ikke forstår at de skal stå ham til regnskab. De forstår ikke åndelige ting. „Disse mennesker, der som fornuftløse dyr af naturen er født til at fanges og forgå, skal i det hvorom de er uvidende og som de taler nedsættende om, endog lide undergang på deres egen undergangs vej, idet de gør sig selv skade som løn for deres urette færd.“ — 2 Pet. 2:12, 13, NW.

16. Hvad kan vi være sikre på i betragtning af Guds domseksekveringer i fortiden?

¹⁶ Ingen der lader hånt om den guddommelige advarsel må tro at Gud vil tilbageholde straffen for deres gudsfornægtende opførsel. Han undlod ikke at straffe de engle der syndede, eller den onde verden på Noas tid, eller Sodomas og Gomorras umoralske indbyggere. (2 Pet. 2:4-7) I Harmagedon vil han eksekvere dommen over dem der følger i deres onde forgængeres spor, men han vil også bevare dem der ved at lade sig lede på hans retfærdige veje viser at deres hjerter hænger ved ham.

Et ret syn på Guds tålmodighed

17. Hvorfor vil en kristen ikke vakle i sin tro fordi vantro spotter tanken om verdens ende?

¹⁷ Når vore tanker er blevet styrket af Guds ord vil vor tro ikke vakle, selv når den stilles over for verdens spottende vantro. Verdslige mennesker siger måske: „Hvad bliver det til med hans komme, som var forjættet? Fra den dag, vore fædre sov hen, er alt jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.“ (2 Pet. 3:4) Men vi ved at det ikke er sandt. Oplyste af Guds ufejlbarlige ord er vi vågne for at vi lever i endens tid. Selv om mennesker spotter tanken om at den onde verden skal udslettes i Harmagedonslaget, gør vi det ikke. Vi er godt kendt med de bibelske og verdslige historiske beretninger om Vandfloden i Noas dage, ved hvilken „den daværende verden blev oversvømmet af vand og gik til grunde“. Det giver os et billede af hvad der er i vente. „De nuværende himle [Satan og hans dæmoner] og jorden [ugudelige mennesker] er gemt ved det samme ord og forbeholdt ilden på den dag, da de ugudelige mennesker skal dømmes og fortabes.“ (2 Pet. 3:5-7) Den domseksekvering er vis; den bør ikke spottes.

18. (a) Hvorfor tager spotterne fejl når de siger at Gud nøler? (b) Hvordan bør vi betragte den langmodighed Gud viser nu?

¹⁸ I deres forsøg på at bagatellisere situationens alvor siger spotterne, idet de dermed genspejler deres egen vantro, at hvis det var Guds hensigt at indføre en ny verden havde han gjort det for længe siden; de finder at han nøler. Men Peter formaner: „Dette ene må I ikke glemme, i elskede, at een dag er for Herren som tusinde år, og tusinde år som een dag.“ Tusinde år er en lang tid for et menneske hvis liv kun strækker sig over halvfjerds eller firs år, men for Gud, der bebor evigheden, er det som én dag ville være for os. Så der er ingen grund til tvivl, når vi standser op og tænker på at der er forløbet mindre end seks af disse tusindårs dage siden mennesket henfaldt til synd, og vi lever nu i den generation der skal opleve at den nye verden indføres. „Herren nøler ikke med at opfylde forjættelsen (sådan som nogle anser det for nølen), men han har langmodighed med jer, da han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skal nå til omvendelse.“ (2 Pet. 3:8, 9) De der er travlt optaget i Herrens arbejde klager ikke over Guds langmodighed; de arbejder ihærdigt for at finde Herrens får og få dem ind i den sikre fold mens det endnu er tid. Mens de i spændt forventning ser frem til den tid da ondskaben er hørt op og Guds navn for evigt er blevet ophøjet, er de ivrige efter forinden at gøre alt hvad de kan for at hjælpe mennesker med et ret hjerte til at omvende sig og sammen med dem komme ind i den nye retfærdsverden.

19. Hvorfor vil ødelæggelsen komme over den gamle verden som en tyv, men hvorfor bliver Jehovas trofaste vidner ikke overrumplet?

¹⁹ Selv om verden er blevet advaret, vil de vantro og ulydige mennesker alligevel blive overrumplet fordi de ikke giver agt på advarselen. Jehovas dag kommer over dem som en tyv — uønsket, og på en tid de ikke venter det. „Men I, brødre; lever ikke i mørke, så dagen kan overraske jer som en tyv. Thi alle er I lysets børn og dagens børn.“ (1 Tess. 5:2-5; 2 Pet. 3:16) Nej, Jehovas trofaste vidner vil ikke blive overrumplet. De tager sig følgende råd til hjerte: „Da I venter dette, så stræb efter at komme til at stå uplettede og dadelfri for ham i fred.“ De lever hver dag i dyb bevidsthed om at den dag Jehova udsletter den sataniske verden er nær. De ved at Guds rige allerede hersker i himlene og at de er dets offentlige repræsentanter. De kæmper nidkært for det både i ord og gerning. Disse Jehova Guds vågne tilbedere bestræber sig alvorligt på at vække andre til åndelig årvågenhed så de ikke skal gå ned i den evige søvn sammen med de onde i Harmagedon, men i stedet overleve sammen med de vågne tilbedere og komme ind i den nye verden hvor de skal tilbede Jehova Gud for evigt. — 2 Pet. 3:11-14.

„Ske din vilje på jorden“, 40. del

Nedenfor gengiver vi den oversigt der følger efter det sidste kapitel i bogen „Ske din vilje på jorden“.

Kronologisk oversigt over verdensmagterne (tredje til syvende) — 607 f. Kr. til 1926 e. Kr.

Babyloniske rige (607-539 f. Kr.)

Det Mellemste Østen:

Nebukadnezar

Judæa:

Jerusalem med templet ødelægges, 607 f. Kr.

Det Mellemste Østen:

Evil-Merodak, 582 f. Kr.

Neriglissar

Labashi-Marduk

Nabonid

Belsazzar, døde 539 f. Kr

Medo-persiske rige (539-331 f. kr.)

Det Mellemste Østen:

Mederen Darius

Kyros den Store (Perser)

Judæa:

Jerusalems tempelalter genopbygges af hjemvendte jødiske rest, 537 f. Kr.

Det Mellemste Østen:

Kambyses

Ægypten:

Farao Psamtik III

Det Mellemste Østen:

[Tronraneren og mageren Gaumata, der foregiver at være Smerdis, 522/1 f. Kr.]

Darius I (Perser) (Hystaspes), 521-485 f. Kr.

Ægypten:

Darius I foretager nyudgravning af Suez-kanalen

Judæa:

Jerusalems tempel genopbygges, 520-516 f. Kr.

Det Mellemste Østen:

Xerxes I (Ahasverus)

Vesten:

Romerske republik oprettes med prætorer, 509 f. Kr.

Det Mellemste Østen:

Artaxerxes I (den Langhåndede)

Judæa:

Jerusalems tempel besøges af præsten Ezra, 468 f. Kr.

Jerusalems mure genopbygges af statholderen Nehemias, 455 f. Kr. 70 åruger begynder