Affør dig den gamle personlighed dersom du ønsker at leve evigt
„Affør jer den gamle personlighed med dens væremåder, og ifør jer den nye personlighed.“ — Kol. 3:9, 10, NW.
1, 2. Hvilke interessante ting kan vi lære af illustrationen med de ufrugtbare og de frugtbare træer?
EN VANDRINGSMAND kom på sin vej forbi en gård der så øde og forladt ud. Dens ejer var doven, uduelig og gudløs. Markerne var overgroet med ukrudt, og frugttræerne bar kun syge frugter der hverken var værd at plukke eller spise. „Hvilket bedrøveligt syn!“ udbrød den fremmede. Da han havde passeret et vejsving forsvandt hans mismod imidlertid ved synet af en meget velholdt gård med frugtbare marker og frodige frugttræer. Da han så hvordan hvert træ bugnede af den herligste frugt udbrød han: „Åh, hvilken vidunderlig, levende skønhed — det får en til at tænke på Paradiset!“
2 Med tiden købte den flittige landmand sin nabos forsømte frugtplantage og begyndte at bringe den på ret køl. Han arbejdede hårdt med at beskære træerne, fjerne dødt træ og vildskud og gøde jorden, og han passede på at træerne ikke blev angrebet af sygdom og skadedyr. Desuden takkede denne landmand, der havde en gudfrygtig indstilling, sin store Skaber da træerne begyndte at bære god frugt. Da rygtet om denne bemærkelsesværdige forandring spredtes vidt og bredt, gjorde det et dybt indtryk på folk. En flittig mand, hvis bestræbelser var blevet velsignet af Jehova, havde ved hårdt arbejde og påpasselighed fået opdyrket den vildtvoksende frugtplantage — 1 Kor. 3:6, 7.
3. Hvilken forandring har fundet sted som er langt mere vidunderlig end opdyrkningen af en frugtplantage?
3 Måske har du aldrig haft lejlighed til at se en bogstavelig frugtplantage undergå en så gennemgribende forandring. Men hvem du end er, hvor du end lever og hvilket sprog du end taler, behøver du blot at se dig omkring for at få øje på noget langt mere vidunderligt der finder sted. I virkeligheden er denne beretning om frugtplantagen blot en lille illustration af hvad der sker overalt i verden, i mere end 190 lande og øområder, blandt mennesker der taler mere end 160 forskellige sprog. Tusinder af disse mennesker er i virkeligheden ved at forandre både deres tænkemåde og opførsel. De er ved at forvandle eller forny selve deres personlighed så de kan leve evigt!
4. I hvilke henseender forbavser Jehovas vidner mange mennesker?
4 Disse nye personligheder er kendt som Jehovas vidner. Når de er kommet til din dør har du uden tvivl lagt mærke til at de på mange måder adskiller sig fra andre mennesker, for eksempel i deres syn på livet, deres måde at tale og tænke på, deres måde at opføre sig på, og så videre. Det der imidlertid er det mest forbavsende er, at engang, måske for ikke ret længe siden, talte og opførte disse mennesker sig nøjagtig som andre mennesker. Men da de blev Jehovas vidner iklædtes de en helt ny personlighed. I sandhed højst forbløffende!
5, 6. Hvilken slutning må man drage når man betragter verdensforholdene i dag?
5 Man kan bedre forstå hvor stor en forandring i personligheden der er tale om, dersom man foretager en sammenligning. Kast engang et blik på de mennesker du kommer i berøring med. Hvad ser du? Hvordan er de fleste af de mennesker du må omgås og arbejde sammen med? Er den frugt deres personlighed frembringer god eller dårlig? Dersom du lever i en rolig lille landsby hvor dine naboer ikke udgør en åbenlys trussel mod dit liv og din ejendom, har du sandsynligvis lagt mærke til at beboerne ofte holder sammen i familier og er intolerante og hykleriske i deres opførsel, især over for udenforstående og fremmede. De bagtaler og bagvasker ofte hinanden og har en hævngerrig indstilling over for andre. De er ikke upåvirkelige af en dårlig samfundsmoral, kønslig umoralitet og løsagtighed. Deres daglige tale er fyldt med eder, kraftudtryk og sjofelheder.
6 Eller måske du bor i en storby hvor du kommer i nær berøring med de rådne frugter som det nuværende degenererede samfund af mennesker frembringer. Frygt for andre mennesker får dig til at låse døren forsvarligt om natten. Forældre går ofte i angst for at deres børn skal blive kidnappet. Der er ikke mange mennesker du tør have tiltro til, især ikke inden for forretningsverdenen. Så snart en overenskomst indeholder blot den mindste risiko er det skik at udfærdige en juridisk kontrakt, affattet i et særligt sprog der gør den bindende, for man kan simpelt hen ikke stole på menneskers ord. Avisernes overskrifter, radio- og fjernsynsudsendelser, statistikker over forbrydelser og kriminalitet, og en ophidset befolkning der gang på gang lader høre fra sig, vidner alt sammen om den dårlige og giftige frugt som den nuværende generation har frembragt. Uanset hvilket trin i samfundet mennesker i den nuværende tingenes ordning befinder sig på, er det selviskhed og begær der præger dem. De strides og kæmper ofte som vilde dyr. Mange er løgnere, bedragere, pengeafpressere og tyve. Nogle hører til underverdenens farlige forbrydere og er stadig på flugt for retfærdigheden. Mange er sadistiske mordere og seksuelt afsporede personer der ligger på lur efter uskyldige og forsvarsløse ofre. Utugt, ægteskabsbrud, selvtilfredsstillelse og homoseksualitet griber mere og mere om sig. Nogle har vundet ry inden for de højere samfundslag som professionelle prostituerede, elskere, „fars sønner“ og alfonser. Mange, mange tusinde er narkomaner og drankere. Det er ingen overdrivelse at sige, at hvad størstedelen af denne verden angår, tager den sig, moralsk set, ud som en sammenfiltret jungle der myldrer med dyriske personer som driver rov på hinanden.
Hvorfor sådanne onde forhold?
7. Hvordan har arv haft en afgørende indflydelse på menneskers personlighed?
7 Et forstandigt menneske vil ikke slå sig til tåls med kendsgerningerne som de tager sig ud ved første øjekast; det vil søge at finde såvel årsagen til disse forfærdelige tilstande som et middel der kan afhjælpe dem, om et sådant findes. En sådan undersøgelse afslører at dårlige egenskaber af den art der beskrives ovenfor, skyldes dels arv og dels miljø. Den arv forældre videregiver til deres børn er præget af næsten 6000 års synd og død. „Synden kom ind i verden ved ét menneske [Adam], og døden ved synden, og døden [trængte] således . . . igennem til alle mennesker, fordi de alle syndede.“ „De mange kom til at stå som syndere ved det ene menneskes ulydighed.“ (Rom. 5:12, 19) Skønt David var ’en mand efter Jehovas hjerte’, måtte han også bekende at „min moder undfanged mig i synd“. (Ap. G. 13:22; Sl. 51:7) Blandt synderen Adams efterkommere er der „ingen retfærdig, ikke én“. „Kunne der komme en ren af en uren!“ udtalte Job. — Rom. 3:10; Job 14:4.
8. Hvilken virkning har miljøet haft på personligheden?
8 Det klima og de omgivelser som planter skal vokse op i, betyder meget for deres udvikling og frugtbarhed. Dette er ikke mindre sandt når der er tale om børn. Fra den spæde barndom er børnene udsat for denne fordærvede verdens nedbrydende påvirkning. Den atmosfære forældrene har skabt i hjemmet er måske god, selv om det også hører til sjældenhederne nu om stunder, men uden for forældrenes rede er samværet med andre for det meste præget af råhed og brutalitet. Det barn der kommer fra et godt hjem finder ofte sine kammerater blandt børn fra mere uheldige hjem. De offentlige skoler som børnene går i, både inden for og uden for kristenheden, er underlagt en ond tingenes ordning der beherskes af Satan Djævelen og hans dæmoner. — Joh. 12:31; 2 Kor. 4:4; Ef. 2:2.
9. Hvorfor er forholdene blevet forværrede, især siden 1914?
9 Glem ikke at vi siden 1914 og den første verdenskrig har befundet os i en tid med store trængsler og veer over verden. Bibelen har forudsagt hvad der skulle finde sted efter det år: „Så blev den store drage nedstyrtet [fra himmelen], den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører; han blev nedstyrtet på jorden, og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham. [Derfor] . . . ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“ — Åb. 12:9, 12.
10. Hvor nøjagtigt beskrev Paulus vor tids mennesker?
10 Vi lever nu i denne korte tid, „de sidste dage“ af den tingenes ordning der styres af Djævelen, og om hvilken apostelen Paulus under guddommelig inspiration udtalte følgende advarsel: „Det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme strenge tider.“ I sin omtale af hvor vanskelig og kritisk vor tid ville være, beskriver Paulus derefter de utiltalende personligheder der ville leve på jorden i disse sidste dage. Hans beskrivelse passer så nøje til og er i den grad i overensstemmelse med kendsgerningerne i vor tid, at vi kunne forestille os det var et referat i avisen fra i dag vi læste, og ikke Paulus’ nitten hundrede år gamle brev til Timoteus. „Thi menneskene vil blive egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, utaknemmelige, ufromme, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, rå, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, opblæste, lystens venner snarere end Guds venner; de har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft.“ — 2 Tim. 3:1-5.
Et fast grundlag for håb
11, 12. Hvorfor befinder vi os, til trods for verdensforholdene, ikke i en håbløs situation?
11 Til trods for den dårlige start som enhver af os har fået gennem arv, og den nedbrydende påvirkning vi har været udsat for på grund af det miljø denne dæmonbeherskede verden har ladet os vokse op i, ser situationen dog ikke fuldstændig håbløs ud. På grundlag af det pålidelige vidnesbyrd Jesus aflagde over for den jødiske rådsherre Nikodemus, kan vi nære et sikkert håb. Jesus sagde: „Således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.“ — Joh. 3:16.
12 Hvilken verden var det Gud elskede? Det var den verden der bestod af faldne, syndige mennesker, oprøreren Adams efterkommere. „Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere,“ ikke syndfri mennesker, skrev apostelen Paulus til Timoteus. Han skrev også til romerne at „Kristus døde for os, medens vi endnu var syndere“. Den store forret at komme ind i Jehovas herlige, fuldkomne og retfærdige nye orden og opnå liv under denne vidunderlige tingenes ordning, tilbydes således ikke en syndfri menneskehed, men mennesker der er født i synd og opvokset under en ordning hvor dæmonisk ondskab har været fremherskende. — 1 Tim. 1:15; Rom. 5:8.
13. Betyder det at der i Guds nye orden vil leve mennesker med en fordærvet personlighed?
13 Betyder det at Jehova vil tillade at det genoprettede paradis bliver befolket med sådanne hadefulde personligheder som jorden nu er fuld af? Bestemt ikke! Det er absolut nødvendigt at der sker en forandring, ja en meget drastisk forandring af personligheden hos de mennesker som skal leve i Guds retfærdige rige, hvor der ingen synd vil være.
14, 15. (a) Hvilke syndere kom Jesus sammen med, og hvad resulterede det i? (b) Hvad kan vi lære heraf?
14 Da Jesus under sin store forkyndervirksomhed i Galilæa opholdt sig i Kapernaum, fjernede han enhver tvivl herom. Den historiske beretning siger at Jesus så „en tolder [skatteopkræver, NW] ved navn Levi [også kaldet Mattæus] sidde ved toldboden“. Nu havde skatteopkrævere dengang et dårligt ry og blev betragtet som pengeafpressere. Alligevel står der at „[Jesus] sagde til ham: ’Følg mig!’ Da forlod han alt og stod op og fulgte ham. Nu gjorde Levi et stort gilde for ham i sit hus; og der var en stor skare af toldere og andre, som sad til bords sammen med dem. Men farisæerne og deres skriftkloge knurrede mod hans disciple og sagde: ’Hvorfor spiser og drikker I sammen med toldere og syndere?’ Da svarede Jesus og sagde til dem: ’De raske har ikke brug for læge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.’“ Ved en anden lejlighed, denne gang i Jerusalem blot nogle få dage før Jesus led døden, understregede han atter denne sandhed da han stod over for sin tids hykleriske religiøse ledere. „Sandelig siger jeg eder: [de ringeagtede og syndige] toldere og skøger skal gå ind i Guds rige førend I.“ — Luk. 5:27-32; Matt. 21:31.
15 Vi kan lære flere betydningsfulde ting af denne samtale. Det var syndere der blev kaldet til at være Jesu efterfølgere, og Mattæus blev desuden kaldet til at være en af de tolv apostle. Sådanne syndere kaldes imidlertid ikke til at fortsætte deres tidligere lovløse og syndige adfærd; de kaldes til omvendelse. Når pengeafpressere og skøger vil komme til at leve evigt i Guds nye orden, er det ikke blot fordi de er ydmyge nok til at indrømme deres skyld som syndere, men, hvad der er langt vigtigere, fordi de er ivrige efter og lykkelige for at ændre deres tidligere tænkemåde og livsførelse, ja ændre hele deres tidligere personlighed.
16. Hvad kræves der derfor af alle der ønsker at leve evigt?
16 Det er derfor et guddommeligt krav at alle der ønsker at leve evigt i Guds nye orden må forny deres personlighed. Det betyder imidlertid ikke at det er et krav der først vil blive håndhævet efter at Jehova har tilintetgjort Satan og sat en stopper for hans onde indflydelse på menneskene. Det er tværtimod et krav som alle der håber at overleve Harmagedon, må opfylde nu på denne side af Harmagedon, nu „før [Jehovas] glødende harme kommer over Eder“. — Zef. 2:2.
Ikke et nyt krav
17. Er kravet om at vi skal afføre os dem gamle personlighed noget nyt? Hvordan ved vi det?
17 Dette krav om at man må tilegne sig en fuldstændig ny personlighed for at opnå liv i Guds nye orden, er ikke noget som kun det tyvende århundredes kristne, der står umiddelbart over for Harmagedon, skal opfylde. Kristi efterfølgere i det første århundrede måtte arbejde lige så flittigt på at forny og forandre deres livsførelse. Læg mærke til hvad apostelen Paulus skrev til menigheden i Korint i år 55 e.v.t.: „Eller ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, der øver den, eller tyve eller havesyge, ingen drankere, ingen æreskændere, ingen røvere skal arve Guds rige. Og sådan har nogle af jer været.“ — 1 Kor. 6:9-11.
18. Hver skrev Paulus også herom til kolossenserne?
18 Til en anden menighed, „til de hellige i Kolossæ, de troende brødre i Kristus“, skrev apostelen Paulus i år 60-61 e.v.t.: „Så overgiv da til døden de lemmer, der hører jorden til: utugt, urenhed, begær, ond lyst, også havesygen, som jo er afgudsdyrkelse; for disse synders skyld kommer Guds vrede. I dem vandrede også I engang, da I levede jeres liv i dem. Men nu skal også I aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot, skamløs snak af jeres mund. Lyv ikke for hverandre.“ — Kol. 1:2; 3:5-9.
19. Betragtede Paulus sig selv som undtaget fra at skulle leve op til dette guddommelige krav?
19 Herren Kristi Jesu apostel Paulus var ingen undtagelse, for han indbefattede sig selv da han skrev: „Thi vi var selv engang uforstandige, ulydige, vildfarne, trælle under alle hånde begæringer og lyster, vi levede i ondskab og misundelse, var forhadte og hadede hverandre.“ I et andet brev indbefattede denne Kristi apostel atter sig selv, idet han sagde: „Også jer har han [Gud] levendegjort, da I var døde i jeres overtrædelser og synder, som I forhen vandrede i, ledede af denne verdens tidsånd og af herskeren over luftens rige, den åndemagt, som nu er virksom i ulydighedens børn. Til dem hørte vi også alle forhen, da vi fulgte vort køds lyster og gjorde, hvad kødet og tankerne ville, og af natur var vi vredens børn ligesom de andre.“ — Tit. 3:3; Ef. 2:1-3.
20. Hvad skrev Peter herom?
20 Apostelen Peter fortalte også hvordan sande kristne i det første århundrede forandrede eller fornyede deres personlighed. Han sagde: „Thi det er nok, at I tidligere har gjort hedningernes vilje og levet jeres liv i tøjlesløshed, onde lyster, fylderi, svir, drik og skammelig afgudsdyrkelse. Derover undrer de sig nu og spotter jer, når I ikke med de andre styrter jer ud i den samme strøm af udsvævelser.“ — 1 Pet. 4:3, 4.
21. Kan sande kristne i vor tid frit vælge om de vil afføre sig den gamle personlighed?
21 Dersom de kristne i det første århundrede, som disse ord oprindelig var henvendt til, måtte foretage sådanne drastiske forandringer i deres personlighed for at kunne gøre sig håb om at opnå evigt liv, hvor meget mere må så ikke vi, der lever i dette fordærvede tyvende århundrede, lige på tærskelen til den nye orden, gøre det. Jehovas lov stiller lige så store krav til os som til efeserne og kolossenserne, til hvem der blev sagt: „I skal aflægge den gamle personlighed som svarer til jeres tidligere adfærd . . . og iføre jer den nye personlighed.“ „Affør jer den gamle personlighed med dens væremåder, og ifør jer den nye personlighed.“ — Ef. 4:22-24; Kol. 3:9, 10, NW.
Affør dig den babyloniske personlighed nu
22. Hvilke kendsgerninger beviser at det er muligt for mennesket at afføre sig deres gamle personlighed?
22 Flertallet af vor tids mennesker stiller åbenlyst deres slette personligheds rådne frugter til skue, og de synes ganske tilfredse med fortsat at gøre deres herre og mester Djævelens gerninger. (Joh. 8:44) Jehovas kristne vidner står derfor som en absolut modsætning til disse, for de overgiver sig med glæde til Jehova og Kristus Jesus for at lade sig rense og forædle. Disse vidner tæller nu over en million, og deres antal vokser i et enestående tempo over hele jorden. I løbet af tjenesteåret 1963 lod mere end 62.000 sig døbe som et symbol på at de havde indviet sig til at gøre Jehovas vilje.
23. (a) Hvor kommer det voksende antal Jehovas vidner fra? (b) Hvordan var deres tidligere personlighed?
23 Hvorfra kommer disse vidner? Hovedsagelig fra denne verdens organiserede religiøse systemer, som Bibelen under ét identificerer som „Babylon, den store, moder til jordens skøger og vederstyggeligheder“. De mennesker der bliver Jehovas vidner er ikke længe om at efterfølge den guddommelige opfordring: „Drag ud fra hende, mit folk!“ Idet de gør det aflægger de deres gamle personlighed, som svarede til den adfærd de lagde for dagen mens de var under dette onde systems indflydelse. Dersom alle disse menneskers tanker, udtalelser og gerninger, som har været præget af Babylon, blev skrevet i en åben bog som alle kunne læse, ville det i sandhed være en chokerende beretning. Den ville afsløre at nogle havde været sladderagtige, misundelige, stridbare, begærlige og hadefulde. Og hvad der var endnu værre, den ville afsløre at nogle havde været løgnere, tyve, mordere, homoseksuelle, utugtige, prostituerede, narkomaner og drankere. De var som vildtvoksende, ubeskårne træer hvis frugter var en vanære for Gud og mennesker. — Åb. 17:5; 18:4.
24. Hvordan tager Jehovas vidner, efter at de har aflagt den babyloniske personlighed, sig ud for verden?
24 Men betragt engang det omdømme som de samme mennesker har skabt sig efter at de er kommet i forbindelse med Jehovas vidner. Overalt i kristenheden, i den hedenske verden og i de kommunistiske lande anses Jehovas vidner for at være retskafne, pæne og ærlige mennesker, et folk der sætter sandhed og uangribelighed over alt andet, hellige mænd, kvinder og børn der ejer tro, tillid og mod. De der frembringer sådanne herlige og ædle frugter er i sandhed ligesom oaser i det menneskelige samfunds golde ørken. Det var kun „retfærds ege, [Jehovas] plantning“, der kunne bære sådanne kostelige, livgivende frugter. — Es. 61:3.
25. Hvilken indtrængende opfordring rettes her til alle mennesker?
25 Dersom du sukker og jamrer over de vederstyggelige ting der finder sted på jorden, og dersom du ønsker at leve evigt, så kan du også, lige meget hvem du er, drage ud af Babylon den Store og opnå frihed og liv i Jehovas nye orden! Du kan også afføre dig den gamle babyloniske personlighed med dens dødbringende væremåder. Men skynd dig! Der er kun kort tid tilbage før Guds dom tilintetgør denne afskyelige „moder til jordens skøger“ sammen med alle dem der bliver i Babylon. — Åb. 17:1, 2, 15, 16.
26. Hvilke spørgsmål opstår der, og hvor vil vi kunne finde de tilfredsstillende svar på dem?
26 Men hvordan er det muligt så fuldstændigt at forandre hele sin personlighed? spørger du måske. Hvordan kan det lade sig gøre i disse vanskelige tider hvor der udøves et så stort pres for at tvinge enhver til at følge verdens tankegang og handlemåde? Hvordan har dette været muligt for de tusinder af Jehovas vidner af alle nationaliteter der findes? Alle der ønsker at leve evigt kan finde de bibelske svar på disse vigtige spørgsmål i den følgende artikel.