Lad din fremgang være tydelig
1. Hvad viser apostelen Paulus’ ord til Timoteus med hensyn til om en åndeligt moden kristen kan gøre fremskridt?
KRISTEN modenhed betyder ikke enden på fremskridt for en hengiven Jehova Guds tjener. Det var til en moden kristen, Timoteus, at apostelen Paulus skrev: „Bliv ved med . . . flittigt at tage dig af oplæsning, af tilskyndelse, af undervisning. . . . Grund over disse ting, fordyb dig i dem, så din fremgang må være tydelig for alle.“ — 1 Tim. 4:13-15, NW.
2. Hvordan fremgår det af et menneskes livsløb at modenhed ikke betyder enden på fremskridt?
2 At modenhed ikke betyder enden på fremskridt, fremgår tydeligt af det vi ser i dagliglivet. Bliver en gift mand som har sin egen familie, ikke betragtet som moden? Men kan han ikke stadig opnå større visdom alt imens han røgter sit ansvar som voksen? Kan han ikke lære af sine fejl og af andres forkerte eller rette handlinger? Naturligvis! Han kan også se hen til sin fader eller andre ældre mænd for at få råd og vejledning, idet han erkender at de har større erfaring og visdom.
3. Hvordan kan modne kristne stadig gøre fremskridt?
3 Sådan er det også med modne kristne. I kraft af deres studium og anvendelse af Guds ord bliver de ved med at vokse i kundskab, værdsættelse og dømmekraft. De gør fremskridt med hensyn til at opbygge en god ånd blandt familiens medlemmer og med hensyn til at øve en god indflydelse udadtil. Modne kristne kan også lære af hinanden, for deres åndelige evner kommer til udtryk i forskellig grad. Én har måske ualmindelig god kundskab, en anden udmærker sig måske ved sin venlighed eller tålmodighed; én har måske en sjælden god dømmekraft eller skelneevne når det gælder problemer, en anden kan være usædvanlig gavmild eller gæstfri, en anden igen kan have glimrende lederegenskaber.
4. Hvilke tre områder kan modne kristne betragte, med henblik på stadig at gøre fremskridt?
4 Eftersom der er mulighed for at gøre forbedringer på forskellige områder i den kristnes liv, gør en moden tjener for Jehova Gud klogt i at tage sig tid til at overveje om han stadig gør fremskridt. Der er tre områder vi kunne betragte: (1) Hvordan man opnår større kundskab, forståelse og visdom, (2) hvordan man bærer Guds ånds frugter i rigere mål, og (3) hvordan man som familiemedlem røgter sit ansvar.
Hvordan man vokser i kundskab, forståelse og visdom
5. Hvordan kan man undersøge om man vokser i kundskab, forståelse og visdom?
5 Du kan spørge dig selv: Vokser min glæde ved at læse og studere Bibelen år for år? Bliver Guds ord stadig klarere og mere betydningsfuldt for mig? Bliver jeg bedre i stand til at efterleve Bibelens vejledning? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål viser det at du vokser i kundskab, forståelse og visdom. Men hvad skal du gøre hvis du synes der kun er lidt fremgang at spore?
6. Hvad kan vi gøre for at forvisse os om at det vi læser i Guds ord tilskynder vort hjerte til at reagere med værdsættelse?
6 Du ønsker uden tvivl at arbejde flittigt på at fylde dit sind og hjerte med den visdom der findes i Guds ord. Uanset hvilke fremskridt vi har gjort, så er dét at læse i Bibelen og bibelske studiehåndbøger — selv om vi gør det regelmæssigt — ikke i sig selv nok til at vi fortsat kan gøre fremskridt. Bibelens vejledning må nå ned i hjertet; det vil sige at hjertet må bevæges til at reagere positivt og med værdsættelse. Først da vil vi føle os tilskyndet til at handle med visdom. (Sl. 119:11) Vi må altså meditere over det vi læser og studerer, og alvorligt overveje hvilken virkning det bør have på vort liv, og hvorfor. Når vi læser og studerer kan vi stille os selv følgende spørgsmål: Hvad hjælper stoffet mig til at forstå angående Jehova Gud? Stræber jeg efter at ligne ham med hensyn til hans personlighed og handlemåde, sådan som denne åbenbares i det stykke af Bibelen jeg læser? Gør det bibelske stof mig opmærksom på en eller anden svaghed hos mig? Hvad kan jeg gøre for at overvinde denne svaghed?
7. Hvordan opflammer de kristne møder os til „kærlighed og gode gerninger“?
7 Det at vi overværer møderne og lytter opmærksomt til det der fremholdes, øger også vort kundskabsforråd, det uddyber vor forståelse og tilskynder os til at handle med visdom. De kristne møder bidrager til at opflamme os til „kærlighed og gode gerninger“. (Hebr. 10:24, 25) De kommentarer og foredrag vi hører dér, kan bevæge vort hjerte til stadig at vise kærlighed til Gud så vi holder os endnu nærmere til hans ord. Det der siges kan styrke vor beslutning om at vokse med hensyn til at lægge en mere selvopofrende kærlighed for dagen over for trosfæller, familiemedlemmer og andre i menneskehedens verden. Det vi hører vil måske somme tider få os til at indse at vi på et bestemt område ikke øver så „gode gerninger“ som vi burde. (Matt. 5:16; Tit. 3:8) Vi kan da følge den vejledning vi er blevet gjort opmærksomme på, og handle med visdom.
8. Hvordan kan dét at vi forbereder os til møderne hjælpe os til at gøre fremskridt og være en kilde til opmuntring for andre?
8 Endvidere kan dét at vi personligt forbereder os til møderne, hjælpe os til at gøre fremskridt. Det bibelske stof fæstner sig bedre i vort sind og hjerte når vi studerer det på forhånd og så får det repeteret ved møderne. Når vi forbereder os vil vi bedre kunne lægge mærke til enkelthederne under mødet og kontrollere om vi forstod tankerne i stoffet da vi studerede det privat. Når vi har forberedt os, vil vi kunne give bedre kommentarer. Vi vil bedre kunne bruge vore egne ord og ikke blot læse svarene op uden virkelig at have lagt mærke til betydningen af det der siges. (Ordsp. 15:28) Når vore ord således kommer fra hjertet, vil de have en større virkning på dem der hører os, og vi vil således bedre kunne være en kilde til opmuntring for andre.
9. Hvorfor vil dét at vi beder Jehova om hans ånds hjælp medvirke til at vi gør fremskridt?
9 Bønnen spiller også en vigtig rolle når vi skal gøre fremskridt. Jesus Kristus sagde: „Når da I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen fra Himmelen give Helligånden til dem, som beder ham!“ (Luk. 11:13) Det er ved hjælp af denne ånd Jehova Gud sætter os i stand til at forstå hans ord og anvende det på rette måde. Den hellige ånd tjener som en påminder og lærer. Som en påminder, idet den minder os om de bibelske principper vi kender, og som en lærer, idet den hjælper os til at forstå hvordan vi kan anvende dem på rette måde. Når vi står over for problemer eller skal træffe vigtige afgørelser, kan vi altså henvende os til Jehova Gud om hjælp. Hans ånd vil da hjælpe os til at huske det vi behøver at vide, og den vil hindre os i at fare vild, idet den vil hjælpe os til at se hvilken handlemåde vi bør følge, i lyset af det vi er blevet mindet om. Dette er i overensstemmelse med Jesu ord til sine disciple: „Talsmanden, Helligånden, . . . skal lære jer alle ting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer.“ — Joh. 14:26.
10. På hvilken måde kan vore bønner om tilgivelse for vore synder hjælpe os til fortsat at gøre fremskridt åndeligt?
10 Da vi er ufuldkomne må vi bede Gud om tilgivelse for vore synder. Apostelen Johannes vejledte sine trosfæller: „Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.“ (1 Joh. 1:9) Når vi er specifikke i vore bønner og specielt nævner de punkter hvor vi har fejlet, får vi understreget alvoren i det vi har gjort. Dette kan styrke os i vor beslutning om at handle anderledes, idet vi beder om Guds ånds hjælp til at gøre forbedringer på de områder hvor vi er svage. På denne måde bliver vi hjulpet til at handle med visdom.
11. Hvad kan vore bønner vise med hensyn til vor åndelige fremgang og vort forhold til Jehova?
11 Den måde hvorpå vi udtrykker os i bøn til Jehova Gud, kan vise om vi gør fremskridt med hensyn til at forstå og anvende hans ord i vort liv. Hvordan er dine bønner? Siger de noget? Genspejler de en dyb interesse for dine medmennesker? Er de specifikke? Viser de at du har et inderligt forhold til din himmelske Fader? Er det sådan at du længes efter at vende dig til ham i bøn, efter at give udtryk for din værdsættelse af hans kærlige godhed? Hvis vi har et nært forhold til Jehova vil vi glæde os over at nærme os ham i bøn. Så vil vi tydeligt kunne se hvordan han leder os som svar på vore bønner. Vi vil på ingen måde holde os tilbage fra at bede til ham, af frygt for at han ikke vil høre os fordi han har noget imod os. Dyb kærlighed til Jehova fjerner en sådan frygt. Det er det apostelen Johannes hentydede til da han skrev: „Frygt er ikke i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud; thi frygt har med straf at gøre, og den, der frygter, er ikke blevet fuldkommet i kærligheden.“ — 1 Joh. 4:18.
Hvordan man bærer åndens frugter
12. Hvilken gavnlig virkning vil det have på os at vi lader os påvirke af Guds visdom og ånd?
12 Når vi lader os påvirke af Guds visdom sådan som den findes i hans ord, og lader os lede af hans ånd, vil vi opdage at vor ånd eller fremherskende indstilling vil tilskynde os til at holde os endnu nærmere til Guds hellige eller rene normer. Vi vil føle os tilskyndet til at efterligne hans gode egenskaber — hans kærlighed, retfærdighed, visdom, barmhjertighed og loyalitet. Den gode og gavnlige virkning af den oplæring og tugt som vi har fået gennem vort personlige studium af Bibelen og ved menighedens møder, vil tydeligt fremgå af vor indstilling, vor tale og vore handlinger. Selv om vort faldne køds syndige tilbøjeligheder vil skubbe os i en forkert retning, vil vor ånd eller fremherskende indstilling samarbejde med Guds ånds ledelse og holde vore kødelige ønsker i ave. Som apostelen Paulus skrev i sit brev til galaterne: „I skal vandre i Ånden, siger jeg, så vil I ingenlunde fuldbyrde kødets begæringer. Thi kødet begærer imod Ånden og Ånden imod kødet; de to ligger nemlig i strid med hinanden, så I ikke kan gøre det, som I gerne vil.“ — Gal. 5:16, 17.
13. Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv for at afgøre om vi gør fremskridt med hensyn til at lægge egenskaber for dagen som ærer Jehova?
13 Når du nøgternt betragter dit liv som kristen, hvad ser du så? Ser du at denne gavnlige kraft eller fremherskende indstilling virker i dig i langt større grad end dengang du blot var et åndeligt „spædbarn“? Ser dine medkristne at du gør fremskridt ved at bære åndens frugter i rigere mål, især med hensyn til at vise selvopofrende kærlighed? Viser din daglige adfærd at der sker fremskridt i dit liv? Hvad ser folk når de betragter dig — i dit hjem, på din verdslige arbejdsplads, i dit forhold til dine naboer, og når du omgås andre? Sætter du et eksempel der ærer Jehova ved at genspejle venlighed, ærlighed, mildhed og selvbeherskelse? Gør du til stadighed forbedringer på disse områder? — Gal. 5:22-26.
Hvordan man gør fremskridt som familie
14. Hvad skulle vi som kristne familier ønske med hensyn til åndelige fremskridt?
14 Kristne familier som hengivent tjener Jehova, bør skille sig ud og være anderledes end menneskehedens verden. Gør din familie dét? Anerkender alle i familien deres gudgivne ansvar og pligter? Gør de til stadighed fremskridt med hensyn til at opfylde de krav Gud stiller til dem hver især?
15. Hvilket stort ansvar har faderen fået overdraget, og hvis eksempel bør en kristen fader efterligne når han røgter det?
15 Er du familiefader? Så påhviler der dig det store ansvar at lede familien på rette måde. (1 Kor. 11:3) Hvordan røgter du dette ansvar? Lever du mere og mere op til det eksempel som Jesus Kristus, den kristne menigheds hoved, har sat? Efterligner du ham? — Ef. 5:25-29.
16. Hvordan viste Jesus kærlig omsorg for sine disciples åndelige velfærd?
16 Jesus Kristus var oprigtigt interesseret i sine disciples åndelige velfærd. Selv når de var langsomme til at forstå det han lærte dem, blev han ikke utålmodig med dem. Han tog sig tid til at forklare dem tingene og sørgede for at de virkelig forstod hans lære. (Matt. 16:6-12; Joh. 16:16-30) Da de til stadighed havde vanskeligt ved at få det rette syn på sig selv, belærte han dem gentagne gange om nødvendigheden af ydmygt at betjene andre. (Mark. 9:33-37; 10:42-44; Luk. 22:24-27) Den sidste nat han var sammen med dem, understregede han dette punkt ved hjælp af et praktisk eksempel, idet han vaskede deres fødder. (Joh. 13:14, 15) Jesus tog også deres begrænsninger i betragtning og gav dem ikke flere oplysninger end de kunne fatte. — Joh. 16:4, 12.
17. Hvilke spørgsmål kan en kristen fader stille sig selv for at forvisse sig om at han efterligner Jesu eksempel med hensyn til at varetage sin families åndelige velfærd?
17 Efterligner du som fader Jesu eksempel når du studerer Bibelen med din familie? Forvisser du dig om at alle virkelig forstår stoffet? Tager du børnenes begrænsninger i betragtning og passer på ikke at kræve for meget af dem? Når du ser at nogen af dem lægger en uret indstilling eller en forkert opførsel for dagen, forklarer du dem så hvorfor de handler forkert og hvorfor de bør ønske at ændre det? Viser du fasthed når det gælder det rette, og tugter du i kærlighed?
18. (a) Hvordan viste Jesus sin interesse i sine disciples fysiske velfærd? (b) Hvordan kan en kristen fader efterligne Jesu eksempel på dette punkt?
18 Jesus Kristus var interesseret i sine disciples fysiske velfærd. Da apostlene vendte tilbage fra forkyndelsen og berettede om deres virksomhed, sagde han for eksempel til dem: „Kom I nu med til et øde sted, så I kan være ene og hvile jer lidt.“ (Mark. 6:31) Er du som familiens overhoved på samme måde vågen for din hustrus og dine børns behov? Behandler du din hustru som „en svagere skabning“, idet du tager hendes fysiske og biologiske begrænsninger i betragtning? (1 Pet. 3:7) Sørger du for at din familie har tid til at slappe af fra den daglige rutine?
19. På hvilke andre områder kan en kristen fader ransage om han følger Jesu eksempel med hensyn til at vise selvopofrende kærlighed?
19 Som et udtryk for sin dybe kærlighed til sine disciple ofrede Jesus Kristus villigt sit liv for dem. (Joh. 15:13) Viser du en sådan kærlighed til din hustru og dine børn? Er du villig til at give afkald på personlige ønsker for at din familie kan være lykkelig? Viser du din hustru kærlighed ved at give hende en ærefuld og værdig stilling i hjemmet, ved at tage hensyn til hendes begrænsninger og ikke underkende hende eller på anden måde få hende til at føle sig ubetydelig og mindre værd? Stræber du efter at få hvert eneste medlem af familien til at føle sig ønsket og værdsat? Tager du dig tid til at lytte til dem, finder du ud af hvad de mener om tingene og tager du deres synspunkter i betragtning når du træffer afgørelser?
20. Hvad kan en kristen fader lære af den måde hvorpå Jesus leder den kristne menighed?
20 Selv om Jesus er den kristne menigheds hoved, optræder han ikke dominerende over for den. Han omgiver ikke de enkelte medlemmer med en række indviklede regler, men lader dem frit bruge deres samvittighed. Appellerer du ligesom Jesus til din families kærlighed til retfærdighed, og undgår du at tvinge din vilje igennem ved at spille på din myndighed?
21. Hvordan kan en kristen hustru vise at hun virkelig underordner sig sin mand?
21 Bibelen formaner hustruer: „I . . . skal underordne jer under, jeres mænd, som det sømmer sig i Herren.“ (Kol. 3:18) Hvis du er en gift kvinde, støtter du så din mands beslutninger? Underordner du dig endog de beslutninger som går imod dine ønsker, og modstår du fristelsen til at bruge din kvindelige indflydelse til at få din vilje? En hustru som virkelig underordner sig sin mand, kender hans indstilling og mening. Hun tager sig derfor af familiens anliggender på en måde der ikke vil være i modstrid med hendes mands opfattelse. Hvis hun er usikker med hensyn til hvordan han ser på et eller andet der skal gøres eller på et større indkøb, går hun ikke selvrådigt videre med det, men rådfører sig med ham og undgår derved problemer. Hun søger til alle tider at varetage sine pligter som hustru på en måde der vil behage hendes mand og ikke give ham virkelig grund til at kritisere.
22. Hvilke velsignelser opnår den kristne hustru som underordner sig sin mand?
22 Den hustru som handler i overensstemmelse med sin mands ledelse, kommer til at indtage en ærefuld og værdig stilling i familien. Som Ordsprogene 31:11, 28 siger om den duelige hustru: „Hendes husbonds hjerte stoler på hende, . . . Hendes sønner står frem og giver hende pris, hendes husbond synger hendes lov.“ Hendes mand har tillid til at hun ikke vil handle uforstandigt og sætte familiens velfærd på spil. Da han ved at hans hustru ikke forsætligt vil ignorere hans syn på tingene, vil han, idet han efterligner Kristus, aldrig føle sig nødsaget til at holde så strengt øje med hendes handlinger at hun ikke føler sig fri til at bruge sit eget initiativ. Dette gør det lettere for hustruen at røgte sit ansvar, og det bidrager til hele familiens lykke. Gør du som hustru stadig fremskridt med hensyn til at vide hvordan din mand ser på tingene, og lader du dig lede af dette i dine afgørelser når du skal varetage familiens interesser?
23. Hvordan kan en kristen hustrus fremskridt ses af den måde hvorpå hun klæder og smykker sig?
23 Et andet område hvor Bibelen vejleder hustruer, er med hensyn til udseende og påklædning. „Jeres prydelse skal ikke være noget udvortes: hårfletning og påhængte guldsmykker eller forskellig klædedragt, men hjertet, det skjulte menneske, med den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er.“ (1 Pet. 3:3, 4; jævnfør Ordsprogene 31:30.) Det vil ikke sige at en kvinde ikke skal være interesseret i sit udseende — slet ikke. I Bibelen formanes kvinder til at „smykke sig i velordnet klædedragt, med fordringsløshed og et sundt sind“. (1 Tim. 2:9, NW) Vægten bør imidlertid lægges på hjertets beskaffenhed, og udseendet og påklædningen bør genspejle beskedenhed og fordringsløshed. Har du som hustru gjort fremskridt på dette punkt? Lader du dig ikke mere friste så meget af de sidste modeluner som du engang gjorde? Er du mere tilbøjelig til at vælge det der er fordringsløst? Har du gjort fremskridt med hensyn til at smykke dig med en stille og mild ånd, det vil sige ved først og fremmest at lægge ro og ligevægt for dagen, selv om der opstår ugunstige omstændigheder?
24. På hvilke områder kan børn gøre fremskridt?
24 Selv om man sædvanligvis ikke tænker på børn som modne kristne, kan børn også gøre fremskridt i forbindelse med åndelige værdier. Der kommer et tidspunkt i et barns liv hvor man forventer at det vokser fra en barnlig indstilling og adfærd. Apostelen Paulus sagde af egen erfaring: „Så længe jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn, dømte jeg som et barn; efter at jeg er blevet mand, har jeg aflagt det barnagtige.“ (1 Kor. 13:11) Aflægger du som barn lidt efter lidt det barnlige? Påtager du dig et ansvar i hjemmet ved at hjælpe hvor du kan, for at lette arbejdet for dine forældre? Spejder du efter lejligheder til at gøre forskellige ting? Eller skal du stadig bedes flere gange om at hjælpe med et eller andet, og gør du det så kun nødtvungent? Viser du initiativ med hensyn til at opbygge dig selv åndeligt? Læser du af dig selv Bibelen og bibelske studiebøger, og forbereder du dig til menighedens møder? Viser du ved din brug af tiden at du tror at ’legemlig opøvelse kun er nyttig til lidt, men gudsfrygten nyttig til alt’? (1 Tim. 4:8) Forstår du at lydighed mod dine forældre er ret og at det er en vigtig måde hvorpå du kan behage Gud? — Ef. 6:1; Kol. 3:20.
25. Hvordan kan børn vise at de gør fremskridt i forbindelse med at adlyde deres forældre?
25 Lydighed mod dine forældre er ikke blot et spørgsmål om at gøre hvad de siger, men det indbefatter også at du handler på en måde som du ved vil stille familien i et gunstigt lys. Det indebærer at du, i overensstemmelse med Guds vilje, underordner dig din faders og moders bestemmelser og formaninger. Du kan for eksempel spørge dig selv: Når jeg er hjemmefra, kan andre så se at jeg kommer fra et kristent hjem? Kommer min åndelige fremgang til udtryk i gode manerer, i en respektfuld holdning over for ældre og myndighedspersoner, og ved at jeg står fast for det der er ret — i skolen, i nabolaget og alle andre steder? Samarbejder jeg med mine kristne forældre i mit valg af klædedragt og frisure? Eller prøver jeg at følge uanstændige og yderliggående modeluner og søger at presse mine forældre til at se tingene på min måde?
26. Hvad skulle andre kunne se hos os med hensyn til fremskridt i kristen livsførelse?
26 Hvad enten du bor alene eller er medlem af en familie, hvad enten du har opnået kristen modenhed eller arbejder på at opnå den, skulle din fremgang komme tydeligt til udtryk i den ånd eller kraft som driver dig til at gøre Guds vilje. Andre skulle kunne se at Guds ord har gjort dig til en bedre mand eller kvinde, en bedre hustru og moder, en bedre ægtemand og fader, en bedre søn eller datter. I et kristent hjem bør der ikke være skænderier og råben, men lykke, fred og kærlighed. Det bør være pænt, rent og velholdt. Gælder det dit hjem? Hvis der ikke foreligger synlige vidnesbyrd om åndelig vækst hos os der er Guds tjenere, gavner vor forkyndelse ikke ret meget. Vor tro, vor tilbedelse, bedømmes hovedsagelig efter de resultater den frembringer i vor personlighed og i vort daglige liv. — Kol. 3:8-14.