-
Europas største fredskonference — hvad betød den?Vågn op! – 1976 | 8. marts
-
-
fremsat af De forenede Nationer, en erklæring som mange nationer, indbefattende Sovjetunionen, underskrev og derefter fortsatte med at ignorere.
Den schweiziske delegerede omtalte dokumentet som ’en suppe kogt af 35 kokke’. Af dens 30.000 ord er mange udtryk vage og tvetydige, og ofte er det tilsigtet. Da en referent sagde til en delegeret der havde været med til at udforme dokumentets ordlyd at han ikke kunne forstå en bestemt lang sætning, svarede den delegerede: „Det er ikke meningen at De skal forstå den. Det gør vi heller ikke, og hvad mere er, det var tilsigtet.“ Tvetydighed var ofte den eneste udvej for at komme til en ordning.
Mange ledere betonede at konferencen blot var et yderligere skridt, måske et beskedent skridt, hen imod et endeligt mål. Sovjetlederen Brésjnev betonede dette endelige mål ved at sige om konferencens resultater: „Der er hverken sejrherrer eller tabere . . . Den er en vinding for alle der værdsætter fred og sikkerhed på vor planet.“
„Fred og sikkerhed“ — disse ord blev udtalt meget ofte ved denne sammenkomst. Og hvorfor? Blandt andet fordi politiske regeringers herredømme aldrig har bragt sand fred og sikkerhed til befolkningen. Ja, generalsekretær Waldheim gjorde opmærksom på at selve de nationer der deltog i konferencen, stod for 80 procent af verdens militærudgifter.
Men den største betydning af denne konference er at den er et yderligere vidnesbyrd om sandheden i Jehova Guds profetiske ord, Bibelen. For nitten hundrede år siden inspirerede Gud apostelen Paulus til at skrive at den dag ville komme da nationerne ikke blot ville tale om deres sørgelige behov for „fred og sikkerhed“, men nå til det punkt hvor de kunne hævde at de havde nået dette for hele jorden. Når den dag kommer, hvad så? Bibelens profeti siger:
„Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil en pludselig undergang komme over dem ligesom veerne over den gravide kvinde; og de skal afgjort ikke undslippe.“ — 1 Tess. 5:3.
Denne tilintetgørelse vil ikke komme ved en altomfattende konflikt med kernevåben. Den vil komme ved Guds egen krig, en krig der udkæmpes for hans egen suverænitet over denne planet, der er hans eget skaberværk, og til bedste for alle fredselskende mennesker der ønsker at leve under hans søns riges retfærdige styre. Vi vil opfordre Dem til at lære hvorfor dette rige er den regering der fortjener Deres fulde tillid som det eneste middel til at opnå sand fred og sikkerhed — ikke i nogle få år — men for evigt.
-
-
Højere matematik kræver dygtigere matematikerVågn op! – 1976 | 8. marts
-
-
Højere matematik kræver dygtigere matematiker
■ Ingen vil påstå at indviklede matematiske formler er blevet til ved en udvikling, uden en fornuftbegavet matematikers medvirken. Sådanne formler ville aldrig blive tilskrevet en tilfældig koordination af kridtmolekyler på en sort tavle. Hvad skal man da sige om den fantastiske matematiske præcision der kendetegner universet? Professor i matematik ved Cambridge-universitetet, P. Dirac, har til bladet Scientific American udtalt følgende:
„Det ser ud til at et af grundtrækkene i naturen er at fundamentale fysiske love udtrykkes i en matematisk teori af stor skønhed og kraft, en teori som det kræver en ikke ringe matematisk indsigt at forstå. . . . Måske kunne man beskrive forholdet ved at sige at Gud er matematiker, en matematiker i topklasse, og at han har benyttet en matematik af højeste orden ved opbygningen af universet.“
-