Kristi Jesu enestående plads i Guds hensigter
I DET første århundrede skrev den inspirerede apostel Paulus til de kristne i Korint i Grækenland: „For uanset hvor mange Guds løfter er, så er de blevet ’ja’ ved hjælp af ham [Kristus Jesus]. Og derfor siges der gennem ham amen til Gud.“ — 2 Kor. 1:20, NW.
På hvilken måde er alle Guds løfter blevet „ja“ ved hjælp af Kristus Jesus, og hvordan „siges der gennem ham amen til Gud“? Svaret på disse spørgsmål vil hjælpe os til at forstå den vigtige plads Kristus Jesus indtager i Guds udøvelse af sin suveræne magt.
Det behagede Jehova Gud at gøre sin førstefødte søn til den centrale skikkelse eller nøglefiguren i fuldbyrdelsen af alle sine hensigter. Alle Guds løfter der er nedskrevet i Bibelen, bliver „ja“ ved Kristus Jesus fordi det er ved hjælp af ham — på grund af det han var og på grund af det han gjorde — at alle disse løfter eller forjættelser får deres opfyldelse. I Romerbrevet 15:8 siges der: „For de omskårne [Israels nation] er Kristus blevet tjener for Guds sanddruheds skyld, for at stadfæste forjættelserne til fædrene.“ Ved hjælp af sin søn har Gud fjernet enhver årsag til tvivl, usikkerhed eller uklarhed hos dem der tjener ham og sætter deres lid til hans løfter eller forjættelser.
Der siges amen til Gud
Dette gjaldt ikke blot de løfter og profetier som Jesus opfyldte mens han levede her på jorden som menneske. Han kom også til at stå som en garanti for at alle Guds løfter om kommende velsignelser ville blive opfyldt. Hvad er grunden til at Jesus kom til at indtage en sådan nøglestilling? Hvad er grunden til at det han gjorde under sin jordiske tjeneste fik så afgørende betydning? Grunden er at der derved blev tilvejebragt et juridisk grundlag for at Jehova Gud kunne indfri sine løfter og hidføre de lovede velsignelser. Jehova Gud, som er en hellig og retfærdig Gud, sørgede for at hans søn, ved at give sit jordiske liv som en genløsning for syndige mennesker, tilvejebragte dette juridiske grundlag. Derved blev det muligt for Gud at beskæftige sig med ufuldkomne mennesker og fjerne deres synder på et retfærdigt grundlag. (Jævnfør Romerbrevet 3:23-26.) Det betyder at genoprettelsen af retfærdige forhold på jorden i en ny orden, opstandelsen af de døde, fjernelsen af synd og ufuldkommenhed og opnåelsen af jordisk fuldkommenhed, sundhed og evigt liv alt sammen er blevet muligt på grund af det Jesus gjorde da han var her på jorden.
Dette er også grunden til at det er gennem Kristus Jesus der siges „amen til Gud“. Ordet „amen“ betyder „det står fast“, „det er sikkert“, „sandelig“. Den der bruger dette ord erklærer dermed at det der er blevet sagt (eller vil blive sagt) er sikkert, og han viser ligeledes at han tilslutter sig det og helhjertet går ind for dets sandfærdighed. Jesus Kristus kaldes selv „Amen, det troværdige og sanddru vidne“. (Åb. 3:14) Det er ved ham at Gud har givet os bekræftelsen på og garantien for at alle hans løfter er sande og vil blive opfyldt. På grund af det Jesus er og det han har gjort kan vi altså afslutte vore bønner — bønner som bedes ’i Jesu navn’ — med et vægtigt „amen“ til Gud. — 1 Kor. 14:16; Joh. 14:13, 14.
Ja, det vil være godt at vi spørger os selv: Hvad nu hvis Guds søn ikke var kommet til jorden for at blive født som et fuldkomment menneske, ikke havde tjent som „det troværdige og sanddru vidne“ om Guds hensigter, ikke havde bevaret sin integritet over for Gud da han stod over for Satans angreb, og ikke havde lidt offerdøden på marterpælen? Hvor meget ville vort „amen“ ved slutningen af vore bønner være værd hvis det ikke var for ham? Hvor tillidsfulde ville vi være med hensyn til vort forhold til Gud, vor stilling ind for ham og det at kunne nærme os ham, hvis det ikke var for det genløsningsoffer som Kristus Jesus har tilvejebragt og hvorved vi kan få vore synder tilgivet? Hvor virkeligt ville vort håb om evigt liv i en retfærdig ny orden være, hvis det ikke var fordi Gud havde „givet alle en garanti for [det], idet han har oprejst ham [Kristus Jesus] fra de døde“? — Ap. G. 17:31, NW.
Hvordan hele fylden bor i ham
Det var i sandhed et ideelt valg Gud traf da han udvalgte sin førstefødte søn. Da denne søns liv blev overført til jorden så han kunne blive undfanget og født som et fuldkomment menneske, havde han allerede, øjensynlig i millioner af år, udført en enestående tjeneste for Gud. Han havde nemlig været sammen med sin Fader fra skabelsens begyndelse, idet han selv var „al skabnings førstefødte“. (Kol. 1:15, NW; Joh. 1:1, 2) Ved ham var hele det øvrige skaberværk — englene, stjernehimmelen, solen, månen, jordkloden, havet, landjorden, træerne, planterne, blomsterne, havdyrene, fuglene, landdyrene og mennesket selv — blevet skabt. Som Paulus skriver: „Han er før alt, og alt består ved ham . . . han er begyndelsen, førstefødt af de døde, for at han skulle være den ypperste blandt alle; thi Gud besluttede at lade hele fylden bo i ham og ved ham at forlige alt med sig, hvad enten det er på jorden eller i Himlene, idet han stiftede fred ved blodet på hans kors.“ (Kol. 1:16-20) Hvad menes der med at „Gud besluttede at lade hele fylden bo“ i Kristus Jesus? Hvad er denne „fylde“ der bor i Guds søn?
Apostelen forklarer det selv idet han senere siger: „Det er jo i ham at Guds væsensejendommeligheds hele fylde bor legemligt.“ (Kol. 2:9, NW) Apostelen Johannes hjælper os også til at forstå dette idet han skriver at „Ordet [Jesus i sin førmenneskelige tilværelse] blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde [ufortjent godhed, NW] og sandhed. Thi af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde. Thi loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden er kommet ved Jesus Kristus.“ — Joh. 1:14, 16, 17.
Ja, Jesus var så fyldt med sin Faders kundskab og væsensejendommelighed, og så fyldt med Guds ånds frugter, at han kunne sige at „den, som har set mig, har set Faderen“. (Joh. 14:9) Men ikke nok med det. Ved at gøre Jesus til det middel hvorved alle Hans hensigter bliver virkeliggjort, den i hvem alle profetierne får deres sande betydning, har Gud ladet „alle visdommens og kundskabens skatte . . . [være] skjult til stede“ i ham. (Kol. 2:2, 3) Hvis vi ikke lærer alt hvad Guds ord fortæller om denne søn, vil vi aldrig komme til helt at forstå Bibelen og dens profetier eller Guds vilje og hensigt.
Det er i kraft af Jesus at Guds løfter antog en endelig form og blev en realitet; på grund af den vej Jesus Kristus fulgte blev han brugt til at virkeliggøre disse løfter så de ikke blot forblev ord. Man kan derfor i sandhed sige at „Guds væsensejendommeligheds hele fylde bor legemligt“ i ham. Han var mere end et symbol eller forbillede der skildrede noget som skulle komme. Han var ikke en skygge af Messias, men Messias selv. Han var ikke en forbilledlig ypperstepræst. Han var, bogstaveligt og virkeligt, det sande modbillede. Som apostelen siger om de foranstaltninger der fandtes i Lovpagten der blev givet ved Moses: De var „alt sammen kun en skygge af det, der skulle komme, men sagen selv kom med Kristus“. (Kol. 2:16, 17) Ja, ’hele fylden bor i Kristus’, også i den forstand at Gud har skænket ham al magt til at fuldbyrde hans hensigter. Den opstandne Kristus Jesus kunne derfor sige til sine disciple: „Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden.“ (Matt. 28:18) Han er blevet gjort til „hoved for enhver magt og myndighed“, for at han kan herske som konge i Guds retfærdige nye orden. (Kol. 2:10) Gud har gjort ham til „livets hovedformidler“ og har forordnet det således at den eneste måde hvorpå vi kan opnå evigt liv er gennem den forvaltning hvorved Kristus lader goderne fra sit genløsningsoffer tilflyde menneskene. — Ap. G. 3:15, NW.
På grund af denne vigtige plads Kristus Jesus indtager i Guds hensigter var det ikke nogen overdrivelse af ham at sige: „Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.“ (Joh. 14:6) Har du lært alt hvad du kan om Guds søn? Gør du noget nu for at få del i de velsignelser du kan opnå i kraft af hans betydningsfulde stilling? Giver du ham den ære der tilkommer ham ved fuldstændigt og villigt at underordne dig hans ledelse i dit daglige liv? Er alle dine forhåbninger med hensyn til fremtiden knyttet til Guds foranstaltning ved ham som livets hovedformidler? Hvis det er tilfældet vil du modtage „af hans fylde, og det ufortjent godhed efter ufortjent godhed“ fra Jehova Gud, Kristi Jesu Fader. — Joh. 1:16, NW.