Liv eller udslettelse i „den store trængsel“
„Disse skal gå bort til evig afskærelse, men de retfærdige til evigt liv.“ — Mattæus 25:46.
1, 2. Hvilket synspunkt har nogle givet udtryk for, og hvorfor er dette et farligt synspunkt som man bør undgå?
TANKEN om at nogle skal udslettes for evigt virker frastødende på nogle. Dette gælder for eksempel universalisterne, der tror at alle til sidst bliver frelst. Helt tilbage i det tredje århundrede legede den religiøse forfatter Origenes med tanken om endelig frelse for alle. Uden at gå helt så vidt har nogle der i dag hævder at være kristne, givet udtryk for det synspunkt at alle mennesker muligvis vil få en opstandelse, også de der mister livet i den kommende „store trængsel“. — Mattæus 24:21, 22.
2 De der har sådanne tanker nærmer sig, uden selv at vide det, i farlig grad kristenhedens lære om „en almindelig opstandelse“. De store kirker lærer at ALLE døde legemer vil blive oprejst og forenet med deres respektive sjæle, enten i himmelen eller i „helvede“. Bibelen taler imidlertid ikke om en sådan „almindelig opstandelse“ som kristenheden går ind for, og heller ikke om at ALLE døde, endog de onde, vil blive oprejst eller komme til live igen.
Ikke alle bliver oprejst
3. Hvordan gav Jesus udtryk for at ikke alle vil blive oprejst?
3 Jesus gav udtryk for at ikke alle bliver oprejst. Da han ved en lejlighed besvarede et underfundigt spørgsmål fra saddukæerne, der ikke troede på en opstandelse, talte han om at nogle var „anset for værdige til at få del i den anden tingenes ordning og opstandelsen fra de døde“. (Lukas 20:35) Heraf fremgår det at det ikke er alle der vil vise sig værdige til en opstandelse i Guds lovede nye tingenes ordning.
4. Hvorfra kommer de døde tilbage ifølge Åbenbaringen, kapitel 20, men hvilket symbolsk sted giver ikke slip på de døde der er i det?
4 I Åbenbaringen, kapitel 20, hvor der er tale om opstandelsen af „de øvrige af de døde“, dem der ikke får del i „den første opstandelse“, siger Bibelen at „havet“ og „Hades“ giver de døde der er i dem, tilbage. Men der siges ikke noget om at de døde kommer tilbage fra „ildsøen“ eller „den anden død“, der andre steder kaldes „Gehenna“ (hebraisk: Geʹi Hinnomʹ). (Lukas 12:5) Ligesom „havet“ betegner den våde grav i almindelighed for dem der er døde på havet og hvis lig aldrig er blevet fundet og lagt i en grav, betegner det græske ord haʹdes ikke et bestemt gravsted men menneskehedens fælles grav. Det svarer til ordet „Sheol“ i De hebraiske Skrifter (i den autoriserede danske oversættelse gengivet med „døden“ eller „Dødsriget“). Jesus siger: „Jeg var død, men se! jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har dødens og Hades’ nøgler.“ (Åbenbaringen 1:18) I sit tusindårsrige vil han bruge disse „nøgler“ til at udfri dem fra døden „som er anset for værdige til at få del i den anden tingenes ordning og opstandelsen fra de døde“.
5. Hvad er „Gehenna“ et symbol på?
5 Derimod siger Bibelen ingen steder at Kristus har Gehennas nøgler. Jesus omtalte imidlertid Gehenna flere gange, for eksempel da han sagde: „Vær ikke bange for dem som dræber legemet men som ikke kan dræbe sjælen; frygt hellere for ham [Jehova] der kan ødelægge både sjæl og legeme i Gehenna.“ (Mattæus 10:28) I en kommentar til denne passage skrev professor Oscar Cullmann i bogen Immortalité de l’âme ou Resurrection des morts?: „psykheʹ [sjælen] sigter ikke her til den græske opfattelse af sjælen men bør snarere oversættes med ’livet’. . . . W. G. Kümmel . . . skriver også med god grund: Matt. 10:28 ’søger ikke at betone sjælens udødelighed, men understreger det forhold at Gud alene kan udslette ikke blot det jordiske liv men også det himmelske’.“ Ja, Gehenna betegner fuldstændig udslettelse hvorfra ingen opstandelse er mulig. The New Bible Commentary (2. udgave, side 786) definerer Gehenna som „en beskrivelse af ’den anden død’.“ — Åbenbaringen 21:8.
6. Vis ud fra Bibelen at nogle kommer i Gehenna før den tusindårige domsdag og at de derfor ikke har noget håb om en opstandelse.
6 Bibelen viser klart at nogle mennesker ender i det symbolske Gehenna før den tusindårige domsdag begynder. Jesus sagde til de stivnakkede skriftlærde og farisæere at de selv og deres hedenske proselytter var ’emner for Gehenna’ eller, bogstaveligt, ’Gehennas sønner’. (Mattæus 23:15, 33-35; se også Johannes 9:39-41; 15:22-24.) Hvis en proselyt af farisæerne blev et emne for Gehenna, ’dobbelt så slem som de selv’, hvor langt mere da ikke Judas Iskariot, der indgik en skændig handel med dem om at forråde Guds søn! Jesus gav udtryk for dette da han kaldte Judas for „undergangens søn“. (Johannes 17:12) De frafaldne der ikke omvender sig, kommer heller ikke i Sheol eller Hades når de dør, men i Gehenna. (Hebræerne 6:4-8; 2 Peter 2:1) Det samme gælder indviede kristne der med vilje øver synd eller „dem som unddrager sig“. (Hebræerne 10:26-31, 38, 39) Disse få eksempler viser at der findes nogle som allerede i „denne tingenes ordning“ har begået en synd der aldrig kan tilgives, hverken nu eller i „den kommende“ tingenes ordning. (Mattæus 12:31, 32; jævnfør Første Johannesbrev 5:16.) De vil derfor ikke få nogen opstandelse.
Jehovas domme er endelige
7. Hvilket yderligere bevis har vi på at Jehova afsiger en endelig dom over nogle allerede i den nuværende tingenes ordning?
7 Jesu egne ord om at „bespottelse imod ånden“ ikke vil blive tilgivet, „hverken i denne tingenes ordning eller i den kommende“, skulle være nok til at overbevise enhver der tvivler, om at Jehova afsiger en endelig dom over nogle i „denne tingenes ordning“. De pågældende er skyldige „i en evig synd“. De „får aldrig i evighed tilgivelse“. (Markus 3:28, 29) Hvorfor skulle de så oprejses?
8. (a) Hvilken indstilling som Jehova lægger for dagen, bør vi også lægge for dagen? (b) Hvorfor bør vi have tillid til Jehova og hans søn som dommere, og hvilket eksempel kan vise det rimelige i at betragte Jehovas dom som endelig?
8 Som værdige vidner for vor Gud Jehova går vi naturligvis ikke rundt og truer nogen med udslettelse. Vi deler Jehovas syn på tingene, og vi ved at han er „tålmodig“, da „han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring“. (2 Peter 3:9) På den anden side må vi passe på at vi ikke lader følelserne råde i den grad at vi, måske uden at tænke over det, kritiserer Jehovas måde at gøre tingene på. Jehova er en fuldkommen dommer. (5 Mosebog 32:4) Det samme er Kristus Jesus. (Johannes 5:30) Når en sag forelægges for ufuldkomne jordiske dommere og prøves ved alle retsinstanser, lige fra den laveste domstol til den højeste, regner man sagen for at være endeligt afgjort, og afgørelsen kan ikke appelleres. Hvorfor skulle vi da tvivle på Jehovas domme og mene at de ikke er endegyldige? — Salme 119:75.
9. Hvordan fremgår det af Mattæus 10:28 at Jehovas domme er endelige?
9 Selv om Jehova er usædvanlig tålmodig fordi han ønsker at „alle skal nå til en sindsændring“, ved han også at ikke alle mennesker vil ændre sind. Det er grunden til at Jesus advarede os om at frygte for „ham der kan ødelægge både sjæl [liv] og legeme i Gehenna“. Om denne passage siger The New International Dictionary of New Testament Theology: „Matt. 10:28 lærer ikke sjælens mulige udødelighed men uafvendeligheden af Guds dom over de forhærdede.“
10. Hvad sagde Jesus om de „mange“ og de „få“, og hvad betyder det græske ord der gengives med „undergangen“?
10 I sin bjergprædiken sagde Jesus: „Gå ind ad den snævre port, for bred og rummelig er den vej der fører til undergangen [græsk: apoleia], og det er mange der går ind ad den; men snæver er den port og trang den vej som fører til livet, og det er få der finder den.“ (Mattæus 7:13, 14) Græske ordbøger forklarer at apoleia betyder „tilintetgørelse“, „evig udslettelse“ (Arndt & Gingrich) eller „definitiv udslettelse, ikke kun i betydningen tilintetgørelse af den fysiske eksistens“. (Theological Dictionary of the New Testament) Der er derfor ikke noget bibelsk grundlag for at tro at folk der lever i dag og som kommer ud for den største „trængsel“ der har været siden verdens begyndelse, har noget andet valg end ’liv’ eller ’undergang’. — Mattæus 24:21, 22.
Overlevelse eller udslettelse
11. (a) Hvad menes der med udtrykket ’Jehovas dag’? (b) Hvilken ’stor dag’ ligger stadig forude, og hvad vil der ske på denne „dag“?
11 „Nær er [Jehovas] dag, den store.“ (Zefanias 1:14) Disse ord har aldrig været mere ildevarslende end nu. Det er sandt at der har været andre særlige perioder i historien hvor Jehova har eksekveret sin dom og herliggjort sit hellige navn, og hver af disse perioder har i mindre målestok været ’Jehovas dag’. Det troløse Jerusalem, Babylon og Ægypten oplevede sådanne ’dage’. (Esajas 2:1, 6-17; 13:1-6; Jeremias 46:1-10) Men den største af Jehovas ’dage’ ligger endnu forude. Det er den „dag“ da Jehova vil eksekvere sin dom over kristenheden og resten af Satans falske religions verdensimperium, og derefter over hele Satans onde ordning. Det er „en vredens dag, en trængselens og nødens dag, en ødelæggelsens og ødets dag“. Profetien fortsætter: „Over menneskene bringer jeg trængsel . . . fordi de synded mod [Jehova] . . . Hverken deres sølv eller guld evner at frelse dem på [Jehovas] vredes dag, når hele jorden fortæres af hans nidkærheds ild; thi undergang, ja brat tilintetgørelse bringer jeg over alle, som bor på jorden. Saml jer, . . . før [Jehovas] glødende harme kommer over eder, før [Jehovas] vredes dag kommer over eder. Søg [Jehova], alle I ydmyge i landet, som holder hans bud, søg retfærd, søg ydmyghed! Måske kan I skjule jer på [Jehovas] vredes dag.“ — Zefanias 1:15 til 2:3.
12. Handler Zefanias’ profeti kun om Juda? Forklar.
12 Selv mange af kristenhedens bibelkommentatorer anerkender at denne profeti ikke kun gjaldt Juda men „en almen dom over hele verden“ (Keil-Delitzsch), „enden på en syndens tidsalder“ (den franske økumeniske Bibel), eller „’dagen’ da den universelle dom bliver fuldbyrdet over al ondskab og Guds vrede bliver udgydt over alle som ikke kender Gud og ikke adlyder evangeliet om vor Herre Jesus Kristus“. — The New Bible Commentary, 2. udgave.
13. (a) Hvornår skal „Jehovas dag“ indtræffe ifølge Paulus? (b) Hvad er „lovløshedens menneske“, og hvilken dom venter der dette symbolske menneske?
13 Apostelen Paulus forbandt „Jehovas dag“ med „vor Herres Jesu Kristi nærværelse“. (2 Tessaloniker 2:1, 2) Efter en omtale af det store frafald der til sidst resulterede i „lovløshedens menneske“ — den frafaldne gejstlighed i kristenhedens kirker — tilføjede han: „Da vil den lovløse blive åbenbaret, hvem Herren Jesus vil udrydde med sin munds ånd og gøre til intet ved sin nærværelses tydelige fremtræden.“ (2 Tessaloniker 2:3, 8) Den frafaldne gejstlighed vil blive ’udryddet’ eller ’gjort til intet’ allerede i begyndelsen af „den store trængsel“. (Åbenbaringen 17:1-5, 16, 17) Denne frafaldne skare betegnes også som „undergangens søn“, hvilket vil sige at den styrer mod „evig undergang“ i Gehenna, ligesom sit modstykke på Jesu tid. — 2 Tessaloniker 2:3; Mattæus 23:33.
14. Hvorfor vil mange andre ’gå til grunde’, og hvilket valg er alle således stillet over for?
14 Hvordan så med alle dem der har fulgt gejstligheden og dens ’uretfærdige bedrag’? Apostelen Paulus taler om at de „går til grunde [bogstaveligt: udsletter sig selv], fordi de ikke tog imod kærligheden til sandheden, så de kunne blive frelst. Det er derfor Gud lader en vildfarelse komme til dem og virke på dem, så de tror løgnen, for at de alle kan blive dømt fordi de ikke troede sandheden men fandt behag i uretfærdigheden“. (2 Tessaloniker 2:10-12) Verden er i dag fyldt med ondskab, umoralitet og fordærv. Langt de fleste ’finder behag i uretfærdigheden’ og ’tager ikke imod kærligheden til sandheden, så de kan blive frelst’. (Jævnfør Ezekiel 9:4-7.) De vil derfor blive „dømt“ og ’gå til grunde’. Mulighederne i „den store trængsel“ er ganske klare. Enten overlever man, eller man bliver udslettet.
Flygt til Guds rige så du kan overleve
15. Hvordan er valget skildret i lignelsen om „fårene“ og „bukkene“?
15 Ja, „nær er [Jehovas] dag, den store, den er nær og kommer hastigt“. (Zefanias 1:14) Vi lever i en domstid hvor „alle nationerne“ er samlet foran Kristus Jesus. Folkene i disse nationer bliver skilt i to skarer, „fårene“ og „bukkene“. Slutresultatet nævnes med klare ord: „evigt liv“ for „fårene“ og „evig afskærelse“ for „bukkene“. — Mattæus 25:31-33, 46.
16, 17. (a) Hvordan fremgår det af Andet Tessalonikerbrev 1:6-9 at Jehovas dom der fuldbyrdes i „den store trængsel“ er endelig? (b) Hvem vil også blive udslettet foruden dem der forfølger Guds folk, og hvorfor?
16 At Jehovas dom er endelig fremgår også af følgende ord af Paulus: „Det er retfærdigt fra Guds side at give dem trængsel til gengæld som volder jer trængsel, men jer som lider trængsel, lindring sammen med os ved Herren Jesu åbenbarelse [apokalypsis] fra himmelen med sine mægtige engle i den flammende ild når han bringer hævn over dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus. Disse skal lide retslig straf i form af evig undergang.“ — 2 Tessaloniker 1:6-9.
17 Læg mærke til at den ’retslige straf i form af evig undergang’ ikke blot eksekveres over dem som volder Guds folk „trængsel“, men også over „dem der ikke kender Gud“ og „dem der ikke adlyder den gode nyhed“. I sit brev til romerne forklarer Paulus hvorfor ’de der ikke kender Gud’ er „uden undskyldning“ og hvorfor de vil blive dømt. (Romerne 1:18-20; 2:5-16) Den engel der ifølge Åbenbaringen, kapitel 14, ’flyver midt på himmelen’, opfordrer „dem der bor på jorden“ til at ’frygte Gud og give ham ære, fordi hans doms time er kommet’. De tilskyndes derfor til at ’tilbede ham som har dannet himmelen og jorden og havet’. De der ikke gør dette, og alle som knytter deres tro til Satans politiske ’vilddyr’ i stedet for til Guds messianske rige, vil blive tilintetgjort sammen med ’dyret’ i „Guds harmes store vinperse“. — Åbenbaringen 14:6, 7, 9, 10, 14-20; 19:11-21.
18. (a) Hvad må enhver der håber at overleve, nu gøre? (b) Hvem vil ifølge Bibelen overleve „den store trængsel“, og hvilke udsigter har de?
18 Enhver der håber at kunne ’skjule sig på Jehovas vredes dag’ må ’søge retfærd’, ’søge ydmyghed’ og ’holde Jehovas bud’, fremfor at kritisere hans afgørelser. (Zefanias 2:2, 3) Enhver der håber at blive betragtet som et ’får’ af Jehovas udnævnte dommer og blive skånet i „den store trængsel“, må vise at han eller hun hører til „de retfærdige“ ved aktivt at hjælpe og støtte Kristi salvede „brødre“, der udgør ’den trofaste og kloge trælleskare’. (Mattæus 25:33, 40, 46; 24:45-47) De eneste der ifølge Bibelen har håb om at overleve „den store trængsel“ er Kristi „brødre“ eller „de udvalgte“, og ’den store skare’ symbolske får der uophørligt ’yder Gud hellig tjeneste’, idet de bliver ved med at råbe så alle kan høre det: „Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.“ Som døbte disciple fra alle nationer ledes medlemmerne af denne ’store skare’ af Lammet Kristus Jesus til „kilder med livets vand“ der aldrig vil tørre ud. „Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.“ — Mattæus 24:21, 22; 25:34; 28:19, 20; Åbenbaringen 7:9-17.
Repetitionsspørgsmål
■ Hvad mener kristenhedens kirker når de taler om „den almindelige opstandelse“ af de døde? Er denne lære bibelsk?
■ Af hvilke skriftsteder fremgår det at ikke alle døde vil blive oprejst?
■ Hvad er „Gehenna“?
■ Hvoraf fremgår det at Jehova fælder en endelig dom over nogle allerede i den nuværende tingenes ordning?
■ Hvad vil der ske på ’Jehovas dag’, og vil de der mister livet på denne „dag“ få en opstandelse?
■ Hvad må man gøre for at overleve og hvilket arbejde haster derfor mere end nogen sinde?
[Illustration på side 19]
Judas, „undergangens søn“, hører til dem der ikke får en opstandelse