„Lad jer ikke berøve sejrsprisen“

„Lad jer ikke berøve sejrsprisen af nogen som finder behag i falsk ydmyghed . . . [og som er] opblæst uden grund af sit kødelige sind.“ — KOLOSSENSERNE 2:18.

1, 2. Hvordan har nogle modarbejdet andres evige interesser? Kan du nævne andre eksempler på dette fra Bibelen?

DET første menneske der syndede, Eva, blev ført i døden af en listig åndeskabning. Den anden der syndede, Adam, blev lokket af sin kone — et almindeligt menneske. — 1 Timoteus 2:14; 1 Mosebog 3:17.

² Eva var den første af en lang række mennesker hvis tilskyndelser, såfremt de blev fulgt, ville modarbejde medmenneskets evige interesser. Læg mærke til hvordan deres ord genlyder gennem hele Bibelen: Potifars kone sagde til Josef: „Lig hos mig.“ (1 Mosebog 39:7) Jobs kone sagde: „Forband Gud og dø!“ (Job 2:9) Israelitterne sagde til Aron: „Kom, lav os en gud som kan gå foran os.“ (2 Mosebog 32:1) Peter sagde til Jesus Kristus: „Vær god mod dig selv, Herre; det skal afgjort ikke gå dig sådan.“ — Mattæus 16:22.

3. Hvilken advarsel gav Paulus i Kolossenserbrevet 2:18, og hvilke spørgsmål opstår derfor?

³ Alt for ofte har sådanne tilskyndelser fået Jehovas tjenere til at falde. Skønt kristne må kæmpe mod „ondskabens åndemagter“ er det altså ofte andre mennesker der udgør den umiddelbare fare. (Efeserne 6:12) Apostelen Paulus advarede derfor: „Lad jer ikke berøve sejrsprisen af nogen.“ (Kolossenserne 2:18) Hvori består denne sejrspris? Og hvordan er det gået til at nogle af Jehovas tjenere har mistet den ved at lade sig påvirke af ufuldkomne mennesker? Lad os for at finde svaret se nærmere på hvilke forhold i Kolossæ der fik Paulus til at give denne advarsel.

4, 5. (a) Hvilket religiøst klima herskede der i Kolossæ? (b) Hvad var gnosticismen, og hvilke farlige virkninger kan dens indflydelse have haft?

⁴ Kolossæ var en religiøs smeltedigel. De indfødte frygere var et følelsesbetonet folk der var stærkt engageret i spiritisme og afguderisk overtro. Desuden var der byens jødiske befolkning, som stadig var knyttet til jødedommen. Kolossæ modtog også en stadig strøm af besøgende, eftersom den lå i nærheden af en større handelsrute, og disse fremmede holdt sandsynligvis meget af at tilbringe deres fritid med at fortælle eller at høre nyt. (Jævnfør Apostelgerninger 17:21.) Derved spredtes nye tanker og teorier, og blandt dem opstod gnosticismen langsomt. Videnskabsmanden R. E. O. White siger: „Gnosticismen var en tankeretning der var lige så udbredt som evolutionsteorien er i dag. Den begyndte sandsynligvis at dominere i det første århundrede eller tidligere, og nåede sit højdepunkt i det andet århundrede. Gnosticismen kombinerede filosofiske spekulationer, overtro, halvmagiske ritualer og somme tider en fanatisk eller endda obskøn kultus.“

⁵ På grund af dette klima var religion i Kolossæ åbenbart blevet til en slags fortsat eksperiment — et sammensurium af jødedom, græsk filosofi og hedensk mysticisme. Ville også kristendommen blive kastet ned i denne smeltedigel?

’Berøvet sejrsprisen’ — hvordan?

6. (a) Hvordan kan Paulus’ ord have modvirket indflydelsen fra jødedommen og fra falsk filosofi? (b) Hvad skulle de kristne ’passe på’?

⁶ Hvis nogle i Kolossæ ønskede at sammensmelte jødedommen og den hedenske filosofi med kristendommen, må Paulus’ kraftfulde brev til kolossenserne have modvirket denne tendens. Igen og igen henledte han opmærksomheden på Kristus. Han skrev: „Omhyggeligt skjult i ham [Kristus, ikke en eller anden judaist eller hedensk filosof] er alle visdommens og kundskabens værdier.“ Kolossenserne blev tilskyndet til fortsat at ’vandre i samhørighed med ham [Kristus], idet de var rodfæstede i ham og opbyggedes i ham og befæstedes i troen’. Gjorde de ikke det, kunne de blive ført vild. Paulus advarede derfor: „Pas på: måske vil der være nogen som vil føre jer bort som sit bytte ved den filosofi og det tomme bedrag der er i overensstemmelse med menneskers overlevering, i overensstemmelse med verdens elementære ting og ikke i overensstemmelse med Kristus.“ — Kolossenserne 2:3, 6-8.

7. (a) Hvorfor kan judaisters og hedenske filosoffers ord have virket tillokkende på nogle kristne? (b) Hvorfor var deres lære i virkeligheden ’tomt bedrag’?

⁷ Måske savnede nogle nye disciple af Jesus Kristus den følelsesmæssige appel der lå i mysticismen og i filosofien. Nogle af de jødekristne havde måske stadig en svaghed for jødedommens forældede traditioner. Judaisters og hedenske filosoffers ord kan derfor have øvet en vis tiltrækning på dem. Men hvor overbevisende disse falske lærere end virkede og hvor veltalende de end var, kunne de ikke tilbyde andet end ’tomt bedrag’. De forklarede ikke Guds rene og ubesmittede ord, men efterplaprede blot „verdens elementære ting“ — nytteløse filosofiske teorier, opfattelser og antagelser. Det ville være katastrofalt hvis en kristen tilsluttede sig disse urigtige ideer. Paulus sagde derfor: „Lad jer ikke berøve sejrsprisen af nogen.“ — Kolossenserne 2:18.

8. (a) Hvad var „sejrsprisen“, og med hvilke skriftsteder underbygger du dit svar? (b) Hvordan kunne salvede kristne blive berøvet „sejrsprisen“?

⁸ „Sejrsprisen“ var udødeligt liv i himmelen. Den blev sammenlignet med den belønning en sejrende løber får efter et udmattende løb. (1 Korinther 9:24-27; Filipperne 3:14; 2 Timoteus 4:7, 8; Åbenbaringen 2:7) I sidste ende er det kun Jehova Gud gennem Jesus Kristus der kan diskvalificere en fra det løb som gælder livet. (Johannes 5:22, 23) Men hvis en kristen blev elev af en falsk lærer, kunne dette resultere i at han mistede sejrsprisen. Hvis han lod sig bedrage kunne han komme så langt bort fra sandheden at han ikke fuldførte løbet!

De falske læreres personlighed

9. Hvilke fire ting kendetegnede de falske lærere blandt kolossenserne?

⁹ Kunne man da på nogen måde genkende en der havde til hensigt at ’berøve en kristen sejrsprisen’? Ja, for Paulus beskrev hvilken personlighed de falske lærere i Kolossæ havde. En falsk lærer, skrev han, (1) „finder behag i falsk ydmyghed og engletilbedelse“; (2) „’henholder sig til’ hvad han har set“; (3) er „opblæst uden grund af sit kødelige sind“ idet han (4) „ikke holder fast ved hovedet“, Jesus Kristus. — Kolossenserne 2:18, 19.

10. Hvordan kom det til udtryk at de falske lærere ’fandt behag i falsk ydmyghed’?

¹⁰ Hvilket udspekuleret kneb! De falske lærere ignorerede Jesu fordømmelse af demonstrativ faste og anlagde en tiltalende, men falsk, facade af ydmyghed. (Mattæus 6:16) De fandt ligefrem behag i at gøre et stort nummer ud af faste og andre former for religiøs selvfornægtelse. (Kolossenserne 2:20-23) Deres „bedrøvede“ udtryk var omhyggeligt anlagt så det udstrålede fromhed. Ja, de falske lærere ’udøvede deres retfærdighed i menneskers påsyn for at blive bemærket af dem’. (Mattæus 6:1) Men dette var et bedrag, „falsk ydmyghed“. The Expositor’s Bible udtrykker det på denne måde: „En mand der ved at han er ydmyg og af den grund er godt tilfreds med sig selv, og som går rundt med nedslagne øjne og kigger ud af øjenkrogene ethvert sted hvor der er noget han kan spejle sig i, er slet ikke ydmyg.“ — Kursiveret af os.

11. (a) Hvad var engletilbedelse? (b) Hvilke vidnesbyrd har vi om at engletilbedelsen varede ved i Kolossæ?

¹¹ Denne falske ydmyghed kastede ikke desto mindre et skær af troværdighed over en ellers absurd praksis — „engletilbedelse“. Paulus forklarer ikke nøjagtig hvordan denne tilbedelse gik for sig, men alt tyder på at det var en form for afgudsdyrkelse der var udbredt i egnen omkring Kolossæ i flere hundrede år. I det fjerde århundrede fandt et koncil i den nærliggende by Laodikea det derfor nødvendigt at erklære: „Kristne bør ikke svigte Guds kirke og . . . påkalde engles navne. . . . Lad derfor enhver, der findes at udøve denne form for afgudsdyrkelse i al hemmelighed, være forbandet.“ Teologen og videnskabsmanden Theodoret, der levede i det femte århundrede, giver imidlertid udtryk for at „dette onde“, engletilbedelse, stadig fandtes på hans tid. Den dag i dag opfordrer den katolske kirke „de troende til at elske, respektere og anråbe englene“, og afholder „messer og gudstjenester til ære for skytsenglene“. — New Catholic Encyclopedia, bind 1, side 515.

12. Hvordan kan de falske lærere være nået frem til den slutning at det var rigtigt at tilbede englene?

¹² De falske lærere har måske ræsonneret ligesom de katolske teologer og sagt: ’Hvilke vidunderlige privilegier har englene ikke! Blev Moseloven ikke overbragt gennem dem? Opholder de sig ikke i Guds nærhed i himmelen? Naturligvis bør vi da give disse mægtige skabninger den ære der tilkommer dem! Ville det ikke være et udtryk for sand ydmyghed fra vor side? Gud er trods alt så stor, og vi mennesker er så små! Englene kan derfor tjene som mellemmænd mellem os og Gud.’

13. (a) Er det rigtigt at tilbede engle? (b) I hvilken forstand ’henholdt de falske lærere sig til det de havde set’?

¹³ Enhver form for tilbedelse af engle er imidlertid forkert. (1 Timoteus 2:5; Åbenbaringen 19:10; 22:8, 9) Men de falske lærere forsøgte sikkert at afvise denne indvending ved at „henholde sig til“ hvad de havde set. Ifølge opslagsværket The Vocabulary of the Greek Testament blev dette udtryk anvendt „i mysteriereligionerne, og betegnede indvielsens højdepunkt når [den nyindviede] ’trådte ind’ gennem indgangen til det nye liv som han nu skulle dele med guden“. Ved at anvende et hedensk udtryk latterliggjorde Paulus de falske lærere der roste sig af at have en „særlig“ kundskab — og som måske endda hævdede at have overnaturlige syner.

14. Hvordan var de falske lærere ’opblæste af deres kødelige sind’?

¹⁴ De falske lærere hævdede at være åndeligsindede, men var i virkeligheden opblæste uden grund af deres kødelige sind. Det syndige kød besmittede deres livssyn og motiver. De var „opblæste“, stolte og arrogante, og deres sind var „rettet mod de gerninger der var onde“. (Kolossenserne 1:21) Værst af alt var det dog at de ikke holdt fast ved hovedet, Kristus, fordi de lagde mere vægt på verdslige menneskers spekulationer end på Jesu lære.

Er der stadig fare på færde?

15. (a) Hvilke holdninger forekommer blandt kristne i dag? (b) Hvorfra stammer sådanne holdninger, og stemmer de med Bibelens vejledning?

¹⁵ Sejrsprisen — evigt liv i himmelen eller på en paradisisk jord — stilles stadig Jehovas tjenere i udsigt. Gnostikerne og judaisterne har ganske vist været borte i lange tider, men der findes stadig nogle som kan hindre kristne i at opnå sejrsprisen. De gør det måske ikke med vilje; men fordi de har ladet sig påvirke af denne ordnings ’filosofi og tomme bedrag’ kan de for eksempel sige:

’Jeg forsøger at være ærlig, men det er slet ikke så let når man er forretningsmand. Det er „høg over høg“ i denne verden, og somme tider er man simpelt hen nødt til at gå på kompromis.’ (Sammenlign dette synspunkt med ordene i Ordsprogene 11:1 og Hebræerne 13:18.)

’Vil det sige at du stadig bare er hjemmegående? Vi lever i 1985! Hvorfor får du dig ikke et job og begynder at bruge dit liv til noget?’ (Se Ordsprogene 31:10-31.)

’Jeg ved godt at mit arbejde griber en del ind i møderne og tjenesten, men vores livsstil koster mange penge. Og hvad er der galt i at have noget man kan lide?’ (Sammenhold dette ræsonnement med Lukas 21:34, 35; Første Timoteusbrev 6:6-8.)

’Jeg bliver så træt af altid at høre de ældste tale om forkyndelsen! Jeg arbejder hele ugen og fortjener at slappe af i weekenderne.’ (Se Lukas 13:24; Markus 12:30.)

’Pionertjenesten er ikke noget for alle og enhver. Med de økonomiske forhold der hersker i dag er man desuden nødt til at have en universitetsuddannelse for at kunne klare sig.’ (Sammenhold dette med Mattæus 6:33; Første Korintherbrev 1:19, 20; Første Timoteusbrev 6:9-11.)

Materialistiske og kødelige ræsonnementer hører hjemme blandt „verdens elementære ting“ — verdslige menneskers grundbegreber og opfattelser. Lader vi os påvirke af dem kan det volde ubodelig skade på vor åndelige sundhed.

16. Hvordan kunne nogle i dag opstille sig som hykleriske dommere over andre?

¹⁶ Selvbestaltede dommere og lærere udgør en anden fare. Ligesom i Kolossæ gør de måske personlige anliggender til problemer. De kendetegnes ofte af „falsk ydmyghed“. (Kolossenserne 2:16-18) Deres selvgode holdning afslører et forkert motiv — et ønske om at være hævet over andre. De er ofte ’overmåde retfærdige’ og hurtige til at sætte sig ud over det „den trofaste og kloge træl“ har sagt eller skrevet. Derved kan de give anledning til voldsomme stridigheder over emner som adspredelse, sygdomsbehandling, klædedragt og frisure eller brugen af alkoholiske drikke. (Prædikeren 7:16; Mattæus 24:45-47) Følgen bliver at opmærksomheden bortledes fra åndelige anliggender og rettes mod kødelige ønsker. — Se Første Timoteusbrev 6:3-5.

17, 18. (a) Hvordan har nogle ’henholdt sig’ til personlige synspunkter, og hvorfor er dette farligt? (b) Hvad vil vi drøfte i den følgende artikel?

¹⁷ I dag er der endda nogle der går så vidt at de „henholder sig til“ deres egen opfattelse af Bibelen eller hævder at have en ’særlig viden’. En kvinde der kun havde været døbt et år hævdede at være en af de salvede og mente at dette gav hendes meninger større vægt. Hun gav således udtryk for et brændende ønske om at „undervise og tilskynde andre“ ud fra en tjenerstilling i menigheden. (Se imidlertid Første Timoteusbrev 2:12.) Da Jehova „hader hovmod og stolthed“ bør kristne betragte deres egne meninger med beskedenhed. (Ordsprogene 8:13) De bør undgå den snare det er at blive „opblæst uden grund af [deres] kødelige sind“. (Kolossenserne 2:18) Ingen der søger at fremme sine egne ideer og som sætter vejledningen fra Kristi „trofaste og kloge træl“ i et dårligt lys, holder fast ved menighedens hoved. Jehovas loyale vidner bør derfor afgjort vogte sig mod en ugudelig påvirkning der kunne berøve dem livets sejrspris.

¹⁸ Satan gør stadig brug af mennesker for at hindre så mange som muligt i at vinde livet. På hvilke andre måder anvender han dette kneb? Og hvad kan et vidne for Jehova gøre for ikke at blive fravristet sejrsprisen? Det vil vi drøfte i den følgende artikel.

’Løb på en sådan måde at I kan opnå sejrsprisen’

„Ved I ikke at løberne i et løb alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb på en sådan måde at I kan opnå den.“ — 1 Korinther 9:24.

1, 2. (a) Hvad ville være en stor tragedie for kristne i dag? (b) Hvilken vejledning gav Paulus i Første Korintherbrev 9:24, og hvorfor var den aktuel for de kristne i Korinth?

DET skulle have været det store højdepunkt på 12 års hård træning. Men lidt over halvvejs inde i løbet styrtede den unge idrætskvinde — og dermed brast hendes drømme om en olympisk guldmedalje. Nyhedsmedierne beskrev hendes fald som „en tragedie“.

² Det ville være en langt større tragedie hvis et vidne for Jehova ikke fuldførte det løb der har livet som sejrspris — navnlig nu da den lovede nye ordning er så nær! (2 Peter 3:13) Paulus’ ord er derfor stadig aktuelle: „Ved I ikke at løberne i et løb alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb på en sådan måde at I kan opnå den.“ (1 Korinther 9:24) Nogle i det gamle Korinth var i fare for at udgå af løbet fordi de selvisk gjorde som de havde lyst til, og derved ’sårede andres samvittighed’. (1 Korinther 8:1-4, 10-12) Som det fremgår af Paulus’ ord krævede det ofre at fuldføre løbet: „Enhver som tager del i en idrætskamp, viser selvbeherskelse . . . jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl, for at jeg, efter at have forkyndt for andre, ikke på en eller anden måde selv skal blive forkastet.“ — 1 Korinther 9:25-27.

3. (a) Hvilken situation som kunne have hindret de kristne i at fuldføre løbet, var der opstået i Kolossæ? (b) Ville det være klogt af de kristne at studere filosofi og mysticisme?

³ Da Paulus senere skrev til kolossenserne advarede han om en anden mulig fare — mennesker der kunne ’berøve dem livets sejrspris’. (Kolossenserne 2:18) Hvordan kunne de kristne ’løbe på en sådan måde at de kunne opnå sejrsprisen’? Anbefalede apostelen dem at studere filosofi og mysticisme så de kunne vinde en debat med de falske lærere? Nej, for de kristne var ’døde i forhold til verdens elementære ting’ og burde ønske at tage fuldstændig afstand fra dens filosofi og traditioner. — Kolossenserne 2:20.

4. Hvordan kunne det hjælpe de kristne i Kolossæ at tilegne sig „den nøjagtige kundskab“?

⁴ Paulus tilskyndede derfor sine medtroende til at bestræbe sig på at blive „fyldt med den nøjagtige kundskab om [Guds] vilje i al visdom og åndelig forståelse“. Ja, „den nøjagtige kundskab“ — ikke tomme spekulationer — ville hjælpe dem til at „vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham“. (Kolossenserbrevet 1:9, 10; se også 3:10.) De fleste kristne i Kolossæ har sikkert været i stand til at forklare Bibelens grundlærdomme. Men de havde brug for at studere og meditere over dybere sandheder og blive „grundfæstede og faste“ i troen på Kristus. (Kolossenserne 1:23; 1 Korinther 3:11) Efter at de havde fået en sådan nøjagtig kundskab kunne ingen ’føre dem bag lyset med overtalende argumenter’. (Kolossenserne 2:4) Når de var blevet dygtige til at bruge Guds ord kunne de med lethed gendrive engletilbederes eller judaisters påstande. — 5 Mosebog 6:13; Jeremias 31:31-34.

5. (a) Nævn nogle eksempler på dybe sandheder som en moden kristen bør kende til og forstå. (b) Hvordan viser en søsters erfaring faren ved ikke at tilegne sig „den nøjagtige kundskab“?

⁵ Hvordan forholder det sig med dig? Har du ladt „grundlærdommen“ bag dig og spejdet ind i „Guds dybder“? (Hebræerne 6:1; 1 Korinther 2:10) Kan du for eksempel forklare hvad dyrene i Åbenbaringen symboliserer eller hvad det åndelige tempel er? (Åbenbaringen, kapitel 13; Hebræerne 9:11) Kan du gøre rede for det bibelske grundlag for Jehovas Vidners organisation i nutiden? Er du velfunderet i Bibelens lære? En kristen søster kom til at drøfte treenighedslæren med en kvinde, men havde svært ved at forsvare sine synspunkter. Senere gav kvinden søsteren noget læsestof der bagtalte Jehovas organisation. „Jeg mistede glæden ved at tilbede Jehova,“ fortæller denne søster. Heldigvis var en ældste i stand til at afsløre modstandernes falske anklager og hjælpe søsteren til at få troen igen. (Judas 22, 23) „Nu forstår jeg,“ siger hun, „hvorfor Selskabet altid opfordrer os til at bede, studere og meditere.“

Menneskefrygt

6. (a) Hvad har vist sig at være en snublesten for nogle af Guds tjenere? Nævn nogle bibelske eksempler. (b) Hvad er ofte årsagen til menneskefrygt?

⁶ „At skælve for mennesker leder i snare,“ advarede en vismand. (Ordsprogene 29:25) „Frygt for døden“ eller et overdrevent ønske om at blive accepteret af andre har fået nogle til at falde i denne snare. (Hebræerne 2:14, 15) Elias havde for eksempel frygtløst modstået ba’alsdyrkerne, men da dronning Jesabel gav ordre til at han skulle henrettes, „blev [han] bange . . . og begav sig af sted for at redde sin sjæl og kom til Be’er-Sjeba“. (1 Kongebog 19:1-3) Apostelen Peter gav ligeledes efter for menneskefrygt; det skete den aften Jesus blev arresteret. Tidligere havde han pralende sagt: „Herre, jeg er parat til at gå med dig både i fængsel og i døden,“ men da han blev anklaget for at være en af Kristi disciple „begyndte han at bande og sværge: ’Jeg kender ikke det menneske!’“ — Lukas 22:33; Mattæus 26:74.

7. (a) Hvad var den virkelige årsag til at nogle i Kolossæ søgte at sammensmelte kristendommen med jødedommen? (b) Hvem i vor tid synes at have et lignende motiv?

⁷ Et frygtsomt ønske om at blive accepteret har måske været den virkelige grund til at nogle prøvede at sammensmelte kristendommen med jødedommen. Da judaisterne fremstod i Galatien afslørede Paulus deres hykleri med ordene: „Det er alle dem som ønsker at tage sig godt ud i kødet der prøver at tvinge jer til at blive omskåret, blot for at de ikke skal blive forfulgt.“ (Galaterne 6:12) Kan det tænkes at nogle af dem der for nylig har forladt Jehovas organisation har været drevet af et lignende ønske om at blive accepteret af andre?

8, 9. (a) Hvordan kan menneskefrygt ytre sig hos kristne i dag? (b) Hvordan kan man overvinde menneskefrygt?

⁸ Kristne må arbejde på at overvinde en sådan frygt. Hvis du helst vil undgå at forkynde i distrikter i nærheden af hvor du bor, eller tøver med at forkynde for slægtninge, kolleger eller skolekammerater, bør du huske det spørgsmål som Jehova stiller i Esajas 51:12: „Hvem er du at du skulle være bange for et dødeligt menneske, som dør, og for en menneskesøn, hvem det går som det grønne græs?“ (Se også Mattæus 10:28.) Glem aldrig at „den der stoler på Jehova beskyttes“. (Ordsprogene 29:25) Peter overvandt sin menneskefrygt og døde til sidst som martyr. (Johannes 21:18, 19) I dag viser mange tjenere for Jehova et lignende mod.

⁹ En missionær der tjener i et land hvor forkyndelsesarbejdet har været underlagt forbud, har udtalt: „Det kræver tro at gå til møde eller i tjenesten når man ved at man risikerer at blive arresteret af politiet.“ Men brødrene her sagde ligesom salmisten: „Jehova er på min side; jeg frygter ikke. Hvad kan et menneske gøre mig?“ (Salme 118:6) Arbejdet i dette land har haft stor fremgang, og for nylig blev Jehovas Vidner juridisk anerkendt dér. Hvis du regelmæssigt deltager i forkyndelsen vil det afgjort hjælpe dig til at opdyrke en lignende tillid til Jehova.

Familien

10. (a) Hvilket følelsesmæssigt behov har alle mennesker, og hvordan bliver det som regel dækket? (b) Nævn nogle bibelske eksempler på mænd der elskede deres familie højere end Jehova.

¹⁰ I en bog med titlen The Individual, Marriage, and the Family (Individet, ægteskabet og familien) hedder det: „Et universelt behov som mennesker i alle samfund og i alle samfundslag har, er behovet for at være nært knyttet til et andet menneske som virkelig betyder noget for en og som man ’tilhører’.“ Dette behov dækkes som regel gennem familieordningen, der er indstiftet af Jehova. (Efeserne 3:14, 15) Satan udnytter imidlertid ofte den tilknytning vi føler til vor familie. Det var øjensynlig Adams ømme følelser for sin kone der fik ham til at ignorere konsekvenserne og slutte sig til hende i oprøret. (1 Timoteus 2:14) Og hvordan gik det Salomon? Vi læser: „Ved den tid da Salomon var blevet gammel, havde hans hustruer bøjet hans hjerte så han fulgte andre guder, og hans hjerte var ikke helt med Jehova hans Gud . . . Salomon gjorde således hvad der var ondt i Jehovas øjne.“ Og dette til trods for at Salomon var berømt for sin visdom! — 1 Kongebog 11:4-6.

11. Hvordan ærede Eli sine sønner mere end Jehova?

¹¹ Husker du Eli, den gamle mand der var ypperstepræst i Israel? Hans sønner Hofni og Pinehas var „uslinge; de kendte ikke Jehova“. De viste dyb foragt for de ofre der blev bragt til Jehova og begik umoralitet med „kvinderne som tjente ved indgangen til mødeteltet“. Alligevel gav Eli dem kun en mild irettesættelse („Hvorfor gør I den slags ting?“), og gjorde ikke noget for at fjerne dem fra deres privilegerede stilling. Eli ærede i virkeligheden sine sønner mere end Jehova, og dette førte til døden for både ham og dem! — 1 Samuel 2:12-17, 22, 23, 29-34; 4:18.

12. (a) Hvilken advarsel gav Jesus angående familiebåndene? (b) Hvilken verdslig talemåde ville nogle måske følge, men finder den støtte i Bibelen?

¹² Loyalitet mod den eller de forkerte kunne altså hindre os i at fuldføre det løb der gælder livet. Jesus sagde til sine disciple: „Den der holder mere af fader eller moder end af mig, er mig ikke værdig; og den der holder mere af søn eller datter end af mig, er mig ikke værdig.“ (Mattæus 10:37; Lukas 14:26) Men hvad nu hvis en af vore nærmeste forlod sandheden eller blev udstødt? Ville vi så handle i overensstemmelse med den verdslige talemåde: „Blod er tykkere end vand,“ og følge vor slægtning i undergangen? Eller ville vi stole på ordene i Salme 27:10: „Om så min fader og min moder forlod mig, da ville Jehova tage mig til sig“?

13. Hvad viste at Koras sønner var loyale mod Jehova, og hvordan blev de velsignet for dette?

¹³ Koras sønner havde en sådan tillid til Jehova. Deres fader førte an i et oprør mod Moses’ og Arons myndighed. Ved at udslette Kora og hans medsammensvorne viste Jehova imidlertid på dramatisk vis at han stod bag Moses og Aron. Men „Koras sønner døde ikke“. (4 Mosebog 16:1-3, 28-32; 26:9-11) De nægtede åbenbart at slutte sig til deres fader i oprøret, og Jehova velsignede deres loyalitet ved at lade dem leve. Deres efterkommere fik senere den forret at skrive dele af Bibelen! — Se overskrifterne til Salme 42, 44-49, 84, 85, 87, 88.

14. Hvilken erfaring viser velsignelserne ved at sætte loyaliteten mod Jehova over loyaliteten mod slægtninge?

¹⁴ Også i dag fører det velsignelser med sig at være loyal. En ung broder husker hvilket standpunkt han og hans brødre tog da deres moder, der længe havde været uvirksom i den kristne tjeneste, begik utugt ved at gifte sig skønt hun ikke var bibelsk fri til det. „Vi fortalte de ældste hvordan det stod til,“ fortæller han, „og da hun ikke boede sammen med os, besluttede vi at begrænse samværet med hende indtil de ældste kunne tage sig af sagen. Det var det sværeste vi nogen sinde har måttet gøre.“ Moderen protesterede: „Betyder jeres evige liv mere for jer end jeg gør?“ De svarede: „Vort forhold til Jehova betyder mere end noget som helst andet.“ Dette rystede moderen dybt og fik hende til at vise oprigtig anger. Hun genvandt sin åndelige sundhed og tjener nu atter som en aktiv forkynder af den gode nyhed.

15. (a) Hvordan har nogle forældre tilladt at deres børn gav anledning til snublen? (b) Hvordan kan forældre hjælpe både sig selv og deres børn til at vinde livet?

¹⁵ Nogle forældre har tilladt deres børn at give anledning til snublen. De har øjensynlig glemt at „dårskab er knyttet til [unges] hjerte“, og har givet deres børn lov til at opdyrke nære venskaber med verdslige, at gå til tvivlsomme fester eller endda at ’komme sammen med en’ længe før de var gamle nok til at gifte sig. (Ordsprogene 22:15) Den tragiske følge af en sådan principløshed vil i mange tilfælde være åndeligt skibbrud. (1 Timoteus 1:19) Nogle forældre gør sig endda til medskyldige ved at ’gå krogveje’ og dække over deres børns overtrædelser. (Ordsprogene 3:32; 28:13) Ved loyalt at følge Bibelens principper kan forældre imidlertid hjælpe såvel deres børn som sig selv til at vinde livets sejrspris. — 1 Timoteus 4:16.

Er dine venner ’vise’ eller ’tåbelige’?

16. (a) Hvorfor kan vore venner påvirke os stærkt? (b) Hvem er særlig udsat for påvirkning fra deres venner, og hvorfor?

¹⁶ I bogen Sociology: Human Society (Sociologi: Menneskesamfundet) hedder det: „Ønsket om at være respekteret af sine nære venner virker som et stærkt pres der får en til at rette sig efter deres normer.“ Bogen Adolescence (Puberteten) viser at unge er særlig modtagelige for et sådant pres. Den skriver: „[Dette skyldes] de forandringer der finder sted i deres legeme, i deres opfattelse af sig selv og i forholdet til deres familie. Som følge deraf begynder unge at tilbringe mere tid sammen med deres venner og mindre tid sammen med deres familie.“

17. (a) Vis med et eksempel at ordene i Ordsprogene 13:20 er sande. (b) Hvilken slags venner kan betragtes som „vise“? (c) Hvordan kan unge i dag følge Samuels eksempel?

¹⁷ Man bør ikke undervurdere betydningen af ordene i Ordsprogene 13:20: „Den der vandrer med de vise bliver viis, men den der omgås tåber går det dårligt.“ En kristen pige indrømmer: „Jeg er begyndt at blive påvirket af det dårlige selskab i skolen. I dag i skolen greb jeg mig selv i at bande . . . jeg var lige ved at gøre det, men jeg nåede at gribe mig selv i det.“ Nogle kristne unge er desværre blevet ført ud i alvorlige overtrædelser af såkaldte venner. Hvis du er ung og gerne vil vinde sejrsprisen, bør du derfor vælge dig nogle venner der er „vise“ — nogle der er glade for sandheden, har en god adfærd og taler om opbyggende ting. Husk på at den unge Samuel ikke kom sammen med Elis onde sønner. Han var travlt optaget af at ’tjene Jehova’ og blev derfor ikke berørt af deres fordærv. — 1 Samuel 3:1.

Opnå sejrsprisen!

18. (a) Hvordan kan nogle i menigheden, måske helt utilsigtet, hindre os i at fuldføre løbet? (b) Hvad kan beskytte os mod en sådan usund påvirkning?

¹⁸ Vi bør tage os i agt for enhver som kunne berøve os livets sejrspris. Dette betyder naturligvis ikke at vi skal gå rundt og være mistænksomme over for vore brødre. Men somme tider kan nogle brødre komme til at sige noget der kan tage modet fra os. (’Hvorfor bliver du ved med at mase sådan på? Tror du måske at du er den eneste der får evigt liv?’) De vil måske endda fælde en hård dom over den indsats vi gør. (’Jeg forstår ganske enkelt ikke hvordan du kan få dig selv til at være pioner når du har familie. Det er da ikke fair over for dine børn.’) Husk imidlertid at Jesus afviste Peters opfordring til at ’tage det roligt’. (Mattæus 16:22, 23) Vore ører bør være optrænet ved hjælp af Bibelen, så vi kan ’prøve ord’ og undgå at lade os påvirke af dem der ikke lyder indlysende sande. (Job 12:11) Husk at Paulus sagde at en der tager del i kamplegene ikke krones „medmindre han har kæmpet efter reglerne“. (2 Timoteus 2:5) Ja, vi må lade os lede af Guds ’regler’ — ikke af ubibelske opfattelser. — Se Første Korintherbrev 4:3, 4.

19, 20. (a) Hvordan søgte Josefs brødre at skade ham, og hvordan reagerede han på deres uvenlighed? (b) Hvordan kan vi undgå at ufuldkomne mennesker bliver en snublesten for os? (c) Hvad bør være vor urokkelige beslutning med hensyn til sejrsprisen, og hvorfor?

¹⁹ Nu og da kan en medkristen komme til at sige nogle tankeløse ord der føles som „sværdhug“. (Ordsprogene 12:18) Lad ikke dette hindre dig i at deltage i det løb der gælder livet! Husk på Josef. Hans egne brødre overvejede at myrde ham. De gjorde ganske vist ikke alvor af det, men solgte ham i stedet til grusomt slaveri. Josef blev imidlertid ikke bitter eller vred på Jehova på grund af dette. (Ordsprogene 19:3) Han hævnede sig ikke på sine brødre, men gav dem derimod mulighed for at vise at de havde ændret indstilling. Og da han så at de angrede, „kyssede han alle sine brødre og græd“. Som Jakob senere sagde: „Bueskytterne [Josefs skinsyge brødre] blev ved med at genere ham, og de skød på ham og var ham fjendtligsindede.“ Men Josef gengældte deres had med venlighed, og disse oplevelser svækkede ham ikke på nogen måde. — 1 Mosebog 37:18-28; 44:15 til 45:15; 49:23, 24.

²⁰ Lad ikke ufuldkomne mennesker blive en snublesten for dig. Bliv i stedet ved med at ’løbe på en sådan måde at du kan opnå sejrsprisen’! I lighed med Josef bør du lade problemer i forbindelse med andre styrke dig og ikke svække dig. (Se Jakob 1:2, 3.) Måtte din kærlighed til Gud vise sig at være så stærk at intet menneske kan blive en snublesten for dig. (Salme 119:165) Husk altid at den sejrspris Gud giver, er evigt liv — en sejrspris der overstiger vore dristigste forventninger og som vi aldrig vil kunne fatte storheden af. Lad dig ikke berøve sejrsprisen af nogen!