mulighed for at bruge deres midler til det de gerne vil. De kan yde visse materielle bidrag til den verdensomfattende forkyndelse af den gode nyhed om Guds rige.

Ved at undgå lediggang og i stedet udføre et hæderligt arbejde følger de kristne også Bibelens principper, og på denne måde kan de ofte opnå større lykke ved at give til et kristent formål. Prædikerens bog 4:5 siger tankevækkende: „Dåren lægger hænderne i skødet og æder sig selv op.“ Fortidens kong Lemuel skrev nogle rosende ord om den hårdt arbejdende, flittige hustru. (Ordsp. 31:10-31) Apostelen Paulus anbefalede et hæderligt arbejde for at man kunne „have noget at give af til den, som er i nød“. — Ef. 4:28.

i virksomhed, kun må den, som nu holder igen, først fjernes. Og da skal den lovløse åbenbares (ham skal Herren Jesus dræbe med et åndepust af sin mund og tilintetgøre ved sit synlige komme [sin nærværelses manifestation, NW]), og han skal komme i Satans kraft, med al løgnens magt og tegn og undere [med enhver kraftig gerning og løgnens tegn og undere, NW] og med al uretfærdighedens forførelse over for dem, der fortabes, fordi de ikke tog imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud over dem en vildførende magt, så de tror løgnen, for at de skal rammes af dommen, alle de, som ikke troede sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden.“ — 2 Tess. 2:1-12.

16. Er „lovløshedens menneske“ et enkelt menneske? Forklar nærmere.

¹⁶ Vi lægger mærke til at apostelen Paulus omtaler de falske kristne ledere som en person, nemlig „lovløshedens menneske“. Der kan ikke være tale om blot ét menneske, for Paulus siger at dette menneske allerede virkede på Paulus’ tid og først ville blive fjernet når Herren Jesus var kommet igen. Ét menneske kunne ikke leve så lang tid og kunne heller ikke gøre de ting som Paulus tilskriver „lovløshedens menneske“.

17. (a) Hvem begår „lovløshedens menneske“ sin lovløshed imod? (b) Består dets synd i at det langsomt fjerner sig fra sandheden, eller hvori består den, og hvilken virkning har det på andre? (c) Vis med et eksempel at „lovløshedens menneske“ har ophøjet sig „over alt, hvad der hedder Gud“?

¹⁷ Den lovløshed som dette „menneske“ begår, øves ikke mod denne verdens regeringer (selv om det undertiden har begået en lovløshed af den art). Tværtimod ser vi at kristenhedens gejstlige fraterniserer med denne verdens herskere og prøver at øve indflydelse på de politiske forhold. Når de styrende ikke har gjort som det har behaget dem har de undertiden gjort sig skyldige i lovløshed mod regeringerne. Den lovløshed Paulus taler om er lovløshed mod Gud. Der er ikke tale om en langsom afvigelse fra kristendommen men om et direkte frafald, et velovervejet og planlagt oprør mod Guds suverænitet. Ved at forføre folk og udbytte dem med falske ord har „lovløshedens menneske“ i virkeligheden fået dem til at vende sig bort fra kongen Jesus Kristus, der hersker i Guds navn. Præsteskabet gør som det jødiske præsteskab, der forkastede Messias, Kongen som var sendt til det jødiske folk af Jehova. Det hovmod som „lovløshedens menneske“ lægger for dagen er så stort at han „sætter sig imod og ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom“. Et eksempel herpå har vi fra kanonisten Lucius Ferraris, som levede i det attende århundrede og tilhørte franciskanernes orden. Han siger:

„Paven ejer en sådan værdighed og højhed at han ikke blot er et menneske, men så at sige Gud og Guds stedfortræder. . . . Paven er så at sige Gud på jorden, Kristi trofastes eneste fyrste, den største konge af alle konger, idet han besidder fuldmagten, han hvem det jordiske og himmelske riges regering er betroet. . . . Paven er så stor i myndighed og magt at han kan ændre, fremsætte eller udlægge den guddommelige lov. Paven kan undertiden modvirke den guddommelige lov ved at indskrænke, forklare,“ o.s.v.a

18. (a) Hvad sætter „lovløshedens menneske“ sig op imod, og hvordan ophøjer det sig over alt hvad der hedder helligdom? (b) Hvordan tager det „sæde i Guds tempel“?

¹⁸ Ja, det er selve Guds suverænitet man sætter sig op imod og Jehova Guds ord og lov man bestrider. Det er ikke blot den katolske kirkes gejstlige der gør sig skyldige i det, men hele kristenhedens præsteskab lærer babyloniske lærdomme og bedriver åndelig utugt med denne verdens regeringer. De sætter deres traditioner og egne meninger over Guds ord og hævder at de alene har ret til at varetage folks religiøse interesser. Når Jehovas vidner kommer til en by eller egn for at forkynde Bibelens sandheder protesterer præsterne højlydt og siger at Jehovas vidner trænger ind på deres enemærker. De respekterer ikke de sande kristne, Jesu Kristi salvede brødre, som bringer dem Rigets budskab, og de respekterer heller ikke apostlenes ord. De hævder at de er de levende stene i Guds åndelige tempel og udgør hans menighed.

19. Hvornår blev „lovløshedens menneske“ åbenbaret?

¹⁹ Paulus fortsætter med at sige at der på hans tid var noget der holdt igen på frafaldet, men at det der holdt igen ville blive fjernet, og så ville „lovløshedens menneske“ rigtig udfolde sig og tage overhånd. Af apostlenes breve kan vi se at det der holdt igen blev fjernet ved apostlenes og deres nærmeste medarbejderes død. Der skulle derfor ikke gå lang tid efter det første århundredes udløb før frafaldet viste sig.

’Kraftige gerninger’ der forfører mange

20. (a) Nævn nogle af de kraftige gerninger og tegn og undere som „lovløshedens menneske“ gør? (b) Hvordan er Jesu syn på disse gerninger, der ser imponerende ud?

²⁰ For virkelig at bedrage skulle „lovløshedens menneske“ udføre „enhver kraftig gerning“. Det hentyder ikke nødvendigvis til den slags mirakler som Herren Jesus Kristus gjorde. Men „lovløshedens menneske“ har for eksempel gjort kraftige gerninger ved at omvende folk ved statens hjælp, ved at omvende hele befolkninger, ved at forene kirke og stat, og ved korstogene. Disse kraftige gerninger er ikke alene blevet gjort i den katolske del af kristenheden men også i den såkaldt protestantiske del, for eksempel ved reformationen, ved manøvrering af regeringer, ved gennemførelse af love som knyttede folk fastere til de religiøse systemer. Gejstligheden har udført „tegn og undere“ der indgyder folk ærefrygt for den, for eksempel kravet om apostolsk succession, de mange konciler, reformer, skoler og hospitaler der drives af religiøse ordener; helligdomme hvor man påstår der er sket mirakuløse helbredelser; Katolsk Aktion, økumeniske råd, Kirkernes Verdensråd, encyklikaer, gejstliges fremmøde i og indflydelse på De forenede Nationer, og mange andre lignende ting. De anerkender endog spiritisme og astrologi og har set gennem fingre med at politiske ledere går til spåkvinder og medier for at få råd i statsanliggender. Alt dette ser måske ud til at være helt i sin orden og gør et mægtigt indtryk på folk og politikere, men ikke på Jesus. Han sagde: „Mange skal sige til mig på hin dag: ’Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?’ Og da vil jeg sige dem rent ud: ’Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret.’“ — Matt. 7:22, 23.

21. Hvordan har Gud gengældt dem for deres modstand mod ham og sandheden?

²¹ Derfor siger apostelen Paulus at da disse hovmodige og indbildske mænd har sat sig op imod og ophøjet sig over Gud og ikke tager imod kærlighed til sandheden så de kan blive frelst, sender Gud en vildførende magt over dem så de virkelig tror løgnen. De er „dem, der fortabes“, og de har i den grad fulgt Satan i hans bedrag og har så helt accepteret det, at de tror at de er hellige og at Gud vil lade dem slippe godt fra det.

22. (a) Hvordan ved vi at Satan ikke har haft held til at komme kristendommen til livs? (b) Hvad vil der til sidst ske med „lovløshedens menneske“?

²² Ved hjælp af det babyloniske „lovløshedens menneske“ er Satan således kommet langt i sin kamp mod sand kristendom, men at det ikke er lykkedes ham at komme den til livs fremgår af at vi i dag kan læse om, forstå og gennemskue det store falskneri, og også af at mere end en million kristne nu forkynder den gode nyhed om Riget for folk i hele verden. Snart vil apostelens ord gå i opfyldelse og Herren Jesus, der nu er indsat i magt og herlighed i himmelen, vil ved sin nærværelses manifestation fjerne Satan med et åndepust af sin mund og tilintetgøre ham.

23. Hvad har hjulpet os til at se det falskneri som den babyloniske religion har benyttet sig af, men hvad må vi vide mere om for helt at forstå hvad det store Babylon er?

²³ Ved på denne måde at betragte Bibelens advarsler og begivenhederne i det første århundrede kan vi se det falskneri som den babyloniske religion har brugt i sin kamp, og vi nærmer os forståelsen af hvad det store Babylon er. Der er imidlertid mere at lære om de historiske kendsgerninger, ikke blot om hvordan selviske mænd sneg sig ind i menigheden og fandt vej til de førende stillinger for at fremkalde et frafald og rejse „lovløshedens menneske“, men også om hvordan de babyloniske lærdomme af disse mænd blev bragt ind i den frafaldne kristenhed. Vi må være klar over alt dette så vi helt kan gennemskue falskneriet. At blive udbyttet med falske ord af dette „lovløshedens menneske“ og derved falde i det store Babylons hænder vil betyde undergang sammen med det. I de efterfølgende numre af dette blad skal vi læse mere om de historiske begivenheder.