Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • „Optaget af det hellige arbejde med Guds gode nyhed“
    Vagttårnet – 1981 | 1. marts
    • Vidners hjælpsomme kristne arbejde. Den ene dør efter den anden blev smækket. Det hele forekom nytteløst.

      Men uden at hun vidste det blev hun betragtet med nysgerrighed fra et vindue på den anden side af gaden. En ældre kvinde iagttog forkynderens udholdenhed på trods af den uvenlige modtagelse hun fik. Denne kristne pige var tydeligvis anderledes end andre unge.

      Da forkynderen nåede til den ældre kvindes hus, blev hun budt indenfor. Selv om pigen mest talte engelsk og kvinden afrikaans, var de i stand til at udveksle tanker om et vigtigt budskab fra Bibelen til vor tid. Senere fulgte en afrikaanstalende forkynder interessen op, og den ældre kvinde tog med glæde imod tilbudet om et regelmæssigt studium af Guds ord.

      21-23. Hvilke velsignelser kan det medføre når man gør en større indsats i hus-til-hus-forkyndelsen?

      21 Guds velsignelse af ’det hellige arbejde med den gode nyhed’ kommer til udtryk på mange måder. En rejsende tilsynsmand der besøger menigheder i området omkring New Orleans i den amerikanske stat Louisiana, skriver: „Evangelieånden er ved at blive stærkere. De sidste otte-ni menigheder vi har besøgt har brugt langt mere tid i forkyndelsen. På grund af denne større indsats finder man flere mennesker som er interesseret i ’den gode nyhed’. Og eftersom brødrene og søstrene er mere optaget af at udbrede ’den gode nyhed’, spores der en større fred og glæde i menighederne.“

      22 De kristne der energisk forkynder „den gode nyhed“ og mærker Guds velsignelse, opnår også større fred og glæde i deres personlige tilværelse og deres familieliv. Selvfølgelig vil der stadig være problemer og bekymringer. Vi erkender at de vil være der så længe vi er ufuldkomne og den nuværende onde tingenes ordning fortsætter. Men når vi som kristne lader os optage mere af det gudgivne ’hellige arbejde med den gode nyhed’, bliver vor tilværelse rigere og lykkeligere. (Apg. 20:35) Dette er ikke kun teori. Det virker i praksis. Det gjorde det for apostelen Paulus. Det gør det for godt to millioner Jehovas vidner i dag. Det vil det også gøre for dig.

      23 Andre vil også kunne se hvilken slags kristen du er. De vil lægge mærke til at du deltager i arbejdet med at forkynde „den gode nyhed“. De vil se hvilken fred og glæde dette arbejde og andre kristne aktiviteter medfører i dit liv. De vil bemærke hvordan du lægger en kristen personlighed og „åndens frugt“ for dagen. (Ef. 4:24; Gal. 5:22, 23) Ja, mange andre vil tydeligt kunne se at du tjener en hellig Gud.

      24. Hvad kan det betyde for dig hvis du har en fuld andel i dette arbejde?

      24 Efter ordene om at han var „optaget af det hellige arbejde med Guds gode nyhed“ tilføjede Paulus: „Jeg har derfor grund til at juble i Kristus Jesus med hensyn til det der vedrører Gud.“ (Rom. 15:17) Lad os alle som kristne arbejde sådan at vi kan juble i Kristus Jesus.

  • ’Vi bærer frugt i enhver god gerning’
    Vagttårnet – 1981 | 1. marts
    • ’Vi bærer frugt i enhver god gerning’

      VED at følge de bibelske påbud vi har behandlet i de to foregående artikler, har Jehovas vidner ’båret frugt i enhver god gerning’. (Kol. 1:10) Ikke alene forkynder og underviser de nidkært, men til fælles glæde indgiver de også rapporter over deres indsats.

      Der er gode bibelske fortilfælde for at gøre dette. For eksempel læser vi i Apostelgerninger 2:41 at der på Pinsedagen som følge af apostelen Peters opildnende foredrag og de øvrige disciples forkyndelse ’blev føjet omkring tre tusind sjæle til’. Kort efter bevirkede den fortsatte nidkære forkyndelse at antallet af disciple kom op på „omkring fem tusind“. (Apg. 4:4) Og da nogle nyomvendte blev døbt i Efesus, var der i alt „omkring tolv mænd“. — Apg. 19:2-7.

Danske publikationer (1950-2027)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del