Hvordan skal vi bære os ad over for vore børn?

SÅDAN spørger millioner af forældre. De er bekymrede over deres børns opførsel. For eksempel har man kunnet læse i tidsskriftet McCall’s at „52 procent af Amerikas teenagere har kønslig forbindelse før ægteskabet“.

På baggrund af dette giver nogle forældre deres døtre svangerskabsforebyggende midler. Måske synes De ikke om den fremgangsmåde. Men hvad skal forældre stille op?

„Med det de siger og det de gør viser mange fædre og mødre tydeligt at de er næsten lammede af uvished,“ har en af redaktørerne ved New York Times udtalt.

Hvorfor denne usikkerhed?

Et stort ansvar bæres af den rådgivning forældre har fået af mange verdslige autoriteter. I de senere år har parolen været: „Barnet skal ikke gøre noget som helst før det kommer til den slutning — dets egen slutning — at det skal gøres.“ „I en effektiv opdragelse er der ikke rum for korporlig afstraffelse.“ Gamle opdragelsesmetoder er blevet udskiftet med nye.

Synet på moral har også ændret sig. Tidsskriftet Parents’ Magazine for december 1973 behandlede således spørgsmålet om unges kønslige forbindelser før ægteskabet. Det blev anbefalet forældre at tage ved lære af et brev som universitetspræsten ved Mount Holyoke College, Deane William Ferm, har skrevet til sin datter. Han råder hende således:

„Jeg foreslår at du lader ægteskabsløftet, fremfor ægteskabsceremonien, være tærskelen til kønslig forbindelse. Det er naivt at tro at bryllupsnatten skulle markere en radikal ændring i den fysiske fortrolighed mellem to der elsker hinanden. . . .

Værdien af den såkaldte ’nye moral’ ligger i at du selv må afgøre hvad det er ansvarligt at gøre. . . .

Det er muligt at du vil finde det helt i orden at indgå kønslig forbindelse under omstændigheder der ligger uden for de grænser vi har foreslået. Hvis du træffer en sådan beslutning . . . ønsker vi ikke at du skal føle skyld. . . . Vær ikke skamfuld over at du har handlet i modstrid med hvad samfundet (ofte hyklerisk) kræver eller hvad din kirke og dine forældre har foreslået.“

Hvilken virkning har det når rådgivning af den art, fremsat af en kendt gejstlig, får offentlig tilslutning? Det har den virkning at mange forældre følger sådanne råd, og nogle bidrager ligefrem direkte til at gøre det let for deres unge at begå utugt.

Resultaterne er kun alt for tydelige — kønssygdomme, frygt for svangerskab, børn født uden for ægteskab, unge mødre uden forsørger, hjertesorg, svangerskabsafbrydelser og samvittighedskvaler. Antallet af selvmord blandt unge er steget enormt, og der bliver flere og flere tilfælde af sindslidelser.

Hvad kan forældre gøre for at klare de problemer der opstår i forbindelse med deres børn?

Vejledning som giver gode resultater

Forældre vil opnå gode resultater ved at følge Bibelens vejledning. Bibelen indtager et fast standpunkt med hensyn til kønslig forbindelse før ægteskabet. „Dette er Guds vilje . . . at I afholder jer fra utugt,“ siger den. „Utugt . . . bør end ikke nævnes iblandt jer.“ — 1 Tess. 4:3, New World Translation; Ef. 5:3.

Måske vil nogle forældre protestere og sige: ’Kønslig forbindelse før ægteskabet hører simpelt hen med til det normale adfærdsmønster blandt unge i dag.’ Men er det en gyldig grund til at godkende det? Hvis de fleste mennesker begik tyveri, bedrageri eller mord, skulle det så også accepteres? Intet fornuftigt menneske ville hævde dette. Forældre er nødt til at indtage en fast holdning for at beskytte deres børn imod at handle uret.

Tal fornuftigt med børn og unge

Det er imidlertid ikke nok at sige til sine børn: ’Jeg vil ikke have at I begår utugt, for det er forkert.’ Man må vise børnene at det er deres Skaber, den almægtige Gud, som siger at det er forkert at have kønslig forbindelse før ægteskabet. Men ofte er selv dette ikke tilstrækkeligt. Børn og unge må også hjælpes til at se hvorfor de bør rette sig efter Guds forbud mod kønslig forbindelse før ægteskabet, og til at forstå hvilke goder de opnår ved at adlyde hans lov.

For eksempel kan man henlede børnenes opmærksomhed på den forunderlige proces der indgår i forplantningen, et sandt mirakel, hvordan den ene befrugtede celle bliver ved med at dele sig efter en fastlagt plan så resultatet bliver et menneskebarn. Man kan da spørge: ’Er det ikke fornuftigt at mene at den der har udtænkt denne forbløffende forplantningsproces, også ved bedst hvordan mennesker bør bruge deres forplantningsevne som han har givet dem?’ (Sl. 139:13-17) Eller en anden tanke: ’Tror du at vores store Skaber ville lave en lov for at berøve os noget der var til virkelig glæde i livet? Er det ikke mere sandsynligt at lydighed mod hans love vil øge vor lykke?’

Sådanne spørgsmål kan få børnene til at tænke fornuftigt over det gavnlige i Guds lov vedrørende brugen af forplantningsorganerne. Lyt med interesse når et barn giver udtryk for sine synspunkter. Forældre bør ikke blive vrede hvis deres barn giver udtryk for tanker og meninger de ikke synes om. Hvis barnet bliver mødt med hårdhændet kritik hver gang det fortæller sine forældre noget, bliver det frygtsomt og foretrækker måske at holde sine meninger for sig selv. Og hvordan kan forældrene så vide hvordan barnet tænker så de kan hjælpe det?

Vær altså åben og ærlig. Måske har forældrene engang selv haft de samme forkerte synspunkter og båret sig uret ad. Somme tider kan det være gavnligt at indrømme dette over for børnene. Forældrene må prøve at forstå at deres børns generation er veget langt bort fra Bibelens retfærdige principper, og samtidig må de anstrenge sig for at vise hvorfor den opvoksende generations umoralske handlemåde er uklog.

Måske kan forældrene henlede deres børns opmærksomhed på konkrete tilfælde (og dem er der desværre mange af) hvor kønslig umoralitet har ført til uønskede svangerskaber, kønssygdomme eller andre problemer. De kan også fremhæve hvilke fordele det har medført for andre at indrette sig efter Guds lov. På denne måde hjælpes børnene til at se det rigtige, fornuftige og rimelige i det Bibelen siger. Og de vil føle sig tilskyndet til at adlyde det.

Retningslinjer og tugt

Det er dog ikke nok at tale med børnene. De har brug for faste retningslinjer som kan hjælpe dem til at rette sig ind efter de bibelske krav. De har også brug for tugt, en tugt der gives i kærlighed, når disse retningslinjer overskrides.

I modsætning til den almindelige opfattelse er de fleste børn taknemmelige for at deres forældre pålægger dem visse rimelige begrænsninger. Det giver dem en følelse af tryghed at vide at der er fastsat grænser som det forventes at de bliver inden for. Nogle gør måske nok lidt vrøvl, men de lærer at respektere og elske forældre som viser ægte omsorg for at det går dem godt.

Forældre der giver deres børn frihed til at gøre hvad de har lyst til, bliver derimod hyppigt overrumplet af skuffelser. En dag vil deres børn måske bebrejde dem, sådan som en ung pige gjorde efter at hun havde måttet bekende at hun var gravid: „Hvorfor standsede I mig ikke? I vidste hvad der foregik. I lod mig blive derovre hos Jimmy mens hans moder og fader var borte. I var simpelt hen ligeglade med hvad jeg foretog mig.“

Forældre er altså nødt til at vise at de ikke er ligeglade med deres børn, nemlig ved at tugte dem når de bøjer af fra den lige vej. Det er som det inspirerede bibelske ordsprog siger: „Dårskab er knyttet til ynglingens hjerte, tugtens ris skal fjerne den fra ham.“ — Ordsp. 22:15.

Det kan være nødvendigt at tugte med mere end ord. Om en der ikke lader sig tugte med ord alene, siger Bibelen nemlig at „han fatter dem vel, men adlyder ikke“. (Ordsp. 29:19) Derfor giver Guds ord denne tilskyndelse: „Spar ej drengen for tugt; når du slår ham med riset, undgår han døden; du slår ham vel med riset, men redder hans liv fra Dødsriget.“ — Ordsp. 23:13, 14.

Selve barnets liv står på spil! Hvis det får lov til at fortsætte ad en uret vej, vil det føre til megen ulykke og ende med død og tab af Guds gunst. Bibelen siger derfor: „Hvo riset sparer, hader sin søn, den, der elsker ham, tugter i tide.“ — Ordsp. 13:24.

Ja, det er et udtryk for virkelig kærlighed fra forældrenes side når de gør alt hvad de kan for at holde barnet på den rette vej, også ved hjælp af en endefuld på rette tid og sted. At verdslige autoriteter har forkastet denne guddommelige vejledning med hensyn til tugt, har kun skabt problemer i familielivet. — Ordsp. 29:15.

Imidlertid kan det hele — at tale med barnet om Guds lov, fastsætte retningslinjer og udøve tugt — være virkningsløst hvis forældrene svigter på et andet betydningsfuldt område.

Betydningen af det rette eksempel

Det er også nødvendigt at forældre sætter et godt eksempel. Børn er nemlig mere tilbøjelige til at følge det man gør end det man siger. Og hvis der er uoverensstemmelse mellem de to ting, opdager børn det hurtigt. Det siges ligefrem at de unges åbenlyse tilsidesættelse af tidligere normer for kønsmoral er et oprør mod de voksnes hykleri. En psykiater har sagt: „De kender så mange voksne der bedriver hor og samtidig holder skinhellige moralprædikener.“

Det samme gælder på andre områder end den seksuelle adfærd. Børn gør for eksempel også oprør mod forældrenes hykleri i forbindelse med stofmisbrug. Dr. Robert E. Gould, der leder en psykiatrisk afdeling ved Bellevue Hospital i New York, har denne kommentar: „De unge kappes med forældrene. Jeg kender ikke et hjem hvor forældrene ikke enten drikker eller ryger cigaretter, tager sovemidler om natten og beroligende midler for at komme gennem dagen — ikke aspirin, men stoffer som har indflydelse på sindet.“

Forældre som ønsker at deres børn skal leve et respektabelt og pænt liv, må derfor selv leve sådan. Hvis det eksempel de sætter ikke er godt, kan det gøre alle deres gode ord virkningsløse.

Må vise at de elsker børnene

Det allervigtigste for forældre at gøre når der opstår problemer med deres børn, er måske at vise at de elsker dem. Og det gøres først og fremmest ved at tilbringe tid sammen med dem. Ikke blot tid til at tale med dem om deres opførsel, eller tid til at tugte dem, men tid hvor forældre og børn virkelig kan lære hinanden at kende. Tid hvor de spiser sammen, tilbeder Gud sammen, leger sammen, gør sig klar til sengetid — al sådan tid som forældrene tilbringer sammen med deres børn har betydning.

Dette er et område hvor mange forældre svigter. Alan King, en kendt amerikansk entertainer, som rejste meget da hans børn var små, har senere erkendt at han har svigtet sin opgave som fader:

„Den almindelige fader fører ikke den tilværelse jeg gør, men det er alligevel det samme. Han går på arbejde, kommer hjem, siger at han ikke har lyst til at høre om de små problemer fordi han har haft en hård dag på kontoret, tænder for fjernsynet og går så i seng. . . .

Jeg ser succesrige mænd som leder firmaer med hundreder af ansatte; de ved hvordan de skal klare enhver situation, hvordan de skal tugte og belønne i forretningsverdenen. Men det vigtigste firma de leder er deres familie, og dér kommer de til kort.“

Grunden er at de har tilsidesat Guds vejledning. Hans ord siger: „Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, . . . du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.“ (5 Mos. 6:6, 7) For at gøre dette må forældre tilbringe tid sammen med deres børn. Forældrene må også selv lære „disse bud“, som indeholder Guds vejledning, så de kan lære deres børn dem.

Ja, grundlaget for et lykkeligt familieliv er at følge vejledningen i Guds ord. Men hvordan kan man lære hvad Bibelen siger om at opbygge et lykkeligt familieliv?

Det er ikke de anerkendte autoriteter i denne verden, heller ikke kristenhedens religiøse ledere, der kan yde den nødvendige hjælp. De har tydeligt kastet vrag på Guds vejledning og påvirket flertallet til at gøre det samme. Den lære de har fremholdt har bidraget til familieordningens opløsning i dag. Men de der ønsker det kan få hjælp.

Jehovas vidner er oprigtigt interesseret i at hjælpe andre til at lære hvad Guds ord siger. De giver denne undervisning gratis til dem der ønsker det. Et af Jehovas vidner vil med glæde besøge Dem og mere detaljeret drøfte med Dem hvad Bibelen har at sige om det at opbygge et lykkeligt familieliv. Er De interesseret i dette, kan De blot skrive til udgiverne af dette blad eller kontakte Jehovas vidner hvor De bor.