Dit syn på myndighed påvirker dit liv
1. I hvor stor udstrækning berøres vort liv af hvordan vi ser på myndighed, og hvordan kan vi ransage os selv i denne henseende?
DE FLESTE forhold mennesker imellem og det mål af glæde og tilfredshed de erfarer i disse forhold, påvirkes af deres syn på myndighed. Dette påvirker familieforholdet samt religiøse og verdslige forhold, som tilsammen dækker næsten alle døgnets timer. Det der er så vigtigt i disse forhold er ikke blot at man anerkender myndighed, men hvordan man ser på denne myndighed. Betragter du den som en nødvendig og i mange tilfælde kærlig ordning der er til gavn for dig? Eller ser du på den som noget man skal prøve at slippe udenom hvis den går imod ens magelighed eller personlige ønsker? Du kan få en klar bedømmelse af dit syn på myndighed ved kort at betragte de områder af dit liv der berøres af det og overveje nogle situationer som kan opstå på grund af det syn du anlægger. De forhold det drejer sig om kan groft inddeles i to kategorier, dem uden for og dem inden for den kristne menighed. Her vil vi behandle dem et ad gangen.
Landets øvrighed
2. (a) Hvordan kommer ens syn på landets øvrighed til udtryk? (b) Hvordan er det rigtigt at betragte sådanne myndigheder?
2 Dit syn på landets øvrighed fremgår som regel af den måde hvorpå du betragter øvrighedens repræsentanter. Du kommer måske i kontakt med politibetjente, dommere, statsembedsmænd, toldere eller skolelærere. Når du har at gøre med sådanne myndigheder uden for den kristne menighed, viser du at du har det rette syn på dem ved at anerkende og følge princippet om relativ underkastelse. Der er en udbredt tendens til at betragte myndighederne som helt igennem dårlige, og derfor er det småt med respekten for dem. Denne mangel på respekt kommer ofte til udtryk ved at man undlader at adlyde love som man finder unødvendige eller uretfærdige, som for eksempel visse færdselsregler, eller ved at man begår „små“ uærligheder ved at snyde en smule i told og skat. Eller det kan optræde i form af at man omtaler politibetjente og andre øvrighedspersoner med nedsættende øgenavne. I den forbindelse er det interessant at læse det råd Salomon gav jøderne i kongeriget Israel: „End ikke i din tanke må du bande en konge.“ (Præd. 10:20; Ap. G. 23:5) Og Peter viste at kristne bør følge dette princip i forholdet til verdslige herskere i dag: „Ær alle, . . . ’ær kongen’!“ — 1 Pet. 2:17.
3. Hvorfor er det vigtigt at opelske det rette syn på den verdslige øvrighed nu?
3 Hvorfor er dette så vigtigt, når disse myndigheder hører til et system der er ved at forsvinde? Det er det på grund af det syn på myndighed som opelskes, ikke alene i os selv, men også i vore børn og andre vi omgås. Ethvert lands fungerende øvrighed er nu „Guds tjener dig til gavn“, og i det lys må den betragtes, uanset hvor ufuldkomne de enkelte administratorer måtte være. At sætte sig op imod dem, selv i mindre anliggender, vil være at ’stå Guds ordning imod’, det vil sige Guds ordning for vor tid. (Rom. 13:2, 4) I Jehovas nye orden vil det være nødvendigt for os at have det rette syn på den myndighed som Rigets regering vil udøve, uden tvivl ved hjælp af jordiske administratorer. Til den tid skal disse måske varetage mange af de samfundsfunktioner vi i dag betragter som verdslige. Det vil i høj grad være uklogt at have opbygget en indgroet mangel på respekt for de mænd der er udnævnt til at tage vare på den slags under Guds styre.
4. Giv et eksempel på hvordan man bevarer et ligevægtigt syn på verdslig myndighed uden at tilsidesætte kristne principper.
4 Selv på områder hvor der synes at være en konflikt mellem den verdslige myndighed og Guds myndighed er det klogt at vise respekt for landets øvrighed i den udstrækning det er muligt. For eksempel går dit barn måske i en skole hvor skolemyndighederne kræver at børn skal lære om udviklingsteorien. Ville det være rigtigt at tale ringeagtende om læreren til dit barn og således nedbryde barnets respekt for denne myndighed? Nej; i stedet kan du forklare at en kristen kan vise den rette respekt for myndighed ved at lytte til det der undervises i og forstå at læreren har pligt til at undervise i det pågældende fag. Du kan også påpege at dette ikke betyder at man skal tro alt hvad man hører, lige så lidt som man behøver at være enig med et politisk parti i dets synspunkter selv om det er ved magten og udøver myndighed over en. (Ordsp. 14:15) På den måde bevares det rette ligevægtige syn på lærerens myndighed uden at man går på kompromis med de kristne principper.
5. Er det klogt at lade sig engagere i oprør mod bestående myndigheder? Begrund svaret.
5 Det er heller ikke klogt at lade sig rive med af tidens tendens til oprør mod de bestående civile myndigheder. Ordsprogene 24:21, 22 taler om „folk, som gør oprør“ mod Jehovas salvede konges administration. Der gives det råd: „Bland dig ikke mellem Oprørerne! thi deres Ulykke kommer pludselig; og hvem kjender begges Undergang?“ (Lindberg) Dette råd er det betimeligt for kristne at følge, stillet over for nutidens oprør mod myndighed, et oprør der ofte griber til vold. Som regel er det urostifterne selv der skades mest. Den kristne vil vente på at Jehova helbreder menneskeheden for dens sociale skavanker når hans rige, stenen der rives løs „dog ikke ved menneskehænder“, rammer og knuser „alle hine riger“ uden at vi med blot en enkelt handling medvirker til det. — Dan. 2:34, 44.
På arbejdspladsen
6. (a) Hvordan ser nogle på deres arbejdsgivers myndighed? (b) Kan denne indstilling retfærdiggøres? Begrund svaret.
6 I denne gamle tingenes ordning er mange indstillet på at gøre så lidt som muligt for deres verdslige arbejdsgiver. Bare lige nok til at de „klarer sig“. Somme tider hører man ansatte prale med hvor lidt de kan nøjes med at bestille på deres arbejde „uden at nogen siger noget“. Den der ved hvad Bibelen siger om den nærmeste fremtid, forledes måske endog til at tænke sådan: „Virksomheden bliver alligevel snart ødelagt i Harmagedon, så hvorfor skulle jeg anstrenge mig for at holde den i sving?“ Med sådanne besnærende argumenter prøver han måske endog at forsvare at han, når arbejdsgiveren ikke ser det, bruger nogen tid til personlige formål, måske til at forberede et bibelsk foredrag han skal holde eller til at forkynde for andre ansatte — altså i arbejdstiden, den tid han har lovet arbejdsgiveren at arbejde i. Han bør spørge sig selv: „Er det ærligt? Er det rigtigt over for min arbejdsgiver? Hvad ville han svare hvis jeg spurgte ham om jeg måtte gøre dette?“ Det kommer ikke sagen ved at arbejdsgiveren måske selv er uærlig. Uanset hvad du ville foretage dig i stedet for det arbejde du var blevet enig med din arbejdsgiver om at gøre i den tid han betaler dig for, så mistænkeliggør det dit syn på hans myndighed. Den der handler sådan ville ikke bryde sig om at blive regnet for en tyv, men tager han egentlig ikke uærligt tid som arbejdsgiveren betaler for? — Hebr. 13:18.
7. (a) Hvordan påvirkes nogle af deres kolleger? Giv et eksempel. (b) Hvordan viser man at man har det rette syn på myndighed på sin arbejdsplads?
7 Der er en anden side af sagen som det kan være godt at tænke lidt over: „Har jeg ladet andre ansatte påvirke mit syn på arbejdsgiverens myndighed? Har jeg antaget deres dårlige vaner med at komme for sent, ’holde’ for tidligt eller simpelt hen ’drive den af’?“ Med henblik på kristnes forhold til ejere, herrer eller arbejdsgivere formaner Bibelen dem til at „være dem til behag, . . . ikke stikke noget til side, men vise al god troskab, så de [de kristne] i ét og alt kan være en pryd for Guds, vor frelsers, lære“. (Tit. 2:9, 10; Kol. 3:22, 23) Man kan godt „stikke noget til side“ på andre måder end ved at tage penge, varer eller redskaber fra sin arbejdsgiver, som nævnt ovenfor. Og hvis man, uden arbejdsgiverens vidende, tager imod betaling for „sygedage“ selv om man ikke virkelig er syg, er det også et udtryk for mangel på respekt for arbejdsgiverens myndighed samt for Jehovas love mod at lyve og stjæle. På områder som disse, der af de fleste ansatte regnes for ubetydelige, kan man prøve sit syn på myndighed og ransage sig selv om man har de kristne egenskaber som Jehova ønsker at finde hos dem der gerne vil leve i hans nye orden. Man kan vise at man har det rette syn på myndighed ved at finde glæde ved at udrette noget, være produktiv og dygtig til sit arbejde, og således udvikle gode vaner med henblik på fremtiden da man vil være underlagt Jehovas retfærdige tilsynsmænds myndighed.
Myndighed i familien
8. (a) Hvem er ansvarlig for hvordan et barn ser på myndighed? (b) Er det lettere for forældre hvis de er eftergivende med at udøve tugt?
8 Idet vi nu går over til at behandle forhold inden for menigheden, kommer vi først til forholdet mellem forældre og børn. Det kan ikke forventes at et barn af sig selv skal udvikle det rette syn på forældremyndigheden. Her må forældrene tage initiativet, især i barnets første år, som er meget karakterdannende. Så følger de rådet i Ordsprogene 13:24: „Den, der elsker ham [sin søn], tugter i tide.“ Dersom forældrene, når det er nødvendigt at tugte, altid giver velgennemtænkt irettesættelse og vejledning, vil dette som regel indgive børnene en god respekt for forældrenes myndighed. For mange forældre synes dette imidlertid at være lige meget nok at forlange af dem når de ønsker at slappe af fra de andre pligter de må tage vare på i deres liv. Fremsynede forældre ser imidlertid længere end til det øjeblikkelige arbejde med at tugte deres børn. De har øje for den glæde og tilfredshed de vil erfare når børn som har fået det rette syn på myndighed bliver til gavn for hele familien. Salomon sagde: „Tugt din søn, så kvæger han dig og bringer din sjæl, hvad der smager.“ (Ordsp. 29:17) Med andre ord vil barnet inden længe kunne hjælpe, støtte og aflaste forældrene hvis de er villige til først at gøre en indsats for at hjælpe det til fra lille af at få en dyb respekt for forældremyndigheden.
9. (a) Er børn taknemmelige mod forældre der ikke udøver myndighed? (b) Hvor vidtrækkende betydning har det at forældrene opelsker respekt for myndighed hos deres børn?
9 De forældre som undlader at udøve deres myndighed når der er behov for det og i stedet føjer deres barn og lader det gøre som det selv vil, vil erfare sandheden i følgende ordsprog: „Forvænner man sin træl fra ung, vil han til sidst være herre [blive utaknemmelig, NW].“ (Ordsp. 29:21) Børn og unge har kun ringe tak tilovers til forældre der ikke viser så megen interesse at de vil give noget af sig selv ved at tugte, men måske nok vil give af deres penge i form af materielle goder. I forældre bærer en stor del af ansvaret for hvordan jeres barn ser på myndighed, og Guds ord har ikke meget tilovers for dem der siger: „Vi kan simpelt hen ikke styre vort barn.“ Børns syn på forældremyndigheden har stærk indflydelse på hvordan de betragter myndighed uden for familien; derfor bør forældre tænke sig godt om før de næste gang hellere vil „slappe af“ end give den fornødne tugt og opdragelse.
10. Hvordan kan en kristen hustru hjælpe sine børn til at få det rette syn på myndighed, og hvordan er dette til gavn for hende selv?
10 Noget andet der kraftigt påvirker børns syn på myndighed, er det de kan iagttage i deres forældres indbyrdes forhold, hvordan de efterlever princippet om familiens ledelse. (1 Kor. 11:3) Siger din mand hver gang et af børnene beder om en afgørelse på et eller andet: „Gå ud og spørg mor“? Handler du som hustru stort set uafhængigt af din mand og udøver hele myndigheden over børnene så de kommer til dig med næsten alt hvad de har på hjerte i stedet for at gå til deres fader? Det er muligt at dette vil bidrage til at din mand indtager førnævnte holdning eller måske bliver fortørnet over at du tiltager dig den myndighed der med rette er faderens. Prøv at henvise børnene til faderen i de mere vigtige spørgsmål. I mange tilfælde vil dette vise sig at være gavnligt på tre måder — din mand vil føle at han gør som han bør og virkelig udfylder sin plads som hoved, det vil give dig selv tilfredshed at have en mand som virkelig er „husets overhoved“, og børnene vil vokse op med det rette syn på myndighed. De vil opleve forældremyndigheden som en stabil og enig front, der er deres respekt værd.
11. (a) Hvilket problem kan opstå i forbindelse med at hustruen skal vise respekt for sin mands myndighed? (b) Hvordan vil en klog hustru bære sig ad?
11 Et af de største problemer en hustru kan have med hensyn til myndighed i familien er at hendes personlighed kan være mere myndig og bedre udrustet end mandens. Måske finder hun det vanskeligt at bevare det rette syn på sin mands myndighed hvis han ikke står mål med hendes forventninger. Hun kan vælge to veje. Hun kan tiltage sig hans myndighed, skønt dette er i modstrid med Guds vejledning, eller hun kan vise at hun har det rette syn på myndighed uanset om denne myndighed svarer til hendes forventninger eller ej. Hvis hun vælger det sidste og kærligt søger sin mands afgørelse, vil hun blive langt lykkeligere end hvis hun prøver at overtage ledelsen. Hvis hun beskedent og taktfuldt tager hensyn til ham, vil han måske endog gøre fremskridt i sin evne til at udøve myndighed. Dette vil fremhæve de egenskaber hos ham der fik hende til at elske ham i begyndelsen og føre til et lykkeligt forhold som ikke havde været muligt uden Bibelens vise råd. (Ef. 5:33) Selv i situationer der synes at prøve hustruens respekt til det yderste, vil hun ikke, hvis hun har det rette syn på myndighed, forhastet mene at hendes tilfælde er en undtagelse. Hun vil først ransage sig selv og bestræbe sig for at følge Guds ords principper og hans tjeneres forslag.
Myndighed i menigheden
12. Hvordan bør kvinder i den kristne menighed betragte den måde den ledes på?
12 I den kristne menighed gælder noget lignende som i ægteskabet, at manden har en vis myndighed over kvinden. Dette er somme tider vanskeligt at acceptere for den kvinde der er blevet „frigjort“ i det moderne samfund. Kvinder udgør et flertal i Jehovas organisation, og at disse bifalder at mændene har myndigheden er et vidnesbyrd om hvordan Jehovas ord kan gøre sin gerning. En kvinde hvis verdslige arbejde giver hende myndighed over et betydeligt antal mænd og kvinder, kan måske finde det svært at underordne sig en mand der ikke er så dygtig til at lede andre som hun er. Hvis hun imidlertid fortsætter med at acceptere sin plads i Jehovas ordning og virkelig betragter den som Guds ordning, vil hun yde et værdifuldt bidrag til freden i menigheden. — 1 Tim. 2:12.
13. Hvordan bør den enkelte se på det hvis han ikke er enig med dem der har myndighed, i en eller anden afgørelse de har truffet?
13 Hvis man tænker at man har bedre evner og større dømmekraft end den der har fået overdraget myndighed, og hvis man lader denne tankegang præge ens handlinger, kan det gøre en utilfreds og modløs og skabe splid i menigheden. Men hvad nu hvis man finder det vanskeligt at rette sig efter en bestemt afgørelse eller fremgangsmåde som den fungerende tilsynsmand har valgt? I stedet for at gå og ruge over det eller prøve at få andre til at se hvor forkert det er, er det bedre at vise den rette indstilling ved at acceptere de retningslinjer der er givet af den som er udnævnt og har fået myndighed til at afgøre sagen. Selv om du virkelig har ret i din bedømmelse i dette ene tilfælde, er du så også bedre kvalificeret til og villig til at bestride hans hverv på andre områder? Desuden kan du have taget fejl. En tilsyneladende forkert fremgangsmåde kan vise sig at være rigtig i sidste ende, måske ved Jehovas ledelse.
14. Hvad kan man gøre for at hjælpe dem der beklager sig over de afgørelser der træffes af den udnævnte tilsynsmand?
14 Og hvis nogen skulle prøve at rejse en oprørsk stemning, må vi i ord og gerning hjælpe vedkommende til at få det rette syn på myndighed. Da vil den der er ordstyrer ikke behøve at ’bruge strenghed ifølge den myndighed, Herren har givet ham til at bygge op og ikke til at bryde ned’. (2 Kor 13:10; Hebr 13:17) Den fred og harmoni der råder i menigheden når medlemmerne har det rette syn på myndighed er af langt større værdi end det at gøre tingene på den mest „effektive“ måde. Hvis vi har et forslag som vi mener er så vigtigt at det bør tages i betragtning, er det bedst at vente til det rette tidspunkt og at fremlægge det på den rigtige måde for den der har fået myndighed til at tage stilling til det, ligesom dronning Ester gjorde i sin tid. — Est. 4:11; 5:1, 2; 7:1-3.
15. Hvordan bør vi se på den myndighed som Jehovas organisations synlige styrende råd har fået?
15 Jehovas organisations synlige styrende råd har også fået myndighed af ham til at lede hans tilbederes arbejde på jorden i denne tid. (Matt. 24:45-47) Menigheden og dens tilsynsmænd viser at de har det rette syn på myndighed ved villigt at tage imod det styrende råds vejledning som de får på tryk, pr. brev eller med rejsende tilsynsførende. Somme tider er der en tendens til at mene at vejledning på visse områder, måske i spørgsmålet om klædedragt og frisure, ikke er på sin plads, at det er en utidig indblanding i private anliggender og krænkelse af ens „frihed“. Men den der har det rette syn på myndighed vil forstå hvor stor omsorg Jehovas organisation har for hvordan vi repræsenterer Gud over for verden. (1 Kor. 4:9) Han vil ikke betragte vejledningen som vilkårligt fastsatte regler, men som et udtryk for Jehovas kærlige interesse for dem der tilbeder ham. — Ordsp. 3:12.
16. Hvordan er nogle blevet berørt af den fremadskridende uddeling af åndelig mad, men hvordan er det rigtigt at se på dette?
16 Somme tider udtaler nogle sig imod den opfattelse af visse punkter i Bibelen som Vagttårnets selskab har givet udtryk for. For eksempel havde nogle svært ved at acceptere den ændrede forståelse af „de højere myndigheder“ i Romerbrevet 13:1 (NW). For nogle blev dette spørgsmål endda til anstød i en sådan grad at de afbrød deres indviede forhold til Jehova. De havde ikke det rette syn på Jehovas organisations myndighed til at give åndelig mad „i rette tid“. Da nogle af disciplene havde svært ved at acceptere en del af Jesu undervisning og sagde: „Det er en hård tale; hvem kan holde ud at høre på den?“, „trak mange . . . sig tilbage og vandrede ikke mere med ham“. Peter derimod, der havde det rette syn på Jesu myndighed til at undervise, forstod at der ikke var noget andet sted han kunne finde sandheden og han forblev således på livets vej. — Joh. 6:60, 66-69.
Jehovas myndighed
17. Hvordan viser man at man anerkender Jehovas myndighed?
17 Det forhold man har fået til sin Skaber ved at indvi sig til ham er vigtigere end noget andet. Også det påvirkes af hvordan man ser på myndighed. Anerkender vi Jehova som den der „ransager hjerte“ så vi ’har ham i tanke på alle vore veje’? (Jer. 17:10; Ordsp. 3:6) Vi kan vise respekt for Jehovas myndighed i dette personlige indviede forhold ved at være lydige, især i anliggender som ingen andre kender til. Sådan noget som masturbation og en forkert eller umoralsk tankegang kan vi få bugt med hvis vi har det rette syn på Jehovas myndighed. Derved viser vi hvor alvorligt vi betragter vort enestående forhold til ham. Vi vil hele tiden huske på hans kærlige interesse for os og lade vort liv være ledet af hans myndighed. Vi vil frygte for at bryde hans love, ikke på grund af straffen, men fordi vi erkender at han ved hvad der er bedst for os og at enhver anden vej vil være til skade for os.
18. Giv et eksempel på at ens syn på Jehovas myndighed kan blive sat på prøve, og forklar hvordan det er rigtigt at se på dette tilfælde.
18 En situation der har været særlig vanskelig for nogle er opstået når de har forelsket sig i en eller anden som ikke har indviet sig til Jehova. Dette er især et problem på steder hvor der kun er få muligheder for at finde en ægtefælle blandt dem der tjener Gud. I denne sag som berører stærke følelser, bliver spørgsmålet om hvordan man ser på Jehovas myndighed virkelig aktuelt. Ens ønske om „frihed“ på dette område kunne sætte en række begivenheder i gang der har trukket mange tilbage til den gamle verden, bundet til en ægtefælle der ikke har nogen respekt for Jehovas myndighed eller hans retfærdige principper. De der har det rette syn på dette vil ikke komme til at befinde sig i denne situation, for de betragter ikke Jehovas vejledning i sådanne spørgsmål som ren og skær myndighedshævdelse, men som udsprunget af en kærlig interesse i det der er bedst for dem der tilbeder ham, med henblik på deres evige liv. De vil være tilfredse med at vente indtil situationen kan løses på Jehovas måde og når hans tid er inde.
Myndighed i den nye orden
19. Hvornår er tiden inde til at opelske det rette syn på myndighed, og hvorfor?
19 Tiden er nu inde til at vi må begynde at forme vor tankegang med henblik på den myndighed der skal råde i den nye orden. Der er ingen grund til at tro at Jehova vil ændre sin måde at lede menneskene på. Han vil uden tvivl lede jordens anliggender ved hjælp af sine repræsentanter. Har du svært ved at anerkende disse repræsentanters myndighed i åndelige anliggender i dag? Hvordan vil du da reagere hvis de til den tid giver dig besked på at varetage nogle ganske verdslige opgaver som for eksempel at samle affald sammen?
20. Hvordan kan det vise sig at vort syn på myndighed har stor betydning for os i fremtiden, og hvad er vor indstilling et udtryk for?
20 Husk at det var i spørgsmålet om respekt for myndighed at den første mand blev prøvet, og måske vil dette princip også være med i den sidste prøve ved slutningen af Kristi tusindårige styre. Det kunne være det der ligger i at der vil være ’folkeslag ved jordens fire hjørner’ som vil blive ført til angreb mod Jehovas myndighed, repræsenteret ved „de helliges lejr og den elskede stad“. (Åb. 20:8, 9) Vort syn på myndighed er egentlig et udtryk for vor forståelse og værdsættelse af Jehovas hensigt med alt hvad den indbefatter. Når et menneske mangler forståelse, bliver det „som hest eller muldyr, der tvinges med tømme og bidsel, når de ikke vil komme til dig“. (Sl. 32:9) I stedet for at vi skal tvinges i Harmagedon eller senere, er det klogt af os at vokse i forståelse og vise dette med hensyn til myndighed så vi kan være den slags mennesker Jehova ønsker at have i sin nye retfærdsorden. Da vil vi arbejde i harmoni med hans ledelse gennem Kristi riges styre og gøre vor fredfulde, paradisiske jord til et storslået vidnesbyrd om det gavnlige i at have det rigtige syn på myndighed.
[Illustration på side 349]
Respekterer du din arbejdsgivers myndighed, eller prøver du at slippe så nemt om ved arbejdet som muligt?
[Illustration på side 350]
Børn vil glæde og aflaste deres forældre hvis disse giver dem dyb respekt for forældremyndigheden