal man sige om brydning, boksning og jiu-jitsu eller andre sportsgrene der går ud på at tilføje andre skade? Hvilket bibelsk princip gælder her? „En Herrens tjener bør ikke leve i ufred,“ og han bør altså ikke slås. Derfor behøver en kristen ikke at øve sig i at slås med andre eller gøre dem fortræd. Da en kristen ikke søger at komme i slagsmål er der ingen grund til at han skulle dygtiggøre sig i fysisk vold. En kristen skal være „mild imod alle“ og „rede til at finde sig i ondt“. (2 Tim 2:24) Han undgår derfor at opøve sig i sportsgrene der er i modstrid med hvad Bibelen siger i Esajas 2:4. Et Jehovas vidne vil altså ikke tage undervisning i nogen teknik der har for øje at skade andre, men han har ikke noget imod at deltage i den øvrige gymnastikundervisning i skoletiden.

At føre Bibelens principper ud i livet i en verden der står fremmed over for Gud er naturligvis ikke let. Nogle af jer unge bliver måske truet med udvisning af skolen eller nægtet et eksamensbevis når I skal forlade skolen, fordi I ikke vil gå med til visse handlinger der er ude af harmoni med Bibelen. Hvis loven indeholder bestemmelser om frihed i samvittighedsspørgsmål forenkler det problemerne. Men hvis der ikke gives sådanne bestemmelser er det ofte klogt at tale med jeres lærer på forhånd og venligt forklare jeres standpunkt. Måske vil jeres forældre gerne gå med jer ved denne lejlighed. Når jeres lærere forstår at jeres vægring ikke skyldes oprørskhed, men at I påskønner deres undervisning og at I har respekt for „øvrigheden“, vil de sikkert være villige til at tage hensyn til jeres tro. Men det vil alligevel kræve tålmodighed og standhaftighed fra jeres side. — Rom. 13:1.

Uagtet hvordan andre reagerer må I, hvis I ønsker at vise at I er sande kristne, lade jer lede af Guds ord. Med jeres forældres eller jeres menighedstjeners hjælp skal I skaffe jer klarhed over de bibelske principper der gælder i det enkelte tilfælde og så træffe jeres bestemmelse i harmoni med disse principper. Gør I det, behøver I ikke at spørge andre hvad I skal gøre i hver eneste situation, men I vil vide hvad der behager Gud. Bevarer I jeres uangribelighed i skoleårene vil I høste gode frugter, for I beviser over for Gud at I er mennesker af den støbning som han siger vil leve for evigt under hans nye tingenes ordning.

Utilfredse med kirkerne

● Et af Jehovas vidner i Iowa var en dag ude for at to smådrenge på ti og syv år ringede på for at spørge om hvornår Jehovas vidner holdt møder. Vidnet fortæller: „De sagde at de længe gerne havde villet til møde hos Jehovas vidner, og nu havde deres mor endelig givet dem lov. Deres forældre havde sendt dem til forskellige kirker, men de kunne huske at deres bedstemor for et par år siden havde fortalt dem om en ny verden og derfor var de ikke tilfreds med kirkerne, for der hørte de ikke noget om den nye verden. Drengene kom til møde den samme aften.“