Guds ord bevarer din tro levende

„Troen er ikke alles.“ — 2 Tess. 3:2.

 1, 2. (a) Hvad har man samlet på verdens biblioteker? (b) Er dette forråd af visdom nyttigt?

DER findes tusinder af steder på jorden hvor oplysninger af enhver art findes samlet og står til rådighed for hvem der måtte have brug for dem. I biblioteker jorden over har man samlet og katalogiseret millioner af bøger. Lige fra mindre bogsamlinger i hjemmene til de store statsbiblioteker er alle disse publikationer blevet „menneskeslægtens hukommelse“. „De er som en vældig hjerne der husker alt hvad videnskabsmænd, historikere, digtere, filosoffer og andre har tænkt og lært.“ (The World Book Encyclopedia, bind 12, side 212) Nationalbiblioteket i Paris er det største i Europa, det russiske Lenin-bibliotek i Moskva har over 14.500.000 bøger, Leningrad-biblioteket har over 11.800.000 bind, Det offentlige Bibliotek i New York rummer mere end 7.500.000 bind, og Kongres-biblioteket i Washington med godt 400 kilometer boghylder råder over 12.000.000 bøger og skrifter — alt dette giver et indtryk af hvilket enormt kundskabslager der findes på jorden.a

² På dette kundskabslager opbevares beretningen om menneskets bedrifter, fejltagelser og misgreb, her findes dokumenter og sjældne bøger, lydbøger og bøger i blindskrift, kort, lysbilleder, film, musikoptagelser, medaljer, mønter, skuespil, aviser, kunstværker, mikrofilm og millioner af bøger på tusinder af sprog. Fra dette vældige kundskabslager fodres nu indviklede datamaskiner med oplysninger som arkiveres i maskinerne og i løbet af sekunder skrives ud når de ønskes. Man forestiller sig fremtidens studereværelse udstyret med en datamaskine der sætter én i forbindelse med alverdens biblioteker, så man til enhver tid kan få alle disse oplysninger i sit eget hjem. Mennesket håber ad denne vej at skabe grundlag for større bedrifter i fremtiden.

 3. (a) Hvordan bør vi betragte den enorme mængde menneskelig visdom der findes? (b) Hvordan afgøres dens værdi når alt kommer til alt?

³ Hvor kommer al denne viden fra? Det er sandt at mennesket ved flittig forskning, mange eksperimenter og vunden erfaring har fundet frem til mange værdifulde kendsgerninger. Bibliotekerne er dog også fyldt med en enorm mængde teorier, spekulationer og ubegrundede slutninger baseret på forskellige menneskers meninger og ideer. Ikke underligt at den amerikanske professor March har sagt: „Der er ingen grænse for som der laves bøger, men som med det store antal fisk i havet, er det kun forholdsvis få det er ulejligheden værd at tage op.“ Den der har skrevet Prædikerens bog fejer ligeledes en mængde menneskelig visdom til side og peger desuden på kilden til sand visdom. Han skriver (Præ kapitel 12, versene 9 til 14): „Prædikeren var viis; han gav også folket kundskab; han granskede og ransagede og formede mange ordsprog. Prædikeren søgte at finde fyndord og optegnede sanddru lære, sandhedsord. Som pigkæppe er de vises ord, som inddrevne søm, der sidder tæt; de er givet af en og samme hyrde. . . . va’r dig! Der er ingen ende på, som der skrives bøger, og megen gransken trætter legemet. . . . hver en gerning bringer Gud for retten, når han dømmer alt, hvad der er skjult, være sig godt eller ondt.“ Under den kristne apostel Paulus’ missionærvirksomhed i Efesus kom mange til troen og brændte offentligt bøger om trolddomskunster til en værdi af halvtredsindstyve tusinde sølvpenge. (Ap. G. 19:19) De var „muligvis 2000 engelske pund, eller 10.000 dollars, værd“, ifølge en fodnote på side 323 i Weymouths New Testament in Modern Speech.

 4. Hvilken værdi har skaberværket for menneskets tro?

⁴ Der findes et meget betagende sted hvor man kan lære en mængde. Dette sted er større end alle landes biblioteker tilsammen, idet det strækker sig over mere end 500.000.000 kvadratkilometer. Ja, selve jorden er et betagende bibliotek, som kilometer efter kilometer åbenbarer visdom i alt det skabte. Når mennesket får indblik i denne visdom, vokser dets forståelse af Gud, Skaberen, netop som Romerbrevet 1:20 forklarer: „Hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger.“ Fra sit udsigtssted, jorden, kan mennesket betragte himmelhvælvingen og lytte mens Guds skaberværk taler. „Himlen forkynder Guds ære, hvælvingen kundgør hans hænders værk. Dag bærer bud til dag, nat lader nat det vide. Uden ord og uden tale, uden at lyden høres.“ (Sl. 19:2-4) Indtrykket af en sådan tale bevares hele livet, og den vise lærer at give den store Skaber æren.

 5. (a) Hvorfor er Bibelen den vigtigste bog i biblioteket? (b) Hvilken betydning har den for troen?

⁵ Hertil har Gud føjet den vigtigste bog der kan stå på en boghylde, sit eget ord, Bibelen. Denne bog er ikke som menneskers værker. Dens råd bygger ikke på menneskers meninger og ideer. Den er grundlagt på sandheder og kendsgerninger. Det er et levende ord. Dette ord er magtfuldt, og der udgår en kraft fra det som ikke findes i publikationer der kun skyldes mennesker. Apostelen Paulus giver følgende beskrivelse: „Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.“ (Hebr. 4:12) Mere end 1500 år efter at man var begyndt at skrive Bibelen, kom Guds søn til jorden. Også han studerede dette sandhedsord og brugte det i sin forkyndelse. I en bøn til sin himmelske Fader sagde han: „Dit ord er sandhed.“ (Joh. 17:17) Er det så virkelig sandt? Har det vist sig at være sandt i de mange år der er gået siden da? Er profetierne nøjagtige eller er de så tågede at de kunne gælde til enhver tid? Er Bibelens råd praktiske i vor tid? Da dette Guds ord er vort lager eller forråd af trosbyggende kundskab, er det nødvendigt at det er sandt. Den der vil have tro må undersøge Guds ord og overbevise sig om at det er sandt. For at have tro må man tro at Gud er til, at hans ord er sandt, og man må gøre sig en anstrengelse for at holde troen i live ved at nære og beskytte den: „Uden tro er det umuligt at have hans velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, der søger ham.“ — Hebr. 11:6.

 6. Giv bibelske beviser på at Guds ord er pålideligt.

⁶ Israels folk havde under Moses’ ledelse rejst i ørkenen i fyrretyve år. I disse år havde folket hørt Guds love, hans formaninger og hans løfter om udfrielse og om velsignelse. Viste alle disse ord sig at være pålidelige? Hør hvad Josua senere kunne sige: „Betænk . . . med hele eders hjerte og hele eders sjæl, at ikke ét af alle de gode ord, [Jehova] eders Gud talede til eder, faldt til jorden; alle sammen er de gået i opfyldelse for eder; ikke ét ord deraf faldt til jorden.“ (Jos. 23:14) Her ser vi altså at Josua offentligt kunne fastslå at Jehovas ord var pålideligt; også Guds egen søn undersøgte sin Faders ord, så vidt som det var åbenbaret dengang han kom her til jorden, og han sagde ligeledes at Guds ord var sandt.

Hvordan man får tro

 7. (a) Hvorfor er troen ikke alles? (b) Hvad sagde Paulus dog om brødrene i Tessalonika?

⁷ For at få tro må man have kundskab. For at holde troen levende må man fortsætte med at studere. Den kundskab der holder troen levende får man ikke ved at samle sig en mængde menneskelig visdom. Mange har udtænkt religiøse ideer og levemåder, har antaget visse ideer fra andre og måske endda indrettet deres liv efter menneskers anvisninger. Senere, måske et halvt liv senere, har de så fundet at disse ideer var fejlagtige og i modstrid med Bibelens lære, og de er blevet skuffede. Der findes millioner af mennesker hvem det er gået sådan, og man træffer dem i ethvert samfund på jorden. Det tomrum der er opstået på grund af ubegrundede og forvanskede lærdomme, har frembragt afmægtige og gudfjendske politiske systemer, sløve religiøse samfund og åndløse kommercielle systemer. Det er nemt at se at menneskets handlemåde over for sin næste ikke forbedres, til trods for at det største forråd af menneskelig visdom står til verdens rådighed. Men læg så mærke til hvad apostelen Paulus kunne skrive i sit andet brev til tessalonikerne (2Ts 1:3): „Vi er skyldige altid at takke Gud for jer, brødre! som ret er, fordi jeres tro vokser mer og mer, og den indbyrdes kærlighed tager til hos hver enkelt af jer alle.“

 8. Hvordan holdt tessalonikerne deres tro levende, og hvorfor er det ikke nok med formaninger?

⁸ Spørg dig selv: Bliver forholdet mellem folk her hvor jeg bor stadig bedre? Bliver det bedre mellem mine trosfæller? Paulus sagde til sine brødre i Tessalonika at de gjorde fremskridt i tro og i kærlighed til hinanden. Hvorfor? Lad os undersøge lidt nøjere hvad de var optaget af. Vi læser i Første Tessalonikerbrev 2:13: „Derfor takker vi også uophørligt Gud for, at I, dengang I modtog Guds ord, som vi forkyndte, ikke tog imod det som menneskers ord, men som Guds ord, hvad det i sandhed er, hvorfor det også gør sin gerning i jer, som tror.“ De gjorde endvidere hvad Paulus opfordrede til i Første Tessalonikerbrev 5:21: „Forvis jer om alt; hold fast ved det gode.“ (NW) Ja, de granskede Guds ord. Hvis troen skal holdes levende er det ikke nok at give formaninger. I kristenheden siger man hele tiden: ’Vi må hjælpe vor næste,’ men bliver det til ret meget mere? For eksempel sad der i nogen tid i undergrundstogene i New York en plakat hvorpå der stod: „Guds arbejde må være vort arbejde — Vis troen i gerninger — I dag.“ (Finansieret af Transit Advertising. Religion in American Life.) Millioner vil læse denne reklame, men hvor mange vil gøre som den opfordrer til? Troen må være der først, og den kommer ved studium af Guds pålidelige ord. Dette ord siger i Romerbrevet 10:14: „Hvorledes skulle de nu kunne påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? og hvorledes skulle de kunne tro på ham, som de ikke har hørt om? og hvorledes skulle de kunne høre, uden at der er nogen, som prædiker?“

 9. Hvordan viser Jeremias 17:5-8 hvordan det går den der ikke har tro, i modsætning til den der har?

⁹ Man kan finde visdom i menneskers værker som gør et vist indtryk på én, men ofte sker det at ens glæde vendes til skuffelse når det ved en nærmere undersøgelse viser sig at forfatteren har været kortsynet, og at det først og fremmest har været selviskhed der har fået ham til at udgive bogen. Selv den mest oprigtige forfatter er begrænset i sin formåen, i sin mulighed for at fremdrage det nødvendige materiale, og er altid i nogen grad kortsynet i betragtning af de stadige videnskabelige fremskridt der sker. Vi vil ikke sige at al den visdom mennesket har samlet sig er skuffende eller ikke kan opbygge en. Man kan lære mange værdifulde ting fra den, men skal vi få tro må vi desuden nødvendigvis have Guds ord. For mange år siden sagde Jehova til jøderne: „Forbandet være den mand, som stoler på mennesker, og som holder kød for sin arm, hvis hjerte viger fra [Jehova]. Han bliver som ødemarkens ene og får ej lykke at se; han bor i glødende ørk, i saltland, hvor ingen fæster bo. Velsignet være den mand, som stoler på [Jehova], og hvis tillid [Jehova] er. Han bliver som et træ, der er plantet ved vand og strækker sine rødder til bækken, ej ængstes, når heden kommer hvis løv er frodiggrønt, som ej ængstes i tørkens år eller ophører med at bære frugt.“ — Jer. 17:5-8.

10. (a) Hvem har skrevet Bibelen? (b) Hvordan kan den da være næring for troen?

¹⁰ Læg mærke til hvorfra træet henter sin styrke. Det strækker sit rodnet „til bækken“ efter vand. Det illustrerer hvordan vi skal holde vor tro levende. Troen må have næring. Kun ét sted kan vi få denne næring, nemlig i Guds ord. Dette ord er især skrevet til kristne. Guds ord, Bibelen, blev frembragt af hans ånd; ja Guds ånd er så nært forbundet med dette ord at Paulus i Efeserbrevet 6:17 siger: „Åndens sværd, som er Guds ord.“ Jo, det er rigtigt at det er mennesker der har skrevet det; det er ingen hemmelighed at omkring fyrre mænd blev brugt til at nedskrive Bibelen. Men det var ikke deres egen vilje de nedskrev eller gav udtryk for; „aldrig er nogen profeti fremgået af et menneskes vilje, men drevne af Helligånden udtalte mennesker, hvad de fik fra Gud.“ (2 Pet. 1:21) De ord eller billeder af Guds hensigter som bibelskribenterne nedskrev stammede fra ham. Skulle det mon være sværere for Gud at plante ideer og udtryk i villige, frugtbare sind end at få ganske små frø til at spire, skyde op og vokse til prægtige træer i en højskov?

11. Vis at det ikke ville være umuligt for Jehova at bruge mennesker til at nedskrive sit ord nøjagtigt, så man kan sige at det er inspireret.

¹¹ For århundreder siden satte Jehova visse grænser i sit skaberværk, og de er stadig gældende. Dyreskabningerne på jorden har i sig en stærk trang til at formere sig. Også planterne mangfoldiggør sig. Selv om formeringen foregår på mange forskellige måder, og forskellige faktorer spiller ind, følger den dog et bestemt mønster, og afkommet ligner altid forældrene. Hvilken visdom og hvilken lovgivning må der ikke ligge bag hele denne proces som har virket i hundreder af år og stadig får dyr, fugle, fisk, mennesker og planter til at forplante sig inden for de enkelte familier eller grupper! Ved planternes formering medvirker en mængde faktorer. Sol og regn har betydning. Ligeledes jordens beskaffenhed, idet visse planter kræver en særlig slags jord med en bestemt kemisk sammensætning. Mange planter skal bestøves for at kunne bære frugt. Dette besørges af vind, vand, fugle og insekter. Bierne er flittige bestøvere, og til gengæld for deres tjeneste får de blomsterstøv og honning. Blomsterne indbyder med farver og duft bien til at hente deres kostelige nektar, men for at få den må bien krybe ned i blomsten, og derved får den en masse blomsterstøv på sig. Med dette støv befrugter bien den næste blomst den besøger. Hvor sindrigt! Hvilket udtryk for visdom! Det hele samarbejder så fint, uden overflødigt besvær. Det er rigtigt at der findes det man kalder hybrider, og mennesket har ved krydsninger frembragt blandingsracer, men det sker altid inden for de grænser Gud har sat omkring dyre og plantegrupperne. Muldyret er således en krydsning mellem et æsel og en hest; men afkommet er sterilt og kan ikke formere sig. Her er man nået til grænsen og man kan ikke komme længere. Skulle Gud ikke med den samme kraft som holder disse grænser intakte, kunne få troende mennesker til at nedskrive sit ord og derefter beskytte og bevare det?

12. Fortæl om Bibelens udbredelse.

¹² Det er altså Jehova der er ophav til de seksogtres bøger med livsvigtig kundskab som findes i vore bibler i dag. For knap ti år siden kunne man læse følgende: „Bibelen er helt eller delvis blevet oversat til 1136 forskellige sprog, på 215 af disse findes hele Bibelen, og på 273 alle De kristne Skrifter . . . I 1958 udsendte et amerikansk bibelselskab alene mere end 16,6 millioner eksemplarer af Bibelen og føjede tre nye sprog til antallet af sprog hvorpå Bibelen nu foreligger, og bragte derved tallet op på 1136.“ (Time, 25. maj 1959) I de sidste 500 år er milliarder af eksemplarer af Bibelen blevet trykt, og den findes nu helt eller delvis på over 1280 sprog. Dette giver over 90 procent af verdens befolkning mulighed for at læse Bibelen. Og lige siden nedskrivningen blev påbegyndt for over 3480 år siden, har den givet menneskene god vejledning.

Let at forstå

13. Forklar hvorfor Bibelen skulle være let at forstå, og hvorfor nogle alligevel kan støde på visse vanskeligheder.

¹³ En anden ting er at Bibelen er let at forstå på grund af de ord og udtryk den bruger. „A. S. Cook anslår ordforrådet i den engelske autoriserede oversættelse til at være 6568 ord, eller 9884 hvis man tager bøjningsformer af navneord, stedord og udsagnsord med.“ (In The Nation, 12. september 1912) Selv om man kun har en begrænset uddannelse, kan man hurtigt, hvis man vil gøre en indsats, tilegne sig kundskab fra Bibelen, vinde sig tro, og gradvis levendegøre og opbygge troen efterhånden som man forbedrer sin evne til at læse og studere. Det er rigtigt at der kan være visse gammeldags ord og udtryk i ældre oversættelser, men så letter det forståelsen at benytte nye oversættelser. Bibelen benytter jævne og ligefremme begreber, billeder og symboler. De blev forstået af landmænd, fiskere, hyrder, rådsherrer, toldere og husmødre. Læs for eksempel det trettende kapitel i Mattæus-evangeliet; ifald man har svært ved at forstå visse udtryk eller beskrivelser, kan det have noget at gøre med hvor på jorden man bor, om man dér kender til figentræer, sennepsfrø, tidsler, vod og perler, sådan at man forstår de lignelser der bruger disse ting som illustrationer. Alle disse ting var velkendte i det land hvor Jesus fortalte sine lignelser, som for eksempel dem vi kan læse i Mattæus-evangeliet, kapitel tretten.

14. Gengiv indholdet af Andet Tessalonikerbrev 2:6, 7. Hvad må vi gøre for at forstå disse vers?

¹⁴ For at se hvor udbytterigt studiet af Bibelen kan være vil vi vende tilbage til Andet Tessalonikerbrev og undersøge to vers lidt nærmere (2Ts 2:6, 7). Versene synes temmelig vanskelige at forstå, men vi vil undersøge hvert ord og hver tanke og se at det hele passer sammen. I den autoriserede danske oversættelse er ordlyden denne: „Også nu ved I, hvad der holder igen, så han først kan åbenbares, når hans tid er inde. Thi lovløshedens hemmelighed er allerede i virksomhed, kun må den, som nu holder igen, først fjernes.“ Hvad betyder nu dette? De enkelte ord er ikke vanskelige at forstå, men meningen kan måske godt volde lidt besvær. Vi vil derfor analysere skriftstederne tanke for tanke.

15. Hvorfor skrev Paulus Andet Tessalonikerbrev?

¹⁵ Vi vil først se på sammenhængen. Paulus skrev dette brev for at hjælpe tessalonikerne til at holde deres tro levende. Han skrev: „Troen er ikke alles. . . . trofast er Herren; han vil styrke jer . . . Vi hører nemlig, at nogle vandrer uskikkeligt iblandt jer og ikke arbejder, men giver sig af med, hvad der ikke kommer dem ved.“ (2 Tess. 3:2, 3, 11) Paulus havde rost dem fordi deres tro var vokset (2 Tess. 1:3), men han var bekymret for at noget eller nogen skulle dræbe troen; ja, han sagde at dette eller disse „allerede [var] i virksomhed“. — 2 Tess. 2:7.

16-20. (a) Hvem er ordet „I“ henvendt til? (b) Forklar sætningen „hvad der holder igen“. (c) Hvem er det der i vers seks omtales som „han“? (d) Hvornår og hvordan „åbenbares“ denne?

¹⁶ De to breve, Første og Andet Tessalonikerbrev, blev skrevet til menigheden af kristne i Tessalonika, Makedonien. (Omkring år 50-51) (1 Tess. 1:1; 2 Tess. 1:1) Med ordet „I“ henvender Paulus sig således til de kristne i Tessalonika på den tid, men ordene gælder naturligvis i lige så høj grad kristne i dag. (Rom. 15:4) Hvad betyder ordene „hvad der holder igen“? Det fremgår af evangelierne at de kristne apostle fik en særlig magt og myndighed af Jesus Kristus for at de kunne virke som hyrder og et værn i den kristne menighed. (Matt. 10:1) „Så længe Kristi tolv apostle levede og førte tilsyn med den kristne menighed, holdt de igen på eller sinkede frafaldet til babylonisk religion. De virkede som et bolværk mod dannelsen af en religiøs organisation som foregav at være kristen men som i virkeligheden var antikristen og babylonisk.“ — „Babylon the Great Has Fallen!“ God’s Kingdom Rules! side 474.

¹⁷ Apostlene havde myndighed til at holde menigheden til lydighed mod Kristus; men disse apostle, som nu holdt igen på lovløs vandel i menigheden, ville blive fjernet i døden, og da ville menigheden henfalde til lovløshed og falsk lære. (2 Kor. 10:2-6; 2 Tess. 2:3-12; 2 Tim. 4:3, 4; Ap. G. 20:29, 30) Også i Mattæus 18:18 viser Jesus tydeligt at disse modne mænd, når de arbejdede under Jehovas ånd, ville have kraft til at virke som et bolværk for menigheden. (Se også Efeserbrevet 4:11-13 og Apostlenes Gerninger 20:28.) At Paulus, der var en af disse, virkede som et sådant bolværk, fremgår af Andet Tessalonikerbrev 3:6: „Vi byder jer, brødre! i Herren Jesu Kristi navn, at I holder jer fra enhver broder, som vandrer uskikkeligt og ikke retter sig efter den overlevering, I modtog af os.“ — Se også 2 Tessaloniker 3:10-15; 1 Tessaloniker 4:1-8; Kolossenserne 2:8; Apostlenes Gerninger 20:31; Efeserne 4:17–6:9; 1 Korinter 5:1-5; 2 Korinter 10:2-6.

¹⁸ „Han“ — er den som skal åbenbares. „Han“ er den der omtales i vers tre som „lovløshedens menneske“, „fortabelsens søn“. Læg i Apostlenes Gerninger 20:29, 30 mærke til Paulus’ beskrivelse af dem der udgør dette „menneske“: „Jeg ved, at efter min bortgang skal der iblandt jer komme glubske ulve, som ikke vil spare hjorden. Og af jeres egen midte skal der fremstå mænd, som fører falsk tale for at drage disciplene efter sig.“ Disse frafaldne ledere blandt nogle som foregav at være kristne, skulle vokse i styrke og indflydelse, og de ville få overtaget når de der holdt igen, var borte.

¹⁹ Denne klasse af navnkristne viste sig allerede efter pinsen i år 33 og blev især tydelig efter at Jesu Kristi tolv trofaste apostle var døde. De er i dag organiseret i kristenhedens religiøse præsteskab og indtager en fremtrædende plads i Babylon den Store. Da det store Babylon stadig er i funktion, findes „lovløshedens menneske“ også i dag.

²⁰ „Åbenbares.“ Ifølge Ordbog over det danske Sprog betyder ordet „åbenbare“: „Bringe for lyset, . . . gøre aabenbar; gøre tydelig. . . . give andre kendskab til ell. forstaaelse af noget skjult. . . . give sig til kende, røbe, hvem man er. . . . lægge sin aandsbeskaffenhed ell. sine følelser for dagen. . . . give til kende paa en overnaturlig maade. . . . (om ulegemlige væsner): antage sanselig skikkelse.“ Denne gruppe navnkristne blev altså bragt for lyset, blev tydelig, gav sig til kende, efter apostlenes død; „han“ blev åbenbaret da hans tid var inde. — 2 Pet. 2:1-3.

21. Hvorfor siger Paulus at „lovløshedens hemmelighed er allerede i virksomhed“?

²¹ „Lovøshedens hemmelighed er allerede i virksomhed.“ Da Paulus skrev sit andet brev til tessalonikerne omkring år 51, var denne „hemmelighed“, dette skjulte frafald fra sand bibelsk lære, allerede i virksomhed. Indflydelsesrige mænd i menigheden var allerede ved at give efter for babylonisk religion.

22. Hvad betyder ordene „kun må den, som nu holder igen, først fjernes“?

²² „Kun må den, som nu holder igen, først fjernes.“ Som vi læste før sagde Paulus ifølge Apostlenes Gerninger 20:29: „Jeg ved, at efter min bortgang skal der iblandt jer komme glubske ulve.“ (Se også Andet Petersbrev 1:12 til 2:3.) Da apostlene døde var dét fjernet som holdt igen, bolværket var væk, og ulvenes magt blev stor.

23. Hvilken forståelse har vi nu fået af Andet Tessalonikerbrev 2:6, 7?

²³ Hvis vi nu husker hvad vor undersøgelse har vist os, kunne vi sammenholde oplysningerne og opsummere dem på denne måde: I kristne véd at de trofaste apostle har hindret de navnkristnes frafaldne ledere i at indføre babylonisk religion. Imidlertid vil denne beskyttelse være borte når apostlene dør, og disse ulve vil komme frem i lyset og vil forlede menigheden til babylonisk religion.

24. Hvilken betydning har det for en selv og for andre at man ejer tro?

²⁴ Vor tro er således et tegn på at vi er som et kar med sandhedens vand hvoraf andre kan øse. Hvis dit kar er næsten tomt vil du selv gå glip af Jehova Guds velsignelse, og de der kommer til dig for at få trosopbyggende kundskab, må gå bort uden at have fået det hjertet behøvede. Guds ord opfordrer os igen og igen til at opbygge troen ved regelmæssigt at indtage føde fra Guds ord, „de hellige skrifter, som kan gøre dig viis til frelse ved troen på Kristus Jesus“. (2 Tim. 3:15) Jesus beskriver selv hvordan troen virker, som vi kan læse i Johannes 7:38: „Den, som tror på mig, fra hans indre skal der, som skriften har sagt, rinde strømme af levende vand.“ Da vil visdommen fra Guds ord være vort kostelige eje, og vor tro vil være levende.

[Fodnote]