da han blev født som et fuldkomment menneske. Denne søn kom midlertidigt til jorden, ikke for at lade sig tjene, „men for at tjene og give sin [menneske]sjæl som en løsesum i bytte for mange“. (Matt. 20:28; Mark. 10:45) Dette bevirkede at Gud kunne sanktionere opstandelsen af alle der var blevet genløst eller løskøbt ved Jesu Kristi offerdød.

25. Hvorfor vil denne „yderste dag“ ikke være menneskehedens sidste dag, og hvad vil Gud gøre til gavn for menneskeheden på denne „dag“?

²⁵ „Den yderste dag“ vil derfor ikke være den yderste eller sidste dag for menneskeheden, for det er på denne „dag“, altså under Kristi tusindårsrige, at den løskøbte menneskehed opstår og får mulighed for at leve. Det vil være den yderste eller sidste dag efter al den tid hvor Gud har ladet synd og død herske over menneskeheden med det til følge at utallige millioner befinder sig i Sheol eller Hades. Det vil være den „dag“ hvor Gud anser de løskøbte mennesker for frikendt fra alle tidligere synder og hvor han vil lære dem de retfærdige krav de må opfylde for at opnå evigt liv i det paradis der genoprettes på jorden. — Es. 26:9; Rom. 6:7.

26. (a) Hvad var Kristi „plads i rækken“ med hensyn til opstandelsen? (b) Hvordan viser Første Tessalonikerbrev 4:16 at der vil finde en opstandelse sted af andre ’på deres plads i rækken’ hvad angår rang, sted eller betydning?

²⁶ Men før der kunne finde en opstandelse sted af menneskeheden, som havde brug for at blive løskøbt, måtte ’løseren’ selv dø og opstå. Løseren Jesu Kristi opstandelse viste sig således at komme i første række. Han blev oprejst „på sin plads i rækken“ hvad betydning angår. Endvidere vil der finde en opstandelse sted af andre ’på deres plads i rækken’ hvad angår rang, sted eller betydning, før Job, de dræbte spædbørn i Betlehem og andre døde oprejses. Vi gøres opmærksomme på dette af de inspirerede ord i Første Tessalonikerbrev 4:16, hvor vi læser: „Og først skal de døde i Kristus opstå.“ (Da. aut.) Hvem er det der skal opstå først, og hvornår og hvordan vil dette finde sted? Det vil vi se nærmere på i de efterfølgende studieartikler.

Det gavner at være taktfuld

En forkynder i La Orotava på Tenerife ringede en formiddag på en dør, og en meget søvnig mand lukkede op. Da forkynderen så at hun havde vækket ham, undskyldte hun og tilbød kort et par bibelske blade, som manden tog imod.

Senere aflagde forkynderen og hendes mand et nyt besøg hos Isidro, som manden hed. Han sagde at han nu og da læste i Bibelen, men at han ikke forstod den. Han tog imod et eksemplar af bogen Sandheden der fører til evigt liv.

Ved ægteparrets første besøg havde Isidro ikke noget liggende mellem bladene i sin bibel, men da de besøgte ham anden gang, bemærkede de at der i hans bibel og i hans eksemplar af ’Sandhedsbogen’ var indlagt religiøse billeder. Under samtalen faldt et af billederne på gulvet. En af forkynderne samlede det op og lagde det på bordet.

Senere fortalte Isidro at dette havde været en fælde, for han havde hørt at protestanter brændte religiøse billeder når de besøgte nogle som ejede sådanne. Nu er Jehovas vidner jo ikke protestanter, men Isidro var åbenbart interesseret i hvad de ville gøre. Efter at have studeret et bestemt kapitel i ’Sandhedsbogen’ tog han og hans kone i stedet selv skridt til at fjerne alle religiøse billeder og krucifikser fra hjemmet.

Det varede ikke længe inden Isidro og hans kone havde gjort store åndelige fremskridt og ønskede at lade sig døbe som sande kristne. Som resultat af deres indsats begyndte seks af deres slægtninge at studere Bibelen. Tre af dem studerede Isidro selv med — den forsigtige mand som en formiddag var blevet vækket af sin søvn og havde fået gavn af en taktfuld optræden.