om du er i troen’ ved at se på hvad du gør. I den teokratiske organisation tilbydes der os i dag et væld af opgaver og tjenesteforrettigheder. Er du tilsluttet en menighed? Samarbejd af hele din sjæl med de andre i menigheden. Er du blevet udnævnt til tilsynsmand eller tjener? Arbejd i kærlighed. Leder du et tjenestecenter? Gør det af hele dit hjerte. Er der møder du må forberede? Har du fået tildelt opgaver ved et stævne? Studerer du? Forkynder du fra hus til hus? Går du altid på genbesøg hvor du har fundet interesse? Vender du tilbage for at besøge dem der ikke var hjemme første gang du gik distriktet igennem? Har du børn der skal oplæres til liv i Jehovas nye verden? Er der kartoteker du skal holde i orden? Har du chance for at forkynde ved tilfældige lejligheder? Forsvarer du ved enhver anledning Jehovas ære? Yder du dit allerbedste i dit „lovprisnings-offer“ til Jehova? Tænk på Abels offer. Melder du dig helhjertet når der skal udføres et særligt arbejde inden for en bestemt tid? Husk på Noa der byggede arken. Tænker du på Abraham når der lyder et kald til at tjene hvor behovet er stort? Vælg forstandigt som Moses når du står over for materialismens snarer. Er dit liv i fare fordi fjender står dig imod? Vær frygtløs ligesom Gideon. Har du et fysisk handicap der hæmmer din tjeneste? Vær alligevel helhjertet som den blinde Samson. Er du en ung Jehovas tjener som skal vælge sin livsgerning? Husk på de eksempler du har i Samuel og Jeftas datter. Har du taget del i tjenesten i mange år? Så fortsæt nidkært i lighed med David. Hvad vil du gøre så længe der er hjem at besøge i undervisningsarbejdet? Forkynd som Kristus Jesus gjorde det. Ethvert arbejde Jehova gennem sin organisation åbner dig adgang til, fortjener din største opmærksomhed. Hver eneste opgave er en forret. Hvert hverv er vigtigt. Hvis du elsker Jehova af hele dit hjerte vil du, hvad du end foretager dig, ’arbejde med det af hele din sjæl som for Jehova’. (NW) — Hebr. 13:12-15; Kol. 3:23.

„Ske din vilje på jorden“, 29. del

I de århundreder som er gået siden krigen mellem Nordens konge og Sydens konge første gang brød ud i det fjerde århundrede før den kristne tidsregnings begyndelse, har de to konger skiftet identitet adskillige gange. I året 64 f. Kr. overtog romerrigets herskere rollen som Nordens konge. Da den romerske kejser Theodosius døde år 393 (e. Kr.), blev riget delt i en østlig og en vestlig del. Men først da den romersk-katolske pave Leo III kronede frankerkongen Karl den Store til kejser over den vestlige del af riget, kunne man med rette historisk set tale om Det vestromerske Rige og Det østromerske Rige, hvilket sidstnævnte havde byen Konstantinopel som hovedstad. Kroningen fandt sted juledag år 800.

78. Hvem fik omsider kejserværdigheden over Det vestromerske Rige og sad inde med den tiden ud efter at det var blevet forordnet at kejseren skulle vælges, og hvem sad inde med den tiden ud, hvorledes blev Det hellige romerske Rige af den tyske Nation grundlagt, og hvorledes blev der gjort ende på det?

⁷⁸ I året 911 (e. Kr.) bestemtes det at det skulle afgøres ved valg hvem der skulle være kejser over Det vestromerske Rige. Fem hundrede år senere gik kejserværdigheden over til huset Habsburg i Østrig, og medlemmer af dette hus sad inde med den indtil 1806, da Det hellige romerske Rige opløstes. Navnet overførtes til Det tyske Rige under Otho (Otto) den Stores regering. Han kronedes som konge af Italien i 961, og den 2. februar 962 kronede pave Johannes XII ham i Rom som Otho I, kejser af Det hellige romerske Rige. Det blev kendt som Det hellige romerske Rige af den tyske Nation. Det havde hovedstad i Tyskland, og kejserne og