Nyheder på nært hold

Stifter kirkerne fred?

● Når det ikke lykkes politikerne at indføre fred, kan man da regne med at kirkerne vil tilskynde deres medlemmer til at holde fred? Ikke hvis historien er et barometer for deres handlinger. I sin nyligt udkomne bog A history of Christianity beretter historikeren Paul Johnson at både den katolske kirke og de protestantiske kirker „for størsteparten ydede [Nazi]styret massiv støtte“.

Han skriver: „I Trier domkirke sagde biskop Bornewasser til de unge katolikker: ’Med løftede hoveder og faste skridt er vi trådt ind i det nye rige, og vi er rede til at tjene det af al magt, med hele vort legeme og hele vor sjæl.’ I januar 1934 mødtes Hitler med tolv evangeliske [det vil sige lutherske] ledere . . . [som] udsendte et communiqué der forpligtede ’den tyske evangeliske kirkes ledere til enigt at erklære det tredje rige og dets leder deres ubetingede loyalitet’.“ De millioner af katolske og protestantiske menneskeliv der blev ofret på begge sider af fronten i den anden verdenskrig, bekræfter disse kirkers loyalitet over for Hitler. Der sås ingen loyalitet over for „fredens Gud“. — Fil. 4:9; Es. 2:4.

Paul Johnson siger imidlertid at nogle trosretninger var „principfaste nok til at pådrage sig direkte forfølgelse“, og heraf „var de tapreste Jehovas Vidner“. På grund af deres fredelige neutrale standpunkt „nægtede de på nogen måde at samarbejde [politisk] med den nazistiske stat . . . Mange blev dømt til døden fordi de nægtede at gøre militærtjeneste.“ — Weidenfeld and Nicolson (London).

Kristen kunst?

● New Yorks kunstmuseum har for nogen tid siden haft en udstilling af „oldkristen kunst“ under titlen „Åndelighedens tidsalder“. I sin omtale af kunstudstillingen siger bladet The Wall Street Journal: „Til alt held for kunsten gled den tidlige kristentro, der havde afvist religiøse billeder og ydre pragt som afguderisk, snart i baggrunden, da den velstand der engang understøttede de hedenske centre blev omdirigeret af de kristne kejsere. De nye kirkers synlige pragt og de mange hedenske motiver i den kristne kunst tjente uden tvivl til at omvende mange ikke-troende. Sammensmeltningen af hedenske og kristne temaer og symboler er fascinerende.“

Denne sammensmeltning af sand kristendom og falsk gudsdyrkelse var kun at forvente, eftersom Jesus selv havde forudsagt den. (Matt. 13:24-30, 36-40) Ifølge Bibelen kunne det allerede på apostlenes tid siges at ’denne lovløsheds hemmelighed var i virksomhed, men som hemmelighed kun til han [apostelskaren] som nu holdt ham tilbage, var af vejen’. Derefter ville den ikke-kristne indflydelse gribe om sig. Apostelen Paulus, der selv hørte med til apostelskaren som holdt frafaldet tilbage, sagde advarende: „Jeg ved at der efter min bortgang vil komme undertrykkende ulve ind iblandt jer, og de vil ikke behandle hjorden skånsomt, . . . mænd som vil fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig.“ — 2 Tess. 2:7; Apg. 20:29, 30.

Kommunikationskløft

● Unge fra hele verden er blevet opfordret til at fortælle pave Paul VI ’hvad de mener han må vide for at hans arbejde kan få betydning for unge mennesker’. Omkring 1200 har givet deres mening til kende, og klagepunkterne er mange. „Kirken synes at lide af det samme som juristerne, nemlig embedsmæssig analfabetisme,“ skriver en 16-årig katolik. „Det vil sige at når I kommer med en udtalelse, forstås den måske nok af biskopperne, men for normale mennesker er det bare ord.“

Men i stedet for at gøre de åndelige emner lettere tilgængelige for lægfolket synes gejstligheden at være besluttet på at holde folk i mørke. Benediktinerpræsten Colman Barry anbefalede for nylig at teologerne benytter latin i alle skrifter, for at undgå at forurolige lægfolket med deres overvejelser. Derved „vil teologerne blive bedømt af deres ligemænd,“ forklarer han, „fremfor af kirkeligt ukvalificerede.“