„De vil liste ødelæggende sekter ind“

„Der [vil] også . . . være falske lærere blandt jer. De vil liste ødelæggende sekter ind.“ — 2 Peter 2:1.

 1, 2. (a) Hvad var alle kristenhedens kirker oprindelig? (b) Hvilke spørgsmål bør vi derfor overveje?

ALLE kristenhedens kirker var oprindelig sekter. Nogle af disse — navnlig Romerkirken og de ortodokse og protestantiske nationale kirker — gør krav på forrangen over de andre såkaldt kristne trossamfund, som de ringeagtende kalder sekter. Disse historiske kendsgerninger er fremlagt i de to foregående artikler.

² Det kan imidlertid være at nogle spørger: ’Har Jesus Kristus og hans trofaste apostle virkelig forudsagt at der skulle komme et frafald fra den sande kristendom? Advarede de os mod at følge mænd der ville danne sekter? Var det for omkring 1900 år siden virkelig nødvendigt for Jesu sande disciple at vogte sig for sådanne splittende tendenser? Og er den samme årvågenhed påkrævet i dag?’

De første tendenser til sektdannelse

 3, 4. (a) Hvad advarede Jesus om, og hvilken betydning har det i forbindelse med den sande kristendom? (b) Hvilken lignende advarsel fremsatte Peter?

³ I Bjergprædikenen sagde Jesus: „Gå ind ad den snævre port, for bred er den port og bekvem er den vej der fører til ødelæggelse, og mange er de der går ind ad den. For snæver er den port og vanskelig er den vej der fører til liv, og få er de der finder den. Pas på falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder men inderst inde er glubske ulve. I kan kende dem på deres frugter.“ (Mattæus 7:13-16, Revised Standard Version) Jesus Kristus sagde altså ikke at den sande kristendom ville blive en bred, bekvem, „katolsk“ (hvis græske grundord betyder „universel“) religion, tilpasset efter de „mange“. Den ville blive en vanskelig, snæver vej, der kun ville blive fundet af de „få“. Disse „få“ blev advaret om at tilsyneladende uskadelige „falske profeter“ ville forsøge at lede dem ind på den ’bekvemme’ vej „der fører til ødelæggelse“.

⁴ Over 30 år senere skrev apostelen Peter: „Der optrådte imidlertid også falske profeter blandt folket [Israels folk], ligesom der også vil være falske lærere blandt jer [kristne]. De vil liste ødelæggende sekter ind og vil endog fornægte den herre som har købt dem, og vil derved bringe hurtig ødelæggelse over sig selv. Og mange vil følge deres skamløse gerninger, og på grund af dem vil sandhedens vej blive spottet. Og i havesyge vil de udnytte jer med falske ord.“ — 2 Peter 2:1-3.

 5. Hvornår begyndte frafaldne „ulve“ at vise sig, og hvordan ’listede de ødelæggende sekter ind’?

⁵ „Sandhedens vej“, den vej „der fører til liv“, er den sande kristendoms vej. De „falske profeter“, eller „falske lærere“, er de frafaldne ’ulve i fåreklæder’ der begyndte at gøre deres indflydelse gældende blandt de første kristne endnu før Jesu apostle var døde. (1 Johannes 2:18, 19; 4:1-3) Apostelen Paulus advarede også mod sådanne „undertrykkende ulve“. Han forklarede at det var mænd der ville fremstå og „fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig“. (Apostelgerninger 20:29, 30) Fra den anden halvdel af det første århundrede og fremefter listede disse falske lærere ødelæggende sekter ind og udnyttede de første kristne „med falske ord“. På grund af disse frafaldne blev „sandhedens vej“, den sande kristendom, „spottet“.

Nogle af de første sekter

 6. Hvordan fremgår det af Åbenbaringens bog at der allerede var opstået frafaldne sekter ved slutningen af det første århundrede, og hvorfor hadede Kristus dem?

⁶ Da Johannes nedskrev den åbenbaring han fik omkring år 96 e.v.t., optegnede han en række guddommeligt inspirerede budskaber der afspejlede den åndelige tilstand som dengang herskede inden for den kristne menighed og som kunne komme igen senere i historien. To af disse budskaber viser at der fandtes frafaldne sekter der var hadet af Kristus, hovedet for den sande kristne menighed. Det ser ud til at mindst én af disse sekter tolererede afgudsdyrkelse og utugt. — Åbenbaringen 2:6, 14, 15.

 7. Hvordan viser Paulus’ breve at kampen mod sektvæsenet var i gang allerede på hans tid?

⁷ Flere af apostelen Paulus’ breve, der er skrevet langt tidligere, viser at han allerede dengang måtte kæmpe en hård kamp mod tendensen til at danne sekter. I sit første brev til de kristne i Korint beklagede Paulus deres tilbøjelighed til at følge mennesker, for det resulterede i „stridigheder“ og „splittelser“. (1 Korinter 1:10-13; 3:1-4) Han gav udtryk for en lignende bekymring i sine breve til galaterne (1:6-9; 5:19-21), til Titus (3:9, 10) og til Timoteus. — 1 Timoteus 1:3-7; 4:1-3; 6:20, 21; 2 Timoteus 4:3, 4.

 8. Hvad troede gnostikerne, og på hvilken måde var de årsag til at „sandhedens vej“ blev „spottet“?

⁸ Visse bibelkyndige er af den mening at Paulus i sit første brev til korinterne og navnlig i brevet til efeserne og til kolossenserne med vilje anvendte bestemte græske ord (som for eksempel gnoʹsis, kundskab, og pleʹroma, fylde) i den hensigt at gendrive gnosticismen. Hvordan det end forholder sig, kæmpede Paulus i hvert fald imod de frafaldne ideer der senere udvikledes af de gnostiske sekter. Gnostikerne, der havde deres glanstid i det andet århundrede e.v.t., var dualister, idet de troede at alt stof var ondt, mens ånd betragtedes som godt. De mente at man opnår frelse gennem en mystisk „kundskab“ (gnoʹsis). Deres tro på at det kødelige legeme var af det onde, ledte dem til den ene af to yderligheder: enten askese eller dyrkelse af kødets glæder. Den såkaldt kristne gnosticisme gjorde meget til at „sandhedens vej“ blev „spottet“.

 9. Hvad hed nogle af de andre af den frafaldne kristendoms sekter, og hvad kan der siges om dem?

⁹ Blandt andre af de tidlige sekter kunne nævnes markionitterne der fulgte Markion, en søn af en frafalden kristen „biskop“ i Lilleasien. Markion troede på to guder, en ufuldkommen gud fra „Det gamle Testamente“ og en kærlighedens gud der åbenbares i „Det nye Testamente“, eller rettere sagt, i de dele af det som han anerkendte (nogle af Paulus’ og Lukas’ skrifter). En anden sekt fra det andet århundrede var montanismen. Montanos var en „profet“ fra Lilleasien der forkyndte at Kristi andet komme var nært forestående og at det ny Jerusalem skulle oprettes i byen Pepuza, i nærheden af nutidens Ankara i Tyrkiet. Han kritiserede også den tiltagende magt og den moralske slaphed hos den frafaldne kristendoms præsteklasse. Tertullian blev tilhænger af Montanos. To andre protestbevægelser mod moralsk slaphed blandt såkaldte kristne og mod en skånsom behandling af frafaldne, var novatianerne i det tredje århundrede og donatisterne i det fjerde århundrede. Begge disse skismatiske bevægelser accepterede imidlertid de fleste af de ældre etablerede kirkers fejlagtige læresætninger.

„Lovløshedens menneske“ organiseres

10. Hvem bør vi regne med til de „falske lærere“ der ’listede ødelæggende sekter ind’?

¹⁰ Alle disse sekter, og andre som vi ikke har nævnt, var varianter af den frafaldne kristendom. Men de mænd der dannede dem var ikke de eneste „falske lærere“ der ’listede ødelæggende sekter ind’. (2 Peter 2:1-3) Peter forudsagde også at ’mange ville følge deres skamløse gerninger’. Vi har lige set at nogle af disse første sekter blev dannet i protest mod den herskende præsteklasses skamløse gerninger. Disse gejstlige bør altså tælles blandt de „falske lærere“, og deres kirker bør betragtes som „ødelæggende sekter“.

11. Hvilken ny klasse begyndte at ophøje sig selv, og hvordan havde Paulus forudsagt dette?

¹¹ Alle disse frafaldne sekter kæmpede som nævnt om forrangen. Hver især stræbte de efter at blive betragtet som den eneste „ortodokse“, „apostolske“ og „katolske (universelle)“ kirke og behandlede til gengæld de andre som kætterske sekter. På samme tid forsøgte en præsteklasse inden for de større, mere magtfulde kirker at hæve sig op over resten af hjorden. Om dette frafald og om en herskende præsteklasses fremståen skrev apostelen Paulus: „Lad ingen forføre jer på nogen måde, for først [før Jehovas dag er her] må jo frafaldet komme og lovløshedens menneske, undergangens søn, åbenbares. Han sætter sig imod og ophøjer sig over enhver som siges at være ’gud’ eller genstand for dyrkelse, så han sætter sig i Guds tempel, idet han offentligt udgiver sig for at være en gud.“ — 2 Tessaloniker 2:2-4.a

12. (a) Hvad er „lovløshedens menneske“ og hvornår åbenbaredes dette „menneske“ fuldt ud? (b) Hvilke skridt ledte til udviklingen af en præsteklasse? (c) Beskriv det hierarkiske system.

¹² Dette frafald var „allerede i virksomhed“ på Paulus’ tid. Det blev imidlertid ikke åbenbaret fuldt ud før Jesu sande apostle, ’der holdt det tilbage’, var døde. (2 Tessaloniker 2:6, 7) Lidt efter lidt begyndte en præsteklasse at vise sig. I begyndelsen af det andet århundrede e.v.t. skrev Ignatius, en „biskop“ i Antiokia, om et tredelt hierarki af biskopper, presbytere (præster) og diakoner. „Lovløshedens menneske“ var begyndt at tage form. Men den „kirkefader“ der virkelig fik præsteklassen organiseret til et hierarkisk system var Cyprianus, en „biskop“ i Karthago i Nordafrika, der døde i 258 e.v.t. Det pålidelige opslagsværk Dictionnaire de Théologie Catholique fortæller at Cyprianus angav hovedtrækkene i et monarkisk syvdelt hierarki hvori den øverste stilling beklædtes af biskoppen. Under ham var der præster, diakoner, underdiakoner, akoluter (tjenere), lektorer (oplæsere) og exorcister. En ottende grad — dørvogter — blev senere tilføjet i den vestlige, latinske eller romerske kirke, hvorimod den østlige, eller græske, kirke nøjedes med et femdelt hierarki. Således blev det kollektive „lovløshedens menneske“, den frafaldne kristne præsteklasse, fuldt ud ’åbenbaret’ i det tredje århundrede e.v.t. Man har haft det lige siden i alle de af kristenhedens kirker og sekter der har en særlig præsteklasse.

„Ødelæggende sekter“ ved endens tid

13. På hvilke to måder har kristenhedens sekter vist sig at være „ødelæggende“?

¹³ På originalsproget, græsk, betyder Peters udtryk „ødelæggende sekter“ bogstaveligt „ødelæggelsens sekter“. Dette udtryk er meget rammende på to måder. Kristenhedens kirker og sekter har vist sig at være ødelæggende for den sande kristendom, „sandhedens vej“. De er også „ødelæggelsens sekter“ på den måde at deres falske lærere ’bringer hurtig ødelæggelse over sig selv’ og over dem der ’følger deres skamløse gerninger’. Peter tilføjer: „For dem [de falske lærere] er dommen fra gammel tid ikke uvirksom, og deres ødelæggelse slumrer ikke.“ (2 Peter 2:1-3) Denne ’hurtige ødelæggelse’ vil komme over dem i ’den store trængsel’ der hurtigt nærmer sig. — Mattæus 24:21.

14. Hvornår vil „lovløshedens menneske“ blive udryddet, og hvad vil denne ødelæggelse bevise?

¹⁴ Paulus viste at det kollektive „lovløshedens menneske“ ikke ville blive udryddet før tiden for Kristi ’nærværelse’, idet han skrev: „Den lovløse [vil] blive åbenbaret, hvem Herren Jesus vil udrydde med sin munds ånd og gøre til intet ved sin nærværelses [parousías] tydelige fremtræden.“ (2 Tessaloniker 2:8) Ja, udryddelsen af det gejstlige „lovløshedens menneske“, sammen med resten af Satans babyloniske religiøse imperium, vil komme som en bemærkelsesværdig manifestation af Kristi ’nærværelse’, eller parousia, og vil bevise over for både venner og fjender at Herren Jesus er usynligt nærværende og at den forudsagte ’store trængsel’ er begyndt.

En advarsel til sande kristne

15. Hvilken advarsel til sande kristne indeholder Jesu lignelse om hveden og ukrudtet?

¹⁵ Jesu lignelse om hveden og ukrudtet viser at ’ukrudtets’ kirker og sekter, eller de frafaldne kristne, ville få lov til at brede sig op gennem tiden. Først ved „afslutningen på tingenes ordning“ ville man kunne skelne mellem disse falske kristne og de sande „rigets sønner“, „hveden“. (Mattæus 13:24-30, 37-40) Jesu lignelse indeholder imidlertid også en advarsel til sande kristne, det være sig de salvede „rigets sønner“ eller deres medarbejdere. Jesus sagde: „Menneskesønnen vil udsende sine engle, og de vil fra hans rige samle alt det der er årsag til snublen og fald og alle dem der øver lovløshed, og de vil kaste dem i ildovnen. Dér vil de græde og skære tænder.“ — Mattæus 13:41, 42.

16. (a) Hvilket adskillelsesarbejde er foregået siden 1919? (b) Hvilken yderligere advarsel fremsatte apostlene, og hvad tilføjede Judas?

¹⁶ Siden 1919 er „hveden“ blevet adskilt fra „ukrudtet“ på den religiøse mark. Det betyder dog ikke at Menneskesønnens engle siden da ikke er fortsat med at „samle [fra hans rige] alt det der er årsag til snublen og fald og alle dem der øver lovløshed“. Judas minder os om den advarsel „vor Herres Jesu Kristi apostle“ fremsatte: „I den sidste tid vil der være folk som latterliggør og som vandrer i overensstemmelse med deres ønsker om ugudelige ting.“ Og Judas tilføjer: „Det er dem der laver adskillelser [forvolder splittelser, Seidelin].“ — Judas 17-19.

17. Hvad sagde Jesus om „den onde træl“?

¹⁷ Det der ifølge Jesus skulle ske med de lovløse der „er årsag til snublen og fald“ minder os om det han senere sagde om dem der nægtede at anerkende „den trofaste og kloge træl“, ’hvedeskaren’ af salvede kristne som Kristus ville ’sætte over alt hvad han ejer’. Jesus advarede: „Men hvis den onde træl dér i sit hjerte siger: ’Min herre er længe om at komme,’ og begynder at slå sine medtrælle og at spise og drikke med de uforbederlige drankere, så vil den træls herre komme på en dag han ikke venter det, og i en time han ikke kender, og han vil straffe ham med største strenghed og give ham hans lod hos hyklerne. Dér vil han græde og skære tænder.“ — Mattæus 24:45-51.

18. (a) Hvordan viser nogle i dag de træk der kendetegner „den onde træl“? (b) Hvordan vil det gå dem hvis de fortsætter med at ’forvolde splittelser’?

¹⁸ I dag er der nogle illoyale der viser de træk der kendetegner „den onde træl“ ved at sige i deres hjerte: „Min herre er længe om at komme.“ De identificerer sig med de „folk som latterliggør“ og som siger: „Hvor er denne hans lovede nærværelse?“ (2 Peter 3:1-7) Som Judas advarede om, prøver de at ’forvolde splittelser’. (Judas 19, Seidelin) Ved at kritisere den trofaste og kloge trælleskare, fra hvem de har fået deres kundskab om „sandhedens vej“, begynder de ’at slå deres medtrælle’. Men hvis de bliver ved med at forvolde splittelser vil de til sidst blive „samlet fra“ af englene og ’få deres lod hos [kristenhedens] hyklere’. ’Dér vil de græde og skære tænder’ — somme tider ved at give luft for tænkte forurettelser gennem medierne.

19. (a) Hvad sagde Paulus om „sekter“ blandt Guds folk? (b) Hvordan kan vi bevise at vi er „godkendte“?

¹⁹ Det minder os om hvad Paulus skrev til korinterne: „Der må jo nødvendigvis også være sekter iblandt jer, for at de godkendte også kan blive gjort kendt iblandt jer.“ (1 Korinter 11:19) Ja, hvis der er nogen i dag der prøver at „liste ødelæggende sekter ind“ blandt Jehovas vidner, vil det for loyale kristne være en god lejlighed til at vise at de er „godkendte“ af Gud og Kristus. De må og skal vise at de værdsætter sand kristen enhed. Denne enhed vil blive behandlet i den følgende artikel.

[Fodnote]

Husker du?

■ Hvornår og hvordan begyndte kristenhedens frafald?

■ Hvem eller hvad er „lovløshedens menneske“?

■ På hvilke måder er kristenhedens kirker „ødelæggende“?

■ Hvilken advarsel fremsatte Jesus om „den onde træl“?

[Illustration på side 11]

Jesus advarede om at falske profeter er som ulve i fåreklæder

[Illustration på side 13]

Falske kristne er som „ukrudt“ der ikke kan anvendes til noget og må tilintetgøres